Statsminister Mette Frederiksens (S) ’vilde ide’ er for alvor begyndt at flyve halvandet år efter, at hun lancerede den i sin åbningstale i Folketinget i 2020.

Der bliver eksperimenteret på livet løs med dagtilbud, folkeskoler og ældreplejen i de syv frikommuner, som regeringen i første omgang har sluppet løs og fritaget for en masse statslige love og regler.

Foreløbig er der sat op imod 200 lokale forsøg i gang alene i de syv frikommuner, viser en opgørelse fra Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Skoleelever har fået en kortere skoledag og fået flere lærere i klassen i Esbjerg og Holbæk. Daginstitutioner involverer forældrene mere og laver børnebestyrelser for at give børnene mere medbestemmelse i Rebild og Helsingør. Ældre får hurtigere hjælp og oftere besøg af de samme hjælpere i Viborg, Middelfart og på Langeland.

Men det er kun begyndelsen.

Nu kommer turen til alle

For snart vil Mette Frederiksens løfte til de øvrige 91 kommuner i sin nytårstale blive ført ud i livet, så de også bliver sat fri. 

Dermed bliver det op til de enkelte dagtilbud, folkeskoler og plejehjem at gribe de nye muligheder og indrette velfærden, som de selv ønsker det – så der for alvor er åbnet op for et af de største velfærdseksperimenter i nyere tid.

Professor Ulf Hjelmar fra Vive forudser, at det historiske frihedsforsøg vil udløse et boom af små og store velfærdsforsøg i alle egne af landet.

”Der er sat rigtig mange og forskellige forsøg i gang. Det synes jeg er meget lovende. Hvis vi overfører erfaringerne med de op imod 200 lokale forsøg fra de syv frikommuner til alle de øvrige andre kommuner, bliver det hurtigt til langt over 1.000 flere lokale forsøg. Der er tale om et policy-skifte, hvor vi nu skal til at forholde os til en ny styrings- og ledelsestrend i den offentlige sektor,” siger Ulf Hjelmar.

Han følger udviklingen tæt. For han skal evaluere de velfærdsaftaler, som regeringen har indgået med de syv frikommuner.

Mandag Morgen kigger i denne analyse nærmere på de foreløbige erfaringer fra de syv frikommuner, som andre kan lade sig inspirere af. 

En øjenåbner

Helsingør og Rebild har fået frie hænder på dagtilbudsområdet til at skabe bedre kvalitet for børnene.

En af de væsentligste erfaringer, som både politikere, ledere og medarbejdere har fået i de to kommuner, er, at det ikke handler så meget om, hvad de er frisat fra af love og regler, men mere hvad de er frisat til.

Det kan måske lyde som en detalje. Men der kan være en verden til forskel.

Hvor det før var de pædagogiske læreplaner og mål, der gik forud, er der nu mere fokus på børnene og den personlige dømmekraft, fortæller Rebilds borgmester, Jesper Greth (V).

”Der har været et stort politisk ønske om at give maksimal frihed og tillid til de enkelte ledere, medarbejdere og forældre ude på de enkelte daginstitutioner. Jo mere frihed vi giver en ledelse, jo mere bliver det tillidsbaseret. Dermed får de mulighed for selv at tage initiativer og selv sætte deres egne fagligheder og kompetencer i spil til at lave de bedste dagtilbud for børn,” siger Jesper Greth.

Hvad er dine bedste råd til de borgmestre, som nu skal i gang med frisættelsen?  

”De skal have tillid til deres ansatte og forældrene om, at de vil gøre det allerbedste for børnene. De skal ikke være så bange for at lade dem komme med gode bud på, hvad de skal gøre. Hvis vi bare sætter hegnspælene, og så slipper de gode kræfter løs, er jeg overbevist om, at vi får et bedre tilbud til vores børn,” siger Rebilds borgmester. 

Øget frihed er vejen frem

De to kommuner har for eksempel sat forsøg i gang om sprogtest og motorisk screening. Der er prøvehandlinger om børns sidste år i børnehaver, temperaturmåling af børns trivsel og nye former for forældrebestyrelser. Der bliver eksperimenteret med forældrecafeer og brug af legepladser i weekender. Og der bliver søsat demokratiprojekter og oprettet børnebestyrelser for at give børnene større medbestemmelse om både økonomi, mad og indretning i daginstitutionens hverdag.

Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær (K), havde store forventninger, da kommunen tog hul på den øgede frisættelse sidste år. Siden er hun bare blevet endnu mere begejstret for den øgede frihed.

”Jeg er blevet endnu mere overbevist om, at det er den rette vej at gå, hvis vi skal gentænke vores velfærdssamfund. Vi kan ikke bare fortsætte i samme rille som i dag. For det første er der ikke medarbejdere nok til det. For det andet er der ikke penge nok til det. Og for det tredje oplever vi, at flere og flere unge mistrives i en grad, vi slet ikke havde forestillet os for få år siden. Der er virkelig mange alarmklokker, der ringer. Så vi bliver nødt til at gøre tingene på en anden måde,” siger Benedikte Kiær.

Både Helsingør og Rebild har brugt lang tid sammen med fagpersonalet og forældrebestyrelserne på at spore sig ind på, hvilke af de kommunale regler som skulle bevares, og som de enkelte ledere derfor ikke bare kunne droppe i deres dagtilbud.  

Disse kommunale hegnspæle er lidt forskellige for Rebilds og Helsingørs vedkommende. Helsingør har for eksempel fredet minimumsnormeringerne, pladsanvisningen, lukkedage og åbningstider efter en stor høringsrunde. Dem kan der ikke ændres på.

”Der er gang i alle gryder og kedler,” fortæller Benedikte Kiær og tilføjer:

”Vi er jo normalt så regelstyrede og bange for, at alle ikke får det samme, og at der kan ske fejl. Derfor har vi efterhånden et samfund, som er reguleret ned i de vildeste detaljer. Med frisættelsen løfter vi det væk og giver plads til, at medarbejderne selv bruger deres kreativitet, faglighed og innovation. Det er derfor, vi ikke taler om, hvad vi er frisat fra, men derimod hvad vi er frisat til.” 

Kortere skoledage og flere voksne per elev

Holbæk og Esbjerg er de to kommuner, der har fået lov at sætte skoleområdet fri. De har kastet ”plejer” op i luften og gentænkt, hvordan de optimerer indlæring og trivsel for eleverne.

Esbjerg har for eksempel sat gang i projektet om fremtidens folkeskole. Det har resulteret i kortere skoledage, frie valgfag og flere voksne i klasserne.

De fleste elever i indskolingen er nu i skole fra klokken 08.00 til 13.00, mellemtrinnet fra 08.00 til 13.30 og overbygningen fra 08.00 til 14.00. Skolerne har valgt at bruge de ekstra ressourcer, som den kortere skoledag frigør, til at få flere timer med to lærere i klasserne.

Borgmester i Esbjerg Kommune Jesper Frost (V) siger selv, at man fra start havde aftalt nogle hegnspæle for, hvad fremtidens folkeskole skal være. Men hvordan målene skal realiseres, har de enkelte skoler frihed til selv at finde ud af.

”De kortere skoledage varierer fra skole til skole, men alle er kommet frem til, at indlæringsevnen ikke bliver bedre af at sidde på en skolebænk fra 08.00 til 15.00 hver dag,” siger han.

Jesper Frost er glad for de nye tiltag og mener, at skolerne allerede nu er vokset med opgaven. For ham og de andre kommunalpolitikere har det været en øvelse i at ”slippe hænderne på rattet,” og særligt når borgere har henvendt sig med utilfredsheder, har projektet stået sin prøve.

Venter på svar

Borgmesteren vurderer, at frisættelsen allerede nu har højnet engagementet og arbejdsglæden hos medarbejderne. Men kommunen har også oplevet at ramme panden mod muren. Ansøgningen om at få ret til at eksaminere eleverne anderledes, der blev sendt afsted i september 2021, var op til påske endnu ikke besvaret.

”Her få uger før eksamen ved vi endnu ikke, om vi får det godkendt. Vi har arbejdet efter den nye eksamensform med de klasser, der skal til eksamen, fordi vi som frikommune antager, at vi er frie til at gentænke eksamen. Det kræver en blåstempling fra et statsligt organ, der også er nødt til at være mere agilt, ligesom vi skal,” siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.

Også i Holbæk har alle folkeskoler nu ændret på skoledagens længde. Nogle skoler har skåret ned på pausetiden med op imod 50 minutter om dagen. Andre skoler har skåret ned på både længden af pauser og antallet af lektioner. I de skoler, som har reduceret i antallet af lektioner, er ressourcerne blevet prioriteret til to-voksne-timer.

Flere skoler i Holbæk har også oprettet nye fag eller sammenlagt eksisterende fag til nye fag som for eksempel ”demokrati, trivsel og samarbejde”, ”verdensmål”, ”juniortræner” og ”aktivt medborgerskab”. 

Når frihed kolliderer med rettigheder

Ældreområdet var inden projektets start det mest omdiskuterede af de tre områder. Både Ældre Sagen og juridiske eksperter ytrede bekymringer om, at frisættelse på området kunne føre til, at flere ældre borgere mistede rettigheder til pleje og omsorg som bad eller rengøring.

Adspurgt om de foreløbige erfaringer svarer borgmester for Middelfart Kommune Johannes Lundsfryd Jensen (S):

”Vi kunne godt tænke os en endnu bredere frisætning. Jeg tror, at aftalepartierne har haft ambitionerne på plads, men når først ministerier har været inde over, bliver der gradvist hugget af den frihed,” siger borgmesteren og tilføjer:

”Vi har haft frihed på serviceloven, men ikke når det gælder sundhedsloven, så når en borger er visiteret efter begge, går fleksibiliteten lidt i stykker.”

Frisættelsen på ældreområdet har alligevel resulteret i en stribe forskellige prøvehandlinger og mikroprojekter, hvor de, der virker i praksis, kan skaleres op.

De ansatte i kommunens hjælpemiddeldepot har for eksempel udviklet en såkaldt ´straksservice’. Den betyder, at folk ikke længere skal vente uger på at få en badestol eller rollator. Nu kan de møde op i løbet af dagen, hvor der så sidder folk, der kan visitere på stedet og indstille hjælpemidlet, ligesom der er en fysioterapeut, der kan fortælle, hvordan man bruger det. Og så kan folk tage hjælpemidlet med hjem.

Middelfart Kommune har også et kørende team, der har lavet en demensrute. Normalt er køreplanen i hjemmeplejen lavet efter, hvor hurtigt man kan komme rundt. Demensruten er for borgere, der er særligt demente og har et stort behov for tryghed, så det for eksempel er de samme mennesker, der kommer gang på gang i hjemmet. Det er nogle af de medarbejdere, der ved mest om demens, der kører ruterne.

Har du et godt råd til aftalepartierne og de kommuner, der om lidt står foran samme opgave?

”Jeg vil sige, gør det bredere. Tag afsæt i borgerne og ikke sektorerne. En borger får hjælp fra masser af steder og lovgivninger. Så prøv at tænke sundhed ind hos ældre. Hvordan får vi skabt gode overgange mellem sygehuse og kommuner? Der er masser af sektorer i spil, hvor man er verdensmestre på hver sit felt. Men vi skal sikre, at ingen falder ned i mellemrummene,” siger Johannes Lundsfryd Jensen. 

Nattevagter i pyjamas

Fælles for frikommunerne er, at arbejdet med frisættelsen har taget længere tid, end politikerne havde forestillet sig. Samtidig har coronapandemien også været en bremseklods og gjort det svært at mødes i store forsamlinger.

Det har de to andre frikommuner på ældreområdet – Langeland og Viborg – også oplevet. Men begge steder begynder der nu også for alvor at komme gang i forsøgene.

Viborg har for eksempel sat gang i forsøg med akut hjælp til beboere på plejecentre, forebyggende hjemmebesøg efter behov, døgnrytmeplaner i hjemmeplejen og fremskudt visitation til genoptræning og madservice.

Ifølge Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF), har kommunen gjort op med den klassiske model, hvor politikere får ideer, som medarbejdere så skal udføre i praksis.

”Det er sådan en bunden-i-vejret-situation, forstået på den måde, at vi politikere nu skal lytte til medarbejdere og borgere og hvilke ideer, de spiller ind med, og så forsøge at få dem til at ske,” siger han.

Ø-kommunen holdt i marts et ældretopmøde, hvor 200 borgere, medarbejdere og interesseorganisationer deltog – svarende til omkring to procent af befolkningen på Langeland. Mødet blev startskuddet til nye projekter, der nu skal prøves af i praksis.

Blandt de ideer, der gjorde indtryk på borgmesteren, var alternativer til plejecentre, skærmede enheder på plejecentre, hvor man opdeler afdelingerne mere efter diagnoser og borgernes forfatning, det kan for eksempel være i demente og ikke-demente.

”Der kom et herligt forslag fra en deltager om mere hjemlighed på plejecentrene. Det kan være nattevagter, der tager nattøj på ved sengetid, gamle møbler og billeder, så man skaber hyggeligere omgivelser. Man kan jo se det for sig,” siger Tonni Hansen.

Langeland Kommune er også ved at implementere flere projekter som nye tværfaglige teams. Derudover er der lagt op til mindre dokumentation og forenkling af visitationen. 

Frihed kan skabe usikkerhed

Man skulle tro, at den større frihed ville blive modtaget med åbne arme af både ledere og medarbejdere ude ved velfærdens frontlinje, da den længe har været et meget stort ønske fra faggrupperne.

Men det er langt fra tilfældet.

En del ledere og medarbejdere har reageret med både angst, nervøsitet og usikkerhed med udsigt til ikke længere at skulle arbejde inden for en fast ramme. Flere borgmestre taler ligefrem om, at den øgede frihed har været angstfremkaldende for mange.

”Nogle er meget hurtigt ude af starthullerne, og de fleste blomstrer i det. Men der er også nogle, for hvem det kan være angstprovokerende, når man bare fjerner en masse regler og rammer. De har svært ved at leve i det. Så det handler om at få alle med, og få alle til at kunne se noget perspektiv i det sammen,” siger Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær.

Utrygheden ved den nye normal går igen i flere kommuner. I Middelfart har man fået øjnene op for, at medarbejdere, der i 20 år har været vant til at få at vide, hvad de skal, og hvordan de skal gøre det, kan blive utrygge, når der ikke længere er skemaer for, hvordan og hvornår man gør hvad.

”Det har været et kulturchok for nogle, og derfor skal vi sikre den stærke ledelse, det kræver at skabe den tryghed, der skal til for, at projektet lykkes,” siger Middelfarts borgmester, Johannes Lundsfryd Jensen.

Samme oplevelse har de i Esbjerg. Her er borgmester Jesper Frost Rasmussens erfaring, at nogle ledere værdsætter de fritstående rammer, mens andre kan blive utrygge, når alt ændrer sig.

”Nogle medarbejdere trives bedst med en meget styret tilgang, som den offentlige sektor traditionelt ligger under for. Det er noget, vi har håndteret individuelt, men det er også et område, hvor jeg tror, vi får nogle erfaringer og virkelig kan lære noget, der meget let kan bredes ud til andre områder i den offentlige sektor,” siger han.

Regeringen forhandler i disse uger med Folketingets partier om nye velfærdsaftaler på både dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet. Målet er at lande en aftale inden sommerferien.

Dermed vil alle kommuner få mulighed for at blive fritaget for statslige regler, og ikke bare de syv frikommuner, så et af de største velfærdseksperimenter i nyere tid for alvor er sat på skinner.