På hovedet i skraldespanden

Politikerne er verdensmestre i at opfinde ynkeligt spin for at retfærdiggøre beslutninger, der savner dokumentation.

Aarhus i 1992. Jeg var lige begyndt på statskundskab, da jeg som naiv og håbefuld studerende blev præsenteret for ”garbage can-modellen”, eller skraldespandsmodellen. Modellen, som er udviklet af forskerteamet Cohen, March og Olsen, hævder, at beslutningsprocesser i store organisationer bedst kan beskrives som separate flow af beslutningsanledninger, problemer og løsninger, der mere eller mindre tilfældigt finder sammen i et beslutningsvindue, en såkaldt skraldespand.

Teorien er et opgør med vores normale forestilling om, at beslutningsprocesser følger en fast, rationel kronologi: Først identificeres et problem, så opstilles løsningsmuligheder, og derefter træffes en beslutning, der implementeres. De tre forskere hævdede provokerende, at rækkefølgen ofte var helt tilfældig: Nogle gange starter man med en beslutning og en løsning og begynder først derefter at lede efter et problem.

Da jeg som ung studerende mødte modellen første gang, var jeg meget skeptisk. Kunne den voksne verden virkelig være styret så meget af held og tilfældigheder? Jeg havde svært ved at tro på det.

[quote align="left" author=""]Mange har oplevet en nyudnævnt chef med så stor iver efter at virke handlekraftig, at problemets og løsningens relevans var mindre relevant[/quote]

Nu godt 20 år senere er jeg lidt mindre skeptisk. Faktisk er det min erfaring fra både private og offentlige organisationer, at beslutningsprocesser hurtigt bliver mudrede og tilfældige. Mange har oplevet en nyudnævnt chef med så stor iver efter at virke handlekraftig, at problemets og løsningens relevans var mindre relevant, og andre kan måske genkende billedet af en kollega, der vender hjem fra et kursus eller en konference med en fiks løsning (f.eks. en app eller noget med big data), som vedkommende entusiastisk forsøger at presse ned over ethvert tænkeligt problem.        

En julegave til Dick Cheney

Det er dog på den politiske scene, at skraldespandsmodellen udfoldes i fuldt flor. Beslutninger og prioriteringer skal jo gerne fremstå rationelle og sammenhængende, når de præsenteres, og der bruges mange ord og masser af spin på at italesætte beslutningsforløb og grundlag på måder, der sminker vilkårligheden. Lad os se på et par aktuelle eksempler:

Den danske støtte til Bushs invasion af Irak er det måske mest tragikomiske eksempel. Den nyudnævnte forsvarsminister, Carl Holsts, Komiske Ali-agtige optræden på tv udstiller tydeligt det spinkle krigsgrundlag:

[quote align="right" author=""]Jeg forstår desværre alt for godt, at Lars Løkkes nye regering, der jo for manges vedkommende var med i inderkredsen omkring Fogh, har brugt den førstkommende lejlighed til at nakkeskyde Irak-kommissionen.[/quote]

Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen havde på forhånd bestemt sig for at følge USA i tykt og tyndt, beslutningen lå fast, og løsningen skulle være den krig, som Dick Cheney og de andre neokonservative høge i Washington så blændende ønskede sig til jul. Men man manglede bare en anledning. Hvis invasion var løsningen, hvad kunne så være problemet?

Det er baggrunden for Fogh-regeringens skiftende argumentationer bag krigsdeltagelsen: Først prøvede man med masseødelæggelsesvåben, så ville man skabe demokrati, så skulle man håndhæve FN’s resolutioner, etc.

Jeg forstår desværre alt for godt, at Lars Løkkes nye regering, der jo for manges vedkommende var med i inderkredsen omkring Fogh, har brugt den førstkommende lejlighed til at nakkeskyde Irak-kommissionen. For hvem har lyst til at udstille, hvad der sker i den politiske pølsefabrik?

Fradrag med klimaalibi

Et andet aktuelt eksempel er Løkkes håndværkerfradrag, der under valgkampen blev lanceret som et slagtilbud til vælgerne under parolen ”Gem kvitteringerne!” Problemet er , at fradraget er en røvdårlig løsning på et ikkeeksisterende problem. Det går generelt godt for beskæftigelsen i byggeriet, og arbejdsløsheden for håndværkere er lav. Det væsentligste, som vil ske, når man smider ekstra offentlige midler på bålet, er, at priserne på håndværkere vil stige, og kvaliteten vil falde. Og statsstøtten vil først og fremmest gå til velbjergede husejere, som selvfølgelig er glade for håndsrækningen, men som i de fleste tilfælde sagtens kunne betale for arbejdet selv.

[quote align="left" author=""]Det ville sandsynligvis være en væsentlig mere effektiv måde at stimulere beskæftigelsen på, hvis man smed de samme midler ud som kontanter fra lavtgående fly over Udkantsdanmark.[/quote]

De seneste beregninger viser, at hvert ekstra job, der bliver skabt, koster statskassen langt over en million skattekroner. Det ville sandsynligvis være en væsentlig mere effektiv måde at stimulere beskæftigelsen på, hvis man smed de samme midler ud som kontanter fra lavtgående fly over Udkantsdanmark.

Men beslutningen er taget – statsminister Løkke har bedt danskerne om at gemme kvitteringerne – så nu går jagten ind på at finde et problem, der kan få det hele til at glide ned. Det er baggrunden for forliget tidligere på sommeren, hvor Alternativet var med til at omdøbe fradraget til en grøn boligjobordning. Men det er meget lidt klima og miljø, man får for pengene, særlig når regeringen bruger den grønne genindpakning som et alibi for at skære på andre midler til klima og natur. Selvom det grønne argument er trukket frem, fastholder regeringen stadigvæk, at kampen mod sort arbejde også er en væsentlig del af det problem, som fradraget skal løse. Desværre viser evaluering af det tidligere håndværkerfradrag, at der reelt ingen dokumenteret effekt var i forhold til nedbringelse af sort arbejde, men det håber regeringen selvfølgelig, at pressen og befolkningen overser.

Ynkeligt spin

Det grelleste og mest tragiske eksempel er regeringens aktuelle kamp mod flygtningene. Et kardinalpunkt for regeringen er nedsættelse af asylansøgernes livsgrundlag, der netop er blevet skåret ned til et niveau, som de fleste eksperter er enige om vil betyde forarmelse og ringere integration. Men regeringen står fast med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg i front og Dansk Folkeparti som heppekor.

Så man har lagt sig fast på en løsning, og man har været stålsat på at tage en hurtig beslutning, så man kan fremstå hård og barsk over for vælgerkorpset. Men man mangler et opportunt og legitimt problem, som kan passe med løsningen.

Det hele bliver besværliggjort af, at højrefløjen ikke åbent tør stå ved, at man i bund og grund bare ikke bryder sig om mørklødede og muslimer i Danmark.

[quote align="right" author=""]Udfordringen for regeringen er, at der ikke findes valide, rationelle argumenter for at sætte flygtningene på en ydelse nær sultegrænsen.[/quote]

Racisme skal pakkes ind. Det er baggrunden for de pinagtige spinøvelser, som vi har været vidne til hen over sommeren, og som særlig er blevet udstillet i Martin Krasniks fine interview med Inger Støjberg og senest justitsminister Søren Pind i DR2’s Deadline.

Udfordringen for regeringen er, at der ikke findes valide, rationelle argumenter for at sætte flygtningene på en ydelse nær sultegrænsen. Det kan ikke dokumenteres, at der er en nævneværdig afskrækkende effekt, at det vil få flere flygtninge ud på arbejdsmarkedet, eller at det generelt vil hjælpe på integrationen.

Derfor efterlades Pind og Støjberg med ynkelige forklaringer som ”danskernes retfærdighedssans” eller bombastiske meldinger om, at ”vælgerne har talt, så når jeg som minister siger, at der er et problem, så er det sådan, det er”.

 Hvis vi venter lidt, kommer vi sikkert snart til at høre om, at fattige flygtninge er godt for klimaet. For der skal jo være orden i skraldespanden, og løsningen skal selvfølgelig fodres med et problem …

Læs flere indlæg af Ask Agger her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Fra flygtningestrøm til forretningsmulighed Næste artikel Så giv os da frihed til gengæld

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Engang var det briterne, der koloniserede Kenya. Nu, knap 60 år efter selvstændigheden, har Kina travlt med at rykke ind – og de gør det med en type produkter og med en strategisk beslutsomhed, som vestlige lande har svært ved at matche. Peter Hesseldahl har fulgt en gruppe kinesiske investorer og ngo’ers færden i det østafrikanske land.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

KOMMENTAR: Borgerdeltagelse har i mange år handlet om at give borgere mulighed for at råbe op, fremsætte krav og stille forslag. Fremtidens borgerdeltagelse kan blive et langt tættere samarbejde mellem borgere og politikere om at finde kloge løsninger på vigtige samfundsudfordringer. Politikerne efterspørger det selv, men det kræver udvikling af nye institutionelle design, både lokalt, regionalt og nationalt.

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

TECHTENDENSER: ”Man behøver ikke at sende soldater ind for at erobre et land. Man behøver ikke tanks og våben for at kontrollere det, hvis man har alle data om indbyggerne i et land,” sagde den israelske historieprofessor og forfatter Yuval Noah Harari til en propfyldt sal ved Davos-mødet.

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Store udenlandske tech-giganter som Google, Facebook og Youtube sidder på over 60 procent af annonceomsætningen på internettet i Danmark. Det udfordrer de danske medier og kan true demokratiet. Nu vil Demokratikommissionen have disse virksomheder til at betale mere til danskernes samfundskasse.

Davos-manden skal på pension  – nu må værdikrigeren tage over

Davos-manden skal på pension – nu må værdikrigeren tage over

Værdikrigeren skal lede opgøret med den kapitalisme, der har skabt vores velstand, men som nu skal fornys for ikke at ødelægge sit eget værk. Det sker med opbakning fra World Economic Forum, som indleder opgøret i denne uge og markerer starten på værdiernes årti.

Investeringer i danske robotter tager fart

Investeringer i danske robotter tager fart

NY VIDEN: Fra 2017 til 2018 steg den samlede mængde af investeringer i den danske robotklynge med mere end to milliarder kroner – eller cirka 70 procent.

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

KOMMENTAR: Klimaforandringerne har gjort det åbenlyst, at vi ikke kan melde os ud af helheden. Men det er præcist, hvad vi gradvist har gjort på mange områder ud fra en fag-, kasse- og silotænkning, som vi gennem århundreder er blevet opdraget til at praktisere.

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, har ladet sig inspirere af både klassisk musik, politiske erindringer, fodbold og videnskabelige teorier.

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Landets borgmestre lytter ikke bare til borgerne – de inddrager dem direkte i de politiske beslutninger. Ny undersøgelse viser, at flere og flere kommuner eksperimenterer med at lukke borgerne helt ind i det politiske maskinrum. ”Modigt”, siger professoren bag undersøgelsen, Ulrik Kjær fra SDU.

Borgerforslag uden effekt

Borgerforslag uden effekt

I tre ud af ti kommuner kan borgerne stille forslag til nye, lokale tiltag, hvis de kan samle underskrifter nok. Men når forslagene når frem til byrådssalen, stemmer politikerne dem bare oftest ned. ”Det skaber frustration hos borgerne og kan vaccinere dem mod at ville deltage en anden gang,” siger Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet.

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

Den konservative højborg, Gentofte, har på få år oprettet 34 særlige udvalg, hvor borgere sammen med politikere har fundet nye og kreative løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Nu breder modellen sig til regioner og måske Folketinget og flere EU-lande.

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgmestre og byråd lader i flere og flere kommuner borgerne disponere over en lille del af kommunernes budgetter. Det er et opgør med den traditionelle arbejdsdeling mellem borgere og lokalpolitikere, siger ekspert.

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Klimakrisen har sat sit aftryk på de kommunale budgetter. Der investeres i alt fra skybrudssikring over lokale klimafonde til indkøb af nye elbiler eller ladestandere. Ønsket om at gøre noget godt for klimaet er stort. Men der mangler solid viden om, hvordan man får mest for pengene, påpeger KL.

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Katarina Juselius er blevet bevæget af Sveriges bud på en Oscar-nominering, har læst veloversat kinesisk litteratur og er blevet udfordret af den moderne opsætning af ’Snedronningen’ på Det Kongelige Teater.

Lavtuddannede er fanget på bunden

Lavtuddannede er fanget på bunden

Den rekordhøje beskæftigelse ser ud til at fortsætte i 2020. Men nogle grupper er ikke med i velstandsfesten, for lavtuddannede glider længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Formanden for regeringens nye ydelseskommission, Torben Tranæs, ser en bekymrende polarisering mellem store grupper i befolkningen.

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard erkender, at for mange udsatte ledige bliver ladt i stikken og lægger op til en langt mere individuel hjælp. Han vil gøre op med rigide regler og gå reformer af fleksjob, førtidspension og sygedagpenge kritisk igennem. Men hvis ikke kommunerne udnytter den større grad af frihed til at få folk i arbejde, er han klar med hammeren.

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

De mest udsatte borgere skal hjælpes i arbejde. Det har været udgangspunktet for mange årtiers bekostelige indsatser. Men der er brug for en erkendelse af, at ikke alle borgere har mulighed for at arbejde, mener forskningsdirektør Torben Tranæs. Kommunerne Guldborgsund og Lolland har succes med et nyt program, der først øger de udsatte borgeres trivsel – næste skridt kan blive et job.

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Allerede som 27-årig blev han chefredaktør for Børsen og mener nu, som 78-årig, at hans talent er større end nogensinde. Vi skal gøre op med aldersstigmatiseringen og være langt bedre til at spotte og udvikle talenter i alle aldersklasser, mener Erik Rasmussen.