På hovedet i skraldespanden

Politikerne er verdensmestre i at opfinde ynkeligt spin for at retfærdiggøre beslutninger, der savner dokumentation.

Aarhus i 1992. Jeg var lige begyndt på statskundskab, da jeg som naiv og håbefuld studerende blev præsenteret for ”garbage can-modellen”, eller skraldespandsmodellen. Modellen, som er udviklet af forskerteamet Cohen, March og Olsen, hævder, at beslutningsprocesser i store organisationer bedst kan beskrives som separate flow af beslutningsanledninger, problemer og løsninger, der mere eller mindre tilfældigt finder sammen i et beslutningsvindue, en såkaldt skraldespand.

Teorien er et opgør med vores normale forestilling om, at beslutningsprocesser følger en fast, rationel kronologi: Først identificeres et problem, så opstilles løsningsmuligheder, og derefter træffes en beslutning, der implementeres. De tre forskere hævdede provokerende, at rækkefølgen ofte var helt tilfældig: Nogle gange starter man med en beslutning og en løsning og begynder først derefter at lede efter et problem.

Da jeg som ung studerende mødte modellen første gang, var jeg meget skeptisk. Kunne den voksne verden virkelig være styret så meget af held og tilfældigheder? Jeg havde svært ved at tro på det.

[quote align="left" author=""]Mange har oplevet en nyudnævnt chef med så stor iver efter at virke handlekraftig, at problemets og løsningens relevans var mindre relevant[/quote]

Nu godt 20 år senere er jeg lidt mindre skeptisk. Faktisk er det min erfaring fra både private og offentlige organisationer, at beslutningsprocesser hurtigt bliver mudrede og tilfældige. Mange har oplevet en nyudnævnt chef med så stor iver efter at virke handlekraftig, at problemets og løsningens relevans var mindre relevant, og andre kan måske genkende billedet af en kollega, der vender hjem fra et kursus eller en konference med en fiks løsning (f.eks. en app eller noget med big data), som vedkommende entusiastisk forsøger at presse ned over ethvert tænkeligt problem.        

En julegave til Dick Cheney

Det er dog på den politiske scene, at skraldespandsmodellen udfoldes i fuldt flor. Beslutninger og prioriteringer skal jo gerne fremstå rationelle og sammenhængende, når de præsenteres, og der bruges mange ord og masser af spin på at italesætte beslutningsforløb og grundlag på måder, der sminker vilkårligheden. Lad os se på et par aktuelle eksempler:

Den danske støtte til Bushs invasion af Irak er det måske mest tragikomiske eksempel. Den nyudnævnte forsvarsminister, Carl Holsts, Komiske Ali-agtige optræden på tv udstiller tydeligt det spinkle krigsgrundlag:

[quote align="right" author=""]Jeg forstår desværre alt for godt, at Lars Løkkes nye regering, der jo for manges vedkommende var med i inderkredsen omkring Fogh, har brugt den førstkommende lejlighed til at nakkeskyde Irak-kommissionen.[/quote]

Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen havde på forhånd bestemt sig for at følge USA i tykt og tyndt, beslutningen lå fast, og løsningen skulle være den krig, som Dick Cheney og de andre neokonservative høge i Washington så blændende ønskede sig til jul. Men man manglede bare en anledning. Hvis invasion var løsningen, hvad kunne så være problemet?

Det er baggrunden for Fogh-regeringens skiftende argumentationer bag krigsdeltagelsen: Først prøvede man med masseødelæggelsesvåben, så ville man skabe demokrati, så skulle man håndhæve FN’s resolutioner, etc.

Jeg forstår desværre alt for godt, at Lars Løkkes nye regering, der jo for manges vedkommende var med i inderkredsen omkring Fogh, har brugt den førstkommende lejlighed til at nakkeskyde Irak-kommissionen. For hvem har lyst til at udstille, hvad der sker i den politiske pølsefabrik?

Fradrag med klimaalibi

Et andet aktuelt eksempel er Løkkes håndværkerfradrag, der under valgkampen blev lanceret som et slagtilbud til vælgerne under parolen ”Gem kvitteringerne!” Problemet er , at fradraget er en røvdårlig løsning på et ikkeeksisterende problem. Det går generelt godt for beskæftigelsen i byggeriet, og arbejdsløsheden for håndværkere er lav. Det væsentligste, som vil ske, når man smider ekstra offentlige midler på bålet, er, at priserne på håndværkere vil stige, og kvaliteten vil falde. Og statsstøtten vil først og fremmest gå til velbjergede husejere, som selvfølgelig er glade for håndsrækningen, men som i de fleste tilfælde sagtens kunne betale for arbejdet selv.

[quote align="left" author=""]Det ville sandsynligvis være en væsentlig mere effektiv måde at stimulere beskæftigelsen på, hvis man smed de samme midler ud som kontanter fra lavtgående fly over Udkantsdanmark.[/quote]

De seneste beregninger viser, at hvert ekstra job, der bliver skabt, koster statskassen langt over en million skattekroner. Det ville sandsynligvis være en væsentlig mere effektiv måde at stimulere beskæftigelsen på, hvis man smed de samme midler ud som kontanter fra lavtgående fly over Udkantsdanmark.

Men beslutningen er taget – statsminister Løkke har bedt danskerne om at gemme kvitteringerne – så nu går jagten ind på at finde et problem, der kan få det hele til at glide ned. Det er baggrunden for forliget tidligere på sommeren, hvor Alternativet var med til at omdøbe fradraget til en grøn boligjobordning. Men det er meget lidt klima og miljø, man får for pengene, særlig når regeringen bruger den grønne genindpakning som et alibi for at skære på andre midler til klima og natur. Selvom det grønne argument er trukket frem, fastholder regeringen stadigvæk, at kampen mod sort arbejde også er en væsentlig del af det problem, som fradraget skal løse. Desværre viser evaluering af det tidligere håndværkerfradrag, at der reelt ingen dokumenteret effekt var i forhold til nedbringelse af sort arbejde, men det håber regeringen selvfølgelig, at pressen og befolkningen overser.

Ynkeligt spin

Det grelleste og mest tragiske eksempel er regeringens aktuelle kamp mod flygtningene. Et kardinalpunkt for regeringen er nedsættelse af asylansøgernes livsgrundlag, der netop er blevet skåret ned til et niveau, som de fleste eksperter er enige om vil betyde forarmelse og ringere integration. Men regeringen står fast med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg i front og Dansk Folkeparti som heppekor.

Så man har lagt sig fast på en løsning, og man har været stålsat på at tage en hurtig beslutning, så man kan fremstå hård og barsk over for vælgerkorpset. Men man mangler et opportunt og legitimt problem, som kan passe med løsningen.

Det hele bliver besværliggjort af, at højrefløjen ikke åbent tør stå ved, at man i bund og grund bare ikke bryder sig om mørklødede og muslimer i Danmark.

[quote align="right" author=""]Udfordringen for regeringen er, at der ikke findes valide, rationelle argumenter for at sætte flygtningene på en ydelse nær sultegrænsen.[/quote]

Racisme skal pakkes ind. Det er baggrunden for de pinagtige spinøvelser, som vi har været vidne til hen over sommeren, og som særlig er blevet udstillet i Martin Krasniks fine interview med Inger Støjberg og senest justitsminister Søren Pind i DR2’s Deadline.

Udfordringen for regeringen er, at der ikke findes valide, rationelle argumenter for at sætte flygtningene på en ydelse nær sultegrænsen. Det kan ikke dokumenteres, at der er en nævneværdig afskrækkende effekt, at det vil få flere flygtninge ud på arbejdsmarkedet, eller at det generelt vil hjælpe på integrationen.

Derfor efterlades Pind og Støjberg med ynkelige forklaringer som ”danskernes retfærdighedssans” eller bombastiske meldinger om, at ”vælgerne har talt, så når jeg som minister siger, at der er et problem, så er det sådan, det er”.

 Hvis vi venter lidt, kommer vi sikkert snart til at høre om, at fattige flygtninge er godt for klimaet. For der skal jo være orden i skraldespanden, og løsningen skal selvfølgelig fodres med et problem …

Læs flere indlæg af Ask Agger her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Fra flygtningestrøm til forretningsmulighed Næste artikel Så giv os da frihed til gengæld

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.