På hovedet i skraldespanden

Politikerne er verdensmestre i at opfinde ynkeligt spin for at retfærdiggøre beslutninger, der savner dokumentation.

Aarhus i 1992. Jeg var lige begyndt på statskundskab, da jeg som naiv og håbefuld studerende blev præsenteret for ”garbage can-modellen”, eller skraldespandsmodellen. Modellen, som er udviklet af forskerteamet Cohen, March og Olsen, hævder, at beslutningsprocesser i store organisationer bedst kan beskrives som separate flow af beslutningsanledninger, problemer og løsninger, der mere eller mindre tilfældigt finder sammen i et beslutningsvindue, en såkaldt skraldespand.

Teorien er et opgør med vores normale forestilling om, at beslutningsprocesser følger en fast, rationel kronologi: Først identificeres et problem, så opstilles løsningsmuligheder, og derefter træffes en beslutning, der implementeres. De tre forskere hævdede provokerende, at rækkefølgen ofte var helt tilfældig: Nogle gange starter man med en beslutning og en løsning og begynder først derefter at lede efter et problem.

Da jeg som ung studerende mødte modellen første gang, var jeg meget skeptisk. Kunne den voksne verden virkelig være styret så meget af held og tilfældigheder? Jeg havde svært ved at tro på det.

[quote align="left" author=""]Mange har oplevet en nyudnævnt chef med så stor iver efter at virke handlekraftig, at problemets og løsningens relevans var mindre relevant[/quote]

Nu godt 20 år senere er jeg lidt mindre skeptisk. Faktisk er det min erfaring fra både private og offentlige organisationer, at beslutningsprocesser hurtigt bliver mudrede og tilfældige. Mange har oplevet en nyudnævnt chef med så stor iver efter at virke handlekraftig, at problemets og løsningens relevans var mindre relevant, og andre kan måske genkende billedet af en kollega, der vender hjem fra et kursus eller en konference med en fiks løsning (f.eks. en app eller noget med big data), som vedkommende entusiastisk forsøger at presse ned over ethvert tænkeligt problem.        

En julegave til Dick Cheney

Det er dog på den politiske scene, at skraldespandsmodellen udfoldes i fuldt flor. Beslutninger og prioriteringer skal jo gerne fremstå rationelle og sammenhængende, når de præsenteres, og der bruges mange ord og masser af spin på at italesætte beslutningsforløb og grundlag på måder, der sminker vilkårligheden. Lad os se på et par aktuelle eksempler:

Den danske støtte til Bushs invasion af Irak er det måske mest tragikomiske eksempel. Den nyudnævnte forsvarsminister, Carl Holsts, Komiske Ali-agtige optræden på tv udstiller tydeligt det spinkle krigsgrundlag:

[quote align="right" author=""]Jeg forstår desværre alt for godt, at Lars Løkkes nye regering, der jo for manges vedkommende var med i inderkredsen omkring Fogh, har brugt den førstkommende lejlighed til at nakkeskyde Irak-kommissionen.[/quote]

Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen havde på forhånd bestemt sig for at følge USA i tykt og tyndt, beslutningen lå fast, og løsningen skulle være den krig, som Dick Cheney og de andre neokonservative høge i Washington så blændende ønskede sig til jul. Men man manglede bare en anledning. Hvis invasion var løsningen, hvad kunne så være problemet?

Det er baggrunden for Fogh-regeringens skiftende argumentationer bag krigsdeltagelsen: Først prøvede man med masseødelæggelsesvåben, så ville man skabe demokrati, så skulle man håndhæve FN’s resolutioner, etc.

Jeg forstår desværre alt for godt, at Lars Løkkes nye regering, der jo for manges vedkommende var med i inderkredsen omkring Fogh, har brugt den førstkommende lejlighed til at nakkeskyde Irak-kommissionen. For hvem har lyst til at udstille, hvad der sker i den politiske pølsefabrik?

Fradrag med klimaalibi

Et andet aktuelt eksempel er Løkkes håndværkerfradrag, der under valgkampen blev lanceret som et slagtilbud til vælgerne under parolen ”Gem kvitteringerne!” Problemet er , at fradraget er en røvdårlig løsning på et ikkeeksisterende problem. Det går generelt godt for beskæftigelsen i byggeriet, og arbejdsløsheden for håndværkere er lav. Det væsentligste, som vil ske, når man smider ekstra offentlige midler på bålet, er, at priserne på håndværkere vil stige, og kvaliteten vil falde. Og statsstøtten vil først og fremmest gå til velbjergede husejere, som selvfølgelig er glade for håndsrækningen, men som i de fleste tilfælde sagtens kunne betale for arbejdet selv.

[quote align="left" author=""]Det ville sandsynligvis være en væsentlig mere effektiv måde at stimulere beskæftigelsen på, hvis man smed de samme midler ud som kontanter fra lavtgående fly over Udkantsdanmark.[/quote]

De seneste beregninger viser, at hvert ekstra job, der bliver skabt, koster statskassen langt over en million skattekroner. Det ville sandsynligvis være en væsentlig mere effektiv måde at stimulere beskæftigelsen på, hvis man smed de samme midler ud som kontanter fra lavtgående fly over Udkantsdanmark.

Men beslutningen er taget – statsminister Løkke har bedt danskerne om at gemme kvitteringerne – så nu går jagten ind på at finde et problem, der kan få det hele til at glide ned. Det er baggrunden for forliget tidligere på sommeren, hvor Alternativet var med til at omdøbe fradraget til en grøn boligjobordning. Men det er meget lidt klima og miljø, man får for pengene, særlig når regeringen bruger den grønne genindpakning som et alibi for at skære på andre midler til klima og natur. Selvom det grønne argument er trukket frem, fastholder regeringen stadigvæk, at kampen mod sort arbejde også er en væsentlig del af det problem, som fradraget skal løse. Desværre viser evaluering af det tidligere håndværkerfradrag, at der reelt ingen dokumenteret effekt var i forhold til nedbringelse af sort arbejde, men det håber regeringen selvfølgelig, at pressen og befolkningen overser.

Ynkeligt spin

Det grelleste og mest tragiske eksempel er regeringens aktuelle kamp mod flygtningene. Et kardinalpunkt for regeringen er nedsættelse af asylansøgernes livsgrundlag, der netop er blevet skåret ned til et niveau, som de fleste eksperter er enige om vil betyde forarmelse og ringere integration. Men regeringen står fast med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg i front og Dansk Folkeparti som heppekor.

Så man har lagt sig fast på en løsning, og man har været stålsat på at tage en hurtig beslutning, så man kan fremstå hård og barsk over for vælgerkorpset. Men man mangler et opportunt og legitimt problem, som kan passe med løsningen.

Det hele bliver besværliggjort af, at højrefløjen ikke åbent tør stå ved, at man i bund og grund bare ikke bryder sig om mørklødede og muslimer i Danmark.

[quote align="right" author=""]Udfordringen for regeringen er, at der ikke findes valide, rationelle argumenter for at sætte flygtningene på en ydelse nær sultegrænsen.[/quote]

Racisme skal pakkes ind. Det er baggrunden for de pinagtige spinøvelser, som vi har været vidne til hen over sommeren, og som særlig er blevet udstillet i Martin Krasniks fine interview med Inger Støjberg og senest justitsminister Søren Pind i DR2’s Deadline.

Udfordringen for regeringen er, at der ikke findes valide, rationelle argumenter for at sætte flygtningene på en ydelse nær sultegrænsen. Det kan ikke dokumenteres, at der er en nævneværdig afskrækkende effekt, at det vil få flere flygtninge ud på arbejdsmarkedet, eller at det generelt vil hjælpe på integrationen.

Derfor efterlades Pind og Støjberg med ynkelige forklaringer som ”danskernes retfærdighedssans” eller bombastiske meldinger om, at ”vælgerne har talt, så når jeg som minister siger, at der er et problem, så er det sådan, det er”.

 Hvis vi venter lidt, kommer vi sikkert snart til at høre om, at fattige flygtninge er godt for klimaet. For der skal jo være orden i skraldespanden, og løsningen skal selvfølgelig fodres med et problem …

Læs flere indlæg af Ask Agger her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Fra flygtningestrøm til forretningsmulighed Næste artikel Så giv os da frihed til gengæld

Kære politikere, fortæl nu sandheden om hvad klimakampen koster

Kære politikere, fortæl nu sandheden om hvad klimakampen koster

Verden har ifølge fremtrædende forskere totalt undervurderet omkostningerne ved at løse klimaproblemerne Det gælder også danske politikere, som knytter helt urealistiske forventninger til prisen på den grønne omstilling. Vi må indse, at vi ikke undgår at træffe svære økonomiske valg.

En glemt dansk succeshistorie

En glemt dansk succeshistorie

Demokratiske virksomheder sender ofte flere penge i omløb i deres lokalsamfund og er bedre rustet til at tage hensyn til det omgivende samfund. De overlever bedre i krisetider og står faktisk for en betydelig del af de danske arbejdspladser. Alligevel er ejerformen en næste glemt størrelse i den offentlige samtale.

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rødgrønne julemand

Wammen blev den rødgrønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.