På hovedet i skraldespanden

Politikerne er verdensmestre i at opfinde ynkeligt spin for at retfærdiggøre beslutninger, der savner dokumentation.

Aarhus i 1992. Jeg var lige begyndt på statskundskab, da jeg som naiv og håbefuld studerende blev præsenteret for ”garbage can-modellen”, eller skraldespandsmodellen. Modellen, som er udviklet af forskerteamet Cohen, March og Olsen, hævder, at beslutningsprocesser i store organisationer bedst kan beskrives som separate flow af beslutningsanledninger, problemer og løsninger, der mere eller mindre tilfældigt finder sammen i et beslutningsvindue, en såkaldt skraldespand.

Teorien er et opgør med vores normale forestilling om, at beslutningsprocesser følger en fast, rationel kronologi: Først identificeres et problem, så opstilles løsningsmuligheder, og derefter træffes en beslutning, der implementeres. De tre forskere hævdede provokerende, at rækkefølgen ofte var helt tilfældig: Nogle gange starter man med en beslutning og en løsning og begynder først derefter at lede efter et problem.

Da jeg som ung studerende mødte modellen første gang, var jeg meget skeptisk. Kunne den voksne verden virkelig være styret så meget af held og tilfældigheder? Jeg havde svært ved at tro på det.

[quote align="left" author=""]Mange har oplevet en nyudnævnt chef med så stor iver efter at virke handlekraftig, at problemets og løsningens relevans var mindre relevant[/quote]

Nu godt 20 år senere er jeg lidt mindre skeptisk. Faktisk er det min erfaring fra både private og offentlige organisationer, at beslutningsprocesser hurtigt bliver mudrede og tilfældige. Mange har oplevet en nyudnævnt chef med så stor iver efter at virke handlekraftig, at problemets og løsningens relevans var mindre relevant, og andre kan måske genkende billedet af en kollega, der vender hjem fra et kursus eller en konference med en fiks løsning (f.eks. en app eller noget med big data), som vedkommende entusiastisk forsøger at presse ned over ethvert tænkeligt problem.        

En julegave til Dick Cheney

Det er dog på den politiske scene, at skraldespandsmodellen udfoldes i fuldt flor. Beslutninger og prioriteringer skal jo gerne fremstå rationelle og sammenhængende, når de præsenteres, og der bruges mange ord og masser af spin på at italesætte beslutningsforløb og grundlag på måder, der sminker vilkårligheden. Lad os se på et par aktuelle eksempler:

Den danske støtte til Bushs invasion af Irak er det måske mest tragikomiske eksempel. Den nyudnævnte forsvarsminister, Carl Holsts, Komiske Ali-agtige optræden på tv udstiller tydeligt det spinkle krigsgrundlag:

[quote align="right" author=""]Jeg forstår desværre alt for godt, at Lars Løkkes nye regering, der jo for manges vedkommende var med i inderkredsen omkring Fogh, har brugt den førstkommende lejlighed til at nakkeskyde Irak-kommissionen.[/quote]

Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen havde på forhånd bestemt sig for at følge USA i tykt og tyndt, beslutningen lå fast, og løsningen skulle være den krig, som Dick Cheney og de andre neokonservative høge i Washington så blændende ønskede sig til jul. Men man manglede bare en anledning. Hvis invasion var løsningen, hvad kunne så være problemet?

Det er baggrunden for Fogh-regeringens skiftende argumentationer bag krigsdeltagelsen: Først prøvede man med masseødelæggelsesvåben, så ville man skabe demokrati, så skulle man håndhæve FN’s resolutioner, etc.

Jeg forstår desværre alt for godt, at Lars Løkkes nye regering, der jo for manges vedkommende var med i inderkredsen omkring Fogh, har brugt den førstkommende lejlighed til at nakkeskyde Irak-kommissionen. For hvem har lyst til at udstille, hvad der sker i den politiske pølsefabrik?

Fradrag med klimaalibi

Et andet aktuelt eksempel er Løkkes håndværkerfradrag, der under valgkampen blev lanceret som et slagtilbud til vælgerne under parolen ”Gem kvitteringerne!” Problemet er , at fradraget er en røvdårlig løsning på et ikkeeksisterende problem. Det går generelt godt for beskæftigelsen i byggeriet, og arbejdsløsheden for håndværkere er lav. Det væsentligste, som vil ske, når man smider ekstra offentlige midler på bålet, er, at priserne på håndværkere vil stige, og kvaliteten vil falde. Og statsstøtten vil først og fremmest gå til velbjergede husejere, som selvfølgelig er glade for håndsrækningen, men som i de fleste tilfælde sagtens kunne betale for arbejdet selv.

[quote align="left" author=""]Det ville sandsynligvis være en væsentlig mere effektiv måde at stimulere beskæftigelsen på, hvis man smed de samme midler ud som kontanter fra lavtgående fly over Udkantsdanmark.[/quote]

De seneste beregninger viser, at hvert ekstra job, der bliver skabt, koster statskassen langt over en million skattekroner. Det ville sandsynligvis være en væsentlig mere effektiv måde at stimulere beskæftigelsen på, hvis man smed de samme midler ud som kontanter fra lavtgående fly over Udkantsdanmark.

Men beslutningen er taget – statsminister Løkke har bedt danskerne om at gemme kvitteringerne – så nu går jagten ind på at finde et problem, der kan få det hele til at glide ned. Det er baggrunden for forliget tidligere på sommeren, hvor Alternativet var med til at omdøbe fradraget til en grøn boligjobordning. Men det er meget lidt klima og miljø, man får for pengene, særlig når regeringen bruger den grønne genindpakning som et alibi for at skære på andre midler til klima og natur. Selvom det grønne argument er trukket frem, fastholder regeringen stadigvæk, at kampen mod sort arbejde også er en væsentlig del af det problem, som fradraget skal løse. Desværre viser evaluering af det tidligere håndværkerfradrag, at der reelt ingen dokumenteret effekt var i forhold til nedbringelse af sort arbejde, men det håber regeringen selvfølgelig, at pressen og befolkningen overser.

Ynkeligt spin

Det grelleste og mest tragiske eksempel er regeringens aktuelle kamp mod flygtningene. Et kardinalpunkt for regeringen er nedsættelse af asylansøgernes livsgrundlag, der netop er blevet skåret ned til et niveau, som de fleste eksperter er enige om vil betyde forarmelse og ringere integration. Men regeringen står fast med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg i front og Dansk Folkeparti som heppekor.

Så man har lagt sig fast på en løsning, og man har været stålsat på at tage en hurtig beslutning, så man kan fremstå hård og barsk over for vælgerkorpset. Men man mangler et opportunt og legitimt problem, som kan passe med løsningen.

Det hele bliver besværliggjort af, at højrefløjen ikke åbent tør stå ved, at man i bund og grund bare ikke bryder sig om mørklødede og muslimer i Danmark.

[quote align="right" author=""]Udfordringen for regeringen er, at der ikke findes valide, rationelle argumenter for at sætte flygtningene på en ydelse nær sultegrænsen.[/quote]

Racisme skal pakkes ind. Det er baggrunden for de pinagtige spinøvelser, som vi har været vidne til hen over sommeren, og som særlig er blevet udstillet i Martin Krasniks fine interview med Inger Støjberg og senest justitsminister Søren Pind i DR2’s Deadline.

Udfordringen for regeringen er, at der ikke findes valide, rationelle argumenter for at sætte flygtningene på en ydelse nær sultegrænsen. Det kan ikke dokumenteres, at der er en nævneværdig afskrækkende effekt, at det vil få flere flygtninge ud på arbejdsmarkedet, eller at det generelt vil hjælpe på integrationen.

Derfor efterlades Pind og Støjberg med ynkelige forklaringer som ”danskernes retfærdighedssans” eller bombastiske meldinger om, at ”vælgerne har talt, så når jeg som minister siger, at der er et problem, så er det sådan, det er”.

 Hvis vi venter lidt, kommer vi sikkert snart til at høre om, at fattige flygtninge er godt for klimaet. For der skal jo være orden i skraldespanden, og løsningen skal selvfølgelig fodres med et problem …

Læs flere indlæg af Ask Agger her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Fra flygtningestrøm til forretningsmulighed Næste artikel Så giv os da frihed til gengæld
Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har afsløret betydelige svagheder i EU som fælleskab og i de 27 medlemslande. Nu skal den kollektive resiliens styrkes på fire centrale områder, lyder det i en analyse fra EU-Kommissionen.

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

INTERVIEW Coronakrisen har vist, at EU er mere socialt bæredygtigt end USA, mener Maros Sefcovic, der er ansvarlig for EU’s politiske strategiarbejde. Men når det gælder alt fra råmaterialer over medicin til microchips, er Europa strategisk sårbart. Det skal der laves om på med europæiske industrikonsortier, fortæller han i dette interview.

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Jesper Brix forbereder sit møde med indonesisk kultur gennem litteraturen og anbefaler en glimrende podcast, der spørger, hvor godt vi egentlig kender vores nærmeste.

Nyt job: Wilbek rykker op

Nyt job: Wilbek rykker op

Ulrik Wilbek skal som ny formand for KL’s socialudvalg tage fat der, hvor det gør ondt: Behovene stiger, og på det specialiserede socialområde løber udgifterne år efter år fra budgetterne.

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

KOMMENTAR Californien har fuld fart på den grønne omstilling af transportsektoren og har i dag over 700.000 elbiler på vejene. Politiske tiltag, udbygning af ladeinfrastrukturen og diverse apps, der hjælper billisterne på vej, er blot nogle af de værktøjer, som har fået californiske indbyggere til at vælge elbilen til, fortæller Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser har i snart et årti investeret i miljø og klima. Nu afsætter flere og flere selskaber milliarder af kroner til sociale investeringer og byggeri af blandt andet friplejehjem. Vi skal både ”do business and do good”, siger Jon Johnsen, administrerende direktør for pensionskassen PKA.

Ekspert:  Pensionskasser lapper på velfærden

Ekspert: Pensionskasser lapper på velfærden

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser betaler i stigende grad penge til danskere på førtidspension, dækker udgifter til fysioterapeuten og satser stort på forebyggelse. Selskaberne har en økonomisk interesse i at forebygge, vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen. 

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

POLITIK OG VELFÆRD I mange brancher ejer aktionærer flertallet af virksomhederne. Men i pensionsbranchen ejer kunderne oftest deres eget pensionsselskab. Det kan mærkes: Når kunderne bestemmer, bliver investeringerne mere grønne – og mere sociale 

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD 33.000 børn bliver i dag passet af private. Antallet af elever i fri- og privatskoler sætter rekord. Fagbevægelsen tilbyder deres medlemmer lønforsikringer. Grænsen for offentlig og privat velfærd er under hastig forandring i disse år.

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

GRØN OMSTILLING Omstillingen til grøn energi er en succeshistorie, men der er en bagside. Affaldet fra kæmpevindmøller, solceller og hundredtusinder af elbiler kommer til at hobe sig op. Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, tager grundigt fat i den problemstilling i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

DIGITAL OMSTILLING I januar 2018 vedtog et samlet Folketing, at de danske myndigheder fremover er forpligtet til at lave såkaldt digitaliseringsklar lovgivning. Men kan vi gøre det, uden at forvaltningen af loven ændrer afgørende karakter? Det spørgsmål tager Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, fat om i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

DIGITAL OMSTILLING Naturfolk lever primitivt, mens det moderne menneske har formået at opbygge et højt niveau af kompleksitet. Eller hvad? Måske kan oprindelige kulturer faktisk give os nogle svar på, hvordan vi skal gå fremtiden i møde. Det skriver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, om i denne artikel.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Euroland 2030

Fik du læst? Euroland 2030

GRØN OMSTILLING EU-samarbejdet er i bevægelse, og retningen er klar: Finanspolitikken, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, skattepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken bliver i varierende grad mere fælles. Hvor bringer det EU hen i 2030? Det giver europaredaktør Claus Kragh og Simon Friis deres bud på i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

GRØN OMSTILLING Danmark er ved at hejse de grønne sejl, men hvor bringer det os hen i 2030? Det giver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, og europaredaktør Claus Kragh deres bud på i dette MM Special fra juni.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

DIGITAL OMSTILLING Danmark er bagud med investeringer i de nye digitale teknologier som AI. Og langt bagud i forhold til det digitale kompetenceløft, vi har brug for. Momentum er nu.

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

GRØN OMSTILLING 'Greenwashing' og andre typer '-washing' er blevet CSR’s onde tvilling, og dommen over synderne er hård. Den hårde kritik gør, at nogle ligefrem vælger at holde lav profil med nye tiltag af frygt for anklager om hykleri, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

DIGITAL OMSTILLING I sidste uge modtog samtlige journalistforbundets 18.000 medlemmer en lille bog med den nøgterne titel ´Sådan forandrer automatisering medierne´. I bogen gennemgår Andreas Marckmann Andreassen, der er digital redaktør på fagbladet Journalisten, hvordan computere er i fuld gang med at forandre alle led i produktionen af nyheder.

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

DIGITAL OMSTILLING Havde der været et europamesterskab i disciplinen ”Skab en unicorn”, stod Israel selvsikkert, nærmest overlegent, på medaljeskamlem med guld om halsen. I det seneste år har Israel udklækket hele 11 nye unicorns. Og Danmark? Med nul unicorns havde Danmark slet ikke kvalificeret sig, fortæller Innovation Centre Denmark i Tel Aviv.

Gør i morgen til din første dag på jobbet

Gør i morgen til din første dag på jobbet

LEDELSE Nye ledere møder op med respekt for stedet, fokus på opgaverne og med nysgerrighed og åbenhed over for kollegerne. Det er et mindset, mange erfarne ledere med fordel kan søge tilbage til, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Rasmus Nielsen: Det har jeg lært

Rasmus Nielsen: Det har jeg lært

LEDELSE Mandag Morgens ejer, Rasmus Nielsen, fylder 60 år 7. oktober, og i den anledning har Mandag Morgen bedt ham – der også startede og udgiver Altinget – om at reflektere over udviklingen i mediebranchen, forskellen på succes og fiasko og tendenser de næste 20 år. Vi udstak en serie sætninger og bad ham fuldende dem.

Californien vil have elektriske biler, men infrastrukturen mangler

Californien vil have elektriske biler, men infrastrukturen mangler

GRØN OMSTILLING Delstaten har for nylig kæmpet med nødvendige planlagte strømafbrydelser på grund af svigtende strømforsyning. Hvis Californien udelukkende skal have elektriske biler på gaden om 15 år, vil det øge efterspørgslen på strøm dramatisk. 

Set, læst og hørt: Ninna Thomsen

Set, læst og hørt: Ninna Thomsen

Direktør i Mødrehjælpen, Ninna Thomsen, hører hudløst ærlig Lone Frank-podcast om kærlighed – eller manglen på samme – og fascineres af Christina Rosendahls nye film om den skandaleombruste ambassadør Henrik Kauffmann.

Novo Nordisk har knækket CO2-kurven

Novo Nordisk har knækket CO2-kurven

GRØN OMSTILLING Novo Nordisk er blandt verdens mest klimaambitiøse virksomheder, og nyeste CO2-tal viser, at insulingiganten er godt på vej til at indfri ambitionerne.

Aalborg Portland: Vi skal kende rammebetingelserne for at komme over en 30 procent CO2-reduktion

Aalborg Portland: Vi skal kende rammebetingelserne for at komme over en 30 procent CO2-reduktion

GRØN OMSTILLING Den aalborgensiske cementgigant er kommet under voldsom kritik efter at have indgået et regeringssamarbejde, der forpligter virksomheden til en reduktion på 30 procent på trods af det politisk fastsatte 70-procentsmål for 2030. Krystalklar fremtid for biogas og ingen CO2-afgifter er blandt andet de krav, Aalborg Portland har, for at de vil øge ambitionsniveauet for CO2-reduktioner.

Er Kofod klar til Trumps valgkaos?

Er Kofod klar til Trumps valgkaos?

KOMMENTAR Valget i USA tegner stadig mere kaotisk, og der er en reel risiko for, at valgresultatet først kommer flere uger efter valget. I den situation kan Danmark og EU blive nødt til at bryde med USA’s præsident.

Regeringens klimastrategi går fra Aalborg til Tumakuru

Regeringens klimastrategi går fra Aalborg til Tumakuru

GRØN OMSTILLING Regeringens klimastrategi er erhvervsorienteret, global og fokuseret på grønne jobs til danske lønmodtagere. Danmarks nye strategiske grønne partnerskab med Indien er en appelsin i turbanen på Danmarks grønne diplomati.

Det her ville en computer aldrig kunne skrive …

Det her ville en computer aldrig kunne skrive …

KOMMENTAR Her kommer en lidt rodet historie. Den springer rundt, og hiver underlige perspektiver ind fra vidt forskellige kilder, og så er den meget præget af den person, der har skrevet den. Det er faktisk en af de mest flippede kommentarer, jeg har skrevet et stykke tid. Den er, kort sagt, meget menneskelig.

ICDK: Sydkorea vil være en 'smart water nation'

ICDK: Sydkorea vil være en 'smart water nation'

KOMMENTAR Sydkorea har både problemer med alt for store mængder regnvand og oversvømmelser – og med vandmangel og lækkende vandledninger. Nu skal vandforsyningen renoveres og effektiviseres med avanceret digital teknologi, skriver Innovation Centre Denmark i Seoul.

Du kan blive en ny leder på seks måneder

Du kan blive en ny leder på seks måneder

LEDELSE Som leder skal du løbende genopfinde dig selv. Ikke mindst når du skifter job eller stiger i graderne. Erhvervspsykolog Susanne Clausager Dalgaard har formuleret fem centrale spørgsmål, der kan fremme processen.

Der kommer en god teknologi i morgen

Der kommer en god teknologi i morgen

GRØN OMSTILLING Regeringen opfordrer danskerne til at turde tro på de grønne iværksættere og den geniale forskning, som vi ikke kender endnu. Det er svært at kritisere en statsminister for at male fremtiden lysegrøn, men skal regeringens ambitioner om en grøn iværksætter-guldalder gå i opfyldelse, har den et bjerg af benspænd at bestige.