På Thulebasen i det nordvestlige Grønland har USA den radar stående, som sandsynligvis vil være den første til at opsnappe, at et russisk eller nordkoreansk ballistisk atommissil er på vej mod det amerikanske fastland.

Knap 2.000 kilometer herfra har Rusland moderniseret og udvidet Nagurskoye-basen på øgruppen Franz Josef Land, så basen i dag er i stand til at huse bombefly, der kan bruges til at uskadeliggøre netop Thuleradaren.

Det bryder man sig ikke om i Washington. Det er en af forklaringerne på, at Arktis er røget gevaldigt opad på USA's sikkerhedspolitiske agenda de seneste år og nu resulterer i, at USA's præsident Donald Trump kommer til Danmark i starten af september.

På god fod med Danmark og Grønland

Danmark har nemlig noget, som USA gerne vil være helt sikker på, at de stadig har adgang til. Det er naturligvis Grønland. Verdens største ø giver dem nemlig mulighed for at være fysisk til stede i Arktis på en helt anden måde, end hvis de måtte nøjes med Alaska. Ikke bare på Thulebasen, men potentielt også i eksempelvis Kangerlussuaq-lufthavnen, hvis USA en dag ønsker at sende kampfly til Arktis eller øge sine antiubådsflyvninger.

Formelt har USA næsten uhindret militær råderet over Grønland. Forsvarsaftalen mellem Danmark og USA fra 1951 betyder, at de stort set kan etablere de baser, de har lyst til og brug for – sådan som de i stor stil gjorde under Den Kolde Krig.

Men det nytter ikke noget, at amerikanerne buldrer ud over isen med 1951-aftalen i hånden. De er nødt til at sikre sig, at de også fortsat er på god fod med Danmark og ikke mindst Grønland. Ellers risikerer de, at selvstyret i Nuuk delvis i trods lader sig friste af de mange investeringer, som Kina higer efter at få lov at lave i Grønland.

Derfor skal ikke bare statsminister Mette Frederiksen, men også Grønlands landsstyreformand Kim Kielsen mødes med Trump. Det er aldrig sket før, at en landsstyreformand har mødt den amerikanske præsident.

Med den store pengepung i hånden

Mens russerne helt åbenlyst arbejder intenst med at genåbne og modernisere op mod et dusin gamle militærbaser i Arktis, så arbejder kineserne i Arktis mere diskret med en længere tidshorisont og med den store pengepung i hånden. Ikke mindst i Grønland, hvor særligt investeringer i infrastruktur og råstofudvinding påkalder sig kinesernes interesse.

Samtidig bruger man ’uskyldig’ civil arktisk forskning til at få fodfæste i Arktis og i det hele taget lære at begå sig i det kolde nord. Sidste sommer sejlede en kinesisk isbryder desuden i næsten direkte linje gennem isen fra Asien til Europa for at teste mulighederne for på sigt at kunne sende fragtskibe – med isbryder-eskorte – den vej. Dermed håber kineserne at kunne undgå at skulle gennem den russisk-kontrollerede nordøstpassage, som i disse år bliver en stadig mere befærdet smutvej mellem Europa og Asien.

Heller ikke de kinesiske tiltag og planer bryder man sig synderligt meget om i Washington. Her har man noteret sig, hvordan Kina har investeret massivt i Afrika og gjort adskillige lande afhængige af Kina. Det vil man for alt i verden undgå breder sig til Arktis.

Aggressiv kinesisk opførsel

Efter mere eller mindre at have ignoreret Arktis i en årrække, så har USA nu fået øjnene op for, at det ikke går i længden. USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, lagde i en tale ved et møde i Arktisk Råd i Finland i maj ikke skjul på, at det er Rusland og Kinas ageren i Arktis, som har fået alarmklokkerne til at ringe:

Verden har tidligere set, at ”Ruslands territoriale ambitioner kan blive voldelige”, og Kina har en ”forhistorie med aggressiv opførsel andre steder”, lød det skarpt fra Pompeo i den opsigtsvækkende tale, som i manges øjne var et tydeligt tegn på, at det er slut med den fredelige dialog, som tidligere har præget samarbejdet i Arktis.

Efter mødet i Arktisk Råd skulle Mike Pompeo have besøgt Grønlands hovedstad, Nuuk.

Det blev aflyst i sidste øjeblik, da det brændte på andre steder i verden. Men planerne om besøget samt Trumps kommende besøg i Danmark sætter en tyk streg under, at Danmark og Grønland er blevet en central brik i det stormagtsspil om Arktis, som USA nu for alvor har meldt sig ind i.

LÆS OGSÅ: Trump-besøg handler mere om Grønland end om Danmark (Altinget: arktis)