Hvilke roller klæber til dig?

Der ligger et stort udviklingspotentiale i systematisk at forholde sig til, hvilke roller du indtager eller bliver påduttet som leder. Et par tændstikmænd kan hjælpe dig på vej.

Havner du altid i den samme rolle? Som ham, der skærer igennem? Som hende, der redder ærterne? Eller den, der stiller alle de kritiske spørgsmål? Eller som …?

Så er det sikkert, fordi du har valens for netop den rolle.

Valens er det fænomen, at vi påtager os den type rolle, der modsvarer vores indre behov og forsvarsmekanismer. Vores valens betegner de fortrængte temaområder, som er konfliktfyldte for os. Det er også der, hvor vi løber en særlig risiko for at blive inddraget i projektive identifikationsprocesser, altså at vi kører ’noget’ af på andre, som i virkeligheden handler om – os selv! 

Det lyder måske lidt langhåret med projektive identifikationsprocesser, men i bund og grund er det bare en forsvarsmekanisme, hvor vi projicerer vores ’uacceptable’ følelser over i en anden person. Hvis det f.eks. er angstprovokerende for mig som leder at være svag eller utilstrækkelig, vil jeg projicere svagheden over i dig som medarbejder, hvis følelsen dukker op hos mig. Det kan ske gennem ordvalg, eller ved at du bliver fravalgt til en oplagt udfordring i en opgave, fordi den ’kræver en vis robusthed’.

Det sker selvfølgelig ubevidst, men i situationen kan projektioner skabe stor frustration, fordi det er uklart for alle, hvad der ligger til grund for beslutningen. Og hvis man er den udvalgte til at ’containe’ (at rumme eller opbevare for en stund) den følelse, som er ubærlig eller angstfuld for ens leder, kan det vække meget modstand hos én, fordi man ikke er bevidst om, at man blot ’holder’ chefens mindre flatterende sider.

Resultatet bliver i stedet, at medarbejderne ofte bakser med en følelse af at blive misforstået, fordi de ikke kan genkende sig selv i den rolle, som de bliver påduttet. Og det slider på relationen og samarbejdet.

Projektive identifikationsprocesser foregår ikke kun mellem leder og medarbejdere, men også i ledergrupper og på alle andre niveauer.

Omfavn din lederrolle

Vi påtager os alle roller – og får roller. Nogle roller bliver vi påduttet, mens vi må kæmpe for andre. Generelt kan man sige, at de roller, vi indtager, kan være autoriseret ovenfra, nedefra eller indefra.

Dit mandat ovenfra får du i kraft af din stilling, altså ved at direktionen har valgt at ansætte dig med nogle definerede opgaver og ansvarsområder, et budget og et antal medarbejdere.

Du bliver autoriseret nedefra, når du formår at få følgeskab og opbakning fra dine medarbejdere til dine ideer og måder at være leder på.

Autorisationen indefra sker, ved at du har en indre tro på dig selv, og at du magter din rolle og i bund og grund duer til opgaven.

[quote align="left" author=""]Hvis du er distanceret i forhold til din lederrolle – f.eks. ved at italesætte, at dit budget jo bare er peanuts eller ’det er jo bare lille mig’ – så mister du autenticitet.[/quote]

Et vigtigt fundament for at lykkes som leder er, at alle tre autorisationer er i spil samtidig.

Derfor er det afgørende, hvordan du forholder dig til din lederrolle. Det er vigtigt, om du omfavner den eller distancerer dig fra den. Det har stor betydning for, hvordan dine medarbejdere oplever din autenticitet og din gennemslagskraft.

Hvis du er distanceret i forhold til din lederrolle – f.eks. ved at italesætte, at dit budget jo bare er peanuts eller ’det er jo bare lille mig’ – så mister du autenticitet. Og måske også medarbejdernes følgeskab, så de ikke længere autoriserer dig nedefra, og det vil svække din gennemslagskraft. De vil højst sandsynligt begynde at stille spørgsmål til dine beslutninger og være mere genstridige i samarbejdet.

Så omfavn din lederrolle, og skærp din opmærksomhed på, hvilke roller der ofte klæber sig til dig.

Tændstikmænd hjælper dig på vej

Rolleanalyse er en psykodynamisk metode, der undersøger og identificerer den enkeltes ubevidste handlemønstre, og hvilke roller vedkommende får i organisationen. Når jeg laver rolleanalysesessioner, begynder jeg med at bede de deltagende ledere om at sætte sig et roligt sted og tegne seks tegninger på et A3-papir. Tegningerne skal beskrive de roller, som de har haft i deres barndomsfamilie og i deres nuværende (familie)liv. Tegningerne behøver hverken være flotte eller spot on i proportionerne – så man kan sagtens tegne tændstikmænd. Det afgørende er den historie og de pointer, som man efterfølgende knytter til tegningen.

Tegningerne giver et visuelt overblik over, hvilke roller lederen indtager, som der så kan kigges systematisk på.

Helt praktisk skiftes deltagerne i rolleanalysen til at fortælle om deres tegninger, og gruppen går derefter på opdagelse i tegningen efter sammenhænge, forskelligheder, eller hvad der ellers falder dem i øjnene eller undrer.

[quote align="right" author=""]Når vi bliver forstyrret tilpas, får vi en ahaoplevelse, der ikke blæser os omkuld, men som åbner for et nyt uventet perspektiv.[/quote]

I sidste uge var jeg ude og lave rolleanalyse med en ledergruppe fra Novo, og der slog det mig igen, hvor effektiv rolleanalysen er – på trods af, at det er en piv-simpel metode.

 Jeg oplever nemlig igen og igen, at den giver det, vi i den systemiske coaching kalder for en tilpas forstyrrelse – som er der, hvor vi ikke bliver forstyrret for lidt, og hvor vi ikke bliver forstyrret for meget, for så bliver vi utrygge, og så aktiveres vores forsvarsmekanismer.

Når vi bliver forstyrret tilpas, får vi en ahaoplevelse, der ikke blæser os omkuld, men som åbner for et nyt uventet perspektiv, der eventuelt gør op med tidligere handle- og tankemønstre.

De nysgerrige spørgsmål, som tegningerne helt naturligt bragte frem i Novo-ledergruppen, gav nogle forståelser af hinanden og hinandens bevæggrunde til at handle, som vi gør i hverdagen – eller hang til at påtage os særlige roller.

Uanset om ens rolle er pedantens, sjælesørgerens eller stifinderens, oplever jeg altid, at der sker noget ved at få sat ord på – men især også ved den feedback, som kommer fra de øvrige i gruppen. Ganske ofte udfordrer kollegerne nemlig den opfattelse, som vi går rundt og har af os selv.

Og det er jo en tankevækkende feedback.

Pirk til dit narrativ

De nye indsigter, som en tilpas forstyrrelse giver os, er med til at udfordre vores dominerende narrativ, altså vores fortælling om, hvem vi er. 

Vi har alle en ’sådan er jeg’-historie om os selv. Og den kan være mere eller mindre positiv afhængig af vores selvværd. Problemet ved disse – ofte ureflekterede – fortællinger er, at de udelukker handlinger, begivenheder, initiativer og relationer, der ikke passer ind i vores foretrukne historie. Vi hører dem simpelthen ikke, eller vi fejer dem væk i hverdagens travlhed, fordi de ikke falder i hak med vores selvopfattelse.

Men når vi skaber et refleksivt rum, som en rolleanalyse er, bliver vi stillet spørgsmål, som der forventes en eller anden form for svar på. På den måde er vi nødt til at forholde os til det, som udfordrer vores valens, altså det at vi påtager os den type rolle, der modsvarer vores indre behov og forsvarsmekanismer.

Det kan være, at en lederkollega siger:

”Det er sjovt, at du beskriver dig selv som én, der altid gør tingene selv. Jeg oplever dig som meget hjælpsom og konstruktiv, når vi samarbejder på tværs af afdelingerne.”

Og en anden kollega supplerer med denne feedback:

”Ja, det er tankevækkende, at du har tegnet dig selv alene på alle tegningerne. Jeg oplever dagligt, at du får følgeskab til dine ideer – og at det ofte er dig, der samler folk.”

[quote align="left" author=""]At lytte til hinanden – og være refleksive sammen de par timer, det tager at lave sådan en session – giver en indsigt, der kan tage toppen af megen irritation og forebygge konflikter.[/quote]

Der er jo ingen i gruppen, der har sandheden med stort S, men inputtene pirker til det dominerende narrativ og giver i en rolig og tryg ramme (måske) en mere nuanceret opfattelse af os selv som leder.

At lytte til hinanden – og være refleksive sammen de par timer, det tager at lave sådan en session – giver en indsigt, der kan tage toppen af megen irritation og forebygge konflikter.

Metoden kan også med fordel laves i ens eget team, hvor fokus i tegningerne kan lægges på, hvilke roller man har taget i løbet af karrieren og tager i den nuværende organisation. Ofte vil de medarbejdere, der har valens for de samme roller, have nogle besværligheder i samarbejdet, fordi det skaber usikkerhed, når man ikke får lov til at falde ind i den rolle, som gør én tryg.

Rolleanalyse kan altså styrke det refleksive niveau og relationerne. Netop evnen til at relatere sig er fremtidens kernekompetence inden for ledelse, og tænk engang: der skal kun et par tændstikmænd til at hjælpe den på vej.

Læs flere af Gitte Svanholms indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Vi skal gøre gode nyheder endnu bedre Næste artikel En ny verdensorden – solidaritet på tværs af kontinenter og generationer

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.