Den digitale vandalisering af demokratiet skal stoppes

Et britisk parlamentsudvalg har kulegravet Brexit-forløbet og konstaterer, at der er beviser for både misinformation, manipulation, besynderlige pengestrømme og russiske forbindelser. Prisværdigt giver udvalget en række bud på, hvad der skal gøres for at undgå gentagelser – dem kan vi lære af i Danmark.

Egentlig er det demokratiets fremtid, der er på spil. Eller rettere er det tilliden til, at vores demokratiske valg i fremtiden rent faktisk vil foregå på basis af fair, gennemsigtige og åbne processer uden digital sabotage, skjulte penge, bevidst vælgermanipulation og målrettede skræmmekampagner.

To politiske jordskælv sendte i 2016 rystelser gennem både Europa og USA: Den britiske Brexit-afstemning og det amerikanske præsidentvalg. Begge demokratiske processer viser sig nu på alarmerende og stadig mere veldokumenteret vis at have været målet for systematiske misinformationskampagner, tvivlsomme pengebidrag, udenlandsk indblanding og skrupelløs vandalisering af demokratiske værdier.

Det britiske parlaments Digital, Culture, Media and Sports Committee har i en netop offentliggjort foreløbig rapport udført et arbejde, som burde give genlyd i parlamenter over hele Europa og i den amerikanske kongres.

Så her er en meget direkte og meget konkret appel til det danske Folketing: Læs rapporten inden næste folketingsvalg. Hvis briterne og amerikanerne er blevet overrumplet af, hvad der kan iværksættes af misinformation og manipulation, når store interesser er på spil, så bør danske politikere ikke sidde og vente på, om det nu også kan ske for os, selv om vi er et mindre interessant land. Og nej, det handler ikke bare om, at vores efterretningstjenester er på mærkerne. Læs videre her.

Invasiv misinformation

Hvad der startede som en mere generel undersøgelse af begrebet fake news er blevet til en gedigen gyser, hvad angår både den britiske folkeafstemning om EU og den magt, som techgiganterne og i særdeleshed Facebook har over et demokratisk valg i dag. Det britiske parlamentsudvalg konkluderer direkte, at vores valgsystemer, valglove og -regler slet ikke er indrettet til en digital virkelighed og ikke tager højde for, hvordan demokratiet kan blive taget som gidsel af sin egen naivitet, og politikerne for deres mangel på indsigt i, hvilke kræfter der kan overtage styringen af en valgkamp i dag. Og så har udvalget kun leveret første del af sit arbejde. Til efteråret kommer anden og afsluttende del.

Fake news og åbenlys falsk information er i virkeligheden det mindste problem, konstaterer udvalget. Langt mere invasiv i henseende til undergravningen af demokratiet er den målrettede misinformation afsendt til udvalgte segmenter af vælgere, som spiller på frygt og fordomme hos modtagerne for at påvirke deres adfærd og stemmeafgivning.

Udvalget konkluderer, at demokratiet står over for en krise, og at det er på tide at reagere for at bevare vores demokratiske tillid og værdier. Det konstaterer også, at mens briterne stadig leder efter sandheden om Brexit-afstemningen og er på vej med bøder til Leave-kampagnen for at have overtrådt valglovens begrænsninger på økonomiske valgkampbidrag med 675.000 pund, så er amerikanerne kommet længere.

Her er man godt i gang med at overveje de forholdsregler, der skal til for at hindre en ny og endnu mere teknologisk avanceret sabotage ved det amerikanske midtvejsvalg til efteråret bl.a. via såkaldte deepfakes, dvs. manipulation af video- og lydmateriale, kommunikationsformer, der af modtagerne betragtes som havende større autenticitet end tekst, og via smartere algoritmer baseret på brugernes meget personlige adfærdsmønstre og psykologiske profiler.

Valglov ude af trit

Parlamentsudvalget har afhørt snesevis af vigtige vidner for at komme frem til nogle brugbare konklusioner og anbefalinger, og det gør de rent faktisk. Og de anbefaler konkrete ændringer af valglovene, så de afspejler en digital tidsalder. Vi har det samme problem med vores danske valglov, så også her er der grund til at spidse ører i Folketinget.

Udvalget foreslår indført krav om, at alle digitale, politiske kampagner i form af tekst, lyd og video skal være forsynet med information om, hvem der har indrykket dem, og hvem der sponserer dem.

Derudover skal der være krav om oplysning fra de politiske organisationer om pengebeløb brugt på digitale kampagneindsatser og forhøjede bøder for at overtræde valgloven i forbindelse med valgkampbidrag og oplysningspligt. Der anbefales også en slags etisk code of conduct for politisk annoncering i forbindelse med valgkampe på de sociale medier. Udvalget foreslår også, at vælgerne skal have mulighed for at sige nej til, at deres data af Facebook eller Twitter bliver gjort tilgængelig for anvendelse til politiske kampagneformål.

Der skal være en offentligt tilgængelig registrering af al politisk annoncering, så man kan finde frem til afsender og sponsor for hver annonce. Og et forbud mod målrettet politisk annoncering til segmenter under en vis størrelse, samt en begrænsning på afsendelse af individuelle mails med politisk indhold til mindre antal af vælgere, så det bliver sværere for offentligheden at følge udbredelsen af misinformation og skræmmekampagner.

Techgiganter på pinebænken

Vi har hørt det til hudløshed, og det er stadig mere og mere åbenlyst en parodi. Diskussionen af, om techgiganterne skal betragtes som reelle udgivere og publicister, eller om de bare er platformsudbydere. Det sidste er deres egen udmelding. Det første er svært ikke at nærme sig mere og mere, efterhånden som indholdskonflikter og diskussioner om holocaustbenægtelse, mere eller mindre vanvittige konspirationswebsites og hate speech-eksempler hober sig op i Mark Zuckerbergs indbakke.

Udvalget fastslår meget klart, at techgiganterne ikke kan nøjes med at kalde sig platformsudbydere, når de rent faktisk prioriterer i indholdet via algoritmer, og når folks adfærd på nettet bliver modificeret og ændret som følge af techselskabernes anvendelse af personlige profiler.

Udvalget foreslår derfor techgiganterne placeret i en ny tredje kategori mellem publicister og platformsforvaltere, men en kategori, der ikke fritager dem for ansvaret for indholdet. Der må være en juridisk mulighed for at regulere deres ageren og forpligte dem på at fjerne skadeligt og ulovligt indhold fra deres platforme, uden at giganterne dermed skal have de samme forpligtelser og rettigheder som udgivere af professionelle medier, mener udvalget.

Her har man tydeligvis skelet til den tyske lovgivning, som fra 1. januar i år forpligter techselskaberne til at fjerne hate speech fra deres sites inden for 24 timer. Alternativt venter en bøde på 20 mio. euro.

Techselskaberne bør ud over almindelig revisionspligt for deres finansielle aktiviteter desuden have pligt til at underkaste sig en anden form for revision, når det gælder deres sikkerhed omkring brugerdata, anvendelse af algoritmer og deres evne eller på mangel på samme til at opdage og fjerne falske konti, mener udvalget.

Brexit på vrangen

Hvad er så det britiske parlamentsudvalgs konklusion vedrørende Brexit-afstemningen? Fandt der et tilsvarende misbrug af data sted, som der gjorde via analysefirmaet Cambridge Analytica og Facebook i forbindelse med den amerikanske præsidentvalgkamp? Udvalget kommer med den endelige konklusion på det i sin næste rapport til efteråret. Men den første rapport beskriver alligevel et bekymrende netværk af personer og selskaber, som arbejdede for Leave-kampagnen og havde forbindelser til folkene i Cambridge Analytica. Udvalget konstaterer foreløbig, at det har modtaget foruroligende beviser på aktiviteter fra sådanne selskaber under SCL-navnet vedrørende ulovlig hacking, vælgermanipulation og misinformation. Udvalget anbefaler regeringen at foretage en politiundersøgelse af materialet.

Var der russisk indflydelse på Brexit-afstemningen? Udvalget konstaterer, at Arron Banks, en britisk erhvervsmand fra forsikringsbranchen og medstifter af Leave.EU-kampagnen, var den største personlige sponsor for UKIP-partiet og Leave-kampagnen. Det menes, at han har givet 70 mio. kr. til kampagnen, den hidtil største individuelle, politiske donation i britisk historie.

Men udvalget konstaterer også, at det ikke lykkedes at få klarhed fra Arron Banks om, hvor pengene kom fra. Det konstateres også, at Banks havde en række møder med den russiske ambassade i London og med præsident Trump. Udvalget skriver om disse møder, at de beviseligt har fundet sted og bl.a. har handlet om forretningsmuligheder for Banks inden for diamanter og guld i Rusland. Udvalget overlader den videre undersøgelse af Banks-sponsoratet til myndighederne og valgkomitéen.

Læren af Brexit-rapporten

Gyserrapporten fra det britiske parlamentsudvalg fortæller os tre ting.

1) At også vores valglov er forældet og tager overhovedet ikke højde for at sikre transparens, fairness og indsigt i digitale valgkampe på de sociale medier, de penge, der bruges på målrettede, mikrosegmenterede budskaber, og den magtfaktor, som den type adfærdsbestemte kampagner er blevet.

2) At fantasien overgås af virkeligheden, når det gælder den skrupelløshed, der kan præge politiske valg og folkeafstemninger i dag, når regeringsmagten og store spørgsmål er i spil, og internationale aktører blander sig.

3) At lovgiverne må tage ansvar for at regulere de store techselskaber på en måde, så den teknologiske udvikling ikke ender med at undergrave vores demokratiske værdier.



Lisbeth Knudsen@KnudsenLisbeth

Tværgående chefredaktør for Mandag Morgen og Altinget. Har tilbragt godt 40 år i mediebranchen inden for både print, radio, tv og digitale platforme. Det mest af tiden som leder på forskellige niveauer.

LÆS MERE
Forrige artikel Svar til Mette Bock: Derfor er medieaftalen kortsigtet Svar til Mette Bock: Derfor er medieaftalen kortsigtet Næste artikel Danske fonde går fra velgørere til samfundsaktører Danske fonde går fra velgørere til samfundsaktører
  • Anmeld

    Kurt Wissendorf møller

    Tak til Lisbeth Knudsen

    Tak for en indsigtsfuld og alvorlig påmindelse om, at demokratiet nu er udsat manipulative handlinger, der i sin konsekvens kan være ødelæggende for demokratiet.
    Sidste gang, det skete, var da radioen i 1930’erne blev det massekommunikationsmiddel, der bragte fascismen og nazismen til magten.
    Tilsyneladende fik tv den modsatte virkning, demonstreret mest effektfuld ifm Vietnamkrigen, hvor de efterhånden massive demonstrationer mod krigen kunne ses i tv, og nogle af de rædsler, krig skaber, kunne ses på skærmen.
    Algoritmerne er derimod femte kolonne, der ikke bare vildleder, men osse underminerer fællesskabets magt og privatiserer og monopoliserer den, en magt, der bygger på den samme mekanisme, som skabte fascismen og nazismen, nemlig frygten. Dengang frygten for vold og overgreb, i dag forstærket til en angst for det usynlige, der så bliver offentliggjort gennem xenofobiske reaktioner.
    Derfor er det afgørende rigtigt, som Lisbeth Knudsen påpeger, at vores lovgivning gåes efter i sømmene; men det er endvidere vigtigt, at vi osse får afklaret, om det er den variant af det liberalistiske demokrati, betegnet kapitalisme, der efterhånden viser de samme skyggesider, hvor koncentrationen af den økonomiske magt privatiseres til nogle ganske få.
    Nutidens udfordring er derfor at få kontrol med og opsplittet de private magtbaser, der efterhånden er så styrende og bestemmende, at fællesskabets magt - staten - undergraves.
    Konsekvensen af de to verdenskrige blev, at fordelingen af værdierne antog det samme mønster som idag og af samme grunde, således at ti procent ejede 90 procent af samtlige værdier.
    Det mønster ændrede sig efter krigene, så tallet nu var 38% iflg Piketty.
    Det havde så kostet omkring 100 mio mennesker livet.
    Den nuværende bevæbning af verden vil imidlertid gøre det umuligt at omfordele noget som helst ad den vej, så projektet består ikke kun i at styre Zuckerberg og co, men i lige så høj grad i at få styr på kapitalen. Den vinkel må Lisbeth Knudsen gerne bringe ind i debatten.

  • Anmeld

    Henrik Nørby · It konsulent

    Der er en enkel billig løsning

    Skab et nationalt, offentligt finansieret alternativ til facebook og lignende. DR kunne passende drive et socialt medie på dansk og for danskere.
    Det vil ikke koste alverden og hvis udgangspunktet er politik, så passer pengene.
    Et forbud som det tyske er håbløst, for hvem definerer hvad hate speech egentlig er?

  • Anmeld

    John Foley

    Undergravning af demokratiet sker også indefra

    Masseovervågning af befolkningen via bla. politiets nyeste værktøj Pol-Intel sammenholdt med de meget vidtgående beføjelsre som efterretningstjenesterne har tildelt sig selv de sidste 3-4 år, uden mulighed for parlamentarisk kontrol, er i langt større grad alvorlig undergravning af demokratiet, end de eksempler Lisbeth Knudsen nævner i sin ellers udmærket artikel.
    Husk på, at ingen af de to instanser er omfattet af de regler der gælder for resten af samfundet og myndigheder, herunder manglende mulighed for at kontrollere deres arbejdsmetoder og procedurer.
    De ikke-historieløse husker stadigvæk, hvem der udleverede navne og personfølsomme oplysninger om politisk tilhørsforhold, religion og seksuel orientering m.m., opbevaret af staten, der frivilligt og samarbejdsvilligt blev udleveret til fremmede magter. Det kan ske igen og sker allerede i et vist omfang.

  • Anmeld

    Hans Henrik Hansen

    Fup eller fakta?

    "Udvalget fastslår meget klart, at techgiganterne ikke kan nøjes med at kalde sig platformsudbydere, når de rent faktisk prioriterer i indholdet via algoritmer, og når folks adfærd på nettet bliver modificeret og ændret som følge af techselskabernes anvendelse af personlige profiler"

    Jeg savner en præcisering af ‘modificeret adfærd’: Mig bekendt modtager man som FB-bruger kun (kronologisk ordnede) indlæg fra de ‘venner’, man selv har valgt - eller fra medlemmer af de grupper, man abonnerer på: Jeg har aldrig mødt eller hørt konkrete eksempler på, at ‘Sukkerbjerg’, Putin eller andre misliebige personager uopfordret skulle have forsøgt at påvirke mig eller nogen, jeg kender!
    Mon ikke dette blot er en videreformidling af en ofte kolporteret vandrehistorie (= fake news)??


Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.