Den digitale vandalisering af demokratiet skal stoppes

Et britisk parlamentsudvalg har kulegravet Brexit-forløbet og konstaterer, at der er beviser for både misinformation, manipulation, besynderlige pengestrømme og russiske forbindelser. Prisværdigt giver udvalget en række bud på, hvad der skal gøres for at undgå gentagelser – dem kan vi lære af i Danmark.

Lisbeth Knudsen

Egentlig er det demokratiets fremtid, der er på spil. Eller rettere er det tilliden til, at vores demokratiske valg i fremtiden rent faktisk vil foregå på basis af fair, gennemsigtige og åbne processer uden digital sabotage, skjulte penge, bevidst vælgermanipulation og målrettede skræmmekampagner.

To politiske jordskælv sendte i 2016 rystelser gennem både Europa og USA: Den britiske Brexit-afstemning og det amerikanske præsidentvalg. Begge demokratiske processer viser sig nu på alarmerende og stadig mere veldokumenteret vis at have været målet for systematiske misinformationskampagner, tvivlsomme pengebidrag, udenlandsk indblanding og skrupelløs vandalisering af demokratiske værdier.

Det britiske parlaments Digital, Culture, Media and Sports Committee har i en netop offentliggjort foreløbig rapport udført et arbejde, som burde give genlyd i parlamenter over hele Europa og i den amerikanske kongres.

Så her er en meget direkte og meget konkret appel til det danske Folketing: Læs rapporten inden næste folketingsvalg. Hvis briterne og amerikanerne er blevet overrumplet af, hvad der kan iværksættes af misinformation og manipulation, når store interesser er på spil, så bør danske politikere ikke sidde og vente på, om det nu også kan ske for os, selv om vi er et mindre interessant land. Og nej, det handler ikke bare om, at vores efterretningstjenester er på mærkerne. Læs videre her.

Invasiv misinformation

Hvad der startede som en mere generel undersøgelse af begrebet fake news er blevet til en gedigen gyser, hvad angår både den britiske folkeafstemning om EU og den magt, som techgiganterne og i særdeleshed Facebook har over et demokratisk valg i dag. Det britiske parlamentsudvalg konkluderer direkte, at vores valgsystemer, valglove og -regler slet ikke er indrettet til en digital virkelighed og ikke tager højde for, hvordan demokratiet kan blive taget som gidsel af sin egen naivitet, og politikerne for deres mangel på indsigt i, hvilke kræfter der kan overtage styringen af en valgkamp i dag. Og så har udvalget kun leveret første del af sit arbejde. Til efteråret kommer anden og afsluttende del.

Fake news og åbenlys falsk information er i virkeligheden det mindste problem, konstaterer udvalget. Langt mere invasiv i henseende til undergravningen af demokratiet er den målrettede misinformation afsendt til udvalgte segmenter af vælgere, som spiller på frygt og fordomme hos modtagerne for at påvirke deres adfærd og stemmeafgivning.

Udvalget konkluderer, at demokratiet står over for en krise, og at det er på tide at reagere for at bevare vores demokratiske tillid og værdier. Det konstaterer også, at mens briterne stadig leder efter sandheden om Brexit-afstemningen og er på vej med bøder til Leave-kampagnen for at have overtrådt valglovens begrænsninger på økonomiske valgkampbidrag med 675.000 pund, så er amerikanerne kommet længere.

Her er man godt i gang med at overveje de forholdsregler, der skal til for at hindre en ny og endnu mere teknologisk avanceret sabotage ved det amerikanske midtvejsvalg til efteråret bl.a. via såkaldte deepfakes, dvs. manipulation af video- og lydmateriale, kommunikationsformer, der af modtagerne betragtes som havende større autenticitet end tekst, og via smartere algoritmer baseret på brugernes meget personlige adfærdsmønstre og psykologiske profiler.

Valglov ude af trit

Parlamentsudvalget har afhørt snesevis af vigtige vidner for at komme frem til nogle brugbare konklusioner og anbefalinger, og det gør de rent faktisk. Og de anbefaler konkrete ændringer af valglovene, så de afspejler en digital tidsalder. Vi har det samme problem med vores danske valglov, så også her er der grund til at spidse ører i Folketinget.

Udvalget foreslår indført krav om, at alle digitale, politiske kampagner i form af tekst, lyd og video skal være forsynet med information om, hvem der har indrykket dem, og hvem der sponserer dem.

Derudover skal der være krav om oplysning fra de politiske organisationer om pengebeløb brugt på digitale kampagneindsatser og forhøjede bøder for at overtræde valgloven i forbindelse med valgkampbidrag og oplysningspligt. Der anbefales også en slags etisk code of conduct for politisk annoncering i forbindelse med valgkampe på de sociale medier. Udvalget foreslår også, at vælgerne skal have mulighed for at sige nej til, at deres data af Facebook eller Twitter bliver gjort tilgængelig for anvendelse til politiske kampagneformål.

Der skal være en offentligt tilgængelig registrering af al politisk annoncering, så man kan finde frem til afsender og sponsor for hver annonce. Og et forbud mod målrettet politisk annoncering til segmenter under en vis størrelse, samt en begrænsning på afsendelse af individuelle mails med politisk indhold til mindre antal af vælgere, så det bliver sværere for offentligheden at følge udbredelsen af misinformation og skræmmekampagner.

Techgiganter på pinebænken

Vi har hørt det til hudløshed, og det er stadig mere og mere åbenlyst en parodi. Diskussionen af, om techgiganterne skal betragtes som reelle udgivere og publicister, eller om de bare er platformsudbydere. Det sidste er deres egen udmelding. Det første er svært ikke at nærme sig mere og mere, efterhånden som indholdskonflikter og diskussioner om holocaustbenægtelse, mere eller mindre vanvittige konspirationswebsites og hate speech-eksempler hober sig op i Mark Zuckerbergs indbakke.

Udvalget fastslår meget klart, at techgiganterne ikke kan nøjes med at kalde sig platformsudbydere, når de rent faktisk prioriterer i indholdet via algoritmer, og når folks adfærd på nettet bliver modificeret og ændret som følge af techselskabernes anvendelse af personlige profiler.

Udvalget foreslår derfor techgiganterne placeret i en ny tredje kategori mellem publicister og platformsforvaltere, men en kategori, der ikke fritager dem for ansvaret for indholdet. Der må være en juridisk mulighed for at regulere deres ageren og forpligte dem på at fjerne skadeligt og ulovligt indhold fra deres platforme, uden at giganterne dermed skal have de samme forpligtelser og rettigheder som udgivere af professionelle medier, mener udvalget.

Her har man tydeligvis skelet til den tyske lovgivning, som fra 1. januar i år forpligter techselskaberne til at fjerne hate speech fra deres sites inden for 24 timer. Alternativt venter en bøde på 20 mio. euro.

Techselskaberne bør ud over almindelig revisionspligt for deres finansielle aktiviteter desuden have pligt til at underkaste sig en anden form for revision, når det gælder deres sikkerhed omkring brugerdata, anvendelse af algoritmer og deres evne eller på mangel på samme til at opdage og fjerne falske konti, mener udvalget.

Brexit på vrangen

Hvad er så det britiske parlamentsudvalgs konklusion vedrørende Brexit-afstemningen? Fandt der et tilsvarende misbrug af data sted, som der gjorde via analysefirmaet Cambridge Analytica og Facebook i forbindelse med den amerikanske præsidentvalgkamp? Udvalget kommer med den endelige konklusion på det i sin næste rapport til efteråret. Men den første rapport beskriver alligevel et bekymrende netværk af personer og selskaber, som arbejdede for Leave-kampagnen og havde forbindelser til folkene i Cambridge Analytica. Udvalget konstaterer foreløbig, at det har modtaget foruroligende beviser på aktiviteter fra sådanne selskaber under SCL-navnet vedrørende ulovlig hacking, vælgermanipulation og misinformation. Udvalget anbefaler regeringen at foretage en politiundersøgelse af materialet.

Var der russisk indflydelse på Brexit-afstemningen? Udvalget konstaterer, at Arron Banks, en britisk erhvervsmand fra forsikringsbranchen og medstifter af Leave.EU-kampagnen, var den største personlige sponsor for UKIP-partiet og Leave-kampagnen. Det menes, at han har givet 70 mio. kr. til kampagnen, den hidtil største individuelle, politiske donation i britisk historie.

Men udvalget konstaterer også, at det ikke lykkedes at få klarhed fra Arron Banks om, hvor pengene kom fra. Det konstateres også, at Banks havde en række møder med den russiske ambassade i London og med præsident Trump. Udvalget skriver om disse møder, at de beviseligt har fundet sted og bl.a. har handlet om forretningsmuligheder for Banks inden for diamanter og guld i Rusland. Udvalget overlader den videre undersøgelse af Banks-sponsoratet til myndighederne og valgkomitéen.

Læren af Brexit-rapporten

Gyserrapporten fra det britiske parlamentsudvalg fortæller os tre ting.

1) At også vores valglov er forældet og tager overhovedet ikke højde for at sikre transparens, fairness og indsigt i digitale valgkampe på de sociale medier, de penge, der bruges på målrettede, mikrosegmenterede budskaber, og den magtfaktor, som den type adfærdsbestemte kampagner er blevet.

2) At fantasien overgås af virkeligheden, når det gælder den skrupelløshed, der kan præge politiske valg og folkeafstemninger i dag, når regeringsmagten og store spørgsmål er i spil, og internationale aktører blander sig.

3) At lovgiverne må tage ansvar for at regulere de store techselskaber på en måde, så den teknologiske udvikling ikke ender med at undergrave vores demokratiske værdier.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu