Den digitale vandalisering af demokratiet skal stoppes

Et britisk parlamentsudvalg har kulegravet Brexit-forløbet og konstaterer, at der er beviser for både misinformation, manipulation, besynderlige pengestrømme og russiske forbindelser. Prisværdigt giver udvalget en række bud på, hvad der skal gøres for at undgå gentagelser – dem kan vi lære af i Danmark.

Egentlig er det demokratiets fremtid, der er på spil. Eller rettere er det tilliden til, at vores demokratiske valg i fremtiden rent faktisk vil foregå på basis af fair, gennemsigtige og åbne processer uden digital sabotage, skjulte penge, bevidst vælgermanipulation og målrettede skræmmekampagner.

To politiske jordskælv sendte i 2016 rystelser gennem både Europa og USA: Den britiske Brexit-afstemning og det amerikanske præsidentvalg. Begge demokratiske processer viser sig nu på alarmerende og stadig mere veldokumenteret vis at have været målet for systematiske misinformationskampagner, tvivlsomme pengebidrag, udenlandsk indblanding og skrupelløs vandalisering af demokratiske værdier.

Det britiske parlaments Digital, Culture, Media and Sports Committee har i en netop offentliggjort foreløbig rapport udført et arbejde, som burde give genlyd i parlamenter over hele Europa og i den amerikanske kongres.

Så her er en meget direkte og meget konkret appel til det danske Folketing: Læs rapporten inden næste folketingsvalg. Hvis briterne og amerikanerne er blevet overrumplet af, hvad der kan iværksættes af misinformation og manipulation, når store interesser er på spil, så bør danske politikere ikke sidde og vente på, om det nu også kan ske for os, selv om vi er et mindre interessant land. Og nej, det handler ikke bare om, at vores efterretningstjenester er på mærkerne. Læs videre her.

Invasiv misinformation

Hvad der startede som en mere generel undersøgelse af begrebet fake news er blevet til en gedigen gyser, hvad angår både den britiske folkeafstemning om EU og den magt, som techgiganterne og i særdeleshed Facebook har over et demokratisk valg i dag. Det britiske parlamentsudvalg konkluderer direkte, at vores valgsystemer, valglove og -regler slet ikke er indrettet til en digital virkelighed og ikke tager højde for, hvordan demokratiet kan blive taget som gidsel af sin egen naivitet, og politikerne for deres mangel på indsigt i, hvilke kræfter der kan overtage styringen af en valgkamp i dag. Og så har udvalget kun leveret første del af sit arbejde. Til efteråret kommer anden og afsluttende del.

Fake news og åbenlys falsk information er i virkeligheden det mindste problem, konstaterer udvalget. Langt mere invasiv i henseende til undergravningen af demokratiet er den målrettede misinformation afsendt til udvalgte segmenter af vælgere, som spiller på frygt og fordomme hos modtagerne for at påvirke deres adfærd og stemmeafgivning.

Udvalget konkluderer, at demokratiet står over for en krise, og at det er på tide at reagere for at bevare vores demokratiske tillid og værdier. Det konstaterer også, at mens briterne stadig leder efter sandheden om Brexit-afstemningen og er på vej med bøder til Leave-kampagnen for at have overtrådt valglovens begrænsninger på økonomiske valgkampbidrag med 675.000 pund, så er amerikanerne kommet længere.

Her er man godt i gang med at overveje de forholdsregler, der skal til for at hindre en ny og endnu mere teknologisk avanceret sabotage ved det amerikanske midtvejsvalg til efteråret bl.a. via såkaldte deepfakes, dvs. manipulation af video- og lydmateriale, kommunikationsformer, der af modtagerne betragtes som havende større autenticitet end tekst, og via smartere algoritmer baseret på brugernes meget personlige adfærdsmønstre og psykologiske profiler.

Valglov ude af trit

Parlamentsudvalget har afhørt snesevis af vigtige vidner for at komme frem til nogle brugbare konklusioner og anbefalinger, og det gør de rent faktisk. Og de anbefaler konkrete ændringer af valglovene, så de afspejler en digital tidsalder. Vi har det samme problem med vores danske valglov, så også her er der grund til at spidse ører i Folketinget.

Udvalget foreslår indført krav om, at alle digitale, politiske kampagner i form af tekst, lyd og video skal være forsynet med information om, hvem der har indrykket dem, og hvem der sponserer dem.

Derudover skal der være krav om oplysning fra de politiske organisationer om pengebeløb brugt på digitale kampagneindsatser og forhøjede bøder for at overtræde valgloven i forbindelse med valgkampbidrag og oplysningspligt. Der anbefales også en slags etisk code of conduct for politisk annoncering i forbindelse med valgkampe på de sociale medier. Udvalget foreslår også, at vælgerne skal have mulighed for at sige nej til, at deres data af Facebook eller Twitter bliver gjort tilgængelig for anvendelse til politiske kampagneformål.

Der skal være en offentligt tilgængelig registrering af al politisk annoncering, så man kan finde frem til afsender og sponsor for hver annonce. Og et forbud mod målrettet politisk annoncering til segmenter under en vis størrelse, samt en begrænsning på afsendelse af individuelle mails med politisk indhold til mindre antal af vælgere, så det bliver sværere for offentligheden at følge udbredelsen af misinformation og skræmmekampagner.

Techgiganter på pinebænken

Vi har hørt det til hudløshed, og det er stadig mere og mere åbenlyst en parodi. Diskussionen af, om techgiganterne skal betragtes som reelle udgivere og publicister, eller om de bare er platformsudbydere. Det sidste er deres egen udmelding. Det første er svært ikke at nærme sig mere og mere, efterhånden som indholdskonflikter og diskussioner om holocaustbenægtelse, mere eller mindre vanvittige konspirationswebsites og hate speech-eksempler hober sig op i Mark Zuckerbergs indbakke.

Udvalget fastslår meget klart, at techgiganterne ikke kan nøjes med at kalde sig platformsudbydere, når de rent faktisk prioriterer i indholdet via algoritmer, og når folks adfærd på nettet bliver modificeret og ændret som følge af techselskabernes anvendelse af personlige profiler.

Udvalget foreslår derfor techgiganterne placeret i en ny tredje kategori mellem publicister og platformsforvaltere, men en kategori, der ikke fritager dem for ansvaret for indholdet. Der må være en juridisk mulighed for at regulere deres ageren og forpligte dem på at fjerne skadeligt og ulovligt indhold fra deres platforme, uden at giganterne dermed skal have de samme forpligtelser og rettigheder som udgivere af professionelle medier, mener udvalget.

Her har man tydeligvis skelet til den tyske lovgivning, som fra 1. januar i år forpligter techselskaberne til at fjerne hate speech fra deres sites inden for 24 timer. Alternativt venter en bøde på 20 mio. euro.

Techselskaberne bør ud over almindelig revisionspligt for deres finansielle aktiviteter desuden have pligt til at underkaste sig en anden form for revision, når det gælder deres sikkerhed omkring brugerdata, anvendelse af algoritmer og deres evne eller på mangel på samme til at opdage og fjerne falske konti, mener udvalget.

Brexit på vrangen

Hvad er så det britiske parlamentsudvalgs konklusion vedrørende Brexit-afstemningen? Fandt der et tilsvarende misbrug af data sted, som der gjorde via analysefirmaet Cambridge Analytica og Facebook i forbindelse med den amerikanske præsidentvalgkamp? Udvalget kommer med den endelige konklusion på det i sin næste rapport til efteråret. Men den første rapport beskriver alligevel et bekymrende netværk af personer og selskaber, som arbejdede for Leave-kampagnen og havde forbindelser til folkene i Cambridge Analytica. Udvalget konstaterer foreløbig, at det har modtaget foruroligende beviser på aktiviteter fra sådanne selskaber under SCL-navnet vedrørende ulovlig hacking, vælgermanipulation og misinformation. Udvalget anbefaler regeringen at foretage en politiundersøgelse af materialet.

Var der russisk indflydelse på Brexit-afstemningen? Udvalget konstaterer, at Arron Banks, en britisk erhvervsmand fra forsikringsbranchen og medstifter af Leave.EU-kampagnen, var den største personlige sponsor for UKIP-partiet og Leave-kampagnen. Det menes, at han har givet 70 mio. kr. til kampagnen, den hidtil største individuelle, politiske donation i britisk historie.

Men udvalget konstaterer også, at det ikke lykkedes at få klarhed fra Arron Banks om, hvor pengene kom fra. Det konstateres også, at Banks havde en række møder med den russiske ambassade i London og med præsident Trump. Udvalget skriver om disse møder, at de beviseligt har fundet sted og bl.a. har handlet om forretningsmuligheder for Banks inden for diamanter og guld i Rusland. Udvalget overlader den videre undersøgelse af Banks-sponsoratet til myndighederne og valgkomitéen.

Læren af Brexit-rapporten

Gyserrapporten fra det britiske parlamentsudvalg fortæller os tre ting.

1) At også vores valglov er forældet og tager overhovedet ikke højde for at sikre transparens, fairness og indsigt i digitale valgkampe på de sociale medier, de penge, der bruges på målrettede, mikrosegmenterede budskaber, og den magtfaktor, som den type adfærdsbestemte kampagner er blevet.

2) At fantasien overgås af virkeligheden, når det gælder den skrupelløshed, der kan præge politiske valg og folkeafstemninger i dag, når regeringsmagten og store spørgsmål er i spil, og internationale aktører blander sig.

3) At lovgiverne må tage ansvar for at regulere de store techselskaber på en måde, så den teknologiske udvikling ikke ender med at undergrave vores demokratiske værdier.



Lisbeth Knudsen@KnudsenLisbeth

Tværgående chefredaktør for Mandag Morgen og Altinget. Har tilbragt godt 40 år i mediebranchen inden for både print, radio, tv og digitale platforme. Det meste af tiden som leder på forskellige niveauer.

LÆS MERE
Forrige artikel Svar til Mette Bock: Derfor er medieaftalen kortsigtet Svar til Mette Bock: Derfor er medieaftalen kortsigtet Næste artikel Danske fonde går fra velgørere til samfundsaktører Danske fonde går fra velgørere til samfundsaktører
  • Anmeld

    Kurt Wissendorf møller

    Tak til Lisbeth Knudsen

    Tak for en indsigtsfuld og alvorlig påmindelse om, at demokratiet nu er udsat manipulative handlinger, der i sin konsekvens kan være ødelæggende for demokratiet.
    Sidste gang, det skete, var da radioen i 1930’erne blev det massekommunikationsmiddel, der bragte fascismen og nazismen til magten.
    Tilsyneladende fik tv den modsatte virkning, demonstreret mest effektfuld ifm Vietnamkrigen, hvor de efterhånden massive demonstrationer mod krigen kunne ses i tv, og nogle af de rædsler, krig skaber, kunne ses på skærmen.
    Algoritmerne er derimod femte kolonne, der ikke bare vildleder, men osse underminerer fællesskabets magt og privatiserer og monopoliserer den, en magt, der bygger på den samme mekanisme, som skabte fascismen og nazismen, nemlig frygten. Dengang frygten for vold og overgreb, i dag forstærket til en angst for det usynlige, der så bliver offentliggjort gennem xenofobiske reaktioner.
    Derfor er det afgørende rigtigt, som Lisbeth Knudsen påpeger, at vores lovgivning gåes efter i sømmene; men det er endvidere vigtigt, at vi osse får afklaret, om det er den variant af det liberalistiske demokrati, betegnet kapitalisme, der efterhånden viser de samme skyggesider, hvor koncentrationen af den økonomiske magt privatiseres til nogle ganske få.
    Nutidens udfordring er derfor at få kontrol med og opsplittet de private magtbaser, der efterhånden er så styrende og bestemmende, at fællesskabets magt - staten - undergraves.
    Konsekvensen af de to verdenskrige blev, at fordelingen af værdierne antog det samme mønster som idag og af samme grunde, således at ti procent ejede 90 procent af samtlige værdier.
    Det mønster ændrede sig efter krigene, så tallet nu var 38% iflg Piketty.
    Det havde så kostet omkring 100 mio mennesker livet.
    Den nuværende bevæbning af verden vil imidlertid gøre det umuligt at omfordele noget som helst ad den vej, så projektet består ikke kun i at styre Zuckerberg og co, men i lige så høj grad i at få styr på kapitalen. Den vinkel må Lisbeth Knudsen gerne bringe ind i debatten.

  • Anmeld

    Henrik Nørby · It konsulent

    Der er en enkel billig løsning

    Skab et nationalt, offentligt finansieret alternativ til facebook og lignende. DR kunne passende drive et socialt medie på dansk og for danskere.
    Det vil ikke koste alverden og hvis udgangspunktet er politik, så passer pengene.
    Et forbud som det tyske er håbløst, for hvem definerer hvad hate speech egentlig er?

  • Anmeld

    John Foley

    Undergravning af demokratiet sker også indefra

    Masseovervågning af befolkningen via bla. politiets nyeste værktøj Pol-Intel sammenholdt med de meget vidtgående beføjelsre som efterretningstjenesterne har tildelt sig selv de sidste 3-4 år, uden mulighed for parlamentarisk kontrol, er i langt større grad alvorlig undergravning af demokratiet, end de eksempler Lisbeth Knudsen nævner i sin ellers udmærket artikel.
    Husk på, at ingen af de to instanser er omfattet af de regler der gælder for resten af samfundet og myndigheder, herunder manglende mulighed for at kontrollere deres arbejdsmetoder og procedurer.
    De ikke-historieløse husker stadigvæk, hvem der udleverede navne og personfølsomme oplysninger om politisk tilhørsforhold, religion og seksuel orientering m.m., opbevaret af staten, der frivilligt og samarbejdsvilligt blev udleveret til fremmede magter. Det kan ske igen og sker allerede i et vist omfang.

  • Anmeld

    Hans Henrik Hansen

    Fup eller fakta?

    "Udvalget fastslår meget klart, at techgiganterne ikke kan nøjes med at kalde sig platformsudbydere, når de rent faktisk prioriterer i indholdet via algoritmer, og når folks adfærd på nettet bliver modificeret og ændret som følge af techselskabernes anvendelse af personlige profiler"

    Jeg savner en præcisering af ‘modificeret adfærd’: Mig bekendt modtager man som FB-bruger kun (kronologisk ordnede) indlæg fra de ‘venner’, man selv har valgt - eller fra medlemmer af de grupper, man abonnerer på: Jeg har aldrig mødt eller hørt konkrete eksempler på, at ‘Sukkerbjerg’, Putin eller andre misliebige personager uopfordret skulle have forsøgt at påvirke mig eller nogen, jeg kender!
    Mon ikke dette blot er en videreformidling af en ofte kolporteret vandrehistorie (= fake news)??


18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

KOMMENTAR: For 20 år siden gjorde Vesten op med tanken om, at lande frit kunne mishandle deres egen befolkning. Men to årtier med kaotiske krige har vendt situationen på hovedet: EU og Nato forsøger ikke længere at standse krigsforbrydelserne med væbnet magt – vi satser bare på, det ikke betyder flere flygtninge til os.

9 veje til bedre arbejdsdage

9 veje til bedre arbejdsdage

Hovedtelefoner og gåture kan give store gevinster på arbejdspladsen, mens e-mails i weekenden er noget skidt. Det er nogle af rådene fra tidligere Twitter-topleder Bruce Daisley, der har skrevet en bog om arbejdsglæde.