Den digitale vandalisering af demokratiet skal stoppes

Et britisk parlamentsudvalg har kulegravet Brexit-forløbet og konstaterer, at der er beviser for både misinformation, manipulation, besynderlige pengestrømme og russiske forbindelser. Prisværdigt giver udvalget en række bud på, hvad der skal gøres for at undgå gentagelser – dem kan vi lære af i Danmark.

Egentlig er det demokratiets fremtid, der er på spil. Eller rettere er det tilliden til, at vores demokratiske valg i fremtiden rent faktisk vil foregå på basis af fair, gennemsigtige og åbne processer uden digital sabotage, skjulte penge, bevidst vælgermanipulation og målrettede skræmmekampagner.

To politiske jordskælv sendte i 2016 rystelser gennem både Europa og USA: Den britiske Brexit-afstemning og det amerikanske præsidentvalg. Begge demokratiske processer viser sig nu på alarmerende og stadig mere veldokumenteret vis at have været målet for systematiske misinformationskampagner, tvivlsomme pengebidrag, udenlandsk indblanding og skrupelløs vandalisering af demokratiske værdier.

Det britiske parlaments Digital, Culture, Media and Sports Committee har i en netop offentliggjort foreløbig rapport udført et arbejde, som burde give genlyd i parlamenter over hele Europa og i den amerikanske kongres.

Så her er en meget direkte og meget konkret appel til det danske Folketing: Læs rapporten inden næste folketingsvalg. Hvis briterne og amerikanerne er blevet overrumplet af, hvad der kan iværksættes af misinformation og manipulation, når store interesser er på spil, så bør danske politikere ikke sidde og vente på, om det nu også kan ske for os, selv om vi er et mindre interessant land. Og nej, det handler ikke bare om, at vores efterretningstjenester er på mærkerne. Læs videre her.

Invasiv misinformation

Hvad der startede som en mere generel undersøgelse af begrebet fake news er blevet til en gedigen gyser, hvad angår både den britiske folkeafstemning om EU og den magt, som techgiganterne og i særdeleshed Facebook har over et demokratisk valg i dag. Det britiske parlamentsudvalg konkluderer direkte, at vores valgsystemer, valglove og -regler slet ikke er indrettet til en digital virkelighed og ikke tager højde for, hvordan demokratiet kan blive taget som gidsel af sin egen naivitet, og politikerne for deres mangel på indsigt i, hvilke kræfter der kan overtage styringen af en valgkamp i dag. Og så har udvalget kun leveret første del af sit arbejde. Til efteråret kommer anden og afsluttende del.

Fake news og åbenlys falsk information er i virkeligheden det mindste problem, konstaterer udvalget. Langt mere invasiv i henseende til undergravningen af demokratiet er den målrettede misinformation afsendt til udvalgte segmenter af vælgere, som spiller på frygt og fordomme hos modtagerne for at påvirke deres adfærd og stemmeafgivning.

Udvalget konkluderer, at demokratiet står over for en krise, og at det er på tide at reagere for at bevare vores demokratiske tillid og værdier. Det konstaterer også, at mens briterne stadig leder efter sandheden om Brexit-afstemningen og er på vej med bøder til Leave-kampagnen for at have overtrådt valglovens begrænsninger på økonomiske valgkampbidrag med 675.000 pund, så er amerikanerne kommet længere.

Her er man godt i gang med at overveje de forholdsregler, der skal til for at hindre en ny og endnu mere teknologisk avanceret sabotage ved det amerikanske midtvejsvalg til efteråret bl.a. via såkaldte deepfakes, dvs. manipulation af video- og lydmateriale, kommunikationsformer, der af modtagerne betragtes som havende større autenticitet end tekst, og via smartere algoritmer baseret på brugernes meget personlige adfærdsmønstre og psykologiske profiler.

Valglov ude af trit

Parlamentsudvalget har afhørt snesevis af vigtige vidner for at komme frem til nogle brugbare konklusioner og anbefalinger, og det gør de rent faktisk. Og de anbefaler konkrete ændringer af valglovene, så de afspejler en digital tidsalder. Vi har det samme problem med vores danske valglov, så også her er der grund til at spidse ører i Folketinget.

Udvalget foreslår indført krav om, at alle digitale, politiske kampagner i form af tekst, lyd og video skal være forsynet med information om, hvem der har indrykket dem, og hvem der sponserer dem.

Derudover skal der være krav om oplysning fra de politiske organisationer om pengebeløb brugt på digitale kampagneindsatser og forhøjede bøder for at overtræde valgloven i forbindelse med valgkampbidrag og oplysningspligt. Der anbefales også en slags etisk code of conduct for politisk annoncering i forbindelse med valgkampe på de sociale medier. Udvalget foreslår også, at vælgerne skal have mulighed for at sige nej til, at deres data af Facebook eller Twitter bliver gjort tilgængelig for anvendelse til politiske kampagneformål.

Der skal være en offentligt tilgængelig registrering af al politisk annoncering, så man kan finde frem til afsender og sponsor for hver annonce. Og et forbud mod målrettet politisk annoncering til segmenter under en vis størrelse, samt en begrænsning på afsendelse af individuelle mails med politisk indhold til mindre antal af vælgere, så det bliver sværere for offentligheden at følge udbredelsen af misinformation og skræmmekampagner.

Techgiganter på pinebænken

Vi har hørt det til hudløshed, og det er stadig mere og mere åbenlyst en parodi. Diskussionen af, om techgiganterne skal betragtes som reelle udgivere og publicister, eller om de bare er platformsudbydere. Det sidste er deres egen udmelding. Det første er svært ikke at nærme sig mere og mere, efterhånden som indholdskonflikter og diskussioner om holocaustbenægtelse, mere eller mindre vanvittige konspirationswebsites og hate speech-eksempler hober sig op i Mark Zuckerbergs indbakke.

Udvalget fastslår meget klart, at techgiganterne ikke kan nøjes med at kalde sig platformsudbydere, når de rent faktisk prioriterer i indholdet via algoritmer, og når folks adfærd på nettet bliver modificeret og ændret som følge af techselskabernes anvendelse af personlige profiler.

Udvalget foreslår derfor techgiganterne placeret i en ny tredje kategori mellem publicister og platformsforvaltere, men en kategori, der ikke fritager dem for ansvaret for indholdet. Der må være en juridisk mulighed for at regulere deres ageren og forpligte dem på at fjerne skadeligt og ulovligt indhold fra deres platforme, uden at giganterne dermed skal have de samme forpligtelser og rettigheder som udgivere af professionelle medier, mener udvalget.

Her har man tydeligvis skelet til den tyske lovgivning, som fra 1. januar i år forpligter techselskaberne til at fjerne hate speech fra deres sites inden for 24 timer. Alternativt venter en bøde på 20 mio. euro.

Techselskaberne bør ud over almindelig revisionspligt for deres finansielle aktiviteter desuden have pligt til at underkaste sig en anden form for revision, når det gælder deres sikkerhed omkring brugerdata, anvendelse af algoritmer og deres evne eller på mangel på samme til at opdage og fjerne falske konti, mener udvalget.

Brexit på vrangen

Hvad er så det britiske parlamentsudvalgs konklusion vedrørende Brexit-afstemningen? Fandt der et tilsvarende misbrug af data sted, som der gjorde via analysefirmaet Cambridge Analytica og Facebook i forbindelse med den amerikanske præsidentvalgkamp? Udvalget kommer med den endelige konklusion på det i sin næste rapport til efteråret. Men den første rapport beskriver alligevel et bekymrende netværk af personer og selskaber, som arbejdede for Leave-kampagnen og havde forbindelser til folkene i Cambridge Analytica. Udvalget konstaterer foreløbig, at det har modtaget foruroligende beviser på aktiviteter fra sådanne selskaber under SCL-navnet vedrørende ulovlig hacking, vælgermanipulation og misinformation. Udvalget anbefaler regeringen at foretage en politiundersøgelse af materialet.

Var der russisk indflydelse på Brexit-afstemningen? Udvalget konstaterer, at Arron Banks, en britisk erhvervsmand fra forsikringsbranchen og medstifter af Leave.EU-kampagnen, var den største personlige sponsor for UKIP-partiet og Leave-kampagnen. Det menes, at han har givet 70 mio. kr. til kampagnen, den hidtil største individuelle, politiske donation i britisk historie.

Men udvalget konstaterer også, at det ikke lykkedes at få klarhed fra Arron Banks om, hvor pengene kom fra. Det konstateres også, at Banks havde en række møder med den russiske ambassade i London og med præsident Trump. Udvalget skriver om disse møder, at de beviseligt har fundet sted og bl.a. har handlet om forretningsmuligheder for Banks inden for diamanter og guld i Rusland. Udvalget overlader den videre undersøgelse af Banks-sponsoratet til myndighederne og valgkomitéen.

Læren af Brexit-rapporten

Gyserrapporten fra det britiske parlamentsudvalg fortæller os tre ting.

1) At også vores valglov er forældet og tager overhovedet ikke højde for at sikre transparens, fairness og indsigt i digitale valgkampe på de sociale medier, de penge, der bruges på målrettede, mikrosegmenterede budskaber, og den magtfaktor, som den type adfærdsbestemte kampagner er blevet.

2) At fantasien overgås af virkeligheden, når det gælder den skrupelløshed, der kan præge politiske valg og folkeafstemninger i dag, når regeringsmagten og store spørgsmål er i spil, og internationale aktører blander sig.

3) At lovgiverne må tage ansvar for at regulere de store techselskaber på en måde, så den teknologiske udvikling ikke ender med at undergrave vores demokratiske værdier.



Lisbeth Knudsen@KnudsenLisbeth

Tværgående chefredaktør for Mandag Morgen og Altinget. Har tilbragt godt 40 år i mediebranchen inden for både print, radio, tv og digitale platforme. Det mest af tiden som leder på forskellige niveauer.

LÆS MERE
Forrige artikel Svar til Mette Bock: Derfor er medieaftalen kortsigtet Svar til Mette Bock: Derfor er medieaftalen kortsigtet Næste artikel Danske fonde går fra velgørere til samfundsaktører Danske fonde går fra velgørere til samfundsaktører
  • Anmeld

    Kurt Wissendorf møller

    Tak til Lisbeth Knudsen

    Tak for en indsigtsfuld og alvorlig påmindelse om, at demokratiet nu er udsat manipulative handlinger, der i sin konsekvens kan være ødelæggende for demokratiet.
    Sidste gang, det skete, var da radioen i 1930’erne blev det massekommunikationsmiddel, der bragte fascismen og nazismen til magten.
    Tilsyneladende fik tv den modsatte virkning, demonstreret mest effektfuld ifm Vietnamkrigen, hvor de efterhånden massive demonstrationer mod krigen kunne ses i tv, og nogle af de rædsler, krig skaber, kunne ses på skærmen.
    Algoritmerne er derimod femte kolonne, der ikke bare vildleder, men osse underminerer fællesskabets magt og privatiserer og monopoliserer den, en magt, der bygger på den samme mekanisme, som skabte fascismen og nazismen, nemlig frygten. Dengang frygten for vold og overgreb, i dag forstærket til en angst for det usynlige, der så bliver offentliggjort gennem xenofobiske reaktioner.
    Derfor er det afgørende rigtigt, som Lisbeth Knudsen påpeger, at vores lovgivning gåes efter i sømmene; men det er endvidere vigtigt, at vi osse får afklaret, om det er den variant af det liberalistiske demokrati, betegnet kapitalisme, der efterhånden viser de samme skyggesider, hvor koncentrationen af den økonomiske magt privatiseres til nogle ganske få.
    Nutidens udfordring er derfor at få kontrol med og opsplittet de private magtbaser, der efterhånden er så styrende og bestemmende, at fællesskabets magt - staten - undergraves.
    Konsekvensen af de to verdenskrige blev, at fordelingen af værdierne antog det samme mønster som idag og af samme grunde, således at ti procent ejede 90 procent af samtlige værdier.
    Det mønster ændrede sig efter krigene, så tallet nu var 38% iflg Piketty.
    Det havde så kostet omkring 100 mio mennesker livet.
    Den nuværende bevæbning af verden vil imidlertid gøre det umuligt at omfordele noget som helst ad den vej, så projektet består ikke kun i at styre Zuckerberg og co, men i lige så høj grad i at få styr på kapitalen. Den vinkel må Lisbeth Knudsen gerne bringe ind i debatten.

  • Anmeld

    Henrik Nørby · It konsulent

    Der er en enkel billig løsning

    Skab et nationalt, offentligt finansieret alternativ til facebook og lignende. DR kunne passende drive et socialt medie på dansk og for danskere.
    Det vil ikke koste alverden og hvis udgangspunktet er politik, så passer pengene.
    Et forbud som det tyske er håbløst, for hvem definerer hvad hate speech egentlig er?

  • Anmeld

    John Foley

    Undergravning af demokratiet sker også indefra

    Masseovervågning af befolkningen via bla. politiets nyeste værktøj Pol-Intel sammenholdt med de meget vidtgående beføjelsre som efterretningstjenesterne har tildelt sig selv de sidste 3-4 år, uden mulighed for parlamentarisk kontrol, er i langt større grad alvorlig undergravning af demokratiet, end de eksempler Lisbeth Knudsen nævner i sin ellers udmærket artikel.
    Husk på, at ingen af de to instanser er omfattet af de regler der gælder for resten af samfundet og myndigheder, herunder manglende mulighed for at kontrollere deres arbejdsmetoder og procedurer.
    De ikke-historieløse husker stadigvæk, hvem der udleverede navne og personfølsomme oplysninger om politisk tilhørsforhold, religion og seksuel orientering m.m., opbevaret af staten, der frivilligt og samarbejdsvilligt blev udleveret til fremmede magter. Det kan ske igen og sker allerede i et vist omfang.

  • Anmeld

    Hans Henrik Hansen

    Fup eller fakta?

    "Udvalget fastslår meget klart, at techgiganterne ikke kan nøjes med at kalde sig platformsudbydere, når de rent faktisk prioriterer i indholdet via algoritmer, og når folks adfærd på nettet bliver modificeret og ændret som følge af techselskabernes anvendelse af personlige profiler"

    Jeg savner en præcisering af ‘modificeret adfærd’: Mig bekendt modtager man som FB-bruger kun (kronologisk ordnede) indlæg fra de ‘venner’, man selv har valgt - eller fra medlemmer af de grupper, man abonnerer på: Jeg har aldrig mødt eller hørt konkrete eksempler på, at ‘Sukkerbjerg’, Putin eller andre misliebige personager uopfordret skulle have forsøgt at påvirke mig eller nogen, jeg kender!
    Mon ikke dette blot er en videreformidling af en ofte kolporteret vandrehistorie (= fake news)??


Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Regeringen freder alle de eksisterende sygehuse. Hverken de 21 akutsyge eller nogen af landets mindre sygehuse bliver lukket med den nye sundhedsreform, garanterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby. ”En hullet garanti,” siger Socialdemokratiets Astrid Krag.

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.