Hvorfor gambler vi med vores helbred på jobbet?

Årtiers opbygning af administrative systemer, regler og procedurer har ikke formået at gøre op med dårligt arbejdsmiljø. ”Arbejdsmiljøindsatsen har slået fejl,” konstaterede beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen sidste år. Måske det er tid til en mere radikal tilgang, skriver Anders Dybdal og Torben Clausen, direktører i Operate.

Det er ikke ambitioner, der mangler.

Folketinget har sat som mål, at antallet af arbejdsulykker skal ned med 25 pct. Overbelastninger skal ned med en femtedel. Det samme skal antallet af psykiske overbelastninger. Det var i 2011, og målene skal være nået i 2020.

Desværre går det primært den forkerte vej. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) opgjorde i 2016, at andelen af beskæftigede med overbelastninger var steget. Det samme gjaldt andelen af beskæftigede med væsentlige psykiske belastninger og symptomer.

Hver dag melder 35.000 danskere sig syge på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det svarer til hele arbejdsstyrken i en mellemstor dansk kommune.

I løbet af efteråret vil det regeringsnedsatte ekspertudvalg for arbejdsmiljø komme med deres bud på, hvad der skal til for at vende udviklingen. Her er vores bud.

Bagsiden af ansvarligheden

For 50 år siden havde fortolkningen af problemet ligget lige for: Modstridende interesser mellem arbejdsgivere og arbejdstagere.

Løsningen ville have været flere regler og mere offentlig kontrol, evt. kombineret med en styrket indsats fra fagforeningerne. Den forklaringsmodel ville have domineret ikke kun blandt de røde partier, men også langt ind i de blå rækker.

Regler, kontrol og sanktioner har da også spillet en vigtig rolle for de store forbedringer af arbejdsmiljøet, vi så i sidste halvdel af det 20. århundrede. Men regler og kontrol har nået en grænse.

I dag bunder problemer med arbejdsmiljøet mange steder i en bevidst eller ubevidst ansvarsfølelse blandt medarbejderne over for den opgave, de løser, der er så stærk, at det bliver usundt.

Når arbejdstilsynets folk kommer rundt på de danske arbejdspladser, møder de ofte en tydelig solidaritet mellem ledelse og medarbejdere. Man oplever konkurrencen som et fælles vilkår, som både ledelse og medarbejdere må indstille sig på.

Hos offentligt ejede virksomheder er det de politisk besluttede vilkår for at løse kerneopgaven, som ledelse og medarbejdere er fælles om. Det forsøger man at håndtere uden det går ud over de svage ældre, patienterne, børnene og så videre. Tilbage står medarbejderne.

Danske virksomheder vrimler derfor med kritiske og selvledende medarbejdere, der ikke er blege for at sparke sikkerhedsskoene af, så snart lederen har vendt ryggen til, og som selvfølgelig tager alle børn, der græder, op til brystet, også selvom det giver alt for mange tunge løft på en dag.

Vi har personligt mødt frustration på alle niveauer, fra nogle af Danmarks største produktionsvirksomheder og byggepladser til små håndværksmestre, der hver dag går i frygt for at få en bøde fra Arbejdstilsynet, fordi de ikke er i stand til at få medarbejderne til at passe på sig selv.

Så mens der selvfølgelig er masser af virksomheder, hvor problemet ligger hos ledelsen, kan vi ikke bare løse det gennem et stadig mere fintmasket net af kontrol og sanktioner. Og vi kan heller ikke gøre ansvaret individuelt, fordi en stor del af problemet ligger i den enkelte medarbejders irrationelle velvilje og engagement.

Vi er styret af nuet

Men hvorfor arbejder vi så på en måde, der er usund for os selv, og som endda kan tage livet af os? Fordi vi som mennesker indretter vores adfærd efter den situation, vi er placeret i.

Er sikkerhedsskoene en irriterende distraktion, som forstyrrer vores tilfredsstillende arbejdsflow? Så ryger de af, hvis ikke et smerteligt minde eller levende billede på nethinden råber til os inde fra de emotionelle dele af vores hjerne, at det går galt.

Er vi på en arbejdsplads, hvor den sociale forventning er, at man står til rådighed 24 timer i døgnet? Så tjekker mange af os mail morgen, aften og nat for ikke at føle os udenfor, hvilket i sig selv kan være mindst lige så stressende og skadeligt for helbredet som at kaste et hurtigt kig på mailen.

Er det aktiekursen eller overskudsgraden, der møder os som det første om morgenen, når vi åbner intranettet? Så er økonomi det forreste i vores tankerække, som vi instinktivt styrer efter, og arbejdsmiljø noget vi skal minde os selv om.

Og et barn i vuggestuen, der græder lige foran os, aktiverer vores biologiske beskyttertrang, som på et splitsekund fortrænger enhver tanke om en mulig fremtid med ondt i ryggen og smertestillende piller på natbordet.

Vores adfærd i nuet er ikke styret af et højt babelstårn af arbejdsmiljøforskning, velmenende regler, og Folketingsbesluttede målsætninger, som vi orienterer os op imod. Vi er styret af det, vi ser, og det som opleves som vigtigt i nuet.

Derfor er vi nødt til at vende arbejdsmiljøindsatsen om, hvis vi for alvor skal tage et skridt frem. Vi har tre bud på, hvordan det kan se ud.

1) Forstå medarbejdernes virkelighed

Tilsynet med arbejdsmiljøet på de danske virksomheder må tænkes forfra.

I stedet for at være ensidigt fokuseret på, om reglerne bliver overholdt, må tilsynsmedarbejdere i langt højere grad være klædt på til at forstå livet inde på virksomhederne. At leve i nuet, som det opleves på virksomhederne. Vi ved fra dialoger med tilsynsførende i Arbejdstilsynet, at den evne faktisk er til stede. Den danske arbejdsmiljøekspertise er på et højt niveau både fagligt og praktisk.

Desværre er det ikke udgangspunktet for myndighedernes arbejdsmiljøarbejde, at det skal designes til at skabe den mest hensigtsmæssige adfærd. Myndighederne har bundet sig selv til at føre tilsyn og udstede påbud og bøder. Det er nødt til at blive lavet om, hvis man for alvor ønsker at rykke noget fra myndighedsside. Man er nødt til at træde ind i nuet sammen med medarbejderne, hvis man skal være med til at rykke deres adfærd.

2) Udnyt de digitale muligheder

Digitaliseringen har lært os, at virkeligheden ikke er stærkere, end at vi kan lave om på den. Politisk debat på Facebook er et skrækeksempel, men hvis vi ser bare lidt længere frem vil virtual reality og augmented reality blive udbredt.

Augmented reality handler om at lægge et digitalt lag af informationer og billeder ovenpå virkeligheden, som bliver synlige gennem særlige briller eller ved at man holder sin telefon op imod situationen og derved se en kombination af virkelige billeder og digital information. Det kan også gøre med en projektor, som allerede findes mange steder.

Begreber som fremtid og risiko, som har tendens til at drukne i nuet, kan pludselig visualiseres og gøres nærværende. De fleste kender sikkert øret på daginstitutionsvæggen, som lyser rødt når støjniveauet bliver for højt. Et godt eksempel på et ”nudge”, et lille adfærdsskub, men desværre også en løsning som mange steder har vist sig kun at have kortvarig effekt, fordi den røde lampe med konstant lys bliver hverdag.

Tankegangen kan imidlertid blive langt mere effektfuld, nuanceret og effektiv med nye digitale løsninger.

Det er dog næppe kampen for et bedre arbejdsmiljø, der kommer til at drive den teknologiske udvikling. Derfor er der brug for støtte til innovativ forskning og udvikling, hvis vi skal være sikre på at kunne sætte digitale teknologier i arbejdsmiljøets tjeneste indenfor en overskuelig årrække.

3) Flyt samtalen

For mange os er arbejdsmiljø noget vi kun behøver at forholde os til, når det går skidt. Vi forbinder arbejdsmiljø med sygdom og ulykker. Derfor er vores naturlige reaktion at holde det ud i strakt arm.

Ligesom vi ikke har lyst til at smage på en frugt, der ser rådden ud, har vi heller ikke lyst til at kaste vores energi ind i et område, som kun minder os om vores tab, og som fylder vores emotionelle kar med dårlige følelser. Vores naturlige reaktion er at bortforklare: Den slags sker kun for de andre. Vi er jo ikke klodsede, uforsigtige eller uduelige ligesom dem.

Det er dokumenteret, at dårligt arbejdsmiljø koster dyrt på bundlinjen. Men selv hvis alle arbejdsgivere kendte de røde tal for dårligt arbejdsmiljø, ville det ikke rykke meget, så længe hovedet alligevel er fyldt med den korte tidshorisont, hvor arbejdsmiljøindsatser er en ren ekstraudgift.

Hvis vi skal hjælpe medarbejdere og ledelse til at tænke ud over nuet, er vi nødt til at tilbyde noget bedre end trusler om ulykker og bøder. Vi er nødt til at træne en samtale, som både er anerkendende for problemerne og løsningsorienteret.

Vi er nødt til gennem kampagner på alle niveauer at skabe nye billeder af, hvad der er muligt, hvis man som ledelse og medarbejdere træner sig selv i andre adfærdsmønstre.

De rette incitamenter

Måske er vi også nødt til at være noget frækkere.

Et interessant tankeeksperiment: Hvad nu, hvis virksomheder kunne forsikre sig imod omkostninger som følge af arbejdsulykker, men med en præmie som direkte afspejlede ledelsens og medarbejdernes evne til at overholde god praksis indenfor arbejdsmiljø?

Ledelsen ville få et direkte økonomisk incitament med en gevinst her og nu, hvis der var styr på arbejdsmiljøet, fremfor at gå og vente på, hvornår arbejdstilsynet måske kom forbi og gav en bøde. Virksomheden ville endda kunne sende besparelser på præmier videre til medarbejderne som en kontant belønning.

Forsikringsselskaberne ville kunne se bredere end blot på lovlighed, når de fastsatte præmier. De kunne f.eks. tage hensyn til arbejdsmiljøledelse, god adfærd på arbejdspladsen og andet. Det ville vende historien fra at handle om tab til at handle om gevinster nu og her.

Samtidig ville det blive meget nemt at finde frem til, hvilke virksomheder der ikke havde styr på arbejdsmiljøet, ved at gøre det lovpligtigt, at virksomhedens arbejdsmiljøforsikring var offentligt tilgængelig på hjemmesiden og fysisk på alle lokationer.

Et skift i framing giver mulighed for at skabe en positiv og motiverende fortælling, som sætter sig i det sociale liv på arbejdspladsen og i den enkeltes tilgang til alle de potentielt problematiske øjeblikke, der opstår i løbet af en arbejdsdag.

Hvis vi skal vende udviklingen, skal arbejdsmiljø ikke bare være noget vi forholder os til, når det går skidt. Det skal være noget vi i fællesskab investerer i, fordi det skaber bedre arbejdspladser, en bedre business case for virksomhederne, og måske hjælper os til ikke at arbejde os halvt eller helt ihjel.

Klummen er skrevet med udgangspunkt i det oplæg klummeskribenterne fremlagde for regeringens ekspertudvalg for arbejdsmiljø i maj 2018.



Anders Dybdal@andersdybdal

Direktør i Operate. Tidligere konsulent for Mogens Lykketoft, ekstern lektor i kommunikation på Roskilde Universitet og medstifter af tænketanken Cevea.

LÆS MERE


Torben Clausen@torbenclausen

Direktør med ansvar for blandt andet adfærdsanalyser og adfærdsforandring i Operate. Har tidligere arbejdet med analyse og kommunikation for Mandag Morgen og Danmarks Pædagogiske Universitet.

LÆS MERE
Forrige artikel Det nye DR er præcis som bestilt Det nye DR er præcis som bestilt Næste artikel Ugens store fyringsrunde kan forbedre vores sundhed Ugens store fyringsrunde kan forbedre vores sundhed
Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.