Hvorfor gambler vi med vores helbred på jobbet?

Årtiers opbygning af administrative systemer, regler og procedurer har ikke formået at gøre op med dårligt arbejdsmiljø. ”Arbejdsmiljøindsatsen har slået fejl,” konstaterede beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen sidste år. Måske det er tid til en mere radikal tilgang, skriver Anders Dybdal og Torben Clausen, direktører i Operate.

Det er ikke ambitioner, der mangler.

Folketinget har sat som mål, at antallet af arbejdsulykker skal ned med 25 pct. Overbelastninger skal ned med en femtedel. Det samme skal antallet af psykiske overbelastninger. Det var i 2011, og målene skal være nået i 2020.

Desværre går det primært den forkerte vej. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) opgjorde i 2016, at andelen af beskæftigede med overbelastninger var steget. Det samme gjaldt andelen af beskæftigede med væsentlige psykiske belastninger og symptomer.

Hver dag melder 35.000 danskere sig syge på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det svarer til hele arbejdsstyrken i en mellemstor dansk kommune.

I løbet af efteråret vil det regeringsnedsatte ekspertudvalg for arbejdsmiljø komme med deres bud på, hvad der skal til for at vende udviklingen. Her er vores bud.

Bagsiden af ansvarligheden

For 50 år siden havde fortolkningen af problemet ligget lige for: Modstridende interesser mellem arbejdsgivere og arbejdstagere.

Løsningen ville have været flere regler og mere offentlig kontrol, evt. kombineret med en styrket indsats fra fagforeningerne. Den forklaringsmodel ville have domineret ikke kun blandt de røde partier, men også langt ind i de blå rækker.

Regler, kontrol og sanktioner har da også spillet en vigtig rolle for de store forbedringer af arbejdsmiljøet, vi så i sidste halvdel af det 20. århundrede. Men regler og kontrol har nået en grænse.

I dag bunder problemer med arbejdsmiljøet mange steder i en bevidst eller ubevidst ansvarsfølelse blandt medarbejderne over for den opgave, de løser, der er så stærk, at det bliver usundt.

Når arbejdstilsynets folk kommer rundt på de danske arbejdspladser, møder de ofte en tydelig solidaritet mellem ledelse og medarbejdere. Man oplever konkurrencen som et fælles vilkår, som både ledelse og medarbejdere må indstille sig på.

Hos offentligt ejede virksomheder er det de politisk besluttede vilkår for at løse kerneopgaven, som ledelse og medarbejdere er fælles om. Det forsøger man at håndtere uden det går ud over de svage ældre, patienterne, børnene og så videre. Tilbage står medarbejderne.

Danske virksomheder vrimler derfor med kritiske og selvledende medarbejdere, der ikke er blege for at sparke sikkerhedsskoene af, så snart lederen har vendt ryggen til, og som selvfølgelig tager alle børn, der græder, op til brystet, også selvom det giver alt for mange tunge løft på en dag.

Vi har personligt mødt frustration på alle niveauer, fra nogle af Danmarks største produktionsvirksomheder og byggepladser til små håndværksmestre, der hver dag går i frygt for at få en bøde fra Arbejdstilsynet, fordi de ikke er i stand til at få medarbejderne til at passe på sig selv.

Så mens der selvfølgelig er masser af virksomheder, hvor problemet ligger hos ledelsen, kan vi ikke bare løse det gennem et stadig mere fintmasket net af kontrol og sanktioner. Og vi kan heller ikke gøre ansvaret individuelt, fordi en stor del af problemet ligger i den enkelte medarbejders irrationelle velvilje og engagement.

Vi er styret af nuet

Men hvorfor arbejder vi så på en måde, der er usund for os selv, og som endda kan tage livet af os? Fordi vi som mennesker indretter vores adfærd efter den situation, vi er placeret i.

Er sikkerhedsskoene en irriterende distraktion, som forstyrrer vores tilfredsstillende arbejdsflow? Så ryger de af, hvis ikke et smerteligt minde eller levende billede på nethinden råber til os inde fra de emotionelle dele af vores hjerne, at det går galt.

Er vi på en arbejdsplads, hvor den sociale forventning er, at man står til rådighed 24 timer i døgnet? Så tjekker mange af os mail morgen, aften og nat for ikke at føle os udenfor, hvilket i sig selv kan være mindst lige så stressende og skadeligt for helbredet som at kaste et hurtigt kig på mailen.

Er det aktiekursen eller overskudsgraden, der møder os som det første om morgenen, når vi åbner intranettet? Så er økonomi det forreste i vores tankerække, som vi instinktivt styrer efter, og arbejdsmiljø noget vi skal minde os selv om.

Og et barn i vuggestuen, der græder lige foran os, aktiverer vores biologiske beskyttertrang, som på et splitsekund fortrænger enhver tanke om en mulig fremtid med ondt i ryggen og smertestillende piller på natbordet.

Vores adfærd i nuet er ikke styret af et højt babelstårn af arbejdsmiljøforskning, velmenende regler, og Folketingsbesluttede målsætninger, som vi orienterer os op imod. Vi er styret af det, vi ser, og det som opleves som vigtigt i nuet.

Derfor er vi nødt til at vende arbejdsmiljøindsatsen om, hvis vi for alvor skal tage et skridt frem. Vi har tre bud på, hvordan det kan se ud.

1) Forstå medarbejdernes virkelighed

Tilsynet med arbejdsmiljøet på de danske virksomheder må tænkes forfra.

I stedet for at være ensidigt fokuseret på, om reglerne bliver overholdt, må tilsynsmedarbejdere i langt højere grad være klædt på til at forstå livet inde på virksomhederne. At leve i nuet, som det opleves på virksomhederne. Vi ved fra dialoger med tilsynsførende i Arbejdstilsynet, at den evne faktisk er til stede. Den danske arbejdsmiljøekspertise er på et højt niveau både fagligt og praktisk.

Desværre er det ikke udgangspunktet for myndighedernes arbejdsmiljøarbejde, at det skal designes til at skabe den mest hensigtsmæssige adfærd. Myndighederne har bundet sig selv til at føre tilsyn og udstede påbud og bøder. Det er nødt til at blive lavet om, hvis man for alvor ønsker at rykke noget fra myndighedsside. Man er nødt til at træde ind i nuet sammen med medarbejderne, hvis man skal være med til at rykke deres adfærd.

2) Udnyt de digitale muligheder

Digitaliseringen har lært os, at virkeligheden ikke er stærkere, end at vi kan lave om på den. Politisk debat på Facebook er et skrækeksempel, men hvis vi ser bare lidt længere frem vil virtual reality og augmented reality blive udbredt.

Augmented reality handler om at lægge et digitalt lag af informationer og billeder ovenpå virkeligheden, som bliver synlige gennem særlige briller eller ved at man holder sin telefon op imod situationen og derved se en kombination af virkelige billeder og digital information. Det kan også gøre med en projektor, som allerede findes mange steder.

Begreber som fremtid og risiko, som har tendens til at drukne i nuet, kan pludselig visualiseres og gøres nærværende. De fleste kender sikkert øret på daginstitutionsvæggen, som lyser rødt når støjniveauet bliver for højt. Et godt eksempel på et ”nudge”, et lille adfærdsskub, men desværre også en løsning som mange steder har vist sig kun at have kortvarig effekt, fordi den røde lampe med konstant lys bliver hverdag.

Tankegangen kan imidlertid blive langt mere effektfuld, nuanceret og effektiv med nye digitale løsninger.

Det er dog næppe kampen for et bedre arbejdsmiljø, der kommer til at drive den teknologiske udvikling. Derfor er der brug for støtte til innovativ forskning og udvikling, hvis vi skal være sikre på at kunne sætte digitale teknologier i arbejdsmiljøets tjeneste indenfor en overskuelig årrække.

3) Flyt samtalen

For mange os er arbejdsmiljø noget vi kun behøver at forholde os til, når det går skidt. Vi forbinder arbejdsmiljø med sygdom og ulykker. Derfor er vores naturlige reaktion at holde det ud i strakt arm.

Ligesom vi ikke har lyst til at smage på en frugt, der ser rådden ud, har vi heller ikke lyst til at kaste vores energi ind i et område, som kun minder os om vores tab, og som fylder vores emotionelle kar med dårlige følelser. Vores naturlige reaktion er at bortforklare: Den slags sker kun for de andre. Vi er jo ikke klodsede, uforsigtige eller uduelige ligesom dem.

Det er dokumenteret, at dårligt arbejdsmiljø koster dyrt på bundlinjen. Men selv hvis alle arbejdsgivere kendte de røde tal for dårligt arbejdsmiljø, ville det ikke rykke meget, så længe hovedet alligevel er fyldt med den korte tidshorisont, hvor arbejdsmiljøindsatser er en ren ekstraudgift.

Hvis vi skal hjælpe medarbejdere og ledelse til at tænke ud over nuet, er vi nødt til at tilbyde noget bedre end trusler om ulykker og bøder. Vi er nødt til at træne en samtale, som både er anerkendende for problemerne og løsningsorienteret.

Vi er nødt til gennem kampagner på alle niveauer at skabe nye billeder af, hvad der er muligt, hvis man som ledelse og medarbejdere træner sig selv i andre adfærdsmønstre.

De rette incitamenter

Måske er vi også nødt til at være noget frækkere.

Et interessant tankeeksperiment: Hvad nu, hvis virksomheder kunne forsikre sig imod omkostninger som følge af arbejdsulykker, men med en præmie som direkte afspejlede ledelsens og medarbejdernes evne til at overholde god praksis indenfor arbejdsmiljø?

Ledelsen ville få et direkte økonomisk incitament med en gevinst her og nu, hvis der var styr på arbejdsmiljøet, fremfor at gå og vente på, hvornår arbejdstilsynet måske kom forbi og gav en bøde. Virksomheden ville endda kunne sende besparelser på præmier videre til medarbejderne som en kontant belønning.

Forsikringsselskaberne ville kunne se bredere end blot på lovlighed, når de fastsatte præmier. De kunne f.eks. tage hensyn til arbejdsmiljøledelse, god adfærd på arbejdspladsen og andet. Det ville vende historien fra at handle om tab til at handle om gevinster nu og her.

Samtidig ville det blive meget nemt at finde frem til, hvilke virksomheder der ikke havde styr på arbejdsmiljøet, ved at gøre det lovpligtigt, at virksomhedens arbejdsmiljøforsikring var offentligt tilgængelig på hjemmesiden og fysisk på alle lokationer.

Et skift i framing giver mulighed for at skabe en positiv og motiverende fortælling, som sætter sig i det sociale liv på arbejdspladsen og i den enkeltes tilgang til alle de potentielt problematiske øjeblikke, der opstår i løbet af en arbejdsdag.

Hvis vi skal vende udviklingen, skal arbejdsmiljø ikke bare være noget vi forholder os til, når det går skidt. Det skal være noget vi i fællesskab investerer i, fordi det skaber bedre arbejdspladser, en bedre business case for virksomhederne, og måske hjælper os til ikke at arbejde os halvt eller helt ihjel.

Klummen er skrevet med udgangspunkt i det oplæg klummeskribenterne fremlagde for regeringens ekspertudvalg for arbejdsmiljø i maj 2018.



Anders Dybdal@andersdybdal

Direktør i Operate. Tidligere konsulent for Mogens Lykketoft, ekstern lektor i kommunikation på Roskilde Universitet og medstifter af tænketanken Cevea.

LÆS MERE


Torben Clausen@torbenclausen

Direktør med ansvar for blandt andet adfærdsanalyser og adfærdsforandring i Operate. Har tidligere arbejdet med analyse og kommunikation for Mandag Morgen og Danmarks Pædagogiske Universitet.

LÆS MERE
Forrige artikel Det nye DR er præcis som bestilt Det nye DR er præcis som bestilt Næste artikel Ugens store fyringsrunde kan forbedre vores sundhed Ugens store fyringsrunde kan forbedre vores sundhed
  • Anmeld

    Jon Bach · Projektkoordinator

    vi er styret af vores gældsforpligtelser og materielle liv

    Efterhånden som vores materielle forbrug øges og vi ønsker at fremstille os selv som successfulde så må vi knokle mere og mere.
    Måske vi skulle omdefinere "hvad er reelt arbejde" således at fx frivillige fodboldtræner var et arbejde...
    Snart kommer automatiseringen rullende og fjerner alverdens videns-job og der kommer en kæmpe krise hvor forbrugere ikke kan betale deres gæld/forpligtelser og bankerne strammer skruen og ingen købekraft retur blandt middelklassen når uligheden samtidig øges markant.

    Spændende fremtid.
    Ser bare mig selv som realist :-)

  • Anmeld

    Tage Søndergård Kristensen · Professor Emeritus

    Vi arbejder ikke os selv til døde

    Det er en myte, at vi arbejder os selv til døde. Vi lever længere og længere, og arbejdsmiljøet er skyld i meget få dødsfald. Prøv at tjekke jeres oplysninger!

  • Anmeld

    Jens Lauritsen

    Gode viljer, men hullet viden

    NFA) opgjorde IKKE i 2016, at andelen af beskæftigede med overbelastninger var steget. Det er indeks der er steget, som imidlertid ikke siger noget om "overbelastninger". Det slår NFA selv fast.
    Det er mange gange (og tydeligt i Detektor på DR) også slået fast, at de 35.000 er forkert. Der er nok det antal sygemeldte, men andelen der er det på grund af arbejdet kender ingen. Sundhedsstyrelsen vurderer en forsvindende lille del af sygefraværet skyldes belastet psykisk arbejdsmiljø. Til jeres forslag:
    1) Arbejdstilsynets rolle er ikke "at rykke adfærden på virksomheden". De er en tilsynsmyndighed hvis kompetence er risikovurdering efter reglerne. Ikke andet. Virksomhederne selv og en hel hær af private konsulenter og rådgivere står klar til at udvikle virksomhederne, det er slet ikke Arbejdstilsynets rolle eller kompetence.
    2) Der står jo faktisk ikke noget her.
    3) Positive faktorer i arbejdsmiljøet er kendt stof. Og NFA's måling af det psykiske arbejdsmiljø i både 2014 og 2016 viser faktisk at danske virksomheder scorer højt på faktisk alle de parametre, der fremmer de positive elementer i det psykiske arbejdsmiljø.
    4) Øh, det er altså lovpligtigt med sådan en ulykkesforsikring og har været det i årtier. Og forsikringsselskaberne er nok de bedste til at finde ud af hvordan de prissætter deres forsikringsprodukter. Bl.a. ud fra kundens risikoprofil. Ofte har en virksomhed flere forsikringer, og de får jo en samlet prispakke, ud fra en samlet risikoprofil. Det giver rigtig god mening, og lovgivere bør holde sig pænt på afstand.
    Samlet set nogle gode observationer, fra steder det brænder på. Men virksomhederne håndterer jo langt de fleste steder de her udfordringer allerede i det daglige samarbejde med medarbejderne. Og nye tal fra NFA viser virksomhederne opruster markant på det psykiske arbejdsmiljø allerede. God weekend.

  • Anmeld

    Anders Dybdal · Direktør

    Tak for gode indspark

    Tak for gode kommentarer og nuanceringer fra bl.a. Tage og Jens.

    Til Tage. Vi har justeret overskriften, så den matcher indholdet i indlægget. Og ikke bare tapper ind i myten om, at vi bliver syge af at gå på arbejde.

    Til Jens: Ift. NFA har vi tallene herfra: https://bm.dk/media/5391/faktaark-ah2016.pdf
    Det er ganske rigtigt NFA’s indeks, der er steget i perioden. Indekset måler ”andelen af beskæftigede, der angiver, at de er udsat for væsentlige psykiske belastninger og samtidig har en relativt høj grad af symptomer.” Det er en dyd at skrive kort, og vi har måske været for upræcise i at erstatte den lange definition med ”overbelastninger”. Vi synes dog, at pointen står klart: Det går den forkerte vej.

    Ift. tallet 35.000 går vi ud fra, at du henviser til denne: https://www.dr.dk/nyheder/indland/detektor-afliver-myte-om-antallet-af-stress-ramte. Undersøgelsen konkluderer ifølge Detektor ikke, at de 35.000 er syge på grund af stress, men psykosociale faktorer på jobbet – og at man ikke kan sætte lighedstegn mellem stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det gør vi heller ikke. Vi skriver netop – og helt korrekt – at 35.000 danskere melder sig syge på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø. Vi ved dog ikke, om tallet er forandret siden.

    Vi er helt med på den lovpligtige arbejdsulykke-forsikring. Vores sidste pointe, eller 4. forslag, forstår du vist lidt anderledes, end vi har tænkt det 😊 Vi skulle have skrevet ”Hvad nu, hvis virksomheder kunne forsikre sig imod omkostninger som følge af dårligt arbejdsmiljø,” i stedet for arbejdsulykker. Det får vi lige rettet, da du næppe er den eneste, der kan genkende vores tankeeksperiment. Vores pointe er, at en direkte, fast mekanisme mellem virksomhedens økonomi og performance psykisk arbejdsmiljø kunne være interessant at se i praksis.

  • Anmeld

    Thorkild Sørensen · ex maskinmester - nu pensionist.

    Arbejdsmiljø

    Hvad er der galt i arbejdsmiljøet i Troels Lund Poulsens afdeling. Samt i kommunernes sagsbehandling af syges/arbejdsbeskadiges.
    Hvor meget bliver der sendt til Børserne i London fra Danske Lægers (Vores læge). Det må de også gerne - hvad er baggrunden for at de kan sende X-antal kroner derover??? Hvor fejlbeskriver dygtige læger -som arbejder for forsikringsselskaberne. Nu har jeg været udsat for at blive hacket af en "læge" eller dennes medhjælper. Gudskelov det afsatte nogle spor i min computer. Så jeg har jo kigget lidt på disse spor- Ud fra dette ser jeg overførelser af penge til London. Endvidere er fjerne journal /røntgenbeskrivelse inde hos Region Midts . Denne røntgenbeskrivelse er udført på Randers Regionssygehus og indberettet til Regionens Sundhedsdata- På mit sundheds.dk har jeg affotograferet at data har været der, da de bliver indhentet hos regionens datasystem. It chefen og Direktøren på Randers Sygehus er informeret om tingene - Hvor er deres Arbejdsmiljø på Randers Sygehus. Det der er fjernet er ovennævnte "læges" falske papirer. Nu ligger landet jo således er denne "læge" falsk- og arbejder han for Forsikringsselskaber med sine falske documenter. Tilbage til Troels Lund Poulsen- inde ved ASK/AES - her bliver der ligeledes fjernet documenter ligesom forgodtbefindende . Hvad får jurister til at fjerne documenter. Arbejdsmiljøet er jo mangelfuld (eller slet ingen) Synd at sige at vores Statsminister har jo været bekendt med dette gennem mange år. Det er jo dårligt at dem der skal håndterer tingene er uansvarlige overfor samfundet.


Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.