Hvorfor gambler vi med vores helbred på jobbet?

Årtiers opbygning af administrative systemer, regler og procedurer har ikke formået at gøre op med dårligt arbejdsmiljø. ”Arbejdsmiljøindsatsen har slået fejl,” konstaterede beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen sidste år. Måske det er tid til en mere radikal tilgang, skriver Anders Dybdal og Torben Clausen, direktører i Operate.

Det er ikke ambitioner, der mangler.

Folketinget har sat som mål, at antallet af arbejdsulykker skal ned med 25 pct. Overbelastninger skal ned med en femtedel. Det samme skal antallet af psykiske overbelastninger. Det var i 2011, og målene skal være nået i 2020.

Desværre går det primært den forkerte vej. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) opgjorde i 2016, at andelen af beskæftigede med overbelastninger var steget. Det samme gjaldt andelen af beskæftigede med væsentlige psykiske belastninger og symptomer.

Hver dag melder 35.000 danskere sig syge på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det svarer til hele arbejdsstyrken i en mellemstor dansk kommune.

I løbet af efteråret vil det regeringsnedsatte ekspertudvalg for arbejdsmiljø komme med deres bud på, hvad der skal til for at vende udviklingen. Her er vores bud.

Bagsiden af ansvarligheden

For 50 år siden havde fortolkningen af problemet ligget lige for: Modstridende interesser mellem arbejdsgivere og arbejdstagere.

Løsningen ville have været flere regler og mere offentlig kontrol, evt. kombineret med en styrket indsats fra fagforeningerne. Den forklaringsmodel ville have domineret ikke kun blandt de røde partier, men også langt ind i de blå rækker.

Regler, kontrol og sanktioner har da også spillet en vigtig rolle for de store forbedringer af arbejdsmiljøet, vi så i sidste halvdel af det 20. århundrede. Men regler og kontrol har nået en grænse.

I dag bunder problemer med arbejdsmiljøet mange steder i en bevidst eller ubevidst ansvarsfølelse blandt medarbejderne over for den opgave, de løser, der er så stærk, at det bliver usundt.

Når arbejdstilsynets folk kommer rundt på de danske arbejdspladser, møder de ofte en tydelig solidaritet mellem ledelse og medarbejdere. Man oplever konkurrencen som et fælles vilkår, som både ledelse og medarbejdere må indstille sig på.

Hos offentligt ejede virksomheder er det de politisk besluttede vilkår for at løse kerneopgaven, som ledelse og medarbejdere er fælles om. Det forsøger man at håndtere uden det går ud over de svage ældre, patienterne, børnene og så videre. Tilbage står medarbejderne.

Danske virksomheder vrimler derfor med kritiske og selvledende medarbejdere, der ikke er blege for at sparke sikkerhedsskoene af, så snart lederen har vendt ryggen til, og som selvfølgelig tager alle børn, der græder, op til brystet, også selvom det giver alt for mange tunge løft på en dag.

Vi har personligt mødt frustration på alle niveauer, fra nogle af Danmarks største produktionsvirksomheder og byggepladser til små håndværksmestre, der hver dag går i frygt for at få en bøde fra Arbejdstilsynet, fordi de ikke er i stand til at få medarbejderne til at passe på sig selv.

Så mens der selvfølgelig er masser af virksomheder, hvor problemet ligger hos ledelsen, kan vi ikke bare løse det gennem et stadig mere fintmasket net af kontrol og sanktioner. Og vi kan heller ikke gøre ansvaret individuelt, fordi en stor del af problemet ligger i den enkelte medarbejders irrationelle velvilje og engagement.

Vi er styret af nuet

Men hvorfor arbejder vi så på en måde, der er usund for os selv, og som endda kan tage livet af os? Fordi vi som mennesker indretter vores adfærd efter den situation, vi er placeret i.

Er sikkerhedsskoene en irriterende distraktion, som forstyrrer vores tilfredsstillende arbejdsflow? Så ryger de af, hvis ikke et smerteligt minde eller levende billede på nethinden råber til os inde fra de emotionelle dele af vores hjerne, at det går galt.

Er vi på en arbejdsplads, hvor den sociale forventning er, at man står til rådighed 24 timer i døgnet? Så tjekker mange af os mail morgen, aften og nat for ikke at føle os udenfor, hvilket i sig selv kan være mindst lige så stressende og skadeligt for helbredet som at kaste et hurtigt kig på mailen.

Er det aktiekursen eller overskudsgraden, der møder os som det første om morgenen, når vi åbner intranettet? Så er økonomi det forreste i vores tankerække, som vi instinktivt styrer efter, og arbejdsmiljø noget vi skal minde os selv om.

Og et barn i vuggestuen, der græder lige foran os, aktiverer vores biologiske beskyttertrang, som på et splitsekund fortrænger enhver tanke om en mulig fremtid med ondt i ryggen og smertestillende piller på natbordet.

Vores adfærd i nuet er ikke styret af et højt babelstårn af arbejdsmiljøforskning, velmenende regler, og Folketingsbesluttede målsætninger, som vi orienterer os op imod. Vi er styret af det, vi ser, og det som opleves som vigtigt i nuet.

Derfor er vi nødt til at vende arbejdsmiljøindsatsen om, hvis vi for alvor skal tage et skridt frem. Vi har tre bud på, hvordan det kan se ud.

1) Forstå medarbejdernes virkelighed

Tilsynet med arbejdsmiljøet på de danske virksomheder må tænkes forfra.

I stedet for at være ensidigt fokuseret på, om reglerne bliver overholdt, må tilsynsmedarbejdere i langt højere grad være klædt på til at forstå livet inde på virksomhederne. At leve i nuet, som det opleves på virksomhederne. Vi ved fra dialoger med tilsynsførende i Arbejdstilsynet, at den evne faktisk er til stede. Den danske arbejdsmiljøekspertise er på et højt niveau både fagligt og praktisk.

Desværre er det ikke udgangspunktet for myndighedernes arbejdsmiljøarbejde, at det skal designes til at skabe den mest hensigtsmæssige adfærd. Myndighederne har bundet sig selv til at føre tilsyn og udstede påbud og bøder. Det er nødt til at blive lavet om, hvis man for alvor ønsker at rykke noget fra myndighedsside. Man er nødt til at træde ind i nuet sammen med medarbejderne, hvis man skal være med til at rykke deres adfærd.

2) Udnyt de digitale muligheder

Digitaliseringen har lært os, at virkeligheden ikke er stærkere, end at vi kan lave om på den. Politisk debat på Facebook er et skrækeksempel, men hvis vi ser bare lidt længere frem vil virtual reality og augmented reality blive udbredt.

Augmented reality handler om at lægge et digitalt lag af informationer og billeder ovenpå virkeligheden, som bliver synlige gennem særlige briller eller ved at man holder sin telefon op imod situationen og derved se en kombination af virkelige billeder og digital information. Det kan også gøre med en projektor, som allerede findes mange steder.

Begreber som fremtid og risiko, som har tendens til at drukne i nuet, kan pludselig visualiseres og gøres nærværende. De fleste kender sikkert øret på daginstitutionsvæggen, som lyser rødt når støjniveauet bliver for højt. Et godt eksempel på et ”nudge”, et lille adfærdsskub, men desværre også en løsning som mange steder har vist sig kun at have kortvarig effekt, fordi den røde lampe med konstant lys bliver hverdag.

Tankegangen kan imidlertid blive langt mere effektfuld, nuanceret og effektiv med nye digitale løsninger.

Det er dog næppe kampen for et bedre arbejdsmiljø, der kommer til at drive den teknologiske udvikling. Derfor er der brug for støtte til innovativ forskning og udvikling, hvis vi skal være sikre på at kunne sætte digitale teknologier i arbejdsmiljøets tjeneste indenfor en overskuelig årrække.

3) Flyt samtalen

For mange os er arbejdsmiljø noget vi kun behøver at forholde os til, når det går skidt. Vi forbinder arbejdsmiljø med sygdom og ulykker. Derfor er vores naturlige reaktion at holde det ud i strakt arm.

Ligesom vi ikke har lyst til at smage på en frugt, der ser rådden ud, har vi heller ikke lyst til at kaste vores energi ind i et område, som kun minder os om vores tab, og som fylder vores emotionelle kar med dårlige følelser. Vores naturlige reaktion er at bortforklare: Den slags sker kun for de andre. Vi er jo ikke klodsede, uforsigtige eller uduelige ligesom dem.

Det er dokumenteret, at dårligt arbejdsmiljø koster dyrt på bundlinjen. Men selv hvis alle arbejdsgivere kendte de røde tal for dårligt arbejdsmiljø, ville det ikke rykke meget, så længe hovedet alligevel er fyldt med den korte tidshorisont, hvor arbejdsmiljøindsatser er en ren ekstraudgift.

Hvis vi skal hjælpe medarbejdere og ledelse til at tænke ud over nuet, er vi nødt til at tilbyde noget bedre end trusler om ulykker og bøder. Vi er nødt til at træne en samtale, som både er anerkendende for problemerne og løsningsorienteret.

Vi er nødt til gennem kampagner på alle niveauer at skabe nye billeder af, hvad der er muligt, hvis man som ledelse og medarbejdere træner sig selv i andre adfærdsmønstre.

De rette incitamenter

Måske er vi også nødt til at være noget frækkere.

Et interessant tankeeksperiment: Hvad nu, hvis virksomheder kunne forsikre sig imod omkostninger som følge af arbejdsulykker, men med en præmie som direkte afspejlede ledelsens og medarbejdernes evne til at overholde god praksis indenfor arbejdsmiljø?

Ledelsen ville få et direkte økonomisk incitament med en gevinst her og nu, hvis der var styr på arbejdsmiljøet, fremfor at gå og vente på, hvornår arbejdstilsynet måske kom forbi og gav en bøde. Virksomheden ville endda kunne sende besparelser på præmier videre til medarbejderne som en kontant belønning.

Forsikringsselskaberne ville kunne se bredere end blot på lovlighed, når de fastsatte præmier. De kunne f.eks. tage hensyn til arbejdsmiljøledelse, god adfærd på arbejdspladsen og andet. Det ville vende historien fra at handle om tab til at handle om gevinster nu og her.

Samtidig ville det blive meget nemt at finde frem til, hvilke virksomheder der ikke havde styr på arbejdsmiljøet, ved at gøre det lovpligtigt, at virksomhedens arbejdsmiljøforsikring var offentligt tilgængelig på hjemmesiden og fysisk på alle lokationer.

Et skift i framing giver mulighed for at skabe en positiv og motiverende fortælling, som sætter sig i det sociale liv på arbejdspladsen og i den enkeltes tilgang til alle de potentielt problematiske øjeblikke, der opstår i løbet af en arbejdsdag.

Hvis vi skal vende udviklingen, skal arbejdsmiljø ikke bare være noget vi forholder os til, når det går skidt. Det skal være noget vi i fællesskab investerer i, fordi det skaber bedre arbejdspladser, en bedre business case for virksomhederne, og måske hjælper os til ikke at arbejde os halvt eller helt ihjel.

Klummen er skrevet med udgangspunkt i det oplæg klummeskribenterne fremlagde for regeringens ekspertudvalg for arbejdsmiljø i maj 2018.



Anders Dybdal@andersdybdal

Direktør i Operate. Tidligere konsulent for Mogens Lykketoft, ekstern lektor i kommunikation på Roskilde Universitet og medstifter af tænketanken Cevea.

LÆS MERE


Torben Clausen@torbenclausen

Direktør med ansvar for blandt andet adfærdsanalyser og adfærdsforandring i Operate. Har tidligere arbejdet med analyse og kommunikation for Mandag Morgen og Danmarks Pædagogiske Universitet.

LÆS MERE
Forrige artikel Det nye DR er præcis som bestilt Det nye DR er præcis som bestilt Næste artikel Ugens store fyringsrunde kan forbedre vores sundhed Ugens store fyringsrunde kan forbedre vores sundhed
Når politik føles som noget opreklameret lort

Når politik føles som noget opreklameret lort

POLITIK OG VELFÆRD Danske politikere, medier og vælgere har et fælles ansvar for at lære af de øretæver, som coronakrisen og andre 2020-dramaer har givet vestlige demokratier. Alternativet er, at vi får vores egen Trump, skriver John Wagner.

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

DIGITAL OMSTILLING Teknologiens udvikling stiller os overfor den ene vanskelige etiske beslutning efter den anden. Alt for ofte klikker vi bare JA til betingelserne uden at overveje konsekvenserne. I en ny bog advarer en amerikansk professor i jura mod at overlade det til store selskaber og iværksættere at definere, hvad der er acceptable måder at bruge ny teknologi på.  

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

KOMMENTAR Acceleratorprogrammer har længe været den foretrukne model blandt tyske virksomheder, der vil samarbejde med startups for at udvikle nye teknologier. Men nu er det en ny model, som de store virksomheder foretrækker. Venture Client Units er brændstoffet i tysk innovation i øjeblikket, skriver ICDK i München.

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

LEDELSE Det er måske ikke hver dag, du forholder dig til din egen relevans som leder. Men det kan være afgørende for, om du kan bevare dit reelle ledelsesmandat, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

DIGITAL OMSTILLING Coronakrisen blev et moment of truth for Japans offentlige sektor, der er håbløst bagud med at digitalisere kommunikationen med borgerne. Papirdokumenter med traditionelle hanko-stempler overføres med fax, og først nu udvikles noget, der ligner NemID. Danmark øjner it-eksportmuligheder til det coronaramte japanske bureaukrati. 

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

GRØN OMSTILLING Klimapartnerskaberne har været en stor succes – så stor, at den nu manifesterer sig som et hårdt pres på regeringen fra erhvervslivet, der vil have mere fart på den grønne omstilling. Klimaloven, klimapartnerskaberne og Danmarks grønne industripolitik er rollemodeller for hele EU. 

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

GRØN OMSTILLING Dan Jørgensen er stolt af sine bedrifter i 2020. Klimaministeren kan ikke genkende billedet af en regering, der hænger i bremsen. Der er nedsat fire nye arbejdsgrupper, som skal fremme klimainitiativer på tværs af sektorerne. Og forude venter tre nye strategier for Power to X, CO2-lagring og elektrificering af Danmark.

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

GRØN OMSTILLING Selvom coronakrisen stjal mediebilledet, blev 2020 et travlt klimaår for erhvervslivet, klimapartnerskaberne og regeringen. Her er nogle af årets vigtigste grønne begivenheder.

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

GRØN OMSTILLING I 2030 skal CO2-udledningerne fra produktionsvirksomhederne være reduceret med 95 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er målet i klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder. Men det kommer til at kræve en helt ny tilgang i de små og mellemstore virksomheder, hvor klimakamp endnu ikke fylder i hverdagen.

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

LEDELSE Læger Uden Grænser sender færre eksperter ud i verden i en tid med corona. Rådgivning via Teams, Skype eller Zoom kan løse nogle opgaver. Denne positive erfaring vil ændre praksis i organisationen, spår ny direktør.

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

POLITIK OG VELFÆRD De toneangivende techgiganter indgik en historisk alliance om at stoppe Trumps direkte adgang til de amerikanske vælgere. Dermed eksponerede de mere end nogensinde deres reelle politiske magt.

Stine Bosse anbefaler

Stine Bosse anbefaler

LEDELSE Stine Bosse glæder sig over en højskolesangbog, hvor alle kan synge med, og så anbefaler hun en græsk klassiker, der minder os om, at også nazisterne var mennesker med følelser, længsler og omsorg for andre.

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

LEDELSE Erhvervsuddannelserne på de amerikanske universiteter Harvard og Columbia føjer certifikater og livslang læring til deres programmer. Det er et skift, der siger noget grundlæggende om vores samfund. 

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

DIGITAL OMSTILLING Diskussionen har ulmet længe, men optøjerne på Capitol Hill og den efterfølgende nedlukning af Trumps konti på Twitter og Facebook har gjort et centralt spørgsmål meget påtrængende: Hvem skal bestemme, hvad der må siges online? EU-Kommissionen har et bud.

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

KOMMENTAR En af de positive effekter af covid-epidemien i Indien er, at indiske startups og iværksættere har formået at arbejde tæt sammen med indiske forskere om at udvikle løsninger hurtigt og effektivt. Nu overvejer man, om den form for innovation kan overføres til at løse udfordringerne med bærdygtighed, skriver det danske innovationscenter i Bangalore

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

LEDELSE En opgave for ledere i 2021 bliver at se ud over Teams-møderne og de hurtige corona-omstillinger og se på den helt store omstilling, der vil kendetegne 2020’erne: omstillingen fra den ekstraktive tænkning til den regenerative. Også i den daglige ledelse, skriver Mads Thimmer.

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

GRØN OMSTILLING Den schweiziske investeringsbank J. Safra Sarasin piller de grønne fjer af Danmark. Godt nok er Danmark et af verdens foregangslande, men vi når ikke Parisaftalens mål ved at følge den nuværende kurs, siger folkene bag bankens nye fremskrivningsmodel, der har til formål at vise konsekvenserne ved virksomhedernes klimaplaner.

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

ØKONOMI Danmarks Statistisk har, siden coronakrisen brød ud, spurgt virksomheder om deres frygt for at måtte lukke som følge af covid-19. Siden foråret er frygten overordnet set mindsket, og generelt vurderes risikoen for at måtte afvikle virksomheden på grund af covid-19 som lille – også inden for serviceerhverv samlet set.

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

POLITIK OG VELFÆRD Da coronakrisen ramte Danmark, var beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere højere, end den har været i fire årtier. Krisen har heller ikke været den katastrofe for integrationen, som mange ellers havde spået. Tre af landets førende eksperter betegner udviklingen som meget positiv. Den lave beskæftigelse blandt indvandrerkvinder og unge mænd uden uddannelse er dog to store udfordringer.

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

POLITIK OG VELFÆRD Rekordhøje beskæftigelsestal for ikkevestlige indvandrere gør forskningsdirektør Torben Tranæs optimistisk – på en moderat, forskeragtig facon. Han ser store muligheder i fokus på særlige brancher og udpeger den manglende integration af unge, mandlige efterkommere som et af samfundets største problemer.

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

POLITIK OG VELFÆRD Vesthimmerland ligger nummer ét på ranglisten over de kommuner, der er bedst til at få indvandrerkvinder i job. Det er en svær opgave. Så hvad er opskriften på deres succes? Det giver et jobcenter og to virksomheder deres forklaring på.

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

POLITIK OG VELFÆRD I Furesø Kommune tror man ikke på et quickfix, der kan skaffe ikkevestlige indvandrerkvinder varige job. Løsningen er langvarig og kræver grundige samtaler om kønsroller og helbred.

Et job giver dig frihed

Et job giver dig frihed

NYT JOB For Abdulkarim Alasat er jobbet på fabrikken i Tullebølle nøglen til frihed.

Investorer lægger klimapres på virksomheder

Investorer lægger klimapres på virksomheder

GRØN OMSTILLING En lang række store investorer indskærper over for nogle af Europas største virksomheder, at de skal arbejde Parisaftalen grundigt ind i deres forretninger. Der blæser nye grønne vinde i den finansielle sektor, lyder vurderingen fra eksperter.

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

KULTURANBEFALING Ellen Klarskov Lauritzen værdsætter kunsten at fatte sig i korthed på arbejdet, men leder efter det modsatte, når hun har fri. Hun anbefaler en murstensroman, der dvæler ved detaljen, og forbereder sig på foråret med elektronisk dansk musik. 

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

DIGITAL OMSTILLING Scenarier har det med at være deprimerende læsning. De enorme udfordringer og forandringer, der er på vej, virker skræmmende. Wired-journalisten Peter Leydens scenarie The transformation er en fortælling om fremtiden, man faktisk bliver inspireret og i bedre humør af at læse.

Omstillingen - et uddrag

Omstillingen - et uddrag

DIGITAL OMSTILLING The transformation – Omstillingen – er et scenarie i seks afsnit, der beskriver verdens udvikling fra 2020 til 2050. Scenariet er udformet som artikler, skrevet i år 2100 af den fiktive journalist Stuart Rand, der kigger tilbage på de tre årtiers radikale forandringer.  

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

KOMMENTAR I en nyhedsstrøm præget af corona og præsidentvalget i USA har få bemærket, at der sidste måned blev indgået verdens største frihandelsaftale, der omfatter størstedelen af Asien, Australien og New Zealand. Innovation Centre Denmark i Shanghai fortæller, hvordan aftalen også får betydning for danske virksomheder.

Når visioner er virkningsløse

Når visioner er virkningsløse

LEDELSE Visionsbaseret ledelse kan skabe fælles retning og motivation. Men visioner kan også blive et skønmaleri, som skaber polarisering eller fortrænger svære diskussioner og afvejninger, skriver Klaus Majgaard, der har et bud på, hvordan du undgår det.

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

GRØN OMSTILLING Det nye år bliver et travlt klimaår for Danmark, EU og resten af verden. Milliarder af euro, dollar og yuan ligger klar til investeringer i rene teknologier fra krisepakker og stadigt mere klimabevidste private investorer. Analytikere taler om en decideret acceleration i den grønne omstilling, og i de mest optimistiske scenarier er Parismålet igen i sigte.

Michael Løve anbefaler

Michael Løve anbefaler

KULTURANBEFALING Nettos direktør, Michael Løve, har fundet podcasten, der sikrer, at hans døtre aldrig vil ryge. Og så anbefaler han det nyeste værk af lufthavnslitteraturens ukronede konge om det USA, han kender bedst.

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

ØKONOMI Uden nævneværdig dramatik er statsgælden kravlet mod nye højder under coronakrisen. Lave renter er den nye normal, og derfor er gæld næsten gratis. Et lille år efter det globale pandemichok melder spørgsmålet sig, om vi er forberedte på det, de færreste økonomer forventer. 

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

ØKONOMI Som udsteder af verdens mest anvendte valuta høster USA økonomiske fordele, andre lande kun kan drømme om. Den position er ikke akut truet, men vi er måske ved at se begyndelsen på enden, og det kan tvinge USA til at sætte tæring efter næring.

2021 – corona år to

2021 – corona år to

POLITIK OG VELFÆRD Coronaen har forandret vores samfund og vores liv for altid. Nu bliver opgaven at tage det bedste med os ind i 2021 og huske på, hvad livskvalitet er.

Følsom nytårshilsen

Følsom nytårshilsen

Tårer og topledelse var stadig en følsom affære i 2020.

På Mandag Morgen har vi i årets løb talt med tre topchefer, der alle på hver deres måde har været tvunget til at forholde sig til store følelser i deres lederskab. 

Mød den kontroversielle mediechef, den revolutionære revisor og politikeren, der blev kaldt ’isdronningen’. 

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Trods pandemi, klimakrise, økonomisk krise og politisk ustabilitet har 2020 også vist vejen til lysere tider. Vi har samlet nogle af de historier, der har givet os håb her på Mandag Morgens redaktion det seneste år.

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

POLITIK OG VELFÆRD Hvad er de gode – og hvad er de dårlige erfaringer fra coronakrisen? Fredericia Kommune er gået systematisk til værks for at finde svar – og har fået input fra over 5000 borgere, der er kogt ned til et idékatalog. Den fremgangsmåde kan være med til at ændre kommunen og organisationen, mener kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe.