Hvorfor gambler vi med vores helbred på jobbet?

Årtiers opbygning af administrative systemer, regler og procedurer har ikke formået at gøre op med dårligt arbejdsmiljø. ”Arbejdsmiljøindsatsen har slået fejl,” konstaterede beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen sidste år. Måske det er tid til en mere radikal tilgang, skriver Anders Dybdal og Torben Clausen, direktører i Operate.

Det er ikke ambitioner, der mangler.

Folketinget har sat som mål, at antallet af arbejdsulykker skal ned med 25 pct. Overbelastninger skal ned med en femtedel. Det samme skal antallet af psykiske overbelastninger. Det var i 2011, og målene skal være nået i 2020.

Desværre går det primært den forkerte vej. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) opgjorde i 2016, at andelen af beskæftigede med overbelastninger var steget. Det samme gjaldt andelen af beskæftigede med væsentlige psykiske belastninger og symptomer.

Hver dag melder 35.000 danskere sig syge på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det svarer til hele arbejdsstyrken i en mellemstor dansk kommune.

I løbet af efteråret vil det regeringsnedsatte ekspertudvalg for arbejdsmiljø komme med deres bud på, hvad der skal til for at vende udviklingen. Her er vores bud.

Bagsiden af ansvarligheden

For 50 år siden havde fortolkningen af problemet ligget lige for: Modstridende interesser mellem arbejdsgivere og arbejdstagere.

Løsningen ville have været flere regler og mere offentlig kontrol, evt. kombineret med en styrket indsats fra fagforeningerne. Den forklaringsmodel ville have domineret ikke kun blandt de røde partier, men også langt ind i de blå rækker.

Regler, kontrol og sanktioner har da også spillet en vigtig rolle for de store forbedringer af arbejdsmiljøet, vi så i sidste halvdel af det 20. århundrede. Men regler og kontrol har nået en grænse.

I dag bunder problemer med arbejdsmiljøet mange steder i en bevidst eller ubevidst ansvarsfølelse blandt medarbejderne over for den opgave, de løser, der er så stærk, at det bliver usundt.

Når arbejdstilsynets folk kommer rundt på de danske arbejdspladser, møder de ofte en tydelig solidaritet mellem ledelse og medarbejdere. Man oplever konkurrencen som et fælles vilkår, som både ledelse og medarbejdere må indstille sig på.

Hos offentligt ejede virksomheder er det de politisk besluttede vilkår for at løse kerneopgaven, som ledelse og medarbejdere er fælles om. Det forsøger man at håndtere uden det går ud over de svage ældre, patienterne, børnene og så videre. Tilbage står medarbejderne.

Danske virksomheder vrimler derfor med kritiske og selvledende medarbejdere, der ikke er blege for at sparke sikkerhedsskoene af, så snart lederen har vendt ryggen til, og som selvfølgelig tager alle børn, der græder, op til brystet, også selvom det giver alt for mange tunge løft på en dag.

Vi har personligt mødt frustration på alle niveauer, fra nogle af Danmarks største produktionsvirksomheder og byggepladser til små håndværksmestre, der hver dag går i frygt for at få en bøde fra Arbejdstilsynet, fordi de ikke er i stand til at få medarbejderne til at passe på sig selv.

Så mens der selvfølgelig er masser af virksomheder, hvor problemet ligger hos ledelsen, kan vi ikke bare løse det gennem et stadig mere fintmasket net af kontrol og sanktioner. Og vi kan heller ikke gøre ansvaret individuelt, fordi en stor del af problemet ligger i den enkelte medarbejders irrationelle velvilje og engagement.

Vi er styret af nuet

Men hvorfor arbejder vi så på en måde, der er usund for os selv, og som endda kan tage livet af os? Fordi vi som mennesker indretter vores adfærd efter den situation, vi er placeret i.

Er sikkerhedsskoene en irriterende distraktion, som forstyrrer vores tilfredsstillende arbejdsflow? Så ryger de af, hvis ikke et smerteligt minde eller levende billede på nethinden råber til os inde fra de emotionelle dele af vores hjerne, at det går galt.

Er vi på en arbejdsplads, hvor den sociale forventning er, at man står til rådighed 24 timer i døgnet? Så tjekker mange af os mail morgen, aften og nat for ikke at føle os udenfor, hvilket i sig selv kan være mindst lige så stressende og skadeligt for helbredet som at kaste et hurtigt kig på mailen.

Er det aktiekursen eller overskudsgraden, der møder os som det første om morgenen, når vi åbner intranettet? Så er økonomi det forreste i vores tankerække, som vi instinktivt styrer efter, og arbejdsmiljø noget vi skal minde os selv om.

Og et barn i vuggestuen, der græder lige foran os, aktiverer vores biologiske beskyttertrang, som på et splitsekund fortrænger enhver tanke om en mulig fremtid med ondt i ryggen og smertestillende piller på natbordet.

Vores adfærd i nuet er ikke styret af et højt babelstårn af arbejdsmiljøforskning, velmenende regler, og Folketingsbesluttede målsætninger, som vi orienterer os op imod. Vi er styret af det, vi ser, og det som opleves som vigtigt i nuet.

Derfor er vi nødt til at vende arbejdsmiljøindsatsen om, hvis vi for alvor skal tage et skridt frem. Vi har tre bud på, hvordan det kan se ud.

1) Forstå medarbejdernes virkelighed

Tilsynet med arbejdsmiljøet på de danske virksomheder må tænkes forfra.

I stedet for at være ensidigt fokuseret på, om reglerne bliver overholdt, må tilsynsmedarbejdere i langt højere grad være klædt på til at forstå livet inde på virksomhederne. At leve i nuet, som det opleves på virksomhederne. Vi ved fra dialoger med tilsynsførende i Arbejdstilsynet, at den evne faktisk er til stede. Den danske arbejdsmiljøekspertise er på et højt niveau både fagligt og praktisk.

Desværre er det ikke udgangspunktet for myndighedernes arbejdsmiljøarbejde, at det skal designes til at skabe den mest hensigtsmæssige adfærd. Myndighederne har bundet sig selv til at føre tilsyn og udstede påbud og bøder. Det er nødt til at blive lavet om, hvis man for alvor ønsker at rykke noget fra myndighedsside. Man er nødt til at træde ind i nuet sammen med medarbejderne, hvis man skal være med til at rykke deres adfærd.

2) Udnyt de digitale muligheder

Digitaliseringen har lært os, at virkeligheden ikke er stærkere, end at vi kan lave om på den. Politisk debat på Facebook er et skrækeksempel, men hvis vi ser bare lidt længere frem vil virtual reality og augmented reality blive udbredt.

Augmented reality handler om at lægge et digitalt lag af informationer og billeder ovenpå virkeligheden, som bliver synlige gennem særlige briller eller ved at man holder sin telefon op imod situationen og derved se en kombination af virkelige billeder og digital information. Det kan også gøre med en projektor, som allerede findes mange steder.

Begreber som fremtid og risiko, som har tendens til at drukne i nuet, kan pludselig visualiseres og gøres nærværende. De fleste kender sikkert øret på daginstitutionsvæggen, som lyser rødt når støjniveauet bliver for højt. Et godt eksempel på et ”nudge”, et lille adfærdsskub, men desværre også en løsning som mange steder har vist sig kun at have kortvarig effekt, fordi den røde lampe med konstant lys bliver hverdag.

Tankegangen kan imidlertid blive langt mere effektfuld, nuanceret og effektiv med nye digitale løsninger.

Det er dog næppe kampen for et bedre arbejdsmiljø, der kommer til at drive den teknologiske udvikling. Derfor er der brug for støtte til innovativ forskning og udvikling, hvis vi skal være sikre på at kunne sætte digitale teknologier i arbejdsmiljøets tjeneste indenfor en overskuelig årrække.

3) Flyt samtalen

For mange os er arbejdsmiljø noget vi kun behøver at forholde os til, når det går skidt. Vi forbinder arbejdsmiljø med sygdom og ulykker. Derfor er vores naturlige reaktion at holde det ud i strakt arm.

Ligesom vi ikke har lyst til at smage på en frugt, der ser rådden ud, har vi heller ikke lyst til at kaste vores energi ind i et område, som kun minder os om vores tab, og som fylder vores emotionelle kar med dårlige følelser. Vores naturlige reaktion er at bortforklare: Den slags sker kun for de andre. Vi er jo ikke klodsede, uforsigtige eller uduelige ligesom dem.

Det er dokumenteret, at dårligt arbejdsmiljø koster dyrt på bundlinjen. Men selv hvis alle arbejdsgivere kendte de røde tal for dårligt arbejdsmiljø, ville det ikke rykke meget, så længe hovedet alligevel er fyldt med den korte tidshorisont, hvor arbejdsmiljøindsatser er en ren ekstraudgift.

Hvis vi skal hjælpe medarbejdere og ledelse til at tænke ud over nuet, er vi nødt til at tilbyde noget bedre end trusler om ulykker og bøder. Vi er nødt til at træne en samtale, som både er anerkendende for problemerne og løsningsorienteret.

Vi er nødt til gennem kampagner på alle niveauer at skabe nye billeder af, hvad der er muligt, hvis man som ledelse og medarbejdere træner sig selv i andre adfærdsmønstre.

De rette incitamenter

Måske er vi også nødt til at være noget frækkere.

Et interessant tankeeksperiment: Hvad nu, hvis virksomheder kunne forsikre sig imod omkostninger som følge af arbejdsulykker, men med en præmie som direkte afspejlede ledelsens og medarbejdernes evne til at overholde god praksis indenfor arbejdsmiljø?

Ledelsen ville få et direkte økonomisk incitament med en gevinst her og nu, hvis der var styr på arbejdsmiljøet, fremfor at gå og vente på, hvornår arbejdstilsynet måske kom forbi og gav en bøde. Virksomheden ville endda kunne sende besparelser på præmier videre til medarbejderne som en kontant belønning.

Forsikringsselskaberne ville kunne se bredere end blot på lovlighed, når de fastsatte præmier. De kunne f.eks. tage hensyn til arbejdsmiljøledelse, god adfærd på arbejdspladsen og andet. Det ville vende historien fra at handle om tab til at handle om gevinster nu og her.

Samtidig ville det blive meget nemt at finde frem til, hvilke virksomheder der ikke havde styr på arbejdsmiljøet, ved at gøre det lovpligtigt, at virksomhedens arbejdsmiljøforsikring var offentligt tilgængelig på hjemmesiden og fysisk på alle lokationer.

Et skift i framing giver mulighed for at skabe en positiv og motiverende fortælling, som sætter sig i det sociale liv på arbejdspladsen og i den enkeltes tilgang til alle de potentielt problematiske øjeblikke, der opstår i løbet af en arbejdsdag.

Hvis vi skal vende udviklingen, skal arbejdsmiljø ikke bare være noget vi forholder os til, når det går skidt. Det skal være noget vi i fællesskab investerer i, fordi det skaber bedre arbejdspladser, en bedre business case for virksomhederne, og måske hjælper os til ikke at arbejde os halvt eller helt ihjel.

Klummen er skrevet med udgangspunkt i det oplæg klummeskribenterne fremlagde for regeringens ekspertudvalg for arbejdsmiljø i maj 2018.



Anders Dybdal@andersdybdal

Direktør i Operate. Tidligere konsulent for Mogens Lykketoft, ekstern lektor i kommunikation på Roskilde Universitet og medstifter af tænketanken Cevea.

LÆS MERE


Torben Clausen@torbenclausen

Direktør med ansvar for blandt andet adfærdsanalyser og adfærdsforandring i Operate. Har tidligere arbejdet med analyse og kommunikation for Mandag Morgen og Danmarks Pædagogiske Universitet.

LÆS MERE
Forrige artikel Det nye DR er præcis som bestilt Det nye DR er præcis som bestilt Næste artikel Ugens store fyringsrunde kan forbedre vores sundhed Ugens store fyringsrunde kan forbedre vores sundhed
  • Anmeld

    Jon Bach · Projektkoordinator

    vi er styret af vores gældsforpligtelser og materielle liv

    Efterhånden som vores materielle forbrug øges og vi ønsker at fremstille os selv som successfulde så må vi knokle mere og mere.
    Måske vi skulle omdefinere "hvad er reelt arbejde" således at fx frivillige fodboldtræner var et arbejde...
    Snart kommer automatiseringen rullende og fjerner alverdens videns-job og der kommer en kæmpe krise hvor forbrugere ikke kan betale deres gæld/forpligtelser og bankerne strammer skruen og ingen købekraft retur blandt middelklassen når uligheden samtidig øges markant.

    Spændende fremtid.
    Ser bare mig selv som realist :-)

  • Anmeld

    Tage Søndergård Kristensen · Professor Emeritus

    Vi arbejder ikke os selv til døde

    Det er en myte, at vi arbejder os selv til døde. Vi lever længere og længere, og arbejdsmiljøet er skyld i meget få dødsfald. Prøv at tjekke jeres oplysninger!

  • Anmeld

    Jens Lauritsen

    Gode viljer, men hullet viden

    NFA) opgjorde IKKE i 2016, at andelen af beskæftigede med overbelastninger var steget. Det er indeks der er steget, som imidlertid ikke siger noget om "overbelastninger". Det slår NFA selv fast.
    Det er mange gange (og tydeligt i Detektor på DR) også slået fast, at de 35.000 er forkert. Der er nok det antal sygemeldte, men andelen der er det på grund af arbejdet kender ingen. Sundhedsstyrelsen vurderer en forsvindende lille del af sygefraværet skyldes belastet psykisk arbejdsmiljø. Til jeres forslag:
    1) Arbejdstilsynets rolle er ikke "at rykke adfærden på virksomheden". De er en tilsynsmyndighed hvis kompetence er risikovurdering efter reglerne. Ikke andet. Virksomhederne selv og en hel hær af private konsulenter og rådgivere står klar til at udvikle virksomhederne, det er slet ikke Arbejdstilsynets rolle eller kompetence.
    2) Der står jo faktisk ikke noget her.
    3) Positive faktorer i arbejdsmiljøet er kendt stof. Og NFA's måling af det psykiske arbejdsmiljø i både 2014 og 2016 viser faktisk at danske virksomheder scorer højt på faktisk alle de parametre, der fremmer de positive elementer i det psykiske arbejdsmiljø.
    4) Øh, det er altså lovpligtigt med sådan en ulykkesforsikring og har været det i årtier. Og forsikringsselskaberne er nok de bedste til at finde ud af hvordan de prissætter deres forsikringsprodukter. Bl.a. ud fra kundens risikoprofil. Ofte har en virksomhed flere forsikringer, og de får jo en samlet prispakke, ud fra en samlet risikoprofil. Det giver rigtig god mening, og lovgivere bør holde sig pænt på afstand.
    Samlet set nogle gode observationer, fra steder det brænder på. Men virksomhederne håndterer jo langt de fleste steder de her udfordringer allerede i det daglige samarbejde med medarbejderne. Og nye tal fra NFA viser virksomhederne opruster markant på det psykiske arbejdsmiljø allerede. God weekend.

  • Anmeld

    Anders Dybdal · Direktør

    Tak for gode indspark

    Tak for gode kommentarer og nuanceringer fra bl.a. Tage og Jens.

    Til Tage. Vi har justeret overskriften, så den matcher indholdet i indlægget. Og ikke bare tapper ind i myten om, at vi bliver syge af at gå på arbejde.

    Til Jens: Ift. NFA har vi tallene herfra: https://bm.dk/media/5391/faktaark-ah2016.pdf
    Det er ganske rigtigt NFA’s indeks, der er steget i perioden. Indekset måler ”andelen af beskæftigede, der angiver, at de er udsat for væsentlige psykiske belastninger og samtidig har en relativt høj grad af symptomer.” Det er en dyd at skrive kort, og vi har måske været for upræcise i at erstatte den lange definition med ”overbelastninger”. Vi synes dog, at pointen står klart: Det går den forkerte vej.

    Ift. tallet 35.000 går vi ud fra, at du henviser til denne: https://www.dr.dk/nyheder/indland/detektor-afliver-myte-om-antallet-af-stress-ramte. Undersøgelsen konkluderer ifølge Detektor ikke, at de 35.000 er syge på grund af stress, men psykosociale faktorer på jobbet – og at man ikke kan sætte lighedstegn mellem stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det gør vi heller ikke. Vi skriver netop – og helt korrekt – at 35.000 danskere melder sig syge på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø. Vi ved dog ikke, om tallet er forandret siden.

    Vi er helt med på den lovpligtige arbejdsulykke-forsikring. Vores sidste pointe, eller 4. forslag, forstår du vist lidt anderledes, end vi har tænkt det 😊 Vi skulle have skrevet ”Hvad nu, hvis virksomheder kunne forsikre sig imod omkostninger som følge af dårligt arbejdsmiljø,” i stedet for arbejdsulykker. Det får vi lige rettet, da du næppe er den eneste, der kan genkende vores tankeeksperiment. Vores pointe er, at en direkte, fast mekanisme mellem virksomhedens økonomi og performance psykisk arbejdsmiljø kunne være interessant at se i praksis.

  • Anmeld

    Thorkild Sørensen · ex maskinmester - nu pensionist.

    Arbejdsmiljø

    Hvad er der galt i arbejdsmiljøet i Troels Lund Poulsens afdeling. Samt i kommunernes sagsbehandling af syges/arbejdsbeskadiges.
    Hvor meget bliver der sendt til Børserne i London fra Danske Lægers (Vores læge). Det må de også gerne - hvad er baggrunden for at de kan sende X-antal kroner derover??? Hvor fejlbeskriver dygtige læger -som arbejder for forsikringsselskaberne. Nu har jeg været udsat for at blive hacket af en "læge" eller dennes medhjælper. Gudskelov det afsatte nogle spor i min computer. Så jeg har jo kigget lidt på disse spor- Ud fra dette ser jeg overførelser af penge til London. Endvidere er fjerne journal /røntgenbeskrivelse inde hos Region Midts . Denne røntgenbeskrivelse er udført på Randers Regionssygehus og indberettet til Regionens Sundhedsdata- På mit sundheds.dk har jeg affotograferet at data har været der, da de bliver indhentet hos regionens datasystem. It chefen og Direktøren på Randers Sygehus er informeret om tingene - Hvor er deres Arbejdsmiljø på Randers Sygehus. Det der er fjernet er ovennævnte "læges" falske papirer. Nu ligger landet jo således er denne "læge" falsk- og arbejder han for Forsikringsselskaber med sine falske documenter. Tilbage til Troels Lund Poulsen- inde ved ASK/AES - her bliver der ligeledes fjernet documenter ligesom forgodtbefindende . Hvad får jurister til at fjerne documenter. Arbejdsmiljøet er jo mangelfuld (eller slet ingen) Synd at sige at vores Statsminister har jo været bekendt med dette gennem mange år. Det er jo dårligt at dem der skal håndterer tingene er uansvarlige overfor samfundet.


Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Mandag Morgen har bedt Årets Leder 2018 Lasse Rich Henningsen om tre kulturanbefalinger. Han nævner blandt andet en fem år gammel Oscartale, der har gjort stort indtryk på ham.

Pas på den neutrale embedsmand

Pas på den neutrale embedsmand

KOMMENTAR: Forundersøgelser før en undersøgelseskommission kan være en god ting. Vel at mærke med en neutral, ekstern udspørger. Vi skal holde fast i, at ansvaret er ministerens og den neutrale embedsmand handler på ministerens ansvar.