Set for nylig

Et museums arkitektur er mindst halvdelen af den kulturelle oplevelse for mig. Lysindfaldet, linjerne og den måde, bygningen agerer med omgivelserne. Så selvom museerne er lukket, er mange stadig værd at opleve udefra, gerne som et stop på en vandretur. Mine vinterferier bliver ofte tilbragt ved Vesterhavet, og denne gang gik turen forbi bunkermuseet ’Tirpitz’ lige nord for Nationalpark Vadehavet. Halvt skjult af sandbanker og klitter skærer Bjarke Ingels’ skarpe linjer af beton og stål sig ind i landskabet og skaber en vild kontrast til naturen. Jeg tager også gerne en tur forbi Vadehavscentret tæt ved Mandø, lige midt i nationalparken. I Dorte Mandrups enestående arkitektur anvendes tagrør som både undertag og facade, og det giver oplevelsen af, at bygningen nærmest er vokset sammen med marsklandet. Virkelig fascinerende og en tur værd – også selvom det lige nu kun kan opleves udefra.

Læst for nylig

Jeg troede længe, at bibliotekerne var lukkede under corona, men så opdagede jeg, at mit lokale bibliotek har en lille luge, hvor man kan afhente bestilte bøger. Det holder mig og min tolvårige kørende under nedlukningen. Jeg har aldrig tid nok til at få læst alt det, jeg gerne vil, men jeg har et princip om at læse mindst én bog i hver ferie. Som regel dansk og mest af kvinder. Her i vinterferien blev det den rørende og morbide ’En lykkelig slutning’ af Maren Uthaug. Et lille stykke danmarkshistorie fortalt gennem en bedemandsslægt med polynesiske gener. Næste bog i bunken bliver Olga Ravns ’Mit arbejde’. Den bog kickstartede en nødvendig debat om kvaliteten i svangreomsorgen, og tusindvis af kvinder har siden stået frem med vidnesbyrd om svigt og utrygge fødselsforløb. Her fire måneder efter arbejder vi stadig benhårdt på politiske løsninger for at styrke kvaliteten og arbejdsmiljøet på fødegangen.

Hørt for nylig

I april skulle jeg have hørt Anne Linnet opføre pladen ’Kvindesind’. Men når man ikke kan høre andre synge, må man lytte til sin egen stemme. Jeg fik to eksemplarer af ’Den nye højskolesangbog’ i julegave, så min syvårige og jeg synger gerne i hver vores til aften. Vi øver os på de nye sange, og hvis vi ikke kan dem, får vi hjælp af YouTube. Stine Pilgaards kærlighedserklæring ’Fortabt er jeg stadig’, Marianne Søegaards fine adventssalme ’Hold håbet op’, der passer så fint på coronatiden, og Janne Marks ’Et hus at komme til’ om da politiet i 2009 ryddede Brorsons kirke for irakiske asylansøgere. Jeg er aktiv i kirken, så den sang betyder noget særligt for mig. Og selvfølgelig: Anne Linnet, altid Anne Linnet. Det er en skændsel, at en af vores største komponister først fik optaget musik i den 19. udgave. Nu har hun fire sange med. Det er da en start.