ICDK: CarbonTech til fangst af CO2 vinder frem i Californien

GRØN OMSTILLING Nye teknologier hjælper os med at redde klimaet ved at trække CO2 ud af luften – det er en nødvendighed, hvis vi skal nå Paris-aftalens klimamål. Og Californien er endnu en gang i front med hensyn til ‘carbontech’, skriver Innovation Center Denmark fra Silicon Valley.

Af Katrine Paaby Joensen og Allan Skaarup Kristensen
Hhv. CEO og Innovations Attaché, ICDK, Silicon Valley

I Californien er man ikke i tvivl om, at hvis klimaet skal reddes, så er det nødvendigt at trække CO2 ud af luften.

Californiens mål om at være CO2-neutral i 2045 og herefter overgå til at være en CO2-negativ økonomi vil ikke kunne lade sig gøre uden en massiv satsning på såkaldte CCSU-teknologier og -systemer. CCSU står for ”Carbon Capture Storage and Utilization” og dækker over en række forskellige metoder og teknologier til at opsamle, lagre og anvende CO2. 

I en ny rapport fra Stanford University konkluderes det, at fangst og lagring af CO2 har potentialet til at blive en af de største enkeltstående bidragsydere til Californiens grønne omstilling. 

Med en målrettet CO2-fangst ved blot 76 industrielle fabriksanlæg og elektricitetsværker, som i dag er stor-udledere af CO2, vil Californien kunne reducere sine CO2-udledninger hele 15 procent på forholdsvis kort tid.

Den opsamlede CO2 kunne i givet fald lagres i undergrunden. Ligesom Danmark har Californien en enorm lagringskapacitet i undergrunden, stor nok til at rumme hele den californiske elektricitetssektors CO2-udslip i 2017 i 1000 år.

Nye CCSU-teknologier springer ud af Californien

Fra Californiens verdensførende universiteter ser vi en lind strøm af nyheder om CCSU-relevante forskningsresultater og nye opfindelser.

Forskere fra Lawrence Berkeley National Laboratory på UC Berkeley har eksempelvis udviklet en ny teknik til at fange CO2 fra naturgasværker. Teknikken udnytter et højporøst metalorganisk materiale til at opsamle 90 procent af den udledte CO2, og metoden vurderes at være seks gange så effektiv som hidtil kendt teknologi. 

Et andet eksempel er BioMADE, et helt nyt offentligt/privat partnerskab mellem det amerikanske ‘Department of Defense’ og 80 private virksomheder, som har givet hinanden håndslag på at investere 1,7 milliarder kroner over de næste syv år i at udvikle USA’s bioindustrielle fremstillingssektor.

BioMADE, som blandt andet har en afdeling på Berkeley, skal være med til at udvikle teknologier, som er nødvendige for, at man i industriel skala kan anvende genmodificerede bakterier og gærceller til at producere enzymer, der kan omdanne CO2 til grønne kemikalier.

Samme fokus har man på energiforskningscenteret SUNCAT på Stanford University placeret i Palo Alto. Her arbejder forskerne også på at finde nye veje til at omdanne CO2 til grønne kemikalier og brændstoffer med fokus på det, der hedder ”elektrokemisk CO2-konvertering”. Målet er at udvikle teknologier, som bruger vedvarende energi til at konvertere CO2 fra industrielle udledninger til CO2-baserede produkter. 

Der er stort potentiale og interesse fra markedet

Det er ikke kun forskerne, som har kastet sig over CO2-fangsten.

Interessen for ’carbontech’ var for eksempel også tydelig blandt de 10.000 deltagere i årets Verge20 konference, en toneangivende californisk platform for startups, virksomheder og investorer med flere, som beskæftiger sig med den grønne transition afholdt i slutningen af oktober. 

Ved Verge20 præsenterede Circular Carbon Network (CCN) sin nylige kortlægning af carbontech-økosystemet, som viser, at antallet af carbontech-virksomheder er i kraftig stigning.

Selv om sektoren fortsat er i sin vorden, er den ikke helt så umoden som mange måske antager, da omkring halvdelen af de omfattede virksomheder allerede har en omsætning. 

Markedet vurderes at blive stort. Som udtrykt af Nicholas Eisenberger, managing director, Pure Energy partners og medstifter af CCN: “This market is going to either be very large or ginormous.” Ginormous betyder meget meget stort.

Det vurderes af blandt andet CCN, at der er investeret over 2 milliarder USD i CO2-fangst, lagring og anvendelse i USA og Europa.

Carbon180, en californisk brancheorganisation, der arbejder for at udvikle markedet for carbon-løsninger, har lavet et studie af markedsmulighederne for produkter, som vil kunne produceres med omdannelse af CO2-spildprodukter.

Ifølge studiet, som kan læses her, er der tale om et globalt marked på knap 6 trillioner USD med de største muligheder inden for brændstoffer, byggematerialer og plastikprodukter. 

“Carbon to Value”

Produktion af brændstoffer med lavt eller helt uden indhold af CO2 vil kunne reducere udledninger fra transportsektoren, ikke mindst inden for luftfart og shipping, som vanskeligt lader sig elektrificere. 

En af de vigtige virksomheder på dette område er newzealandske Lanzatech, som genanvender CO2 til at producere bæredygtigt brændstof, herunder ved anvendelse af en mikrobe, der kan omsætte CO2 til eksempelvis ethanol.

Blandt Lanzatechs første hovedinvestorer i 2007 var Silicon Valley-investoren Vinod Khosla. Den visionære Khosla betegnede dengang Lanzatech som en ’black swan’ – sjældent forekommende, men af særlig høj værdi.

På markedet for byggematerialer tegner for eksempel Carbon Cure sig for en interessant teknologisk løsning inden for cementproduktion. Carbon Cure tilføjer en dosis CO2 i produktionsprocessen, hvilket gør cementen stærkere og samtidigt binder CO2 permanent i produktet. Den canadisk baserede virksomhed har blandt andet modtaget funding fra den Bill Gates-støttede investeringsfond Breakthrough Energy Ventures.

Der er altså adskillige eksempler på, hvordan nye teknologier kan være med til at omsætte CO2 til brugbare og bæredygtige materialer.

Fangst, lagring og naturbaserede løsninger

Anlæg til CO2-fangst fra store udledere som eksempelvis kraftværker og industri har været i kommerciel anvendelse i mange år. Idéen om at indfange CO2 direkte fra atmosfæren for eksempel gennem en filtreringsmekanisme, som binder CO2, er heller ikke ny. Men selv om fordelene er mange, så har der været tvivl om, hvorvidt CO2-fangst direkte fra luften kan gøres rentabelt.  

Virksomheden Carbon Engineering mener dog nu at kunne skalere deres teknologi og indfange CO2 til under 100 USD pr. ton. Med investeringer på 68 millioner USD fra blandt andre Bill Gates og Chevron Technology Ventures er de i færd med at etablere den største facilitet i verden, som vil kunne indfange 1 million ton CO2 direkte fra luften. 

Nye lagringsmetoder er også under udvikling, for eksempel af San Francisco-baserede Charm Industrial, som er ved at tage patent på en metode til gennem pyrolyse at konvertere biomasse til bio-olie, som kan pumpes ned i lagre i undergrunden.

Der er ligeledes stigende opmærksomhed på naturbaserede løsninger på at binde CO2. Det var der eksempler på blandt de nylige uddelinger fra Amazons CEO Jeff Bezos’ Earth Fund (på 10 milliarder dollars).

Blandt modtagerne af årets uddeling på i alt 791 millioner dollars er organisationer som The Natural Resources Defense Council, som får midler til gendannelse af økosystemer, der binder kulstof. The Salk Institute får tilskud til sit ‘Harnessing Plants Initiative’, som søger at binde CO2 i rødderne på afgrøder. Også WWF modtager tilskud til at beskytte mangrove-skove samt udvikle markedet for tang, som blandt andet bidrager til absorbering af CO2.

Der eksperimenteres også i geo-engineering, eller ’enhanced weathering’, for eksempel det San Francisco-baserede ’Project Vesta’, der vil accelerere den naturlige proces for binding af CO2 i sten ved at sprede mineralet olivine på kyststrækninger og lade bølgekraft gøre resten af arbejdet. 

I den stigende erkendelse af at Paris-aftalens klimamål er uopnåelige uden såkaldte ’negative udledninger’, er bolden givet op til regeringer, forskere, iværksættere, investorer og virksomheder.

Californien er – som vanligt, tør man næsten sige – med sin betydelige innovationskapacitet at finde blandt frontløberne – også når det handler om fangst af CO2. Innovationscentret i Silicon Valley følger med i udviklingen og kan hjælpe danske interessenter med viden om emnet og skabe adgang til netværk.

Forrige artikel Få styr på nøglemedarbejdernes uformelle ansvar Få styr på nøglemedarbejdernes uformelle ansvar Næste artikel 2021 – corona år to 2021 – corona år to
Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

POLITIK OG VELFÆRD Social- og ældreminister Astrid Krag lægger op til omfattende nytænkning af velfærden med forslag til lov om velfærdsaftaler, der på ældreområdet indebærer et opgør med ældres velerhvervede rettigheder. ”Nu starter vi med et blankt stykke papir,” siger hun til Mandag Morgen. 

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen vil med nyt lovforslag slække på borgernes rettigheder for at give kommunerne mulighed for at udvikle velfærd til ældre lokalt. Tanken er langtfra ny. I mere end 100 år har socialpolitikken svinget mellem rettigheder og skøn, påpeger SDU-professor Jørn Henrik Petersen, der kalder det ”et uløseligt dilemma”.  

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

POLITIK OG VELFÆRD Frem og tilbage. I mere end 100 år er socialpolitikken i Danmark svinget mellem en skønsbaseret og en rettighedsbaseret tilgang. Regeringens frikommuneforsøg gør op med rettigheder og bevæger sig – igen – mod skønnet som det bærende princip.

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

ØKONOMI Den digitale omstilling af pengesystemet udfordrer centralbankerne på deres eksistensgrundlag. Kreditkort og mobiler erstatter kontanter, mens kryptovalutaer truer med at sætte statens pengestyring ud af kraft. Et digitalt modtræk er på vej fra centralbankerne, men det risikerer at ryste bankvæsenet i sin grundvold.

Tre slags valuta

Tre slags valuta

ØKONOMI Nationalbanken kan tage magten tilbage, hvis den udvikler en national e-valuta, som samtidig kan tag konkurrencen op med kryptovalutaer, der truer Nationalbankens valutamonopol.

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

ØKONOMI Uafhængighed er kodeordet bag Kinas nye nationale e-valuta. Xi Jinping og co. vil ikke længere finde sig i at blive finansielt forkrøblet af amerikanerne. En reaktion på denne digitale optrapning af den økonomiske stormagtskamp lader endnu vente på sig. 

Derfor vil priserne stige nu

Derfor vil priserne stige nu

ØKONOMI En kombination af økonomiske hjælpepakker og coronaforsinkelser i forsyningslinjerne får priser på råvarer til at ryge i vejret. Det kan betyde uforholdsmæssigt dyrere varer, fordi det er fristende for alle led i kæden at lægge ekstra stigninger ind, når der justeres på prisen.

Maria Schack Vindum anbefaler

Maria Schack Vindum anbefaler

KULTURANBEFALING Maria Schack Vindum anbefaler et galleri, der lader dig se København oppefra, og en podcast, der giver dig styr på både samfunds- og privatøkonomien.

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!