Et indblik i Løkkes drejebog

6. oktober havde regeringen Løkke II siddet i 100 dage, og diverse medier og kommentatorer stod vanen tro i kø for at komme med deres udlægning af, hvordan Løkke er kommet i gang. Men som sædvanlig kigger de alle de forkerte steder.

Et magtskifte har sin helt egen dramaturgi. Når man som nyvalgt statsminister sætter sig på taburetten, ligger der en to-do-liste klar og venter. Det er en køreplan, som skal følges, når den nye regering lægger fra kaj. 

Lars Løkke Rasmussen har været turen igennem før, han kender spillets regler og de klassiske begynderfejl. Ingen får ham op i Thornings sorte tårn eller lokker ham til at udnævne en uprøvet kulturminister, som er nyvalgt til Folketinget. Men Lars er også slidt. De seneste års skandalesager, medlemsrevolter og upopularitet har trukket store veksler på både opmærksomhed, humør og overblik. Han er ikke ligefrem blevet båret ind i Statsministeriet på en bølge af begejstring. I sådan en lidt beklemt situation kan det være godt med en tjekliste, en lille dosmerseddel, som minder en om de ting, som bare skal være på plads. Ikke for at nedgøre Løkkes talent eller professionalisme, men blot for at være på den sikre side. Som når kirurgerne vil være sikre på, at fru Hansen ikke bliver syet sammen med en overset saks i bughulen, eller når piloten skal mindes om at få benzin på flyveren før næste afgang til Lanzarote. Lidt nudging kan aldrig skade. 

Her er et uddrag af Løkkes interne drejebog. 

1. Få det til at se svært ud

Det lykkedes, du fik sparket Helle af pinden og holdt tøsedrengen Kristian Jensen stangen. Fejr det med en fadøl, det har du fortjent. Men kun én, arbejdet venter. Selve regeringsdannelsen er selvfølgelig aftalt på forhånd med DF, men det er vigtigt, at du holder masken i en håndfuld dage. Læg ansigtet i ydmyge folder, kør til dronningen i ny og næ, og hold skinmøder med de andre partiledere. Der skal udvises samarbejdsvilje, før du præsenterer dit nye hold af Venstre-ministre.

2. Holdopstillingen

Du har heldigvis mange poster at dele ud af, det bliver der brug for. Først og fremmest skal der selvfølgelig leveres lunser til dine gamle venner og de afgørende støtter i formandsopgøret, loyalitet koster. Det kunne f.eks. være en god idé med Forsvarsministeriet til Carl Holst, det gik jo meget godt med Søren Gade sidste gang.   Men du må ikke glemme modstanderne, visse fjender håndteres bedst ved at omfavne dem. Det må passende være Kristian Jensens tur til at flyve på Business Class og se den store verden som udenrigsminister. Hvis du vil være ekstra nederdrægtig kan du udpege en særlig undersøger til at umyndiggøre og ydmyge hans nye ministerium. Et par nøgleposter kræver særlig omhu. Claus skal ha’ fat om nosserne på regnedrengene i finansen, Inger skal ha’ et ministerium, hun kan bruge som megafon til at overdøve DF, og Pinden må ind i Justitsministeriet og få stoppet den forbandede Irak-kommission.  

3. Kasseeftersynet

Vores udgangspunkt må ikke være for godt. Det skal helst se ud, som om vi har overtaget et fallitbo fra den afgående regering, ellers risikerer vi, at Mette Frederiksen kommer rendende i tide og utide for at tage æren for alle vores flotte resultater. Det går desværre bedre og bedre med økonomien, men mon ikke Hjorten kan få regnedrengene i Finansministeriet til at ændre et par beregningsmodeller, så det hele ser lidt mere dystert ud.   

4. Stop undersøgelserne 

Vi fik heldigvis smøget os forholdsvis hæderligt ud af balladen om Helles skattesag, så nu handler det om at få lukket den forbandede Irak-kommission, før de grimme ting kommer frem. Luk lortet, og erklær, at alt er kommet frem, og at der intet er at snakke om. Husk lige at minde Carl Holst om, at han under ingen omstændigheder må udtale sig om, hvorfor vi begyndte at bombe Irak sammen med Bush. Den rodebutik skal ties ihjel.

5. Find en krise

Suppehønen i det politiske køkken er gode kriser. Hvis folk ikke er lidt bange, er der jo aldrig point at hente ved at spille den barske men retfærdige statsmand. Du bliver nødt til at finde en krise og en skurk, som kan slå regeringsperioden an. Det mest presserende og reelle valg er selvfølgelig den accelererende klimakatastrofe, men den mulighed fik du formøblet til COP15. Ingen grund til at minde folk om dengang du bedyrede over for verdenssamfundet, at du var ved at kneppe konferencebordet. Terror kunne være et godt bud, se blot, hvad det tidligere gjorde for Bush og for Helle sidste vinter. Men et nyt terrorangreb på den korte bane er for meget at håbe på. Du må nok sætte din lid til Grækenland – enten går de bankerot og får skylden for alle Europas kriser, eller også bryder EU’s dysfunktionelle flygtningepolitik sammen, og Grækenland bliver for alvor et springbræt til hele Europa. Kommer der flere flygtninge til Danmark, er det essentielt, at danskerne ikke bliver mindet om, at vi under krigen på Balkan forholdsvis ubesværet tog imod 22.000 flygtninge herhjemme. Vi skal få det til at virke, som om nogle få tusinde flygtninge vil være en trussel mod både velfærd og demokrati. Bliver det svært, så skal Inger nok hjælpe.

6. Skær i bund

Kasseeftersynet og den opblæste krisestemning skal på nuværende tidspunkt gerne have givet dig den fornødne undskyldning til at skære de offentlige budgetter i bund. Det handler om at skære godt til her i starten af regeringsperioden, hellere for meget end for lidt. For du får brug for pengene. Dels skal der gives gode lunser til vennerne i erhvervslivet og partikammeraterne i provinsen, dels skal de andre borgerlige partier med DF i front ha’ lov til at købe lidt ind til deres kernevælgere. Vigtigst er dog, at du uden for meget opmærksomhed får samlet finansiering til de kommende lettelser i topskatten. Når der skal skæres, så er det altid et godt udgangspunkt at bruge Finansministeriets grønthøstermetode, der hvert år klipper et par procent af budgetterne. Når der kommer brok, kan det nemt affejes som udslag af den offentlige sektors dovenskab og manglende vilje til effektivisering. 

7. Send ballademagerne til Sibirien

Under et systemskifte giver det kun bøvl, når fornuftige fagfolk har nem adgang til medier, beslutningstagere og hinanden. Vi får jo ikke gennemført en skid, hvis vi skal til at gå ind i kvalificerede dialoger hver gang. Derfor er det vigtigt, at vi hurtigst muligt får smidt de mest besværlige styrelser og kontorer ud af København, og gerne helt til Jylland. Det er vigtigt, at tvangsforflyttelserne er underfinansierede og bliver gennemført lemfældigt og stedmoderligt – vi får jo aldrig gang i privatiseringen herhjemme, hvis vi ikke kan vise, at den offentlige sektor er for dyr og ineffektiv.    

8. Kom af med forpligtelser og valgløfter, gerne på én gang

I valgkampen har du desværre lovet en masse besværlige ting, bl.a. at kampen mod den globale opvarmning er vigtig, og at Danmark bør skrue op for hjælpen til Syriens nærområder. Sympatiske tanker, men selvfølgelig helt urealistisk, når der også skal være råd til skattelettelser. Du bliver nødt til at punktere disse løfter lynhurtigt. Folk bliver måske sure og skuffede, men med lidt held er alt glemt i god tid før næste valg. I samme ombæring må du også komme af med diverse besværlige forpligtelser og undersøgelser. Selv om vi principielt set har givet tilsagn om både statsborgerskab til en masse medborgere og støtte til diverse ulandsprojekter, så må du få juristerne til at finde en smutvej. Og så skal den officielle måling af fattigdom stoppes. Hvorfor måle ting, som man ikke er interesseret i at vide? Når du skal af med dårlige budskaber, så husk, at hver dag er der kun én forside på Politiken og én TV Avis. Dårlige nyheder skal serveres i laviner, så journalister og opposition mister overblikket og kun får fulgt op på et par af historierne. Om nødvendigt skal du ikke føle dig for fin til at udnytte, når en af dine ministre træder i spinaten. Et lille martyroffer kan være meget bekvemt til at lede opmærksomheden væk fra de store sager og dine egne tidligere fodfejl.  

9. Lad Bertel give den gas

Som kulturminister råder Bertel Haarder kun over en marginal del af statsbudgettet,  men det må endelig ikke forhindre ham i at søsætte en hel strøm af nye ideer og kritikpunkter. Vi kommer til at skære hårdt i kulturstøtten, så det er vigtigt, at Bertel får skabt konflikt i kulturlandskabet, således at folk snakker om fordelingen af kulturkagen frem for at protestere mod, at kagen er blevet meget mindre.        

10. Skattelettelserne

Og glem nu ikke skattelettelserne. Til foråret starter festen. Men for at der skal blive råd til at give de velstillede en solid ekstra indtægt, er det nødvendigt, at regnedrengene i Finansministeriet også får tilpasset deres modeller. Med lidt snilde kan vi ”opdatere” beregningerne således, at en masse tvivlsomme dynamiske effekter gør lettelser i topskatten nærmest selvfinansierende. Igen bliver Claus Hjort afgørende i rollen som finansminister.

11. Ha’ en international toppost i baghånden

Det er aldrig for tidligt at få styr på sin retræteplan. Som statsminister lever man altid på lånt tid, og du bør derfor allerede nu knokle med at få kørt en lukrativ position i stilling til den dag, hvor Mette overtager nøglerne. Måske skulle du give Anders Fogh et kald og høre, om han kan hjælpe? Han vil nok også blive glad for lidt mere forretning i sin konsulentbiks.

 

Læs flere indlæg af Ask Agger her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Flyt Folketinget til Grønl… Odense! Næste artikel Hvorfor er Danmark ikke mulighedsverdensmester?
2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

GRØN OMSTILLING Lektor Anne Bregnballes kritik af rapporten ’Gør verdensmål til vores mål’ er langt hen ad vejen berettiget. Nu skal regeringen og Folketinget tage stilling til, hvilke kriterier og målepunkter man politisk vil fremme, skriver Steen Hildebrandt og Niels Ploug.

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Trine Christensen går på opdagelse i tyske antikvariater og mindes højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg, der i så mange år stod vagt om menneskerettighederne.

Opgøret med sexisme har ulmet længe

Opgøret med sexisme har ulmet længe

LEDELSE Jurister, kontorfolk, restaurationspersonale og andre faggrupper har længe været i gang med det opgør mod sexisme og krænkelser, der nu har ramt de politiske partier og medierne som en tsunami. Den nye virkelighed udgør en massiv udfordring for ledere på alle niveauer. 

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

LEDELSE Som leder skal du træne dig selv i at lytte uden at dømme eller handle med det samme. Ellers risikerer du unødigt at gøre gråzone-tilfælde til sager. Men hav samtidig regler på plads, der gør det klart for alle, hvornår noget er en sag.

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

LEDELSE Hvis der er stor tillid til, at ledelsen vil håndtere situationen på en ordentlig måde, vil flere sige fra over for sexistiske og krænkende kollegaer og samarbejdspartnere. 

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

LEDELSE Vi har alle et stort ansvar for at skabe en kultur, hvor sexchikane og krænkelser bliver helt uacceptabelt på danske arbejdspladser. Men topledelsen har et særligt ansvar for at gå foran som det gode eksempel og for at gøre en offensiv og seriøs indsats for at forebygge og gribe ind.

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

LEDELSE Dieselmotorvirksomheden MAN Energy Solutions satte sidste år gang i en proces, der skal gøre op med krænkelser på arbejdspladsen. Den indsats virker ekstra relevant i dag. Og den stiller krav til ledelsen om tydelighed, konsekvens og tålmodighed.

Indien er det nye Kina

Indien er det nye Kina

ØKONOMI Indien har under premierminister Narendra Modi udviklet sig i stadig mere autoritær, nationalistisk og selvbevidst retning. Det er i det lys, man skal se landets nye grønne strategiske partnerskab med Danmark. Indiens ambassadør opfordrer mindre danske virksomheder til at søge samarbejde med indiske partnere.

Substitut med stort ansvar

Substitut med stort ansvar

NYT JOB Lars Weiss får lidt over år i overborgmesterstolen i København efter Frank Jensens fald. I den periode skal han forhandle aftaler på plads, som lægger spor langt ud i fremtiden.

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

DIGITAL OMSTILLING It-giganterne er for alvor kommet i myndighedernes søgelys. Både i EU og USA er der lovgivning og retssager på vej, der skal stække den magt, en lille gruppe digitale platforme har fået over økonomien og samfundet.
 

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

GRØN OMSTILLING Californien har fuld fart på den grønne omstilling af transportsektoren og har i dag over 700.000 elbiler på vejene. Politiske tiltag, udbygning af ladeinfrastrukturen og diverse apps, der hjælper billisterne på vej, er blot nogle af de værktøjer, som har fået californiske indbyggere til at vælge elbilen til, fortæller Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

LEDELSE Offentlige ledere har incitament til at passe egen butik snarere end at bevæge sig ud i mellemrummene mellem forskellige afdelinger og siloer. Men der er behov for ansvarstagen i mellemrummene, hvis vi vil skabe sammenhæng for borgerne, skriver kommunaldirektør Jette Runchel.

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har afsløret betydelige svagheder i EU som fælleskab og i de 27 medlemslande. Nu skal den kollektive resiliens styrkes på fire centrale områder, lyder det i en analyse fra EU-Kommissionen.

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

INTERVIEW Coronakrisen har vist, at EU er mere socialt bæredygtigt end USA, mener Maros Sefcovic, der er ansvarlig for EU’s politiske strategiarbejde. Men når det gælder alt fra råmaterialer over medicin til microchips, er Europa strategisk sårbart. Det skal der laves om på med europæiske industrikonsortier, fortæller han i dette interview.

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Jesper Brix forbereder sit møde med indonesisk kultur gennem litteraturen og anbefaler en glimrende podcast, der spørger, hvor godt vi egentlig kender vores nærmeste.

Nyt job: Wilbek rykker op

Nyt job: Wilbek rykker op

Ulrik Wilbek skal som ny formand for KL’s socialudvalg tage fat der, hvor det gør ondt: Behovene stiger, og på det specialiserede socialområde løber udgifterne år efter år fra budgetterne.

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser har i snart et årti investeret i miljø og klima. Nu afsætter flere og flere selskaber milliarder af kroner til sociale investeringer og byggeri af blandt andet friplejehjem. Vi skal både ”do business and do good”, siger Jon Johnsen, administrerende direktør for pensionskassen PKA.

Ekspert:  Pensionskasser lapper på velfærden

Ekspert: Pensionskasser lapper på velfærden

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser betaler i stigende grad penge til danskere på førtidspension, dækker udgifter til fysioterapeuten og satser stort på forebyggelse. Selskaberne har en økonomisk interesse i at forebygge, vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen. 

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

POLITIK OG VELFÆRD I mange brancher ejer aktionærer flertallet af virksomhederne. Men i pensionsbranchen ejer kunderne oftest deres eget pensionsselskab. Det kan mærkes: Når kunderne bestemmer, bliver investeringerne mere grønne – og mere sociale 

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD 33.000 børn bliver i dag passet af private. Antallet af elever i fri- og privatskoler sætter rekord. Fagbevægelsen tilbyder deres medlemmer lønforsikringer. Grænsen for offentlig og privat velfærd er under hastig forandring i disse år.

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

GRØN OMSTILLING Omstillingen til grøn energi er en succeshistorie, men der er en bagside. Affaldet fra kæmpevindmøller, solceller og hundredtusinder af elbiler kommer til at hobe sig op. Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, tager grundigt fat i den problemstilling i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

DIGITAL OMSTILLING I januar 2018 vedtog et samlet Folketing, at de danske myndigheder fremover er forpligtet til at lave såkaldt digitaliseringsklar lovgivning. Men kan vi gøre det, uden at forvaltningen af loven ændrer afgørende karakter? Det spørgsmål tager Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, fat om i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

DIGITAL OMSTILLING Naturfolk lever primitivt, mens det moderne menneske har formået at opbygge et højt niveau af kompleksitet. Eller hvad? Måske kan oprindelige kulturer faktisk give os nogle svar på, hvordan vi skal gå fremtiden i møde. Det skriver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, om i denne artikel.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Euroland 2030

Fik du læst? Euroland 2030

GRØN OMSTILLING EU-samarbejdet er i bevægelse, og retningen er klar: Finanspolitikken, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, skattepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken bliver i varierende grad mere fælles. Hvor bringer det EU hen i 2030? Det giver europaredaktør Claus Kragh og Simon Friis deres bud på i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

GRØN OMSTILLING Danmark er ved at hejse de grønne sejl, men hvor bringer det os hen i 2030? Det giver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, og europaredaktør Claus Kragh deres bud på i dette MM Special fra juni.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

DIGITAL OMSTILLING Danmark er bagud med investeringer i de nye digitale teknologier som AI. Og langt bagud i forhold til det digitale kompetenceløft, vi har brug for. Momentum er nu.

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

GRØN OMSTILLING 'Greenwashing' og andre typer '-washing' er blevet CSR’s onde tvilling, og dommen over synderne er hård. Den hårde kritik gør, at nogle ligefrem vælger at holde lav profil med nye tiltag af frygt for anklager om hykleri, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

DIGITAL OMSTILLING I sidste uge modtog samtlige journalistforbundets 18.000 medlemmer en lille bog med den nøgterne titel ´Sådan forandrer automatisering medierne´. I bogen gennemgår Andreas Marckmann Andreassen, der er digital redaktør på fagbladet Journalisten, hvordan computere er i fuld gang med at forandre alle led i produktionen af nyheder.

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

DIGITAL OMSTILLING Havde der været et europamesterskab i disciplinen ”Skab en unicorn”, stod Israel selvsikkert, nærmest overlegent, på medaljeskamlem med guld om halsen. I det seneste år har Israel udklækket hele 11 nye unicorns. Og Danmark? Med nul unicorns havde Danmark slet ikke kvalificeret sig, fortæller Innovation Centre Denmark i Tel Aviv.

Gør i morgen til din første dag på jobbet

Gør i morgen til din første dag på jobbet

LEDELSE Nye ledere møder op med respekt for stedet, fokus på opgaverne og med nysgerrighed og åbenhed over for kollegerne. Det er et mindset, mange erfarne ledere med fordel kan søge tilbage til, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Rasmus Nielsen: Det har jeg lært

Rasmus Nielsen: Det har jeg lært

LEDELSE Mandag Morgens ejer, Rasmus Nielsen, fylder 60 år 7. oktober, og i den anledning har Mandag Morgen bedt ham – der også startede og udgiver Altinget – om at reflektere over udviklingen i mediebranchen, forskellen på succes og fiasko og tendenser de næste 20 år. Vi udstak en serie sætninger og bad ham fuldende dem.