Et indblik i Løkkes drejebog

6. oktober havde regeringen Løkke II siddet i 100 dage, og diverse medier og kommentatorer stod vanen tro i kø for at komme med deres udlægning af, hvordan Løkke er kommet i gang. Men som sædvanlig kigger de alle de forkerte steder.

Et magtskifte har sin helt egen dramaturgi. Når man som nyvalgt statsminister sætter sig på taburetten, ligger der en to-do-liste klar og venter. Det er en køreplan, som skal følges, når den nye regering lægger fra kaj. 

Lars Løkke Rasmussen har været turen igennem før, han kender spillets regler og de klassiske begynderfejl. Ingen får ham op i Thornings sorte tårn eller lokker ham til at udnævne en uprøvet kulturminister, som er nyvalgt til Folketinget. Men Lars er også slidt. De seneste års skandalesager, medlemsrevolter og upopularitet har trukket store veksler på både opmærksomhed, humør og overblik. Han er ikke ligefrem blevet båret ind i Statsministeriet på en bølge af begejstring. I sådan en lidt beklemt situation kan det være godt med en tjekliste, en lille dosmerseddel, som minder en om de ting, som bare skal være på plads. Ikke for at nedgøre Løkkes talent eller professionalisme, men blot for at være på den sikre side. Som når kirurgerne vil være sikre på, at fru Hansen ikke bliver syet sammen med en overset saks i bughulen, eller når piloten skal mindes om at få benzin på flyveren før næste afgang til Lanzarote. Lidt nudging kan aldrig skade. 

Her er et uddrag af Løkkes interne drejebog. 

1. Få det til at se svært ud

Det lykkedes, du fik sparket Helle af pinden og holdt tøsedrengen Kristian Jensen stangen. Fejr det med en fadøl, det har du fortjent. Men kun én, arbejdet venter. Selve regeringsdannelsen er selvfølgelig aftalt på forhånd med DF, men det er vigtigt, at du holder masken i en håndfuld dage. Læg ansigtet i ydmyge folder, kør til dronningen i ny og næ, og hold skinmøder med de andre partiledere. Der skal udvises samarbejdsvilje, før du præsenterer dit nye hold af Venstre-ministre.

2. Holdopstillingen

Du har heldigvis mange poster at dele ud af, det bliver der brug for. Først og fremmest skal der selvfølgelig leveres lunser til dine gamle venner og de afgørende støtter i formandsopgøret, loyalitet koster. Det kunne f.eks. være en god idé med Forsvarsministeriet til Carl Holst, det gik jo meget godt med Søren Gade sidste gang.   Men du må ikke glemme modstanderne, visse fjender håndteres bedst ved at omfavne dem. Det må passende være Kristian Jensens tur til at flyve på Business Class og se den store verden som udenrigsminister. Hvis du vil være ekstra nederdrægtig kan du udpege en særlig undersøger til at umyndiggøre og ydmyge hans nye ministerium. Et par nøgleposter kræver særlig omhu. Claus skal ha’ fat om nosserne på regnedrengene i finansen, Inger skal ha’ et ministerium, hun kan bruge som megafon til at overdøve DF, og Pinden må ind i Justitsministeriet og få stoppet den forbandede Irak-kommission.  

3. Kasseeftersynet

Vores udgangspunkt må ikke være for godt. Det skal helst se ud, som om vi har overtaget et fallitbo fra den afgående regering, ellers risikerer vi, at Mette Frederiksen kommer rendende i tide og utide for at tage æren for alle vores flotte resultater. Det går desværre bedre og bedre med økonomien, men mon ikke Hjorten kan få regnedrengene i Finansministeriet til at ændre et par beregningsmodeller, så det hele ser lidt mere dystert ud.   

4. Stop undersøgelserne 

Vi fik heldigvis smøget os forholdsvis hæderligt ud af balladen om Helles skattesag, så nu handler det om at få lukket den forbandede Irak-kommission, før de grimme ting kommer frem. Luk lortet, og erklær, at alt er kommet frem, og at der intet er at snakke om. Husk lige at minde Carl Holst om, at han under ingen omstændigheder må udtale sig om, hvorfor vi begyndte at bombe Irak sammen med Bush. Den rodebutik skal ties ihjel.

5. Find en krise

Suppehønen i det politiske køkken er gode kriser. Hvis folk ikke er lidt bange, er der jo aldrig point at hente ved at spille den barske men retfærdige statsmand. Du bliver nødt til at finde en krise og en skurk, som kan slå regeringsperioden an. Det mest presserende og reelle valg er selvfølgelig den accelererende klimakatastrofe, men den mulighed fik du formøblet til COP15. Ingen grund til at minde folk om dengang du bedyrede over for verdenssamfundet, at du var ved at kneppe konferencebordet. Terror kunne være et godt bud, se blot, hvad det tidligere gjorde for Bush og for Helle sidste vinter. Men et nyt terrorangreb på den korte bane er for meget at håbe på. Du må nok sætte din lid til Grækenland – enten går de bankerot og får skylden for alle Europas kriser, eller også bryder EU’s dysfunktionelle flygtningepolitik sammen, og Grækenland bliver for alvor et springbræt til hele Europa. Kommer der flere flygtninge til Danmark, er det essentielt, at danskerne ikke bliver mindet om, at vi under krigen på Balkan forholdsvis ubesværet tog imod 22.000 flygtninge herhjemme. Vi skal få det til at virke, som om nogle få tusinde flygtninge vil være en trussel mod både velfærd og demokrati. Bliver det svært, så skal Inger nok hjælpe.

6. Skær i bund

Kasseeftersynet og den opblæste krisestemning skal på nuværende tidspunkt gerne have givet dig den fornødne undskyldning til at skære de offentlige budgetter i bund. Det handler om at skære godt til her i starten af regeringsperioden, hellere for meget end for lidt. For du får brug for pengene. Dels skal der gives gode lunser til vennerne i erhvervslivet og partikammeraterne i provinsen, dels skal de andre borgerlige partier med DF i front ha’ lov til at købe lidt ind til deres kernevælgere. Vigtigst er dog, at du uden for meget opmærksomhed får samlet finansiering til de kommende lettelser i topskatten. Når der skal skæres, så er det altid et godt udgangspunkt at bruge Finansministeriets grønthøstermetode, der hvert år klipper et par procent af budgetterne. Når der kommer brok, kan det nemt affejes som udslag af den offentlige sektors dovenskab og manglende vilje til effektivisering. 

7. Send ballademagerne til Sibirien

Under et systemskifte giver det kun bøvl, når fornuftige fagfolk har nem adgang til medier, beslutningstagere og hinanden. Vi får jo ikke gennemført en skid, hvis vi skal til at gå ind i kvalificerede dialoger hver gang. Derfor er det vigtigt, at vi hurtigst muligt får smidt de mest besværlige styrelser og kontorer ud af København, og gerne helt til Jylland. Det er vigtigt, at tvangsforflyttelserne er underfinansierede og bliver gennemført lemfældigt og stedmoderligt – vi får jo aldrig gang i privatiseringen herhjemme, hvis vi ikke kan vise, at den offentlige sektor er for dyr og ineffektiv.    

8. Kom af med forpligtelser og valgløfter, gerne på én gang

I valgkampen har du desværre lovet en masse besværlige ting, bl.a. at kampen mod den globale opvarmning er vigtig, og at Danmark bør skrue op for hjælpen til Syriens nærområder. Sympatiske tanker, men selvfølgelig helt urealistisk, når der også skal være råd til skattelettelser. Du bliver nødt til at punktere disse løfter lynhurtigt. Folk bliver måske sure og skuffede, men med lidt held er alt glemt i god tid før næste valg. I samme ombæring må du også komme af med diverse besværlige forpligtelser og undersøgelser. Selv om vi principielt set har givet tilsagn om både statsborgerskab til en masse medborgere og støtte til diverse ulandsprojekter, så må du få juristerne til at finde en smutvej. Og så skal den officielle måling af fattigdom stoppes. Hvorfor måle ting, som man ikke er interesseret i at vide? Når du skal af med dårlige budskaber, så husk, at hver dag er der kun én forside på Politiken og én TV Avis. Dårlige nyheder skal serveres i laviner, så journalister og opposition mister overblikket og kun får fulgt op på et par af historierne. Om nødvendigt skal du ikke føle dig for fin til at udnytte, når en af dine ministre træder i spinaten. Et lille martyroffer kan være meget bekvemt til at lede opmærksomheden væk fra de store sager og dine egne tidligere fodfejl.  

9. Lad Bertel give den gas

Som kulturminister råder Bertel Haarder kun over en marginal del af statsbudgettet,  men det må endelig ikke forhindre ham i at søsætte en hel strøm af nye ideer og kritikpunkter. Vi kommer til at skære hårdt i kulturstøtten, så det er vigtigt, at Bertel får skabt konflikt i kulturlandskabet, således at folk snakker om fordelingen af kulturkagen frem for at protestere mod, at kagen er blevet meget mindre.        

10. Skattelettelserne

Og glem nu ikke skattelettelserne. Til foråret starter festen. Men for at der skal blive råd til at give de velstillede en solid ekstra indtægt, er det nødvendigt, at regnedrengene i Finansministeriet også får tilpasset deres modeller. Med lidt snilde kan vi ”opdatere” beregningerne således, at en masse tvivlsomme dynamiske effekter gør lettelser i topskatten nærmest selvfinansierende. Igen bliver Claus Hjort afgørende i rollen som finansminister.

11. Ha’ en international toppost i baghånden

Det er aldrig for tidligt at få styr på sin retræteplan. Som statsminister lever man altid på lånt tid, og du bør derfor allerede nu knokle med at få kørt en lukrativ position i stilling til den dag, hvor Mette overtager nøglerne. Måske skulle du give Anders Fogh et kald og høre, om han kan hjælpe? Han vil nok også blive glad for lidt mere forretning i sin konsulentbiks.

 

Læs flere indlæg af Ask Agger her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Omtalte personer

Lars Krarup

Formand, Realdania, formand, Team Danmark
Slagter (1991)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu