I Indien bliver der i stigende grad udviklet innovative tekstiler for at imødekomme behovet for en mere bæredygtig tekstilindustri. Ud over genanvendte materialer vinder også nye materialer indpas: plantebaserede naturlige fibre, cellulose baseret på mad- og landbrugsaffald, regenerative proteinfibre, der kan erstatte ressourcetunge animalske fibre, og biosyntetiske materialer produceret af råvarer som majs og rødbeder.

Lyocell, et cellulosemateriale, har vundet indpas på tværs af det indiske marked, fordi det er mindre miljøbelastende end traditionel viskose.
Desuden har brugen af ​​alger og edderkoppesilke åbnet muligheder for helt nye former for tekstiler.

Der er hårdt brug for nye løsninger i den globale tekstilindustri, og det stiller krav til den indiske industri, der er blandt de største producenter til verdensmarkedet.

Tøjindustrien er ansvarlig for 10 procent af den globale CO2-udledning, og 87 procent af alt tøj, der produceres, ender sit liv på forbrændingsanlæg eller losseplads. Alene i Indien bruger tekstilindustrien 1,6 millioner kubikmeter vand dagligt.

I modsætning til de fleste tekstilproducerende markeder påtager Indien sig en dobbeltrolle som både producent og forbruger. Det giver udfordringer forskellige steder i forsyningskæden, såsom højt ressourceforbrug til fremstilling af tekstiler, forurening og overforbrug af vand samt problemer med affaldshåndtering og genanvendelse.

Efterhånden som Indien har rykket sig fra udelukkende at være et produktionscentrum til også at blive et betydende forbrugsland, er der et øget ansvar for at drive industrien i en mere bæredygtig retning.

Producenter i Indien begynder at anerkende værdien af ​​certificeringer inden for bæredygtighed, og samtidig er indiske forbrugere også begyndt at efterspørge bæredygtige tekstiler. Cirkulære løsninger vinder i højere grad indpas. Eksempelvis er der en stigning i genbrug og leje af tøj til specielle lejligheder på bekostning af køb af nyt tøj, som ikke vil blive genbrugt.

Stor produktion – stor forurening

Mange af de bæredygtige løsninger udvikles i tekstilbyen Tirupur, som er et af Indiens mange knudepunkter for tekstilproduktion. Da Australian Open udspillede sig i begyndelsen af 2020, bar bolddrengene og -pigerne tøj, der var fremstillet af genbrugte PET-flasker. Det recirkulerede tøj var produceret i Tirupur.

Tirupur ligger i den sydlige delstat Tamil Nadu og er en af Indiens ældste tekstilbyer og landets største producent af bomuldsstrik. Mere end 2.500 tekstilvirksomheder – alle beliggende i en radius af 40 kilometer – har en samlet indtjening på omkring en milliard dollars, eller 6,4 milliarder kroner. Dermed står Tamil Nadu – en af ​​de mest økonomisk dynamiske stater i det sydlige Indien – for over 75 procent af hele landets eksport af strikvarer.

Den store produktion har dog haft konsekvenser for både miljø og lokalsamfund. For eksempel står lokalsamfund over for alvorlig vandmangel på grund af særdeles vandintensiv industri, og det vil kræve nye, effektive spildevandsrensningsanlæg at forbedre forholdene.

Konventionelle metoder til at behandle og reducere spildevand fører både giftigt slam og emissioner med sig, og der er et stigende behov for løsninger, der kan undgå dette.

Derfor arbejder konsortier som Circular Apparel Innovation Factory og Fashion for Good, der omfatter store spillere som H&M, Bestseller og flere andre danske virksomheder, på pilotprojekter inden for dette område.

Kemiske udfordringer

Den indiske tekstilindustri har historisk været baseret på brugen af ​​naturlige råvarer som bomuld og silke. I de senere år har blandede fibre som bomulds- og polymerblandinger, der imiterer teksturerne af bomuld og silke, oversvømmet markedet.

Genanvendelse af blandingstekstiler er imidlertid langt mere udfordrende end for rene fibre. Indien har allerede et betydeligt niveau af mekanisk genanvendelse, men denne metode fungerer bedst for ensartede materialer.

Kemiske processer er afgørende for at adskille blandingsfibre, så de er egnet til genanvendelse. Og kemiske teknologier har potentialet til at reducere industriens miljømæssige fodaftryk, blandt andet på grund af den høje kvalitet af det genanvendte materiale.

De kemiske genanvendelsesløsninger, som bruges i dag, er meget komplekse og omkostningstunge, og de fleste teknologier er stadig på et tidligt stadie i Indien. Det skaber åbninger for, at danske virksomheder med ekspertise på området kan bidrage med løsninger.

For at overkomme de teknologiske vanskeligheder kigger de indiske tekstilproducenter også mod udlandet for at finde cirkulære løsninger – og også dét kan være en mulighed for danske virksomheder til at byde ind med deres ekspertise.

Meget tyder på at, der fremover vil komme et større samarbejde mellem danske udviklere og indiske virksomheder, der som tekstilproducenterne i Tirupur står med et voksende krav om bæredygtighed.

I kølvandet på statsminister Mette Frederiksens besøg i Indien i starten af oktober arbejdes der nu på at udvide samarbejdet mellem de to lande med fokus på cirkulær økonomi, plastik og tekstiler.