Industrisamfundets katastrofale ledelsesparadigme

De seneste 100 års ledelsesparadigme om kortsigtet produktivitet og økonomisk vækst har været med til at sende kloden på klimamæssig katastrofekurs. Det er på høje tid, at virksomheder og samfund skifter industrialiseringens produktivitetsmål ud med FN’s 17 mål for en bæredygtig verden.

En af de største ledelsesudfordringer lige nu handler om at gøre op med den amerikanske ingeniør Frederick Winslow Taylor (1856-1915) og hans mekaniske ledelses- og organisationstænkning, som har domineret i mere end 100 år.

Taylor regnes for at være én af ophavsmændene til scientific management, også kaldet taylorisme, som bl.a. er karakteriseret ved tids- og metodestudier, den funktionsopdelte organisation, rationalisering og effektivisering m.m. til planlægning af produktion under industrialiseringen.

Taylor stod ikke alene, men han er hovedrepræsentanten for det 20. århundredes største revolution inden for ledelsespraksis og organisations- og ledelsestænkning verden over.

I de første 30-40 år af det 20. århundrede var scientific management kendetegnet ved en meget enkel natur- og ingeniørvidenskabelig tænkning. Fra perioden efter Anden Verdenskrig blev den mere matematisk avanceret og tværvidenskabelig, men den inderste kerne var stadig den Taylor-dominerede rationalitets-, produktivitets- og kortsigtede optimeringstænkning.

I den sidste halvdel af århundredet fortsatte scientific management med at udvikle sig i en mere målings- og kvantitativt orienteret adfærdsvidenskabelig baseret ledelsesretning.

Den sidste periode var meget grumset; hundredvis af mere eller mindre smarte overskrifter, værktøjer, modeller m.m. så dagens lys, og de mest bizarre benævnelser blev anvendt.

Kernen i scientific management var dog fortsat hård, mekanisk og kortsigtet økonomisk tænkning, hvorfor man da også ofte omtalte alt ’det nye’ i denne sidste periode som ’alt det bløde'.

Det var så til gengæld udtryk for en total misforståelse af de fænomener og udfordringer, man havde med at gøre, for det var ikke bløde, men benhårde, fænomener.

Man får, hvad man måler

I alle disse år har den målestok, der har været anvendt både i offentlige og private virksomheder og på samfundsniveau, været baseret på simple og kortsigtede, kvantitative økonomiske målinger, konkret i form af økonomiske regnskaber i virksomheder og bruttonationalproduktopgørelser på samfundsniveau.

Der er en gammel indsigt og erfaring, der siger, at man får det, man måler. Vil man have kortsigtet økonomisk profit og vækst, skal man derfor belønne adfærd, der fører til øget produktivitet og vækst.

De fleste beslutninger over det meste af kloden har i mange år været begrundet i, og været tæt relateret til, kortsigtet produktivitet og økonomisk vækst, og har derfor gjort brug af F. W. Taylors værktøjer og anbefalinger.

Ud af det er der kommet en ubeskrivelig stor produktivitetsstigning. Produktivitet, vækst og profit er eksploderet. Det samme er antallet af mennesker i verden.

Dette tilsammen gør, at der i netop den periode, vi her taler om, er sket en så voldsom acceleration i den økonomiske aktivitet, at det er uden historisk sidestykke. Vi kalder det ’Den store Acceleration’, og vi regner med, at den har fundet sted i de seneste 50-70 år.

Befolkningstallet i verden stiger fortsat, men dog med stedse lavere hastighed; produktionen i verden stiger i disse år næsten lodret.

En stor del af den produktion er ikke-bæredygtig. Ikke-bæredygtig adfærd og produktion, der foregår igennem mange årtier i en verden med stadig flere mennesker, ender efter de fleste forskeres opfattelse uvilkårligt i katastrofer. Det er sådanne katastrofer, verden på nuværende tidspunkt er på vej ind i ifølge bl.a. forskere på Stockholm Resilience Center.

Men hvad er så vejen ud af dette morads, hvad er det, vi, som individer, samfund, ja som menneskehed, bør gøre, skal gøre?

Katastrofalt paradigme

Overordnet handler det om at bevæge virksomheder, lande og verden i en ny retning, hvilket kræver, at vi formulerer nye kriterier for og billeder af, hvad det er for en verden, vi vil lede os selv hen imod.

Hvilke mål skal være styrende for vores beslutninger? Hvilke indtægter og omkostninger skal medregnes i de kalkuler, vi opstiller med henblik på at træffe vore beslutninger?

Hvilke grænseværdier eller begrænsninger skal vi respektere og overholde, når vi træffer og implementerer vores beslutninger? Og hvilke tidshorisonter skal vi arbejde med eller inden for, når vi kalkulerer, beslutter og implementerer?

Skal vi tage hensyn til de endnu ikke fødte generationer, eller skal vi udelukkende have de nærmeste år eller årtier for øje, når vi planlægger og træffer beslutninger?

Med dette siger jeg ikke, at der ikke er sket noget væsentligt inden for samfundsvidenskaberne siden F. W. Taylor. Jeg siger, at hvis vi kunne gennemlyse de kalkuler og beslutninger, der træffes overalt i verden i dag, så er der mange spor efter Taylors principper og metoder.

Samtidig kan man konstatere, at det er et paradigme, der fører til så katastrofale beslutninger og resultater, at hele paradigmet, hele skelettet, vakler. Det vakler, fordi det bliver mere og mere åbenlyst, at kloden er på en katastrofekurs, hvilket bl.a. helt synligt fører til klimaændringer med katastrofale følgevirkninger.

Taylors modeller og ræsonnementer var – som nævnt – en skelsættende faktor i den industrielle verdens udvikling.

Men der skal skiftes kurs nu. Det, der før var en god og effektiv løsning, er nu et problem.

To afgørende indsatser

Jeg vil pege på to sammenhængende og afgørende vigtige hovedindsatser. Det første, der er behov for, handler om at nedbryde mange af de siloer, søjler og funktioner, som verden med stor iver og systematik er blevet opsplittet i op gennem 1900-tallet.

Mange af de opgaver og udfordringer, som verden og verdens organisationer står over for i dette århundrede, kan ikke effektivt og hensigtsmæssigt løses inden for rammerne af den organisationstænkning, som Taylor var ophavsmand til.

Nye organisations- og samarbejdsstrukturer skal udvikles og implementeres. Det gælder på det høje niveau, som f.eks. FN, hvor det i en nylig udgivet rapport nævnes, at FN ikke kan løse sine mange opgaver med de mange siloer, som organisationen nu er opsplittet i. Og det gælder på det helt nære niveau, som f.eks. skolen, plejehjemmet, kommunen m.m.

Det andet handler om FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling, the Sustainable Development Goals eller bare SDG’erne, som blev vedtaget af FN’s generalforsamling i september 2015. 17 mål og 169 delmål for en bæredygtig, global udvikling.

Man kan ikke lede uden mål. De mål, man sigtede mod på Taylors tid i 1900, i 1950 og i vid udstrækning fortsat i dag, skal afløses af de 17 FN-mål.

SDG’erne er mål, ikke for en simpel produktivitets- og profitudvikling, men for en balanceret, retfærdig og bæredygtig udvikling, ikke kun i Danmark og EU, men i hele verden.

Det fundamentale menneskesyn i verdensmålene hedder Leave no one behind! Et princip, som selvfølgelig bl.a. refererer tilbage til FN’s menneskerettighedserklæring fra 1948.

I virkeligheden er verdensmålene et stort globalt solidaritetsprojekt.

Internettet, som har domineret de fleste menneskers liv i de sidste mange år, og absolut ikke kun for det gode, skal nu benyttes som en del af det formidable formidlings-, uddannelses- og ledelsesprojekt, som menneskeheden står foran.

Jeg vil sige: Når man talte om bæredygtighed for 10-15 år siden, blev man betragtet som naiv.

De, der i dag ikke taler om og tager bæredygtighed alvorligt, er naive. Ikke at tale om og respektere bæredygtighed og verdensmålene er ikke en mulighed – heller ikke for danske virksomheder.

Bæredygtighed og bæredygtig ledelse er den eneste vej frem. 

Forrige artikel Da fagligheden blev kørt ud i møget Da fagligheden blev kørt ud i møget Næste artikel Når succes bliver livsfarlig Når succes bliver livsfarlig
  • Anmeld

    Jesper Koch · Adfærdspsykolog og brandingekspert

    Katastrofalt, men det fortsætter og fortsætter

    Jeg er enig i artiklens centrale budskab. Nemlig, at Scientific Management (SCM) paradigmet ikke kan løse de mange problemer, som det selv har skabt.

    Men, hvis vi skal nå FNs 17 verdensmål, er vi nødt til dels at forstå, hvorfor SCM er svær at aflive, dels, hvordan vi skaber social forandring. Det nytter nemlig ikke noget bare at tale om "katastrofer", "Det gode menneske" og "17 verdensmål".

    SCM er ekstremt svær at aflive, fordi:

    - Det bygger på antagelsen om at vi er rationelle og at der nogle "styrende principper" eller en "orden", som vi kan styre efter og det er præcis den selvopfattelse, som vi gerne vil opretholde.
    - SCM tapper direkte ind på kortsigtet belønning, hvilket relaterer sig til instant gratification og loss aversion (https://www.linkedin.com/pulse/can-your-management-team-pass-marshmallow-test-jesper-koch/)

    Vi når IKKE FNs verdensmål, hvis:

    - Vi taler om katastrofe (Aktiverer forsvarsmekanismer)
    - Vi fokuserer på mål, frem for adfærd (Abstrakt og langsigtet)

    Vi ved fra forskning at mennesker ikke handler på mål. De handler på SOCIAL NORM. Du skal altså ikke sige "Vi skal nå FNs 17 mål". Du skal i stedet nedbryde målene til adfærd og sige "7 ud af 10 gør det allerede", "Din kollega gjorde det i går" og "Statsministeren gjorde det iøvrigt også i går"

    Se her: https://www.linkedin.com/pulse/message-scary-nobody-do-anything-i-tell-you-why-jesper-koch/

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.