Indvandrere og efterkommere stryger til tops på arbejdsmarkedet

Der er sket en markant stigning i antallet af ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere, der bestrider topjob i samfundet. Ekspert kalder stigningen bemærkelsesværdig og ser øget uddannelse som den vigtigste forklaring på den positive udvikling.

Hvis du går en runde på din arbejdsplads, er der i dag markant større sandsynlighed for, at du møder en kollega med indvandrer- eller efterkommerbaggrund, end hvis du gik samme runde i 2010. I hvert fald hvis du arbejder et sted, hvor der er mange stillinger på højt niveau, som f.eks. læge, ingeniør osv.

Det viser Mandag Morgens beregninger på baggrund af tal fra Danmark Statistik om antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i højniveaustillinger. Stillinger på højt niveau er kendetegnet ved, at de forudsætter et højt færdighedsniveau opnået f.eks. gennem en længerevarende videregående uddannelse Se tekstboks om metode og inddeling under artiklen.

Flere lønmodtagere på højt niveau

Figur 1 | Forstør   Luk

Ikke-vestlige indvandrere med højniveaustillinger udgør procentuelt set en stadig større del af denne gruppes arbejdsstyrke. Samme udvikling gør sig gældende for personer med dansk oprindelse.

Note: Arbejdsstyrken opdeles af Danmarks Statistik i mange forskellige kategorier, herunder i de tre lønmodtagerniveauer. Derfor giver de adderede tal ikke 100 pct.
Kilde: Danmarks Statistik, korrigeret efter udviklingen i arbejdsstyrken.

I perioden 2010 til 2014 er der sket en stigning på 25 pct. i andelen af indvandrere med ikke-vestlig baggrund, som er lønmodtagere på højt niveau. For efterkommere er stigningen 30 pct. Til sammenligning er antallet af lønmodtagere med job på grund- eller mellemniveau med ikke-vestlig indvandrerbaggrund henholdsvis steget med 1 pct. og faldet med 2 pct. Se figur 1 og 2.

Marie Louise Schultz-Nielsen, seniorforsker ved Rockwool Fondens forskningsenhed med speciale i indvandring og integration samt arbejdsudbud og velfærd, kalder udviklingen positiv og bemærkelsesværdig.

”Det stigende antal lønmodtagere på højeste niveau, som er indvandrere og efterkommere, er meget bemærkelsesværdigt og interessant. Det er positivt for samfundet, at indvandrere og efterkommere kommer til at bidrage med højere løn og skattebetaling. På den måde er det afgørende at få flere indvandrere i gode job. Den anden del er, at det kan være afgørende for folk selv, og at det har en effekt i forhold til at være rollemodel for andre,” siger hun.

Flere ikke-vestlige indvandrere får højniveaujob

Figur 2 | Forstør   Luk

Antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande i højniveaujob er steget med 25 pct. i perioden 2010-2014. Det er en markant stigning sammenlignet med antallet af personer med grund- eller mellemniveaujob, der blot har haft henholdsvis en stigning på 1 pct. for mellemniveau og et fald på 2 pct. for grundniveau.

Note: Tallene er korrigeret for udviklingen i arbejdsstyrken.
Kilde: Danmarks Statistikbank.

Den store stigning ses dog kun i andelen af højniveauansatte, da den samlede beskæftigelse for gruppen af indvandrere i samme periode er gået ned, og der er en overrepræsentation af ikke-vestlige indvandrere uden for arbejdsstyrken i forhold til personer med dansk oprindelse.

Flere med job på højt niveau

Det ændrer dog ikke på, at der er kommet markant flere ikke-vestlige indvandrere i højniveaujob i perioden fra 2010 til 2014. Den samlede stigning er på 25 pct., men også den andel, gruppen udgør af den samlede ikke-vestlige arbejdsstyrke, er blevet forøget. I begyndelsen af 2010 udgjorde de højniveauansatte 10 pct., mens de 1. december 2014 udgjorde 13 pct. af arbejdsstyrken med ikke-vestlige aner. Det findes der flere årsager til, som afhænger af, hvilken del af gruppen ikke-vestlige indvandrere man kigger på. Se figur 3.

Der findes to grupper af indvandrere. Ifølge Danmarks Statistik dækker betegnelsen ’indvandrere’ både over personer, der har været i Danmark i et år, og over dem, der har været her næsten et helt liv. Det har betydning for, hvordan man kan forklare stigningen i andelen af indvandrere med højniveaujob.

Flere ikke-vestlige efterkommere med højniveaujob

Figur 3 | Forstør   Luk

Også efterkommere af ikke-vestlige indvandrere besætter i sti-gende grad højniveaustillinger. Fra 2010 til 2014 er der sket en stigning på 30 pct. For grund- og mellemniveaustillinger er stigningen blot hhv. 1 og 0 pct.

Note: Tallene er korrigeret for udviklingen i arbejdsstyrken.
Kilde: Danmarks Statistikbank.

Den ene gruppe består af personer, der selv er indvandret til Danmark; det kan være lægen fra Pakistan, forretningsmanden fra Kina eller softwareudvikleren fra Syrien.

Der er også sket en ændring, når det gælder, hvilke indvandrere der kommer til Danmark. Anna Piil Damm, professor på Institut for Økonomi ved AU med speciale i bl.a. indvandring og arbejdsmarked, peger på, at der kommer flere arbejdsmigranter, og at det gør en forskel, i henseende til hvilke job indvandrerne besætter.

”Der er siden 2004 sket et helt markant skifte i, hvem der får opholdstilladelse i Danmark. Det er i stigende grad indvandrere, der kommer for at tage et arbejde eller en uddannelse, frem for flygtninge, familiesammenførte osv. Det skyldes de reformer, der er lavet af den borgerlige regering, som kom til magten i 2001, og de stramme regler for opholdstilladelse, familiesammenføring etc., som de stod i spidsen for,” siger Anna Piil Damm.

Noget andet er, at den gennemsnitlige opholdstid i Danmark er steget, og det betyder ifølge Anna Piil Damm, at indvandrerne har haft længere tid til at få bedre fodfæste i Danmark.

”Man bliver bedre til sproget, jo flere år man har været her, og man kommer til at forstå arbejdsmarkedet bedre. Desværre tæller den erhvervserfaring og uddannelse, man har fra hjemlandet, ikke så meget,” pointerer hun.

Det har også været en del af regeringens reformer, at indvandrere skal lære det danske sprog, og det har medvirket til at forbedre sprogniveauet.

Den anden gruppe består af de indvandrere, der kom til Danmark sammen med deres forældre, da de var ganske små, som f.eks. efterkommere af iranere, der flygtede til Vesten efter den islamiske revolution i 1979.

”For den gruppe af indvandrere, som er kommet i en meget tidlig alder, ligger forklaringen i, at en stigende grad af dem får en uddannelse. Der kommer flere og flere unge ud, som har boet hele deres liv i Danmark og har gået i dansk skole, og det gør en forskel i forhold til job på mellem- og højniveau,” siger Marie Louise Schultz-Nielsen.

Somaliere og afghanere avancerer i hierarkiet

Figur 4 | Forstør   Luk

Ikke-vestlige indvandrere fra lande som Somalia, Afghanistan og Irak, som er en del af arbejdsstyrken, får i stigende grad højniveaujob. Stigningen for disse grupper er væsentligt højere, end hvis der sammenlignes med indvandrere fra lande som Tyskland og Norge.

Note: Tallene er korrigeret for udviklingen i arbejdsstyrken.
Kilde: Danmarks Statistikbank.

Det forklarer også, at særligt indvandrere fra ikke-vestlige lande som Somalia, Afghanistan og Irak i stigende grad får højniveaujob. For indvandrere fra Somalia er der f.eks. sket en stigning i gruppen af lønmodtagere på højt niveau på 44 pct. fra 2010 til 2014. For Irak er tallet 31 pct., mens det er 36 pct. for Afghanistan. Stigningen skyldes ifølge Marie Louise Schultz-Nielsen, at der sandsynligvis er tale om børn af indvandrere, der er kommet, da de var små, og nu træder ind på arbejdsmarkedet efter at have været i det danske uddannelsessystem. Se figur 4.

Den stigning kan indvandrere fra vores nabolande slet ikke mønstre. Hvis man kigger på lande som Tyskland og Norge, er andelen af indvandrere herfra, der får højniveaujob, kun steget med henholdsvis 15 og 10 pct. fra 2010 til 2014. Det skal dog retfærdigvis siges, at antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande i udgangspunktet er væsentligt lavere end antallet af personer fra vores nabolande, og dermed er den reelle stigning i antallet af indvandrere med højniveaujob fra de forskellige lande ikke så afvigende. Samtidig er en langt større del af indvandrerne fra vores nabolande en del af arbejdsstyrken, end det er tilfældet for indvandrere fra ikke-vestlige lande. Her er mange fortsat uden for arbejdsstyrken.

Efterkommere får højere uddannelser

Der er med tiden kommet en større og større gruppe af ikke-vestlige efterkommere, som har levet hele deres liv i Danmark. De leder også an i kampen om højniveaustillingerne. Selv om 9 ud af 10 efterkommere er under 30 år, og mange af dem dermed endnu ikke har nået en alder, hvor de kan besidde højniveaujob, er der en klar stigning. Antallet med højniveaustillinger er steget med 30 pct. fra 2010 til 2014, mens andelen af efterkommere med højniveaustillinger i arbejdsstyrken i samme periode er steget fra 10 til 12 pct. Forklaringen er det danske uddannelsessystem.

”Stigningen viser, at de efterkommere, der er her, får nogle andre typer job end hidtil. Der bliver flere, som får job på højere niveau. For efterkommerne er der nok kun én effekt – opkvalificering. Vi har set over tid, at efterkommere får bedre uddannelse, og der er flere efterkommere i dag, som har en erhvervskompetencegivende uddannelse, end der var for ti år siden. Det kan man forvente vil manifestere sig i, at der med tiden er flere, som har job på mellem- eller højniveau,” påpeger Marie Louise Schultz-Nielsen.

Særligt flere og flere unge efterkommerkvinder har taget en uddannelse. Danmarks Statistiks publikation “Indvandrere i Danmark 2016” viser, at 63 pct. af de 22-årige kvindelige efterkommere er under uddannelse. Det er næsten samme niveau som for kvinder af dansk oprindelse. For ikke-vestlige mandlige efterkommere er tallet fem procentpoint lavere end tallet for mænd af dansk oprindelse.

”Det er et miks af, at man har et skolesystem, der opfordrer de unge mennesker til at gå videre i uddannelsessystemet, og af at forældrene har set, at uddannelse er vejen frem i Danmark,” siger Marie Louise Schultz-Nielsen.

En analyse fra Rockwool Fondens forskningsenhed fra 2015 bekræfter, at uddannelsesgabet mellem efterkommere og personer med dansk oprindelse generelt indsnævres, fordi efterkommerne i stigende grad får gennemført en ungdomsuddannelse.

Generelt er stigningen i antallet af indvandrere og efterkommere med højniveaujob foregået i en tid, hvor der ellers ikke har været højkonjunktur, mens der samtidig er forsvundet stillinger på grundniveau. Det skaber en jobusikkerhed, som kan have været medvirkende til, at flere og flere får uddannelser.

”Det kan være, at de unge har søgt ind i uddannelsessystemet, fordi det har været svært at få et arbejde. Når tiderne er trange, og det er svært at komme ud og tjene penge, kan uddannelsessystemet virke mere tillokkende,” siger Marie Louise Schultz-Nielsen.

Bag om tallene

Figurerne i denne artikel bygger på data fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) hos Danmarks Statistik. Tallene er korrigeret for den samlede udvikling i arbejdsstyrken. Det vil f.eks. sige, at udviklingen i antallet af ikke-vestlige indvandrere i højniveaustillinger er renset for den generelle tilstrømning af ikke-vestlige indvandrere til den danske arbejdsstyrke. Justeringen har vi lavet for at kunne afgøre, om der er tale om en reel udvikling i andelen, som ikke bare følger den generelle arbejdsstyrkeudvikling. Tallene før 2010 er frasorteret, da man i de år brugte en anden metode til at opgøre arbejdsstyrken på.

Danmarks Statistik har følgende definitioner på de anvendte socioøkonomiske grupper:


  • Lønmodtagere på højeste niveau omfatter personer med arbejde, der forudsætter højeste færdighedsniveau, f.eks. aktuar, læge, advokat, bibliotekar, musiker og præst.

  • Lønmodtagere på det mellemste niveau omfatter personer med arbejde, der forudsætter mellemste færdighedsniveau, f.eks. laborant, programmør og fotograf.

  • Lønmodtagere på grundniveau omfatter personer med arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau, f.eks. kontorarbejde, kundeservice, håndværk og landbrugsarbejde.

Artiklen har sit udspring i et datajournalistik-kursus hos European Youth Press


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu