Indvandrere og efterkommere stryger til tops på arbejdsmarkedet

Der er sket en markant stigning i antallet af ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere, der bestrider topjob i samfundet. Ekspert kalder stigningen bemærkelsesværdig og ser øget uddannelse som den vigtigste forklaring på den positive udvikling.

Hvis du går en runde på din arbejdsplads, er der i dag markant større sandsynlighed for, at du møder en kollega med indvandrer- eller efterkommerbaggrund, end hvis du gik samme runde i 2010. I hvert fald hvis du arbejder et sted, hvor der er mange stillinger på højt niveau, som f.eks. læge, ingeniør osv.

Det viser Mandag Morgens beregninger på baggrund af tal fra Danmark Statistik om antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i højniveaustillinger. Stillinger på højt niveau er kendetegnet ved, at de forudsætter et højt færdighedsniveau opnået f.eks. gennem en længerevarende videregående uddannelse Se tekstboks om metode og inddeling under artiklen.

Flere lønmodtagere på højt niveau

Figur 1 | Forstør   Luk

Ikke-vestlige indvandrere med højniveaustillinger udgør procentuelt set en stadig større del af denne gruppes arbejdsstyrke. Samme udvikling gør sig gældende for personer med dansk oprindelse.

Note: Arbejdsstyrken opdeles af Danmarks Statistik i mange forskellige kategorier, herunder i de tre lønmodtagerniveauer. Derfor giver de adderede tal ikke 100 pct.
Kilde: Danmarks Statistik, korrigeret efter udviklingen i arbejdsstyrken.

I perioden 2010 til 2014 er der sket en stigning på 25 pct. i andelen af indvandrere med ikke-vestlig baggrund, som er lønmodtagere på højt niveau. For efterkommere er stigningen 30 pct. Til sammenligning er antallet af lønmodtagere med job på grund- eller mellemniveau med ikke-vestlig indvandrerbaggrund henholdsvis steget med 1 pct. og faldet med 2 pct. Se figur 1 og 2.

Marie Louise Schultz-Nielsen, seniorforsker ved Rockwool Fondens forskningsenhed med speciale i indvandring og integration samt arbejdsudbud og velfærd, kalder udviklingen positiv og bemærkelsesværdig.

”Det stigende antal lønmodtagere på højeste niveau, som er indvandrere og efterkommere, er meget bemærkelsesværdigt og interessant. Det er positivt for samfundet, at indvandrere og efterkommere kommer til at bidrage med højere løn og skattebetaling. På den måde er det afgørende at få flere indvandrere i gode job. Den anden del er, at det kan være afgørende for folk selv, og at det har en effekt i forhold til at være rollemodel for andre,” siger hun.

Flere ikke-vestlige indvandrere får højniveaujob

Figur 2 | Forstør   Luk

Antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande i højniveaujob er steget med 25 pct. i perioden 2010-2014. Det er en markant stigning sammenlignet med antallet af personer med grund- eller mellemniveaujob, der blot har haft henholdsvis en stigning på 1 pct. for mellemniveau og et fald på 2 pct. for grundniveau.

Note: Tallene er korrigeret for udviklingen i arbejdsstyrken.
Kilde: Danmarks Statistikbank.

Den store stigning ses dog kun i andelen af højniveauansatte, da den samlede beskæftigelse for gruppen af indvandrere i samme periode er gået ned, og der er en overrepræsentation af ikke-vestlige indvandrere uden for arbejdsstyrken i forhold til personer med dansk oprindelse.

Flere med job på højt niveau

Det ændrer dog ikke på, at der er kommet markant flere ikke-vestlige indvandrere i højniveaujob i perioden fra 2010 til 2014. Den samlede stigning er på 25 pct., men også den andel, gruppen udgør af den samlede ikke-vestlige arbejdsstyrke, er blevet forøget. I begyndelsen af 2010 udgjorde de højniveauansatte 10 pct., mens de 1. december 2014 udgjorde 13 pct. af arbejdsstyrken med ikke-vestlige aner. Det findes der flere årsager til, som afhænger af, hvilken del af gruppen ikke-vestlige indvandrere man kigger på. Se figur 3.

Der findes to grupper af indvandrere. Ifølge Danmarks Statistik dækker betegnelsen ’indvandrere’ både over personer, der har været i Danmark i et år, og over dem, der har været her næsten et helt liv. Det har betydning for, hvordan man kan forklare stigningen i andelen af indvandrere med højniveaujob.

Flere ikke-vestlige efterkommere med højniveaujob

Figur 3 | Forstør   Luk

Også efterkommere af ikke-vestlige indvandrere besætter i sti-gende grad højniveaustillinger. Fra 2010 til 2014 er der sket en stigning på 30 pct. For grund- og mellemniveaustillinger er stigningen blot hhv. 1 og 0 pct.

Note: Tallene er korrigeret for udviklingen i arbejdsstyrken.
Kilde: Danmarks Statistikbank.

Den ene gruppe består af personer, der selv er indvandret til Danmark; det kan være lægen fra Pakistan, forretningsmanden fra Kina eller softwareudvikleren fra Syrien.

Der er også sket en ændring, når det gælder, hvilke indvandrere der kommer til Danmark. Anna Piil Damm, professor på Institut for Økonomi ved AU med speciale i bl.a. indvandring og arbejdsmarked, peger på, at der kommer flere arbejdsmigranter, og at det gør en forskel, i henseende til hvilke job indvandrerne besætter.

”Der er siden 2004 sket et helt markant skifte i, hvem der får opholdstilladelse i Danmark. Det er i stigende grad indvandrere, der kommer for at tage et arbejde eller en uddannelse, frem for flygtninge, familiesammenførte osv. Det skyldes de reformer, der er lavet af den borgerlige regering, som kom til magten i 2001, og de stramme regler for opholdstilladelse, familiesammenføring etc., som de stod i spidsen for,” siger Anna Piil Damm.

Noget andet er, at den gennemsnitlige opholdstid i Danmark er steget, og det betyder ifølge Anna Piil Damm, at indvandrerne har haft længere tid til at få bedre fodfæste i Danmark.

”Man bliver bedre til sproget, jo flere år man har været her, og man kommer til at forstå arbejdsmarkedet bedre. Desværre tæller den erhvervserfaring og uddannelse, man har fra hjemlandet, ikke så meget,” pointerer hun.

Det har også været en del af regeringens reformer, at indvandrere skal lære det danske sprog, og det har medvirket til at forbedre sprogniveauet.

Den anden gruppe består af de indvandrere, der kom til Danmark sammen med deres forældre, da de var ganske små, som f.eks. efterkommere af iranere, der flygtede til Vesten efter den islamiske revolution i 1979.

”For den gruppe af indvandrere, som er kommet i en meget tidlig alder, ligger forklaringen i, at en stigende grad af dem får en uddannelse. Der kommer flere og flere unge ud, som har boet hele deres liv i Danmark og har gået i dansk skole, og det gør en forskel i forhold til job på mellem- og højniveau,” siger Marie Louise Schultz-Nielsen.

Somaliere og afghanere avancerer i hierarkiet

Figur 4 | Forstør   Luk

Ikke-vestlige indvandrere fra lande som Somalia, Afghanistan og Irak, som er en del af arbejdsstyrken, får i stigende grad højniveaujob. Stigningen for disse grupper er væsentligt højere, end hvis der sammenlignes med indvandrere fra lande som Tyskland og Norge.

Note: Tallene er korrigeret for udviklingen i arbejdsstyrken.
Kilde: Danmarks Statistikbank.

Det forklarer også, at særligt indvandrere fra ikke-vestlige lande som Somalia, Afghanistan og Irak i stigende grad får højniveaujob. For indvandrere fra Somalia er der f.eks. sket en stigning i gruppen af lønmodtagere på højt niveau på 44 pct. fra 2010 til 2014. For Irak er tallet 31 pct., mens det er 36 pct. for Afghanistan. Stigningen skyldes ifølge Marie Louise Schultz-Nielsen, at der sandsynligvis er tale om børn af indvandrere, der er kommet, da de var små, og nu træder ind på arbejdsmarkedet efter at have været i det danske uddannelsessystem. Se figur 4.

Den stigning kan indvandrere fra vores nabolande slet ikke mønstre. Hvis man kigger på lande som Tyskland og Norge, er andelen af indvandrere herfra, der får højniveaujob, kun steget med henholdsvis 15 og 10 pct. fra 2010 til 2014. Det skal dog retfærdigvis siges, at antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande i udgangspunktet er væsentligt lavere end antallet af personer fra vores nabolande, og dermed er den reelle stigning i antallet af indvandrere med højniveaujob fra de forskellige lande ikke så afvigende. Samtidig er en langt større del af indvandrerne fra vores nabolande en del af arbejdsstyrken, end det er tilfældet for indvandrere fra ikke-vestlige lande. Her er mange fortsat uden for arbejdsstyrken.

Efterkommere får højere uddannelser

Der er med tiden kommet en større og større gruppe af ikke-vestlige efterkommere, som har levet hele deres liv i Danmark. De leder også an i kampen om højniveaustillingerne. Selv om 9 ud af 10 efterkommere er under 30 år, og mange af dem dermed endnu ikke har nået en alder, hvor de kan besidde højniveaujob, er der en klar stigning. Antallet med højniveaustillinger er steget med 30 pct. fra 2010 til 2014, mens andelen af efterkommere med højniveaustillinger i arbejdsstyrken i samme periode er steget fra 10 til 12 pct. Forklaringen er det danske uddannelsessystem.

”Stigningen viser, at de efterkommere, der er her, får nogle andre typer job end hidtil. Der bliver flere, som får job på højere niveau. For efterkommerne er der nok kun én effekt – opkvalificering. Vi har set over tid, at efterkommere får bedre uddannelse, og der er flere efterkommere i dag, som har en erhvervskompetencegivende uddannelse, end der var for ti år siden. Det kan man forvente vil manifestere sig i, at der med tiden er flere, som har job på mellem- eller højniveau,” påpeger Marie Louise Schultz-Nielsen.

Særligt flere og flere unge efterkommerkvinder har taget en uddannelse. Danmarks Statistiks publikation “Indvandrere i Danmark 2016” viser, at 63 pct. af de 22-årige kvindelige efterkommere er under uddannelse. Det er næsten samme niveau som for kvinder af dansk oprindelse. For ikke-vestlige mandlige efterkommere er tallet fem procentpoint lavere end tallet for mænd af dansk oprindelse.

”Det er et miks af, at man har et skolesystem, der opfordrer de unge mennesker til at gå videre i uddannelsessystemet, og af at forældrene har set, at uddannelse er vejen frem i Danmark,” siger Marie Louise Schultz-Nielsen.

En analyse fra Rockwool Fondens forskningsenhed fra 2015 bekræfter, at uddannelsesgabet mellem efterkommere og personer med dansk oprindelse generelt indsnævres, fordi efterkommerne i stigende grad får gennemført en ungdomsuddannelse.

Generelt er stigningen i antallet af indvandrere og efterkommere med højniveaujob foregået i en tid, hvor der ellers ikke har været højkonjunktur, mens der samtidig er forsvundet stillinger på grundniveau. Det skaber en jobusikkerhed, som kan have været medvirkende til, at flere og flere får uddannelser.

”Det kan være, at de unge har søgt ind i uddannelsessystemet, fordi det har været svært at få et arbejde. Når tiderne er trange, og det er svært at komme ud og tjene penge, kan uddannelsessystemet virke mere tillokkende,” siger Marie Louise Schultz-Nielsen.

Bag om tallene

Figurerne i denne artikel bygger på data fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) hos Danmarks Statistik. Tallene er korrigeret for den samlede udvikling i arbejdsstyrken. Det vil f.eks. sige, at udviklingen i antallet af ikke-vestlige indvandrere i højniveaustillinger er renset for den generelle tilstrømning af ikke-vestlige indvandrere til den danske arbejdsstyrke. Justeringen har vi lavet for at kunne afgøre, om der er tale om en reel udvikling i andelen, som ikke bare følger den generelle arbejdsstyrkeudvikling. Tallene før 2010 er frasorteret, da man i de år brugte en anden metode til at opgøre arbejdsstyrken på.

Danmarks Statistik har følgende definitioner på de anvendte socioøkonomiske grupper:


  • Lønmodtagere på højeste niveau omfatter personer med arbejde, der forudsætter højeste færdighedsniveau, f.eks. aktuar, læge, advokat, bibliotekar, musiker og præst.

  • Lønmodtagere på det mellemste niveau omfatter personer med arbejde, der forudsætter mellemste færdighedsniveau, f.eks. laborant, programmør og fotograf.

  • Lønmodtagere på grundniveau omfatter personer med arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau, f.eks. kontorarbejde, kundeservice, håndværk og landbrugsarbejde.

Artiklen har sit udspring i et datajournalistik-kursus hos European Youth Press

,

Forrige artikel Løkke sætter gang i privatiseringsbølge Løkke sætter gang i privatiseringsbølge Næste artikel Fra nomadeliv til Nationalbanken Fra nomadeliv til Nationalbanken
Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

EU Kampen om demokratiet i EU går under radaren for de fleste, men der er afgørende ting på spil. I længden kan EU ikke acceptere at finansiere korruption og falske nyheder i Ungarn og Polen.

Hun skal skabe tillid

Hun skal skabe tillid

LEDELSE Nu var der endelig ved at være skabt ro på bassinkanten. Men så blussede balladen op igen. Derfor skal Merete Riisager få genskabt tilliden hurtigst muligt.

Regeringen spiller en grøn defensiv

Regeringen spiller en grøn defensiv

GRØN OMSTILLING Udspillet til en grøn skattereform viser med stadig større tydelighed en regering, der i klimapolitikken lytter mere til traditionalisterne i fagbevægelsen end til erhvervslivets grønne frontløbere. Måske kommer der slet ikke noget udspil til CO2-afgift i denne regeringsperiode. 

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU bør sikre sig langt bedre mod interessekonflikter, skriver EU’s ombudsmand i en afgørelse på en klage over valget af Blackrock som rådgiver om bæredygtig finans. Verdens største kapitalforvalter har indlysende egne interesser på spil i det område, som den nu skal rådgive kommissionen om. Men Kommissionens retningslinjer forhindrer i dag ikke, at Blackrock kan gå direkte fra lobbyist til rådgiver.  

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

LEDELSE Ledere prøver at støtte deres medarbejdere med alt fra overraskende fridage til 30 timers-uger under pandemien. Nogle gange handler det bare om at spørge ”Hvordan har du det, helt oprigtigt?”

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

GRØN OMSTILLING Hvis det nyligt opstillingsberettigede Veganerpartiet kommer til magten i morgen, bliver Danmark over 200 millioner individer fattigere. Partiets mærkesag er at lukke det konventionelle dyrelandbrug, servere bønnepostej for leverpostejsdanskerne og sætte naturen og dyrene i centrum – på lige fod med mennesket. For nogle et skrækscenarie. For Veganerpartiets forperson Lisel Vad Olsson det eneste scenarie for et medfølende og grønt land, som kan tage kampen op med klimakrise og døende økosystemer.

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

POLITIK OG VELFÆRD Allerede før den første coronavaccine har ramt markedet, er kampen om doserne i fuld gang. Et studie fra Duke University viser, at USA og EU har sat sig hårdt på den forventede produktion, skarpt efterfulgt af Indien, hvilket kan betyde færre og senere vacciner til milliarder af mennesker i andre og mindre velstående lande.

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

GRØN OMSTILLING Vedvarende energi er ikke kun godt for klodens klima. Det er også en nødvendig vej for Europa til regulær selvstændighed i forhold til USA og Rusland. Der kan også være sikkerhedsmæssige risici ved en udvikling, der svækker oliestater som Rusland og Saudi-Arabien og efterlader afrikanske lande med fossil energi. 

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

GRØN OMSTILLING Amerikanske politikere har truet europæiske virksomheder til at stoppe byggeriet af gasrørledningen Nord Stream 2. Sagen er et voldsomt geopolitisk sammenstød mellem USA på det ene side og Tyskland, Rusland og EU på den anden side om Europas energiforsyning.

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

GRØN OMSTILLING USA er blevet selvforsynende med olie. Dét faktum kombineret med den accelererede grønne omstilling betyder, at de gamle oliegiganter som Rusland og Saudi-Arabien mister indflydelse, mens Kina og andre lande, der satser på rene energiteknologier, styrkes.

Koks i regeringens maskinrum

Koks i regeringens maskinrum

LEDELSE Minksagen kommer ikke alene til at trække dybe politiske spor. Det må også blive en anledning til et kritisk eftersyn af ministeriernes topledelser. Det er ikke kun et Fødevareministerium og en fødevareminister, der har et problem.

Velkommen til skandaleministeriet

Velkommen til skandaleministeriet

LEDELSE Rasmus Prehn overtager et ministerium, hvor den tidligere departementscchef har beklaget fejl i ministerbetjeningen. Det er ikke første gang, Fødevareministeriets sagsbehandling halter efter almindelige forvaltningsretlige standarder. Rasmus Prehn skal sørge for, at det bliver den sidste gang.

Kent Damsgaard anbefaler

Kent Damsgaard anbefaler

KULTURANBEFALING Corona kan heldigvis ikke aflyse efterårets flotte farver. Ny administrerende direktør i Forsikring & Pension, Kent Damsgaard, mærker årstiden og anbefaler filmklassiker, der i den grad tåler et gensyn – også sammen med teenagebørnene.

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

POLITIK OG VELFÆRD Frankrigs præsident og Tysklands kansler vil øge EU’s autonomi over for USA og Kina. EU skal stille sig i spidsen for globale koalitioner om sundhed, terror, menneskerettigheder, sådan som man har gjort det på klimaområdet.

Den næste industrielle revolution er biologisk

Den næste industrielle revolution er biologisk

DIGITAL OMSTILLING Industrialiseringen bygger på ingeniørkunst. De teknologier, vi har brugt til fremstilling, har været præget af mekanik og kemi – og drevet af fossile brændsler. Men fremtidens industriproduktion kan for en stor dels vedkommende blive baseret på et helt andet teknologisk paradigme; på biologi.

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

KOMMENTAR Indien har været hårdt ramt af pandemien, men indsatsen for at bekæmpe covid-19 har også udviklet det indiske sundhedssystem, forskningssystem og den medicinske industri med ekspresfart, skriver det danske innovationscenter i Indien.

Hyldest til forstyrrelsen

Hyldest til forstyrrelsen

LEDELSE Prisen for hjemmearbejdets uforstyrrede fokus er mindre innovation og færre løbende småjusteringer af mål, strategier og processer. Coronakrisen har understreget, at en vigtig ledelsesopgave er blot at være til stede og “åben for forstyrrelse”, skriver Mads Thimmer.

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

GRØN OMSTILLING Regeringens økonomiske genstart af Danmark har indtil videre ikke formået at gribe en række grønne muligheder. Sådan lyder kritikken fra en lang række eksperter og DI, som opfordrer regeringen til at udnytte hjælpepakkernes grønne potentialer.

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

POLITIK OG VELFÆRD Som ny kommissionsformand får økonomiprofessor Nina Smith et stort ansvar for at forme fremtidens Danmark med en ny generation af reformer, så flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. I et interview med Mandag Morgen løfter hun sløret for, hvordan hun vil forberede reformerne. Det danske uddannelseslandskab kan stå over for store forandringer.

Fra dimittend til direktør

Fra dimittend til direktør

POLITIK OG VELFÆRD Den tårnhøje ledighed blandt dimittender får universitet, jobcenter og erhvervskontorer til at samarbejde om at finde job til de unge. Nu skal dimittenderne også selv tænke på jobmuligheder i små og mellemstore virksomheder – eller starte deres egen virksomhed.

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

POLITIK OG VELFÆRD Man kan få fuld løn under et kursus, men mulighederne bliver ikke brugt. Ekspert efterlyser en personlig uddannelseskonto og et farvel til et uoverskueligt system af efteruddannelser. Jysk kommune bryder fødekæde fra fravær i folkeskolen til et liv med ufaglærte job.

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

POLITIK OG VELFÆRD Over 600 drenge fra udsatte boligområder har etableret knap 70 mikrovirksomheder i samarbejde med erhvervsfolk og andre frivillige i løbet af ti år. Skoledirektør opfordrer til at skrue ned for skoler og i stedet flytte undervisning ud, hvor borgerne er, for at få flere til at tage en uddannelse. Halvdelen af hans 3.000 kursister bliver undervist andre steder end på skolen. Men incitamenterne halter.

Netværk erstatter isolation

Netværk erstatter isolation

POLITIK OG VELFÆRD Mange års en-til-en-møder mellem jobcentre og kvinder med en ikkevestlig baggrund har ikke fået kvinderne i job eller uddannelse. Nu samler jobcentret i Svendborg kvinder i ti-personersgrupper, hvor de kan støtte hinanden. De har fejret den første mønsterbryder, der har fået et arbejde.

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

POLITIK OG VELFÆRD Minksagen har givet en gedigen forskrækkelse til en regering, der har været fristet til at lede enerådigt. Når presset øges på borgerens rettigheder, skal den demokratiske legitimitet styrkes. Den balance er tippet for regeringen, mener eksperter. 

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

DIGITAL OMSTILLING Under finanskrisen faldt virksomhedernes it-investeringer, men effekten af coronakrisen er en ganske anden. Trods forventet negativt BNP på næsten fire procent i 2020 forventer danske virksomheder at investere mere end 70 milliarder kroner i it i 2020, viser en rundspørge foretaget af DI.

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

LEDELSE Bygningsstyrelsens direktør har set, hvor vigtigt et tætnet vandrør kan være for det amerikanske valg. Og så mener han, at en svensk professor burde komme på ungdomsuddannelsernes pensum.

Panikminister Frederiksen

Panikminister Frederiksen

LEDELSE Mette Frederiksen gør en dyd ud af sit politiske lederskab. Men handlekraften stiller særlige krav til både statsministeren og hendes øverste embedsfolk. Ellers ender det med panikløsninger.

Han skal sætte strøm til klimaministeren

Han skal sætte strøm til klimaministeren

LEDELSE Klimaminister Dan Jørgensen synes at køre på flade batterier. Lars Frelle-Petersen skal som ny departementschef i Klimaministeriet forsøge at give ministeren og klimadagsordenen ny energi.

John Wagner: Uerfarne ministre kan koste Danmark dyrt

John Wagner: Uerfarne ministre kan koste Danmark dyrt

POLITIK OG VELFÆRD Statsministre forsøger at udvise handlekraft, når de hyrer og fyrer ministre, men det svækker folkestyret og medfører ringere politiske løsninger, at mange ministre kun sidder i halvandet år. Tålmodighed og ’ministeruddannelse’ er vejen frem, skriver John Wagner.

Fra nørderi på Nørrebro til milliardintroduktion på børsen i New York

Fra nørderi på Nørrebro til milliardintroduktion på børsen i New York

DIGITAL OMSTILLING Unity er en softwarevirksomhed, der blev stiftet i en lejlighed på Nørrebro i 2004. I september i år blev virksomheden introduceret på børsen i New York med en markedsværdi på 164 milliarder kroner. Men det er de færreste danskere, der har hørt om Unity – endsige forstår, hvad de laver. 

Gamingteknologi er også på vej til din branche

Gamingteknologi er også på vej til din branche

DIGITAL OMSTILLING Spil har for længst overhalet filmindustrien på omsætning, og i de kommende år kan mange af de elementer, vi kender i spilverdenen, også blive en del af den måde, vi generelt omgås digital information på i hverdagen. Spillebranchen vil brede sig til langt mere end bare spil.

Vi skal tale mere om magt og underkastelse

Vi skal tale mere om magt og underkastelse

LEDELSE Vi skal forstå krænkelser og magtmisbrug i lyset af menneskets sociale natur. Derfor må vi tale åbent og bredt om, hvad magt gør ved både dem, der har magten, og deres omgivelser, skriver psykologerne Vibeke Lunding-Gregersen og Louise Dinesen.

Biden er ingen grøn mirakelmager

Biden er ingen grøn mirakelmager

GRØN OMSTILLING Kampen mod klimaforandringerne får et moralsk rygstød, hvis Biden som lovet melder amerikanerne tilbage i Parisaftalen på sin første arbejdsdag i Det Hvide Hus. USA skal være klimadiplomatisk modvægt til Kina og lægge pres på nogle af verdens nølende nationer. Men kun en tåbe frygter ikke de gule veste. 

Danske startups skal lære at tænke stort

Danske startups skal lære at tænke stort

DIGITAL OMSTILLING Der er opstået et stort og dynamisk miljø for startups i Danmark, godt hjulpet af offentlig støtte til den tidlige finansiering og hjælp med uddannelse i kunsten at være entreprenør. Men tag ikke fejl:  Det er stadig risikabelt at starte virksomhed, og det er de færreste, der får realiseret de store ambitioner.

Man skal løse et virkeligt problem

Man skal løse et virkeligt problem

DIGITAL OMSTILLING Af de fire startups, Mandag Morgen har fulgt gennem et år, var det Streamcrux, der havde de største planer – men det var også dem, der måtte give op. Teamet bag Streamcrux er for længst i gang med en ny startup. 

Det handler om, hvor stor din virksomhed kan tænkes at blive

Det handler om, hvor stor din virksomhed kan tænkes at blive

DIGITAL OMSTILLING Man kommer ikke langt i Silicon Valley, hvis ikke ambitionerne er store. Den lektie har startuppen Vertikal AI taget med hjem til Vejle. Det går stærkt med væksten – men der er langt til at være en unicorn. 

Vil hunde spille computerspil?

Vil hunde spille computerspil?

DIGITAL OMSTILLING Idéen bag Go Dogo er en af den slags, de færreste ville have tænkt at nogen kunne have brug for, men på den anden side: You never know. Man kunne faktisk godt forestille sig, at produktet fik et gennembrud. Foreløbig lader det dog vente på sig.