Indvandrere og efterkommere stryger til tops på arbejdsmarkedet

Der er sket en markant stigning i antallet af ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere, der bestrider topjob i samfundet. Ekspert kalder stigningen bemærkelsesværdig og ser øget uddannelse som den vigtigste forklaring på den positive udvikling.

Hvis du går en runde på din arbejdsplads, er der i dag markant større sandsynlighed for, at du møder en kollega med indvandrer- eller efterkommerbaggrund, end hvis du gik samme runde i 2010. I hvert fald hvis du arbejder et sted, hvor der er mange stillinger på højt niveau, som f.eks. læge, ingeniør osv.

Det viser Mandag Morgens beregninger på baggrund af tal fra Danmark Statistik om antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i højniveaustillinger. Stillinger på højt niveau er kendetegnet ved, at de forudsætter et højt færdighedsniveau opnået f.eks. gennem en længerevarende videregående uddannelse Se tekstboks om metode og inddeling under artiklen.

Flere lønmodtagere på højt niveau

Figur 1 | Forstør   Luk

Ikke-vestlige indvandrere med højniveaustillinger udgør procentuelt set en stadig større del af denne gruppes arbejdsstyrke. Samme udvikling gør sig gældende for personer med dansk oprindelse.

Note: Arbejdsstyrken opdeles af Danmarks Statistik i mange forskellige kategorier, herunder i de tre lønmodtagerniveauer. Derfor giver de adderede tal ikke 100 pct.
Kilde: Danmarks Statistik, korrigeret efter udviklingen i arbejdsstyrken.

I perioden 2010 til 2014 er der sket en stigning på 25 pct. i andelen af indvandrere med ikke-vestlig baggrund, som er lønmodtagere på højt niveau. For efterkommere er stigningen 30 pct. Til sammenligning er antallet af lønmodtagere med job på grund- eller mellemniveau med ikke-vestlig indvandrerbaggrund henholdsvis steget med 1 pct. og faldet med 2 pct. Se figur 1 og 2.

Marie Louise Schultz-Nielsen, seniorforsker ved Rockwool Fondens forskningsenhed med speciale i indvandring og integration samt arbejdsudbud og velfærd, kalder udviklingen positiv og bemærkelsesværdig.

”Det stigende antal lønmodtagere på højeste niveau, som er indvandrere og efterkommere, er meget bemærkelsesværdigt og interessant. Det er positivt for samfundet, at indvandrere og efterkommere kommer til at bidrage med højere løn og skattebetaling. På den måde er det afgørende at få flere indvandrere i gode job. Den anden del er, at det kan være afgørende for folk selv, og at det har en effekt i forhold til at være rollemodel for andre,” siger hun.

Flere ikke-vestlige indvandrere får højniveaujob

Figur 2 | Forstør   Luk

Antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande i højniveaujob er steget med 25 pct. i perioden 2010-2014. Det er en markant stigning sammenlignet med antallet af personer med grund- eller mellemniveaujob, der blot har haft henholdsvis en stigning på 1 pct. for mellemniveau og et fald på 2 pct. for grundniveau.

Note: Tallene er korrigeret for udviklingen i arbejdsstyrken.
Kilde: Danmarks Statistikbank.

Den store stigning ses dog kun i andelen af højniveauansatte, da den samlede beskæftigelse for gruppen af indvandrere i samme periode er gået ned, og der er en overrepræsentation af ikke-vestlige indvandrere uden for arbejdsstyrken i forhold til personer med dansk oprindelse.

Flere med job på højt niveau

Det ændrer dog ikke på, at der er kommet markant flere ikke-vestlige indvandrere i højniveaujob i perioden fra 2010 til 2014. Den samlede stigning er på 25 pct., men også den andel, gruppen udgør af den samlede ikke-vestlige arbejdsstyrke, er blevet forøget. I begyndelsen af 2010 udgjorde de højniveauansatte 10 pct., mens de 1. december 2014 udgjorde 13 pct. af arbejdsstyrken med ikke-vestlige aner. Det findes der flere årsager til, som afhænger af, hvilken del af gruppen ikke-vestlige indvandrere man kigger på. Se figur 3.

Der findes to grupper af indvandrere. Ifølge Danmarks Statistik dækker betegnelsen ’indvandrere’ både over personer, der har været i Danmark i et år, og over dem, der har været her næsten et helt liv. Det har betydning for, hvordan man kan forklare stigningen i andelen af indvandrere med højniveaujob.

Flere ikke-vestlige efterkommere med højniveaujob

Figur 3 | Forstør   Luk

Også efterkommere af ikke-vestlige indvandrere besætter i sti-gende grad højniveaustillinger. Fra 2010 til 2014 er der sket en stigning på 30 pct. For grund- og mellemniveaustillinger er stigningen blot hhv. 1 og 0 pct.

Note: Tallene er korrigeret for udviklingen i arbejdsstyrken.
Kilde: Danmarks Statistikbank.

Den ene gruppe består af personer, der selv er indvandret til Danmark; det kan være lægen fra Pakistan, forretningsmanden fra Kina eller softwareudvikleren fra Syrien.

Der er også sket en ændring, når det gælder, hvilke indvandrere der kommer til Danmark. Anna Piil Damm, professor på Institut for Økonomi ved AU med speciale i bl.a. indvandring og arbejdsmarked, peger på, at der kommer flere arbejdsmigranter, og at det gør en forskel, i henseende til hvilke job indvandrerne besætter.

”Der er siden 2004 sket et helt markant skifte i, hvem der får opholdstilladelse i Danmark. Det er i stigende grad indvandrere, der kommer for at tage et arbejde eller en uddannelse, frem for flygtninge, familiesammenførte osv. Det skyldes de reformer, der er lavet af den borgerlige regering, som kom til magten i 2001, og de stramme regler for opholdstilladelse, familiesammenføring etc., som de stod i spidsen for,” siger Anna Piil Damm.

Noget andet er, at den gennemsnitlige opholdstid i Danmark er steget, og det betyder ifølge Anna Piil Damm, at indvandrerne har haft længere tid til at få bedre fodfæste i Danmark.

”Man bliver bedre til sproget, jo flere år man har været her, og man kommer til at forstå arbejdsmarkedet bedre. Desværre tæller den erhvervserfaring og uddannelse, man har fra hjemlandet, ikke så meget,” pointerer hun.

Det har også været en del af regeringens reformer, at indvandrere skal lære det danske sprog, og det har medvirket til at forbedre sprogniveauet.

Den anden gruppe består af de indvandrere, der kom til Danmark sammen med deres forældre, da de var ganske små, som f.eks. efterkommere af iranere, der flygtede til Vesten efter den islamiske revolution i 1979.

”For den gruppe af indvandrere, som er kommet i en meget tidlig alder, ligger forklaringen i, at en stigende grad af dem får en uddannelse. Der kommer flere og flere unge ud, som har boet hele deres liv i Danmark og har gået i dansk skole, og det gør en forskel i forhold til job på mellem- og højniveau,” siger Marie Louise Schultz-Nielsen.

Somaliere og afghanere avancerer i hierarkiet

Figur 4 | Forstør   Luk

Ikke-vestlige indvandrere fra lande som Somalia, Afghanistan og Irak, som er en del af arbejdsstyrken, får i stigende grad højniveaujob. Stigningen for disse grupper er væsentligt højere, end hvis der sammenlignes med indvandrere fra lande som Tyskland og Norge.

Note: Tallene er korrigeret for udviklingen i arbejdsstyrken.
Kilde: Danmarks Statistikbank.

Det forklarer også, at særligt indvandrere fra ikke-vestlige lande som Somalia, Afghanistan og Irak i stigende grad får højniveaujob. For indvandrere fra Somalia er der f.eks. sket en stigning i gruppen af lønmodtagere på højt niveau på 44 pct. fra 2010 til 2014. For Irak er tallet 31 pct., mens det er 36 pct. for Afghanistan. Stigningen skyldes ifølge Marie Louise Schultz-Nielsen, at der sandsynligvis er tale om børn af indvandrere, der er kommet, da de var små, og nu træder ind på arbejdsmarkedet efter at have været i det danske uddannelsessystem. Se figur 4.

Den stigning kan indvandrere fra vores nabolande slet ikke mønstre. Hvis man kigger på lande som Tyskland og Norge, er andelen af indvandrere herfra, der får højniveaujob, kun steget med henholdsvis 15 og 10 pct. fra 2010 til 2014. Det skal dog retfærdigvis siges, at antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande i udgangspunktet er væsentligt lavere end antallet af personer fra vores nabolande, og dermed er den reelle stigning i antallet af indvandrere med højniveaujob fra de forskellige lande ikke så afvigende. Samtidig er en langt større del af indvandrerne fra vores nabolande en del af arbejdsstyrken, end det er tilfældet for indvandrere fra ikke-vestlige lande. Her er mange fortsat uden for arbejdsstyrken.

Efterkommere får højere uddannelser

Der er med tiden kommet en større og større gruppe af ikke-vestlige efterkommere, som har levet hele deres liv i Danmark. De leder også an i kampen om højniveaustillingerne. Selv om 9 ud af 10 efterkommere er under 30 år, og mange af dem dermed endnu ikke har nået en alder, hvor de kan besidde højniveaujob, er der en klar stigning. Antallet med højniveaustillinger er steget med 30 pct. fra 2010 til 2014, mens andelen af efterkommere med højniveaustillinger i arbejdsstyrken i samme periode er steget fra 10 til 12 pct. Forklaringen er det danske uddannelsessystem.

”Stigningen viser, at de efterkommere, der er her, får nogle andre typer job end hidtil. Der bliver flere, som får job på højere niveau. For efterkommerne er der nok kun én effekt – opkvalificering. Vi har set over tid, at efterkommere får bedre uddannelse, og der er flere efterkommere i dag, som har en erhvervskompetencegivende uddannelse, end der var for ti år siden. Det kan man forvente vil manifestere sig i, at der med tiden er flere, som har job på mellem- eller højniveau,” påpeger Marie Louise Schultz-Nielsen.

Særligt flere og flere unge efterkommerkvinder har taget en uddannelse. Danmarks Statistiks publikation “Indvandrere i Danmark 2016” viser, at 63 pct. af de 22-årige kvindelige efterkommere er under uddannelse. Det er næsten samme niveau som for kvinder af dansk oprindelse. For ikke-vestlige mandlige efterkommere er tallet fem procentpoint lavere end tallet for mænd af dansk oprindelse.

”Det er et miks af, at man har et skolesystem, der opfordrer de unge mennesker til at gå videre i uddannelsessystemet, og af at forældrene har set, at uddannelse er vejen frem i Danmark,” siger Marie Louise Schultz-Nielsen.

En analyse fra Rockwool Fondens forskningsenhed fra 2015 bekræfter, at uddannelsesgabet mellem efterkommere og personer med dansk oprindelse generelt indsnævres, fordi efterkommerne i stigende grad får gennemført en ungdomsuddannelse.

Generelt er stigningen i antallet af indvandrere og efterkommere med højniveaujob foregået i en tid, hvor der ellers ikke har været højkonjunktur, mens der samtidig er forsvundet stillinger på grundniveau. Det skaber en jobusikkerhed, som kan have været medvirkende til, at flere og flere får uddannelser.

”Det kan være, at de unge har søgt ind i uddannelsessystemet, fordi det har været svært at få et arbejde. Når tiderne er trange, og det er svært at komme ud og tjene penge, kan uddannelsessystemet virke mere tillokkende,” siger Marie Louise Schultz-Nielsen.

Bag om tallene

Figurerne i denne artikel bygger på data fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) hos Danmarks Statistik. Tallene er korrigeret for den samlede udvikling i arbejdsstyrken. Det vil f.eks. sige, at udviklingen i antallet af ikke-vestlige indvandrere i højniveaustillinger er renset for den generelle tilstrømning af ikke-vestlige indvandrere til den danske arbejdsstyrke. Justeringen har vi lavet for at kunne afgøre, om der er tale om en reel udvikling i andelen, som ikke bare følger den generelle arbejdsstyrkeudvikling. Tallene før 2010 er frasorteret, da man i de år brugte en anden metode til at opgøre arbejdsstyrken på.

Danmarks Statistik har følgende definitioner på de anvendte socioøkonomiske grupper:


  • Lønmodtagere på højeste niveau omfatter personer med arbejde, der forudsætter højeste færdighedsniveau, f.eks. aktuar, læge, advokat, bibliotekar, musiker og præst.

  • Lønmodtagere på det mellemste niveau omfatter personer med arbejde, der forudsætter mellemste færdighedsniveau, f.eks. laborant, programmør og fotograf.

  • Lønmodtagere på grundniveau omfatter personer med arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau, f.eks. kontorarbejde, kundeservice, håndværk og landbrugsarbejde.

Artiklen har sit udspring i et datajournalistik-kursus hos European Youth Press

Forrige artikel Løkke sætter gang i privatiseringsbølge Løkke sætter gang i privatiseringsbølge Næste artikel Fra nomadeliv til Nationalbanken Fra nomadeliv til Nationalbanken

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Mandag Morgen har bedt uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) om at komme med tre kulturanbefalinger. Han anbefaler blandt andet at tage til kirkekoncerter, og så er han hoppet med på Lykke-Per-bølgen.

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

På universitetet oplever professor Nina Smith studerende, særligt piger, der bryder grædende sammen, når de får en ’forkert’ karakter. Kvinder vil være perfekte både ude og hjemme, og det kan man ikke, siger hun. Og hun taler af erfaring.

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskere mener at have fundet formlen for uærlighed. Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.