Intelligent optag skal supplere SU-reformen

Hvorfor bruger erhvervslivet masser af ressourcer på rekruttering af de rigtige medarbejdere? – Fordi det betaler sig. Det skal uddannelsessystemet lære af.

De unge i Danmark bliver for sent færdige med deres uddannelser. De kommer for sent i gang, de udsætter deres studier, de dropper ud og shopper rundt mellem forskellige uddannelser.

Det vil regeringen nu gøre noget ved. Derfor har den lanceret et nyt udspil til en reform af SU’en, hvor det især er besparelser, der står som den drivende motor i jagten på et bedre og mere effektivt uddannelsessystem. Udspillet har mildt sagt sat sindene i kog rundt omkring i det ganske land, men har vi fået alle perspektiverne med?

SU-reformen kan man enten være for eller imod, men det er ikke nok at se den som en enestående løsning, der alene kan skabe et sundere uddannelsessystem. Reformen er kun ét af mange aspekter, der skal i spil, hvis vi vil finde holdbare løsninger, der styrker både de studerende og uddannelserne.

Vi står med en klassisk hovedbrudsligning her: mere kvalitet og bedre resultater for færre penge. Derfor er vi nødt til at turde tænke i nye baner.

Rekruttering som i erhvervslivet

Når de unge søger ind på en videregående uddannelse, sker det for de flestes vedkommende ved at sende et karakterark af sted og så afvente, om man ’klarede snittet’. Det er en enkel og på mange måder overskuelig proces både for de studerende og uddannelsesinstitutionerne.

Men er det nok for begge parter til at danne sig et billede af, om deres samarbejde vil bære frugt? Hvis vi forestiller os, at den studerende var jobsøgende, og uddannelsesinstitutionen en potentiel arbejdsgiver, ser situationen ganske anderledes ud. Ingen arbejdsgiver ville ansætte en ny medarbejder alene på baggrund af et karakterark.

[quote align="left" author=""]Der er med andre ord helt andre krav ude på det professionelle arbejdsmarked. Hvorfor? Svaret er ganske ligetil: Fordi det bedst betaler sig – for alle parter.[/quote]

Holder vi os til den mest traditionelle vej for de fleste jobsøgende, kræver det som minimum, at man sender en skriftlig ansøgning, der viser, at man har brugt tid og energi på at sætte sig ind i en virksomhed og dens virke. Herefter er der op til flere runder af jobsamtaler med forskellige prøver og udfordringer.

Ligesom den jobsøgende investerer arbejdsgiveren også de nødvendige ressourcer for at sikre sig den rette medarbejder. Man gør sig grundige overvejelser om, hvilke kompetencer der er brug for. Man involverer flere folk fra virksomheden i ansættelsesprocessen, og man læser og diskuterer ansøgninger og bruger tid både før, under og efter jobsamtalerne til at sikre, at man er tilfreds med forløbet og enige om beslutningerne.

Der er med andre ord helt andre krav ude på det professionelle arbejdsmarked. Hvorfor? Svaret er ganske ligetil: Fordi det bedst betaler sig – for alle parter.

På dette område kunne vi med fordel indrette uddannelserne mere ligesom arbejdsmarkedet. Ingen har interesse i, at en studerende kommer ind på det forkerte studie. Og de fleste er også nogenlunde enige om, at valg af studie er et afgørende og helt centralt punkt i et menneskes liv. Derfor skal det tages alvorligt. Så lad os da kigge på de gode eksempler, vi kender fra erhvervslivet.

Naturligvis har karakterer en større vægt i uddannelsessystemet end i arbejdslivet, da det er den skala, de studerendes præstationer måles på. Men det betyder ikke, at man behøver ignorere andre faktorer. Karaktererne er vigtige, men dog kun ét element blandt kompetencer, viden, udfordringer, krav, behov m.m., som et menneske besidder. Og alle disse spiller ind, når man er på studiet.

En værdifuld investering

Som rektor hos Kaospiloterne har jeg selv førstehåndserfaring med hele ansøgningsprocessen. Vi har ladet os inspirere af bl.a. erhvervslivet og udviklet vores egen tilgang til at sikre de bedste vilkår for skolen og de studerende.

Følg Christer Windeløv-Lidzélius

Modtag en automatisk e-mail, hver gang Christer Windeløv-Lidzélius skriver nye indlæg på MM Blog.

Log på mm.dk med din mail og adgangskode, og klik på "Rediger profil" for at vælge, hvem du vil følge. Du kan også abonnere på udvalgte dagsordener og modtage en mail, hver gang Mandag Morgen publicerer nyt indhold på dine interesseområder.

Opret en gratis profil til mm.dk

Ansøgerne bliver udfordret med en række spørgsmål af både personlig og professionel karakter. Dertil kommer en åben opgave, som de selv skal definere løsningen på. Det stiller fra starten nogle krav til os, når vi skal definere opgaven, og nogle krav til de studerende, som skal finde et bud på en løsning. Gennem denne øvelse får alle indblik i, hvordan et kommende samarbejde vil se ud. Herudover afholder vi også en workshop for udvalgte ansøgere, hvor de over flere dage testes i forhold til os, hinanden og hele miljøet omkring uddannelsen.

Denne ansøgningsproces kræver en stor indsats både fra de studerende og skolen. Men det er en værdifuld investering, fordi udgangspunktet for vores samarbejde bliver så meget stærkere. Der er aldrig nogen garantier, men det, at vi har mødt hinanden, arbejdet sammen, stået ansigt til ansigt og drukket en kop kaffe sammen, gør en kæmpeforskel. Det er ikke kun skolen, der har fundet de rigtige kandidater. Det er i lige så høj grad de kommende studerende, der har truffet et velbegrundet valg om deres uddannelse.

Vores tilgang er selvfølgelig ikke en standardløsning, der passer til alle. Men jeg er sikker på, at der er andre studier, som også har stor interesse i at udvikle nye og bedre måder at møde de studerende på, herunder i selve optagelsesproceduren.

En reform af SU’en er måske én af de knapper, der skal drejes på, for at få flere til at arbejde mere målrettet (læs: mindske omkostningsniveauet), men vi er nødt til at angribe udfordringen med en lang række af initiativer, hvis vi skal sikre et godt, sundt og effektivt uddannelsessystem fremover.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu