Intelligent optag skal supplere SU-reformen

Hvorfor bruger erhvervslivet masser af ressourcer på rekruttering af de rigtige medarbejdere? – Fordi det betaler sig. Det skal uddannelsessystemet lære af.

De unge i Danmark bliver for sent færdige med deres uddannelser. De kommer for sent i gang, de udsætter deres studier, de dropper ud og shopper rundt mellem forskellige uddannelser.

Det vil regeringen nu gøre noget ved. Derfor har den lanceret et nyt udspil til en reform af SU’en, hvor det især er besparelser, der står som den drivende motor i jagten på et bedre og mere effektivt uddannelsessystem. Udspillet har mildt sagt sat sindene i kog rundt omkring i det ganske land, men har vi fået alle perspektiverne med?

SU-reformen kan man enten være for eller imod, men det er ikke nok at se den som en enestående løsning, der alene kan skabe et sundere uddannelsessystem. Reformen er kun ét af mange aspekter, der skal i spil, hvis vi vil finde holdbare løsninger, der styrker både de studerende og uddannelserne.

Vi står med en klassisk hovedbrudsligning her: mere kvalitet og bedre resultater for færre penge. Derfor er vi nødt til at turde tænke i nye baner.

Rekruttering som i erhvervslivet

Når de unge søger ind på en videregående uddannelse, sker det for de flestes vedkommende ved at sende et karakterark af sted og så afvente, om man ’klarede snittet’. Det er en enkel og på mange måder overskuelig proces både for de studerende og uddannelsesinstitutionerne.

Men er det nok for begge parter til at danne sig et billede af, om deres samarbejde vil bære frugt? Hvis vi forestiller os, at den studerende var jobsøgende, og uddannelsesinstitutionen en potentiel arbejdsgiver, ser situationen ganske anderledes ud. Ingen arbejdsgiver ville ansætte en ny medarbejder alene på baggrund af et karakterark.

[quote align="left" author=""]Der er med andre ord helt andre krav ude på det professionelle arbejdsmarked. Hvorfor? Svaret er ganske ligetil: Fordi det bedst betaler sig – for alle parter.[/quote]

Holder vi os til den mest traditionelle vej for de fleste jobsøgende, kræver det som minimum, at man sender en skriftlig ansøgning, der viser, at man har brugt tid og energi på at sætte sig ind i en virksomhed og dens virke. Herefter er der op til flere runder af jobsamtaler med forskellige prøver og udfordringer.

Ligesom den jobsøgende investerer arbejdsgiveren også de nødvendige ressourcer for at sikre sig den rette medarbejder. Man gør sig grundige overvejelser om, hvilke kompetencer der er brug for. Man involverer flere folk fra virksomheden i ansættelsesprocessen, og man læser og diskuterer ansøgninger og bruger tid både før, under og efter jobsamtalerne til at sikre, at man er tilfreds med forløbet og enige om beslutningerne.

Der er med andre ord helt andre krav ude på det professionelle arbejdsmarked. Hvorfor? Svaret er ganske ligetil: Fordi det bedst betaler sig – for alle parter.

På dette område kunne vi med fordel indrette uddannelserne mere ligesom arbejdsmarkedet. Ingen har interesse i, at en studerende kommer ind på det forkerte studie. Og de fleste er også nogenlunde enige om, at valg af studie er et afgørende og helt centralt punkt i et menneskes liv. Derfor skal det tages alvorligt. Så lad os da kigge på de gode eksempler, vi kender fra erhvervslivet.

Naturligvis har karakterer en større vægt i uddannelsessystemet end i arbejdslivet, da det er den skala, de studerendes præstationer måles på. Men det betyder ikke, at man behøver ignorere andre faktorer. Karaktererne er vigtige, men dog kun ét element blandt kompetencer, viden, udfordringer, krav, behov m.m., som et menneske besidder. Og alle disse spiller ind, når man er på studiet.

En værdifuld investering

Som rektor hos Kaospiloterne har jeg selv førstehåndserfaring med hele ansøgningsprocessen. Vi har ladet os inspirere af bl.a. erhvervslivet og udviklet vores egen tilgang til at sikre de bedste vilkår for skolen og de studerende.

Følg Christer Windeløv-Lidzélius

Ansøgerne bliver udfordret med en række spørgsmål af både personlig og professionel karakter. Dertil kommer en åben opgave, som de selv skal definere løsningen på. Det stiller fra starten nogle krav til os, når vi skal definere opgaven, og nogle krav til de studerende, som skal finde et bud på en løsning. Gennem denne øvelse får alle indblik i, hvordan et kommende samarbejde vil se ud. Herudover afholder vi også en workshop for udvalgte ansøgere, hvor de over flere dage testes i forhold til os, hinanden og hele miljøet omkring uddannelsen.

Denne ansøgningsproces kræver en stor indsats både fra de studerende og skolen. Men det er en værdifuld investering, fordi udgangspunktet for vores samarbejde bliver så meget stærkere. Der er aldrig nogen garantier, men det, at vi har mødt hinanden, arbejdet sammen, stået ansigt til ansigt og drukket en kop kaffe sammen, gør en kæmpeforskel. Det er ikke kun skolen, der har fundet de rigtige kandidater. Det er i lige så høj grad de kommende studerende, der har truffet et velbegrundet valg om deres uddannelse.

Vores tilgang er selvfølgelig ikke en standardløsning, der passer til alle. Men jeg er sikker på, at der er andre studier, som også har stor interesse i at udvikle nye og bedre måder at møde de studerende på, herunder i selve optagelsesproceduren.

En reform af SU’en er måske én af de knapper, der skal drejes på, for at få flere til at arbejde mere målrettet (læs: mindske omkostningsniveauet), men vi er nødt til at angribe udfordringen med en lang række af initiativer, hvis vi skal sikre et godt, sundt og effektivt uddannelsessystem fremover.

Forrige artikel Mangel på lederskab udfordrer dansk konkurrenceevne Næste artikel Lokalpolitik skal ud af reservatet
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.