Intelligent optag skal supplere SU-reformen

Hvorfor bruger erhvervslivet masser af ressourcer på rekruttering af de rigtige medarbejdere? – Fordi det betaler sig. Det skal uddannelsessystemet lære af.

De unge i Danmark bliver for sent færdige med deres uddannelser. De kommer for sent i gang, de udsætter deres studier, de dropper ud og shopper rundt mellem forskellige uddannelser.

Det vil regeringen nu gøre noget ved. Derfor har den lanceret et nyt udspil til en reform af SU’en, hvor det især er besparelser, der står som den drivende motor i jagten på et bedre og mere effektivt uddannelsessystem. Udspillet har mildt sagt sat sindene i kog rundt omkring i det ganske land, men har vi fået alle perspektiverne med?

SU-reformen kan man enten være for eller imod, men det er ikke nok at se den som en enestående løsning, der alene kan skabe et sundere uddannelsessystem. Reformen er kun ét af mange aspekter, der skal i spil, hvis vi vil finde holdbare løsninger, der styrker både de studerende og uddannelserne.

Vi står med en klassisk hovedbrudsligning her: mere kvalitet og bedre resultater for færre penge. Derfor er vi nødt til at turde tænke i nye baner.

Rekruttering som i erhvervslivet

Når de unge søger ind på en videregående uddannelse, sker det for de flestes vedkommende ved at sende et karakterark af sted og så afvente, om man ’klarede snittet’. Det er en enkel og på mange måder overskuelig proces både for de studerende og uddannelsesinstitutionerne.

Men er det nok for begge parter til at danne sig et billede af, om deres samarbejde vil bære frugt? Hvis vi forestiller os, at den studerende var jobsøgende, og uddannelsesinstitutionen en potentiel arbejdsgiver, ser situationen ganske anderledes ud. Ingen arbejdsgiver ville ansætte en ny medarbejder alene på baggrund af et karakterark.

[quote align="left" author=""]Der er med andre ord helt andre krav ude på det professionelle arbejdsmarked. Hvorfor? Svaret er ganske ligetil: Fordi det bedst betaler sig – for alle parter.[/quote]

Holder vi os til den mest traditionelle vej for de fleste jobsøgende, kræver det som minimum, at man sender en skriftlig ansøgning, der viser, at man har brugt tid og energi på at sætte sig ind i en virksomhed og dens virke. Herefter er der op til flere runder af jobsamtaler med forskellige prøver og udfordringer.

Ligesom den jobsøgende investerer arbejdsgiveren også de nødvendige ressourcer for at sikre sig den rette medarbejder. Man gør sig grundige overvejelser om, hvilke kompetencer der er brug for. Man involverer flere folk fra virksomheden i ansættelsesprocessen, og man læser og diskuterer ansøgninger og bruger tid både før, under og efter jobsamtalerne til at sikre, at man er tilfreds med forløbet og enige om beslutningerne.

Der er med andre ord helt andre krav ude på det professionelle arbejdsmarked. Hvorfor? Svaret er ganske ligetil: Fordi det bedst betaler sig – for alle parter.

På dette område kunne vi med fordel indrette uddannelserne mere ligesom arbejdsmarkedet. Ingen har interesse i, at en studerende kommer ind på det forkerte studie. Og de fleste er også nogenlunde enige om, at valg af studie er et afgørende og helt centralt punkt i et menneskes liv. Derfor skal det tages alvorligt. Så lad os da kigge på de gode eksempler, vi kender fra erhvervslivet.

Naturligvis har karakterer en større vægt i uddannelsessystemet end i arbejdslivet, da det er den skala, de studerendes præstationer måles på. Men det betyder ikke, at man behøver ignorere andre faktorer. Karaktererne er vigtige, men dog kun ét element blandt kompetencer, viden, udfordringer, krav, behov m.m., som et menneske besidder. Og alle disse spiller ind, når man er på studiet.

En værdifuld investering

Som rektor hos Kaospiloterne har jeg selv førstehåndserfaring med hele ansøgningsprocessen. Vi har ladet os inspirere af bl.a. erhvervslivet og udviklet vores egen tilgang til at sikre de bedste vilkår for skolen og de studerende.

Følg Christer Windeløv-Lidzélius

Ansøgerne bliver udfordret med en række spørgsmål af både personlig og professionel karakter. Dertil kommer en åben opgave, som de selv skal definere løsningen på. Det stiller fra starten nogle krav til os, når vi skal definere opgaven, og nogle krav til de studerende, som skal finde et bud på en løsning. Gennem denne øvelse får alle indblik i, hvordan et kommende samarbejde vil se ud. Herudover afholder vi også en workshop for udvalgte ansøgere, hvor de over flere dage testes i forhold til os, hinanden og hele miljøet omkring uddannelsen.

Denne ansøgningsproces kræver en stor indsats både fra de studerende og skolen. Men det er en værdifuld investering, fordi udgangspunktet for vores samarbejde bliver så meget stærkere. Der er aldrig nogen garantier, men det, at vi har mødt hinanden, arbejdet sammen, stået ansigt til ansigt og drukket en kop kaffe sammen, gør en kæmpeforskel. Det er ikke kun skolen, der har fundet de rigtige kandidater. Det er i lige så høj grad de kommende studerende, der har truffet et velbegrundet valg om deres uddannelse.

Vores tilgang er selvfølgelig ikke en standardløsning, der passer til alle. Men jeg er sikker på, at der er andre studier, som også har stor interesse i at udvikle nye og bedre måder at møde de studerende på, herunder i selve optagelsesproceduren.

En reform af SU’en er måske én af de knapper, der skal drejes på, for at få flere til at arbejde mere målrettet (læs: mindske omkostningsniveauet), men vi er nødt til at angribe udfordringen med en lang række af initiativer, hvis vi skal sikre et godt, sundt og effektivt uddannelsessystem fremover.

Forrige artikel Mangel på lederskab udfordrer dansk konkurrenceevne Næste artikel Lokalpolitik skal ud af reservatet

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Her er reformens 6 hovedspor

Her er reformens 6 hovedspor

Sophie Løhde har valgt at splitte sin sammenhængsreform op i seks spor. Punkt for punkt har hun forhandlet aftaler på plads uden mediernes store opmærksomhed. Mandag Morgens gennemgang viser, at innovationsministeren kan sætte kryds ved alle seks reformspor. Her kommer de ét for ét.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Regeringen freder alle de eksisterende sygehuse. Hverken de 21 akutsyge eller nogen af landets mindre sygehuse bliver lukket med den nye sundhedsreform, garanterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby. ”En hullet garanti,” siger Socialdemokratiets Astrid Krag.

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Den ene tror på, at dialog kan gøre Exxon og Shell grønnere. Den anden mener, at man bør sælge sine aktier i olieselskaberne. To danske pensionsdirektører forvalter milliarder af pensionskroner, men de er langtfra enige om, hvordan man bedst hjælper klimaet, når medlemmernes opsparinger skal investeres.

Nu rykker danskerne sammen om EU

Nu rykker danskerne sammen om EU

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Mette Frederiksen fremstår som en langt mere forbeholden europæer end forgængeren Helle Thorning-Schmidt. Når det gælder skat og klima, kan hun sagtens arbejde sammen med andre socialdemokrater i EU. Når det gælder udlændingepolitikken, hører hun hjemme i den konservative lejr i EU.

EU er vigtigt for Løkke

EU er vigtigt for Løkke

Lars Løkke Rasmussen går til EP-valget på en langt mere EU-positiv dagsorden og retorik, end man har hørt fra ham i flere år. Venstre vil styrke EU's skatte- og klimapolitik. Løkke kan drage nytte af et sent folketingsvalg til at sikre sig et EU-job, selvom han skulle tabe statsministerposten.

Norden er ved at blive en europæisk magtfaktor

Norden er ved at blive en europæisk magtfaktor

Norden er ved at udvikle sig til en betydelig regional aktør i Europa. Putin-Brexit-Trump-bølgen har givet ny energi til det nordiske samarbejde, der udvikler sig hastigt inden for sikkerhedspolitik, energi og digital erhvervsudvikling.