Intelligent optag skal supplere SU-reformen

Hvorfor bruger erhvervslivet masser af ressourcer på rekruttering af de rigtige medarbejdere? – Fordi det betaler sig. Det skal uddannelsessystemet lære af.

De unge i Danmark bliver for sent færdige med deres uddannelser. De kommer for sent i gang, de udsætter deres studier, de dropper ud og shopper rundt mellem forskellige uddannelser.

Det vil regeringen nu gøre noget ved. Derfor har den lanceret et nyt udspil til en reform af SU’en, hvor det især er besparelser, der står som den drivende motor i jagten på et bedre og mere effektivt uddannelsessystem. Udspillet har mildt sagt sat sindene i kog rundt omkring i det ganske land, men har vi fået alle perspektiverne med?

SU-reformen kan man enten være for eller imod, men det er ikke nok at se den som en enestående løsning, der alene kan skabe et sundere uddannelsessystem. Reformen er kun ét af mange aspekter, der skal i spil, hvis vi vil finde holdbare løsninger, der styrker både de studerende og uddannelserne.

Vi står med en klassisk hovedbrudsligning her: mere kvalitet og bedre resultater for færre penge. Derfor er vi nødt til at turde tænke i nye baner.

Rekruttering som i erhvervslivet

Når de unge søger ind på en videregående uddannelse, sker det for de flestes vedkommende ved at sende et karakterark af sted og så afvente, om man ’klarede snittet’. Det er en enkel og på mange måder overskuelig proces både for de studerende og uddannelsesinstitutionerne.

Men er det nok for begge parter til at danne sig et billede af, om deres samarbejde vil bære frugt? Hvis vi forestiller os, at den studerende var jobsøgende, og uddannelsesinstitutionen en potentiel arbejdsgiver, ser situationen ganske anderledes ud. Ingen arbejdsgiver ville ansætte en ny medarbejder alene på baggrund af et karakterark.

[quote align="left" author=""]Der er med andre ord helt andre krav ude på det professionelle arbejdsmarked. Hvorfor? Svaret er ganske ligetil: Fordi det bedst betaler sig – for alle parter.[/quote]

Holder vi os til den mest traditionelle vej for de fleste jobsøgende, kræver det som minimum, at man sender en skriftlig ansøgning, der viser, at man har brugt tid og energi på at sætte sig ind i en virksomhed og dens virke. Herefter er der op til flere runder af jobsamtaler med forskellige prøver og udfordringer.

Ligesom den jobsøgende investerer arbejdsgiveren også de nødvendige ressourcer for at sikre sig den rette medarbejder. Man gør sig grundige overvejelser om, hvilke kompetencer der er brug for. Man involverer flere folk fra virksomheden i ansættelsesprocessen, og man læser og diskuterer ansøgninger og bruger tid både før, under og efter jobsamtalerne til at sikre, at man er tilfreds med forløbet og enige om beslutningerne.

Der er med andre ord helt andre krav ude på det professionelle arbejdsmarked. Hvorfor? Svaret er ganske ligetil: Fordi det bedst betaler sig – for alle parter.

På dette område kunne vi med fordel indrette uddannelserne mere ligesom arbejdsmarkedet. Ingen har interesse i, at en studerende kommer ind på det forkerte studie. Og de fleste er også nogenlunde enige om, at valg af studie er et afgørende og helt centralt punkt i et menneskes liv. Derfor skal det tages alvorligt. Så lad os da kigge på de gode eksempler, vi kender fra erhvervslivet.

Naturligvis har karakterer en større vægt i uddannelsessystemet end i arbejdslivet, da det er den skala, de studerendes præstationer måles på. Men det betyder ikke, at man behøver ignorere andre faktorer. Karaktererne er vigtige, men dog kun ét element blandt kompetencer, viden, udfordringer, krav, behov m.m., som et menneske besidder. Og alle disse spiller ind, når man er på studiet.

En værdifuld investering

Som rektor hos Kaospiloterne har jeg selv førstehåndserfaring med hele ansøgningsprocessen. Vi har ladet os inspirere af bl.a. erhvervslivet og udviklet vores egen tilgang til at sikre de bedste vilkår for skolen og de studerende.

Følg Christer Windeløv-Lidzélius

Ansøgerne bliver udfordret med en række spørgsmål af både personlig og professionel karakter. Dertil kommer en åben opgave, som de selv skal definere løsningen på. Det stiller fra starten nogle krav til os, når vi skal definere opgaven, og nogle krav til de studerende, som skal finde et bud på en løsning. Gennem denne øvelse får alle indblik i, hvordan et kommende samarbejde vil se ud. Herudover afholder vi også en workshop for udvalgte ansøgere, hvor de over flere dage testes i forhold til os, hinanden og hele miljøet omkring uddannelsen.

Denne ansøgningsproces kræver en stor indsats både fra de studerende og skolen. Men det er en værdifuld investering, fordi udgangspunktet for vores samarbejde bliver så meget stærkere. Der er aldrig nogen garantier, men det, at vi har mødt hinanden, arbejdet sammen, stået ansigt til ansigt og drukket en kop kaffe sammen, gør en kæmpeforskel. Det er ikke kun skolen, der har fundet de rigtige kandidater. Det er i lige så høj grad de kommende studerende, der har truffet et velbegrundet valg om deres uddannelse.

Vores tilgang er selvfølgelig ikke en standardløsning, der passer til alle. Men jeg er sikker på, at der er andre studier, som også har stor interesse i at udvikle nye og bedre måder at møde de studerende på, herunder i selve optagelsesproceduren.

En reform af SU’en er måske én af de knapper, der skal drejes på, for at få flere til at arbejde mere målrettet (læs: mindske omkostningsniveauet), men vi er nødt til at angribe udfordringen med en lang række af initiativer, hvis vi skal sikre et godt, sundt og effektivt uddannelsessystem fremover.

Forrige artikel Mangel på lederskab udfordrer dansk konkurrenceevne Næste artikel Lokalpolitik skal ud af reservatet

Den lange rejse mod eksponentiel vækst

Den lange rejse mod eksponentiel vækst

Rent vand ligger højt på listen over klodens største udfordringer; klimaforandringer, forurening og et voksende forbrug vil presse forsyningerne alvorligt i de kommende år. Danske Aquaporin har udviklet et filter til afsaltning og rensning af vand, der er ekstremt effektivt. Nu handler det om at få produktionen op i den helt store globale skala.

Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft

Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft

KOMMENTAR: Bæredygtighed har fået en fremtrædende plads i Sydkoreas planer for fremtiden. ’Green New Deal’-strategien, der blev vedtaget i juli, skal gøre landet til den første CO2-neutrale nation i 2050 – og midlerne til at nå det er store investeringer indenfor bæredygtig energi, innovation og teknologi.

Hvad betyder det at være en modig leder?

Hvad betyder det at være en modig leder?

LEDELSE Mod er ikke en dyd i sig selv. Det er noget, vi kun kan vurdere værdien af, når det sættes i kontekst af en konkret udfordring. Blandt ledere antager modet typisk to forskellige former: mod til at udvise sårbarhed og mod til at tage autoriteten på sig, skriver erhvervspsykolog Lotte Lüscher.

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

LEDELSE I integrations- og udlændingedebatten får mennesker hurtigt prædikater som ’varmt hjerte’ eller ’følelseskold’. For ministre gælder oftest det sidste, således også for Rikke Hvilshøj, der blev kendt som isdronningen. Selv mener hun, at hun havde masser af empati med sig i jobbet, men balancen mellem empati og regler er vanskelig at formidle og ender hurtigt som to tungers tale.

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.