Israel: Massevaccinationer og masseinvesteringer

KOMMENTAR Israel har forbløffet verden med den hæsblæsende udrulning af sit covid-vaccinationsprogram. Men der en anden bevægelse i gang i Israel, der er lige så imponerende: de israelske startups’ evne til at tiltrække massive investeringer og dermed gøre den globale økonomiske pessimisme til skamme. Det skriver Innovation Center Denmark i Tel Aviv.

Tel Aviv er centrum for Israels forbløffende stærke startup kultur
Tel Aviv er centrum for Israels forbløffende stærke startup kultur

Globale kriser, som den verden står i nu, er en udfordring for alle virksomheder og især startups. Usikkerhed og forstyrrelser gør det sværere at holde salget stabilt, sværere at tiltrække investeringer og vanskeligere at bevare fremdriften i innovation. Det øger risikoen for fiasko, ikke mindst for nystartede virksomheder.

Om end det nærmest strider imod de naturlove, vi normalt orienterer os efter, formåede israelske tech-virksomheder at tiltrække 16 milliarder US dollars i udenlandske investeringer alene i første halvår af 2020 (opgørelsen for andet halvår lader vente på sig).

De udenlandske investeringer fortsatte i en periode, hvor den globale corona-krise tog til i styrke for hver dag – faktisk voksede de voldsomt. Til sammenligning tiltrak israelske virksomheder 19 milliarder US dollars i hele 2019.

Hvad er den israelske startup-mirakelkur? Hvis vi tager et blik nogle årtier tilbage, ser vi, at det israelske startup-miljø vokser og ekspanderer, uanset om det er dotcom-crash i 2000, den finansielle krise i 2008, oliekrisen i 2014 eller mere lokale kriser som den anden Gaza-krig i 2014.

En populær forklaring er, at israelske iværksættere lærer at håndtere kriser og operere under meget høj stress i løbet af deres værnepligt, som er tre år for mænd og to år for kvinder.

Fra det danske innovationscenter kan vi se, at nøglen til at modstå kriser er noget mere sammensat end det. Men formlen kan sammenfattes ret simpelt: Det handler om god forretningsudvikling.

På innovationscenteret har vi igangsat en undersøgelse af, hvad israelerne rent faktisk gør.

Vi kan se, at succesen blandt andet bunder i, at israelske startups gennemgående har et klart internationalt perspektiv og ambitioner om internationalisering, et ekstremt ekspansionistisk kommercielt tankesæt fra første dag.

Og så er der typisk stor kreativitet i forhold til at turde gentænke sin virksomheds innovation, når krisen melder sig.

Vi kan også se en række andre elementer går igen i den måde, israelske startups håndterer krisens udfordringer:

  • Lad os starte med det helt banale. At have et solidt produkt er afgørende. Kernen i din forretning skal være et produkt, der er relevant på trods af tiden: krise eller ej. Det kræver et globalt produkt, som brugerne elsker og ikke vil give afkald på. 
  • Rammer krisen, så skærp fokus på kundens nye behov igennem dataindsamling. Faktisk er opbygning af relationer med kunderne i krisetider særligt vigtigt, da det er her, man kan skabe kundetillid og vise sit produkts eller sin tjenestes værdi. Det forudsætter nøjagtig indsamling af data for at forstå kundens ændrede behov og adfærd under krisen og derved tilpasse sin startup de nye globale vilkår. Det kræver, at man har forståelse for de forskellige effekter, den globale krise har lokalt, og hvordan effekterne påvirker kunder forskelligt fra marked til marked. 
  • Et fleksibelt mindset spiller en stor rolle for startups’ modstandsdygtighed over for kriser. I forhold til mere erfarne virksomheder har nye iværksættere ofte den fordel, at de har friere rammer til at tænke ud af kassen og hurtigt udvikle nye løsninger med udgangspunkt i akutte behov spundet af krisen.
    Derfor skal du ikke låse dig fast men altid se din service eller dit produkt som et skridt på en vej, der kan føre til mange uforudsete steder og give mulighed for at skifte prioriteter baseret på efterspørgsel.
  • Fleksible prissætninger i krisetider letter kundens beslutning om at prøve, beholde eller forlade produktet.

  • Hold omkostninger nede og gå netop nu efter de store investeringer. I krisetider er omkostningsbesparelser vigtige, da de sparede midler øger sandsynligheden for at ride stormen af.
    Men man skal spare de rigtige steder. Skær kun i fedtet – ikke i musklen. Det vil sige, at udviklingsaktiviteterne skal fastholdes, ja faktisk intensiveres. Det kræver ofte investeringer. Efter at have tilpasset sine omkostninger til krisens udfordringer, skal man derfor gå efter de store investeringer. Krisen skal bruges som afsæt til bidsk at gå efter store internationale investeringer. Der kommer aldrig et bedre tidspunkt. 
  • Sløs aldrig, når det kommer til netværksopbygning, hverken når det gælder potentielle globale strategiske samarbejdspartnere som multinationals, myndigheder, universiteter og lignende, eller når det kommer til konkurrenter. Krisen kunne være anledning til at finde en modus for nyt samarbejde og en ny rollefordeling på markedet.

Alt i alt er de ovennævnte elementer et mindset, som danske startups og virksomheder med stor fordel kan lære af.

Fra Innovationscenterets side har vi derfor startet et nyt projekt, der skal ruste de danske iværksættere til at kunne modstå kriser ved at inspirere dem til at turde tænke og agere mere ”israelsk”. Sammen med Industriens Fond har ICDK i Tel Aviv søsat et nyt projekt, som skal bringe israelske overlevelsesmetoder ind i danske startups og det danske startup-miljø.

Vi har udviklet en ”survival toolbox” med best practice-startup-metoder, der giver nystartede virksomheder bedre kompetencer til at modstå globale kriser. Du kan læse mere om projektet og metoderne her.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu