BLOG: Junk news og fake news i den franske valgkamp

Hære af internettrolde står bag spredningen af falske nyheder op til det franske præsidentvalg. Nye rapporter sætter mål på styrkeforholdet mellem traditionelle medier og alternative medier.

Af Pierre Collignon

Pierre Collignon, tidligere chefredaktør på Jyllands-Posten, indleder i august et fellowship på Center for Journalistik, Syddansk Universitet, hvor han skal undersøge, hvordan fake news og stærkt holdningsprægede medier påvirker nyhedsbilledet. Han vil løbende skrive om nogle af sine resultater på denne blog på TjekDet.

Nogle scener på en lukningstruet fabrik i Nordfrankrig kommer til at stå tilbage som et stærkt symbol på den franske præsidentvalgkamp 2017.

De viser en kamp om tv-billeder, spin og ideer mellem to væsensforskellige kandidater, som er kommet videre til valgets anden runde – og et eksempel på, hvordan falske oplysninger aktivt bruges i moderne fransk politik.

Tre dage efter første valgrunde havde centrumkandidaten Emmanuel Macron meldt sin ankomst til Whirlpool-fabrikken i Amiens, som står til at lukke, fordi ejeren vil flytte produktionen til Polen. Et perfekt eksempel på den strid om EU og globalisering, som nationalisten Marine Le Pen håber at gøre til valgkampens vigtigste tema. Hun ændrede derfor sine planer for dagen og skyndte sig til Amiens for at stille op til selfies med de strejkende Whirlpool-arbejdere et par timer før Macrons ankomst.

Le Pen lovede at holde fabrikken åben; enten ved at nationalisere den eller ved at straffe dens amerikanske ejer med en særtold, hvis produktionen flyttes ud af Frankrig. Senere havde Macron noget sværere ved at trænge igennem med sine budskaber, da han afviste, at protektionisme og statslig overtagelse af produktionsapparatet kan redde fransk økonomi. Det er ikke udsædvanligt, at franske politikere mødes med vrede tilråb, når de konfronterer strejkende, men her fik besøget et ekstra krydderi af falskhed.

”Vil du overhovedet give hånd til os?” spurgte en af de strejkende i tumulten omkring Macron, og en anden råbte: ”Det kan godt være, at vi er arbejdere, men vi har ikke beskidte hænder!”

Sådan blev det ved hele Macrons besøg igennem.

Det er svært at afgøre, hvad de strejkende fabriksarbejdere faktisk tror på, men på franske sociale medier er den elitære Macron længe blevet fremstillet som så frastødt af fattige mennesker, at han må vaske hænder, når han har hilst på dem.

Satire blev til ’fakta’

Det startede i juni sidste år som en vittighed på det satiriske site, Le Gorafi, men nyhedssatiren blev videreudviklet af aktivister på både højre- og venstrefløjen. Efter en tv-reportage om Macron i november kunne man visualisere løgnen ved at tage et klip, hvor kandidaten sætter sig i en bil og tørrer hænderne af i en vådserviet. Det skete i virkeligheden efter, at Macron havde været ude og fiske og bl.a. havde håndteret en levende ål, men i den digitale propaganda udelades den forklaring, mens man i stedet påstår, at vi ser en politiker vaske hænder efter at have hilst på arbejdere. Som fx i dette tweet:


Hvad der længe blot levede som støj på sociale medier, endte med at blive en del af det virkelige møde mellem en politiker og nogle vælgere, og scenerne førte til et helt batteri af faktatjek. Hele ti gange er påstanden om Macrons håndvask blevet tilbagevist af etablerede medier, fremgår det af det franske faktatjek-samarbejde, Cross Check.

På den måde er historien også sigende for, hvordan medierne i Frankrig forsøger at bekæmpe fake news; her også med støtte fra Facebook og Google.

Især Macron har været under angreb

Det er endnu for tidligt at konkludere, hvor effektivt Cross Check-samarbejdet virker. Flere undersøgelser har vist, at faktatjek ofte rammer målgrupper, som i forvejen ville være skeptisk indstillede over for fake news, mens de falske nyheder lever videre i digitale ekkokamre, hvor komplotister og aktivister fra de politiske yderfløje møder hinanden. Det sidste gælder fx myten om, at Macron vasker hænder efter at have hilst på arbejdere. Den deles i skrivende stund fortsat på Facebook og Twitter, med tilhørende manipuleret tv-klip.

Hvad kan vi så lære om fake news af den franske præsidentvalgkamp? Som jeg har skrevet om her, har der været flere tilfælde af velorkestrerede kampagner for at sprede falske nyheder om især favoritkandidaten Emmanuel Macron:

 

    • En fabrikeret artikel, som efterlignede en belgisk avis’ hjemmeside, påstod, at Macron får økonomisk støtte til sin kampagne fra Saudi Arabien.

 

    • En anonym blog fremførte, at Macron nok skjuler penge i skattely – hvorefter 75 nyoprettede Twitter-konti synkront gav sig til at dele historien.

 

    • Med hjælp fra ægte citater fra en fransk parlamentariker fik russiske statsmedier held med at sprede et rygte om, at Macron er homoseksuel og har en udenomsægteskabelig affære med en fransk tv-chef.

 

    • Trods talrige afvisninger og faktatjek, der konkluderede det modsatte, er det igen og igen fremført, at Macron vil indføre en ny boligskat.

 


Langt fra alle falske påstande er dog 100 pct. fake news i den forstand, at de er konstruerede for at efterligne rigtige nyheder, ligesom man så det under den amerikanske præsidentvalgkamp sidste år. I Frankrig er normalen, at falske rygter eller falske citater sættes i omløb med enklere midler: memes, fotocollager, hashtags eller korte videoer, som er manipulerede eller bragt ude af deres oprindelige kontekst, så de fortæller en ny, falsk historie. Ofte kan man iagttage koordinerede kampagner for at sprede en bestemt påstand, så politikerne eller medierne til sidst føler sig presset til at reagere.

Dagen efter valgets første runde, hvor det stod klart, at Macron og Le Pen ville gå videre, gik nogle af internettets undergrundsaktivister i gang med at diskutere på debatforummet 4chan, hvordan de kunne finde på falske nyheder om deres hadobjekt:

boks2

Idéen fra en svensk skribent var at begynde at sprede det rygte, at Macron skulle have en affære med sin noget ældre hustrus datter. Debattråden, som fulgte, var fyldt med pubertære kommentarer, men den viste også, at mange fra udlandet gerne vil blande sig i den franske valgkamp, og at gruppen inspirerede andre. Flere af de fotomontager af Macron og hans steddatter, som blev delt i denne tråd, endte med at blive brugt videre på Twitter og Facebook for at sværte Macron til.

Lignende koordinering finder sted på Reddit, hvor en Le Pen-gruppe blev startet af amerikanske Trump-tilhængere i november sidste år. Der findes også helt lukkede grupper på Discord, et digitalt mødested oprindelig udviklet for computerspilsentusiaster, hvor man ikke kan få adgang uden at være gået igennem et ideologisk forhør, så man er sikker på, at nye medlemmer har det rette ”patriotiske” sindelag.

Den slags grupper bruges til at dele argumenter og billeder, ligesom partiorganisationer gør med deres medlemmer, og man kan naturligvis også herfra søsætte spredningskampagner af falske oplysninger om kandidater, som man ønsker at skade. Spredningen sættes ofte i system med falske profiler, og det er en af udfordringerne for sociale medier som Facebook og Twitter at skelne anonyme profiler med mennesker, som har en ”normal” adfærd, fra anonyme profiler, som bruges til at booste propaganda.

Falske brugere i massevis

Den sidste kategori kalder Facebook i en ny rapport ”falske forstærkere”, som kan drukne den demokratiske debat i kunstigt skabte bølger af sensationelle, stærkt partiske budskaber eller rene løgnehistorier. Astroturfing kaldes fænomenet også, opkaldt efter et amerikansk kunstgræsmærke, hvor aktører forsøger at skabe et falsk indtryk af, at uafhængige græsrødder spreder et budskab.

Ifølge Facebook er de fleste falske profiler i dag ikke rene robotter, men styret af mennesker, som gerne bestyrer en stribe profiler og agerer koordineret med andre. Facebook har op til det franske præsidentvalg slettet 30.000 af den slags profiler for at begrænse deres mulige skadevirkning, men ingen ved, hvor mange nye der er skabt i samme periode.

Et hold forskere fra Oxford University har undersøgt den digitale slagmark på Twitter ved at analysere 842.000 tweets om fransk politik udsendt over en uge i marts. Deres rapport konkluderer, at 7,2 procent af trafikken var drevet af robotlignende profiler. Altså ikke en tsunami, men tallene er store nok til at påvirke nyhedsbilledet i momenter, som flere tilfælde af fake news har vist under den franske valgkamp.

Forskerne bag Political Bots-projektet på Oxford University har undersøgt digital propaganda i flere lande siden 2012, og de slår fast, at Frankrig ikke er så hårdt ramt af fake news som USA. Eller ”junk news”, som de i bredere forstand kalder indhold fra kilder, der ikke overholder journalistiske grundprincipper – men i stedet fremfører sensationelle, konspiratoriske og stærkt ideologiske budskaber; ofte uden dokumentation.

Man kan naturligvis diskutere, hvornår et medie skal rubriceres som ”junk”, men hvis man antager, at forskernes mulige bias er konstant, er deres sammenligning mellem USA, Frankrig og Tyskland interessant: Fx blev der i en vigtig delstat, Michigan, de sidste dage op til det amerikanske præsidentvalg delt lige så mange ”junk news” som nyheder fra etablerede medier.

I den franske undersøgelsesuge var forholdet mellem ”junk news” og nyheder fra etablerede medier 1:10. Dertil kan man evt. lægge 2,4 procent af de samlede delinger, som gik til russiske medier, men generelt deler franske og tyske netbrugere stof fra langt mere professionelle kilder, end man ser det i USA.

Vælgerne søgte mod de etablerede medier

En anden undersøgelse fra Bakamo, et digitalt konsulentbureau, konkluderer, at to tredjedele af alle delinger relateret til det franske valg i april var links til enten traditionelle nyhedsmedier eller partiers hjemmesider. Dertil gik ca. 20 procent af delingerne til historier fra medier, som står i opposition til traditionelle medier og tilbyder alternative (læs: stærkt ideologiske) virkelighedsopfattelser. Den slags medier, som oftere publicerer misinformation eller ligefrem fake news. Heraf gik syv procent af de delte links til russiske medier.

Bakamos rapport viser altså nogle højere tal for utraditionelle medier, men deres tal viser også, at de etablerede medier gik frem i den sidste måned før første runde af det franske valg. Som om vælgerne til sidst søger mod mere klassiske informationskilder.

Tilbage vil diskussionen stå om indholdet fra de medier, som Bakamo rubricerer til at forsøge ”reframe” nyhedsbilledet med ideologiske afsæt og en udtalt opposition til den traditionelle journalistik. Er deres indhold altid fake news? Så langt fra, men deres indhold er ofte tendentiøst, som når det russiske statsmedie Sputnik skriver historier om en ny metode til opinionsmåling, som viser deres favoritkandidater i det franske præsidentvalg i front. Selv om alle traditionelle meningsmålinger viser et andet billede med Macron i front.

Når man bevæger sig ind i denne zone, hvor tingene ikke ligefrem er falske, men snarere skæve og misvisende, må debatten også handle om de traditionelle mediers balance. Det franske præsidentvalg har i hvert fald åbenbaret, at Frankrigs store landsdækkende medier stadig har en tendens til at prioritere politisk, når valgdagen nærmer sig. Når man fx læste den konservative avis, Le Figaro, i ugerne op til første valgrunde, var der et slående antal historier til støtte for den konservative kandidat, François Fillon.

Efter sådan en valgdækning vil det være svært for Le Figaro at stille sig an som en kritiker af alternative mediers ideologiske filter på virkeligheden.

 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu