Kampen om Venstres sjæl

BOGANMELDELSE: Jan E. Jørgensen er en venstremand, der tør stikke ud fra mængden og blande sig i debatten, når by-Venstre trynes eller liberale frihedsidealer drukner i hensynet til Dansk Folkeparti. Det gør han i ny, kontroversiel bog.

Det er ikke ligefrem breaking news, at Venstres folketingsgruppe har forskellige strømninger og grupperinger, som indimellem tørner sammen i større eller mindre ideologiske opgør.

Heller ikke at disse ideologiske temperamentsforskelle har betydning for, hvor Venstres topledelse placerer partiet, og hvordan det sætter sine hegnspæle i forhold til andre partier.

Kampen mellem by-Venstre og land-Venstre er en af disse brudlinjer. Kampen mellem dem, der føler sig som liberale frihedsforkæmpere og dem, der tager en liberalkonservativ vej særligt i udlændige- og integrationsdebatten, er en anden.

I midten er så de pragmatiske liberale, som i lige linje fra Anders Fogh Rasmussen til Lars Løkke Rasmussen prioriterer magten, indflydelsen og det nødvendige kompromis i det snart mangeårige samarbejde med støttepartiet Dansk Folkeparti.

På trods af de almenkendte brudflader, kommer vi alligevel lige et spadestik dybere ind i modsætningerne og diskussionerne i en ny interviewbog med Venstres folketingsmedlem og viceborgmester på Frederiksberg Jan E. Jørgensen.

Ikke på den konfliktsøgende måde, men som afdækning af den kendsgerning, at Venstre i dag som stort og regeringsbærende parti forsøger at holde sammen på mange politiske nuancer og grupperinger.

Formatet driller

Bogen ”En ægte liberal – venstremanden der ikke vil tie stille” er skrevet af Berlingskes samfundsredaktør, Bent Winther, som et 311 sider langt interview med Jan E. Jørgensen.

Interviewerens rolle er at systematisere emnerne i bogen og stille opklarende men ikke kritiske spørgsmål til bogens hovedperson, der har godkendt alle citater og indholdet af bogen.

Formatet fungerer ikke ideelt. Det er hverken en biografi om, eller et personligt statement fra, Jan E. Jørgensen. Begge dele kunne have været nok så relevant. Det er heller ikke en samtalebog, hvor intervieweren hopper ud af rollen som journalist og udfordrer det, der bliver sagt, i en samtale på lige fod med bogens hovedperson.

Interviewformatet rækker lige præcis til på overfladen og i al pænhed at afdække forskellighederne i Venstre og til at få Jan E. Jørgensens variant af Venstre frem i lyset, men heller ikke mere.

Det bliver en lang enetale krydret lidt med Jørgensens vej ind i først Venstres Ungdom og senere kommunalpolitik og landspolitik, men uden det analytiske og historiske perspektiv på Jørgensens mange holdninger og meninger, som Bent Winther ville have været leveringsdygtig i.

Hvad der trods alt bringer én som læser igennem det lange interview er, at manden er interessant. Der er ingen tvivl om, hvem der er hans helte i Venstre, og hvor han står. Det er Uffe Ellemann-Jensens variant af Venstre, der bringer Jan E. Jørgensens begejstring frem.

Uffe Ellemann-Jensen, der bragte by-Venstre og nye vælgergrupper ind i partiet, udtalte for nylig i en anden bog, at det måske var godt, han aldrig blev statsminister, for han havde ikke kunnet leve med Dansk Folkepartis krav på en række områder. På linje med det stiller Jan E. Jørgensen spørgsmålstegn ved, hvilken retning Danmark skal tage efter næste valg.

En nationalkonservativ retning med Dansk Folkeparti som medlem af en Venstre-ledet regering eller en mere åben og frisindet retning rodfæstet i det oprindelige åbne og frisindede Venstre?

Synspunkter der skiller sig ud

Ikke mange Venstre-politikere har i dag modet til at rose Farums tidligere borgmester Peter Brixtofte eller finansmanden Klaus Riskær Pedersen for deres politiske indsats for Venstre, men det har Jan E. Jørgensen, der også går ind for fri hash og en afskaffelse af værnepligten.

Han taler for moderation af tonen i udlændingedebatten og reagerer imod lagkagefejringer, smykkelov, burkaforbud og håndtrykstvang.

I hans holdninger til velfærdssamfundet, EU, det kristne værdigrundlag og friheden til at leve det liv, man selv ønsker, spores et ideologisk fællesskab med noget af traditionen fra både Bertel Haarders, Søren Pinds, Uffe Ellemann-Jensens og Henning Christophersens politiske linje.

Jan E. Jørgensen bruger det billede, at dansk politik er som et stort træ med tre tykke grene: En liberal, hvor Venstre sidder tættest på stammen og Liberal Alliance sidder yderst. En konservativ, hvor Det Konservative Folkeparti sidder tættest på stammen og Dansk Folkeparti yderst. Og en socialistisk, hvor Socialdemokratiet sidder nærmest stammen og SF og Enhedslisten sidder længere ude på grenen.

De radikale har ifølge Jørgensen sat sig mellem den liberale og socialistiske gren, og hvor Alternativet sidder fortaber sig i det uvisse. Men de tre partier tættest på stammen burde have de bedste muligheder for at finde hinanden i forskellige løsninger, mener han.

Jørgensen mener, at De Konservative efter Schlüter-tiden i 1980’erne glemte at være konservative og overlod et stort tomrum til Dansk Folkeparti, og han mener, at Anders Fogh Rasmussen med sin jagt på midtervælgerne og hans bevægelse af Venstre ind mod midten i dansk politik efterlod et tomrum til Liberal Alliance.

Næste opgør handler så ifølge Jørgensen om, hvorvidt Nye Borgerlige vil få Dansk Folkeparti til at rykke endnu længere ud på grenen, eller om partiet vil moderere sin vej for at få del i regeringsmagten.

Jan E. Jørgensen er et interessant politisk bekendtskab. Uddannet jurist, vokset op med en hårdtarbejdende enlig mor i København, og Venstremand siden han var 14. år. Folketingsmedlem siden 2011 og kommunalbestyrelsesmedlem på Frederiksberg siden 1998, hvor han i dag er rådmand.

Han tillader sig at skille sig ud. Han tillader sig at åbne munden og blande sig i debatten, også på de sociale medier. Ham kommer vi utvivlsomt til at høre mere til.

’En ægte liberal – Venstremanden, der ikke ville tie stille’. Jan E. Jørgensen og Bent Winther. Forlaget Momenta. 311 sider. Vejledende pris 249,95. Udkommer 23. oktober.

Arrangement med Jan E. Jørgensen

Altinget og forlaget Momenta inviterer til live-interview med Jan E. Jørgensen om hans nye bog. Det foregår i Altingets overdækkede gård onsdag den 31. oktober kl. 16-17 i Ny Kongensgade 10. Der vil blive solgt øl, vin og vand i baren, og du har mulighed for at købe bogen med hjem. 

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding her.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!



Lisbeth Knudsen@KnudsenLisbeth

Tværgående chefredaktør for Mandag Morgen og Altinget. Har tilbragt godt 40 år i mediebranchen inden for både print, radio, tv og digitale platforme. Det meste af tiden som leder på forskellige niveauer.

LÆS MERE
Forrige artikel Det bedste udenrigspolitiske lynkursus på markedet Det bedste udenrigspolitiske lynkursus på markedet Næste artikel SKAT – et studie i politisk overmod og afmagt SKAT – et studie i politisk overmod og afmagt
EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU’s sikkerhedspolitiske ambitioner kan vise sig at blive en lige så væsentlig driver for EU’s kommende industri- og erhvervspolitik, som klimakrisen er det. EU-Kommissionen vil bruge 150 milliarder kroner på militære projekter. EU skal være strategisk autonomt og teknologisk suverænt, lyder visionen, som ikke længere kun er fransk.

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

EU er i gang med en historisk milliardsatsning på at skabe en europæiske forsvarsindustri. Danske virksomheder har på grund af forsvarsforholdet svært ved at få adgang til de mange udviklingsprojekter.

EU’s dansk-franske akse

EU’s dansk-franske akse

Margrethe Vestager og Thierry Breton er de to stjerner i den nye EU-Kommission. Den dansk-franske akse skal bane vejen for Europas strategiske industriers fremdrift på den globale scene. Men det kommer til at slå gnister mellem den frihandelsorienterede konkurrencekommissær og den franske industrikommissær, der advarer mod ”naivitet” over for kinesisk og amerikansk konkurrence.

Kære politikere, fortæl nu sandheden om hvad klimakampen koster

Kære politikere, fortæl nu sandheden om hvad klimakampen koster

Verden har ifølge fremtrædende forskere totalt undervurderet omkostningerne ved at løse klimaproblemerne Det gælder også danske politikere, som knytter helt urealistiske forventninger til prisen på den grønne omstilling. Vi må indse, at vi ikke undgår at træffe svære økonomiske valg.

En glemt dansk succeshistorie

En glemt dansk succeshistorie

Demokratiske virksomheder sender ofte flere penge i omløb i deres lokalsamfund og er bedre rustet til at tage hensyn til det omgivende samfund. De overlever bedre i krisetider og står faktisk for en betydelig del af de danske arbejdspladser. Alligevel er ejerformen en næste glemt størrelse i den offentlige samtale.

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rød-grønne julemand

Wammen blev den rød-grønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.