Kampen om Venstres sjæl

BOGANMELDELSE: Jan E. Jørgensen er en venstremand, der tør stikke ud fra mængden og blande sig i debatten, når by-Venstre trynes eller liberale frihedsidealer drukner i hensynet til Dansk Folkeparti. Det gør han i ny, kontroversiel bog.

Det er ikke ligefrem breaking news, at Venstres folketingsgruppe har forskellige strømninger og grupperinger, som indimellem tørner sammen i større eller mindre ideologiske opgør.

Heller ikke at disse ideologiske temperamentsforskelle har betydning for, hvor Venstres topledelse placerer partiet, og hvordan det sætter sine hegnspæle i forhold til andre partier.

Kampen mellem by-Venstre og land-Venstre er en af disse brudlinjer. Kampen mellem dem, der føler sig som liberale frihedsforkæmpere og dem, der tager en liberalkonservativ vej særligt i udlændige- og integrationsdebatten, er en anden.

I midten er så de pragmatiske liberale, som i lige linje fra Anders Fogh Rasmussen til Lars Løkke Rasmussen prioriterer magten, indflydelsen og det nødvendige kompromis i det snart mangeårige samarbejde med støttepartiet Dansk Folkeparti.

På trods af de almenkendte brudflader, kommer vi alligevel lige et spadestik dybere ind i modsætningerne og diskussionerne i en ny interviewbog med Venstres folketingsmedlem og viceborgmester på Frederiksberg Jan E. Jørgensen.

Ikke på den konfliktsøgende måde, men som afdækning af den kendsgerning, at Venstre i dag som stort og regeringsbærende parti forsøger at holde sammen på mange politiske nuancer og grupperinger.

Formatet driller

Bogen ”En ægte liberal – venstremanden der ikke vil tie stille” er skrevet af Berlingskes samfundsredaktør, Bent Winther, som et 311 sider langt interview med Jan E. Jørgensen.

Interviewerens rolle er at systematisere emnerne i bogen og stille opklarende men ikke kritiske spørgsmål til bogens hovedperson, der har godkendt alle citater og indholdet af bogen.

Formatet fungerer ikke ideelt. Det er hverken en biografi om, eller et personligt statement fra, Jan E. Jørgensen. Begge dele kunne have været nok så relevant. Det er heller ikke en samtalebog, hvor intervieweren hopper ud af rollen som journalist og udfordrer det, der bliver sagt, i en samtale på lige fod med bogens hovedperson.

Interviewformatet rækker lige præcis til på overfladen og i al pænhed at afdække forskellighederne i Venstre og til at få Jan E. Jørgensens variant af Venstre frem i lyset, men heller ikke mere.

Det bliver en lang enetale krydret lidt med Jørgensens vej ind i først Venstres Ungdom og senere kommunalpolitik og landspolitik, men uden det analytiske og historiske perspektiv på Jørgensens mange holdninger og meninger, som Bent Winther ville have været leveringsdygtig i.

Hvad der trods alt bringer én som læser igennem det lange interview er, at manden er interessant. Der er ingen tvivl om, hvem der er hans helte i Venstre, og hvor han står. Det er Uffe Ellemann-Jensens variant af Venstre, der bringer Jan E. Jørgensens begejstring frem.

Uffe Ellemann-Jensen, der bragte by-Venstre og nye vælgergrupper ind i partiet, udtalte for nylig i en anden bog, at det måske var godt, han aldrig blev statsminister, for han havde ikke kunnet leve med Dansk Folkepartis krav på en række områder. På linje med det stiller Jan E. Jørgensen spørgsmålstegn ved, hvilken retning Danmark skal tage efter næste valg.

En nationalkonservativ retning med Dansk Folkeparti som medlem af en Venstre-ledet regering eller en mere åben og frisindet retning rodfæstet i det oprindelige åbne og frisindede Venstre?

Synspunkter der skiller sig ud

Ikke mange Venstre-politikere har i dag modet til at rose Farums tidligere borgmester Peter Brixtofte eller finansmanden Klaus Riskær Pedersen for deres politiske indsats for Venstre, men det har Jan E. Jørgensen, der også går ind for fri hash og en afskaffelse af værnepligten.

Han taler for moderation af tonen i udlændingedebatten og reagerer imod lagkagefejringer, smykkelov, burkaforbud og håndtrykstvang.

I hans holdninger til velfærdssamfundet, EU, det kristne værdigrundlag og friheden til at leve det liv, man selv ønsker, spores et ideologisk fællesskab med noget af traditionen fra både Bertel Haarders, Søren Pinds, Uffe Ellemann-Jensens og Henning Christophersens politiske linje.

Jan E. Jørgensen bruger det billede, at dansk politik er som et stort træ med tre tykke grene: En liberal, hvor Venstre sidder tættest på stammen og Liberal Alliance sidder yderst. En konservativ, hvor Det Konservative Folkeparti sidder tættest på stammen og Dansk Folkeparti yderst. Og en socialistisk, hvor Socialdemokratiet sidder nærmest stammen og SF og Enhedslisten sidder længere ude på grenen.

De radikale har ifølge Jørgensen sat sig mellem den liberale og socialistiske gren, og hvor Alternativet sidder fortaber sig i det uvisse. Men de tre partier tættest på stammen burde have de bedste muligheder for at finde hinanden i forskellige løsninger, mener han.

Jørgensen mener, at De Konservative efter Schlüter-tiden i 1980’erne glemte at være konservative og overlod et stort tomrum til Dansk Folkeparti, og han mener, at Anders Fogh Rasmussen med sin jagt på midtervælgerne og hans bevægelse af Venstre ind mod midten i dansk politik efterlod et tomrum til Liberal Alliance.

Næste opgør handler så ifølge Jørgensen om, hvorvidt Nye Borgerlige vil få Dansk Folkeparti til at rykke endnu længere ud på grenen, eller om partiet vil moderere sin vej for at få del i regeringsmagten.

Jan E. Jørgensen er et interessant politisk bekendtskab. Uddannet jurist, vokset op med en hårdtarbejdende enlig mor i København, og Venstremand siden han var 14. år. Folketingsmedlem siden 2011 og kommunalbestyrelsesmedlem på Frederiksberg siden 1998, hvor han i dag er rådmand.

Han tillader sig at skille sig ud. Han tillader sig at åbne munden og blande sig i debatten, også på de sociale medier. Ham kommer vi utvivlsomt til at høre mere til.

’En ægte liberal – Venstremanden, der ikke ville tie stille’. Jan E. Jørgensen og Bent Winther. Forlaget Momenta. 311 sider. Vejledende pris 249,95. Udkommer 23. oktober.

Arrangement med Jan E. Jørgensen

Altinget og forlaget Momenta inviterer til live-interview med Jan E. Jørgensen om hans nye bog. Det foregår i Altingets overdækkede gård onsdag den 31. oktober kl. 16-17 i Ny Kongensgade 10. Der vil blive solgt øl, vin og vand i baren, og du har mulighed for at købe bogen med hjem. 

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding her.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!



Lisbeth Knudsen@KnudsenLisbeth

Tværgående chefredaktør for Mandag Morgen og Altinget. Har tilbragt godt 40 år i mediebranchen inden for både print, radio, tv og digitale platforme. Det meste af tiden som leder på forskellige niveauer.

LÆS MERE
Forrige artikel Det bedste udenrigspolitiske lynkursus på markedet Det bedste udenrigspolitiske lynkursus på markedet Næste artikel SKAT – et studie i politisk overmod og afmagt SKAT – et studie i politisk overmod og afmagt
National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

ØKONOMI Den digitale omstilling af pengesystemet udfordrer centralbankerne på deres eksistensgrundlag. Kreditkort og mobiler erstatter kontanter, mens kryptovalutaer truer med at sætte statens pengestyring ud af kraft. Et digitalt modtræk er på vej fra centralbankerne, men det risikerer at ryste bankvæsenet i sin grundvold.

Tre slags valuta

Tre slags valuta

ØKONOMI Nationalbanken kan tage magten tilbage, hvis den udvikler en national e-valuta, som samtidig kan tag konkurrencen op med kryptovalutaer, der truer Nationalbankens valutamonopol.

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

ØKONOMI Uafhængighed er kodeordet bag Kinas nye nationale e-valuta. Xi Jinping og co. vil ikke længere finde sig i at blive finansielt forkrøblet af amerikanerne. En reaktion på denne digitale optrapning af den økonomiske stormagtskamp lader endnu vente på sig. 

Derfor vil priserne stige nu

Derfor vil priserne stige nu

ØKONOMI En kombination af økonomiske hjælpepakker og coronaforsinkelser i forsyningslinjerne får priser på råvarer til at ryge i vejret. Det kan betyde uforholdsmæssigt dyrere varer, fordi det er fristende for alle led i kæden at lægge ekstra stigninger ind, når der justeres på prisen.

Maria Schack Vindum anbefaler

Maria Schack Vindum anbefaler

KULTURANBEFALING Maria Schack Vindum anbefaler et galleri, der lader dig se København oppefra, og en podcast, der giver dig styr på både samfunds- og privatøkonomien.

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket.