Socialminister Karen Ellemann er nu klar med den hidtil største satsning på udvikling og anvendelse af sociale indsatser med dokumenteret effekt. Over de kommende fire år vil ministeren afsætte i alt 250 millioner kr. af de såkaldte satspuljemidler. Målgruppen er voksne, som er udsatte eller har et psykisk handicap. Det kan også være voksne med et misbrugsproblem.

”Vi skal foretage så stor en investering, fordi en stor del af de nuværende indsatser ikke hjælper de udsatte voksne godt nok. Det er klart, at nogle indsatser virker, men jeg hører for mange eksempler på indsatser, der bare ikke har hjulpet,” siger socialministeren.

Der er tale om et paradoks af de store. Hvor læger og sygeplejersker helt selvfølgeligt bygger deres indsats over for patienterne på evidens, dvs. viden om, hvad der virker, bygger kun en lille del mange indsatser på det sociale område på tilsvarende evidensbaserede metoder.

Samtidig udbredes evidensbaserede metoder kun meget langsomt fra en kommune til en anden.

Ved fordelingen af satspuljemidlerne for 2016 satte alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten for første gang den evidensbaserede indsats på dagsordenen. Det skete for at udbrede de metoder over for udsatte unge, som Herning Kommune med succes har været med til at udvikle. Partierne afsatte i alt 96 millioner kr. over fire år.

Nu ønsker Karen Ellemann at fortsætte prioriteringen af arbejdet med metoder, der virker. Samtidig afsætter hun 250 millioner kroner fordelt over de næste fire år. Står det til ministeren, skal bevillingerne fortsætte herefter.

Dermed placerer hun Danmark blandt den lille gruppe af internationale frontløbere, der for alvor arbejder med udvikling, udbredelse og anvendelse af metoder, der virker, inden for det sociale område. Læs også artiklen ”Eksperter vil stoppe famlen i blinde for milliarder”.

”Min ambition er at få tilvejebragt viden om de indsatser, der virker over for udsatte voksne, og så også at få dem udbredt. Vi skal blive bedre til at løfte udsatte voksnes sociale mobilitet,” siger ministeren.

Støtten skal rettes mod i alt tre områder.

Der skal for det første udvikles og afprøves metoder og indsatser for at klargøre, hvad der virker – og hvad der ikke virker. Herunder vil man inddrage viden fra eksisterende indsatser.

For det andet skal de udvalgte metoder bredes ud, så udsatte voksne i alle landets kommuner får glæde af dem.

Og for det tredje skal der banes vej for en mere systematisk indsamling af data fra arbejdet med de forskellige sociale indsatser.

Målet er her, at de indsamlede data skal danne grundlag for en løbende evaluering af indsatsen, gerne hos hver enkelt borger.

Karen Ellemann erkender, at lige netop datadiskussionen kan blive svær. En lang række offentligt ansatte og herunder socialrådgivere klager løbende over stadig stigende dokumentationskrav. Men når den sociale indsats skal opbygge viden om, hvad der virker, kommer man ikke uden om indsamling af data.

”Når jeg møder både chefer og medarbejdere, er der en bekymring for at indsamle data og viden. Når vi taler data, er det en mistillidsdagsorden, og spørgsmålet er tit, om jeg som minister vil pålægge dem mere bøvl og mere besvær. Den skepsis må vi tage alvorligt, så vi kan få opbygget den vidensstruktur, som er forudsætningen for en vellykket indsats,” siger Karen Ellemann.

Arbejdet med indsamling og anvendelse af data er et eksempel på, hvordan ønsket om at arbejde med evidens inden for det sociale område vil gribe dybt ind i hver enkelt medarbejders arbejde med udsatte voksne.

”Den ny viden skal omsættes i konkrete arbejdsredskaber og helt nye måder at arbejde på. Derfor skal kommunerne have fokus på kompetenceudvikling og efteruddannelse, for at det skal lykkes,” siger Karen Ellemann.

LÆS OGSÅ:

Eksperter vil stoppe famlen i blinde for milliarder

Globalt fokus på sociale investeringer