Ørsted-direktør: Klimakrisen har gjort det tydeligere, at virksomheder og samfund er tæt forbundet

KOMMENTAR: Der er både brug for politik og marked, hvis klimakrisen skal ende lykkeligt for både virksomhederne og de samfund, de opererer i, argumenterer Ørsteddirektør Jakob Bøss i kommentaren her. Han finder håb i både de politiske visioner og udbredelsen af stakeholderkapitalismen i internationalt erhvervsliv.

Af Jakob Askou Bøss
Strategi- og kommunikationsdirektør, Ørsted

I februar deltog jeg i en debat på Copenhagen Business School, hvor en studerende bemærkede, at da han startede på sit studie, havde han stor tiltro til, at det politiske system ville løse klimakrisen og ringe tiltro til virksomhedernes rolle. I dag så han det omvendt: Han havde ringe tiltro til en politisk løsning og stor tiltro til virksomhederne. Det er tankevækkende. 

Selv er jeg ikke i tvivl om, at det politiske system spiller en afgørende rolle i at bekæmpe klimaforandringerne. Se blot på den ambitiøse og bredt funderede politiske målsætning om at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 procent inden 2030. Eller EU’s årelange indsats for CO2-reduktioner og udbygning af vedvarende energi og senest målet om, at Europa i 2050 skal blive det første CO2-neutrale kontinent.  

Samtidig må vi konstatere, at der godt fire år efter Parisaftalens indgåelse stadig ikke er nogen global handlingsplan til at begrænse temperaturstigningerne. Men uret tikker. Videnskaben siger, at vi har ti år til at halvere de globale udledninger af drivhusgasser, hvis vi skal begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader. Derfor kan vi ikke bare læne os tilbage og vente på en global politisk aftale. Der er brug for omgående handling i alle dele af samfundet, ikke mindst blandt virksomhederne. 

Virksomheders rolle redefineres

Men er det overhovedet en virksomheds rolle at tage den form for samfundsmæssigt ansvar? Ikke hvis man spørger den amerikanske økonomiprofessor Milton Friedman, der i 1970 udgav sit berømte essay “The Social Responsibility of Business is to Increase its Profits”. Her fremfører han, at en virksomheds ansvar alene er i forhold til dens aktionærer. Virksomhedernes samfundsmæssige ansvar var og er – inden for lovens rammer – udelukkende at profitmaksimere. Hvis en virksomhed skal forfølge andre hensyn end ren profitmaksimering, kan det kun forventes at ske som følge af offentlig regulering.  

Friedmans tankegang antager en klar arbejdsdeling mellem stat og virksomheder: Staten skal løse samfundsmæssige problemer, mens virksomhederne skal fokusere på at drive forretning, sælge deres produkter og skabe overskud. Den tankegang går igen, når vi tilkender det politiske system hovedansvaret for at løse klimakrisen: Det globale politiske system må forhandle en global løsning og lægge en plan for, hvordan vi bekæmper klimaforandringerne. Og først når den plan foreligger, og når de rette rammer er skabt, kan virksomhederne – i det omfang, det er i deres kommercielle egeninteresse – bidrage til løsningen.  

Jeg mener grundlæggende ikke, at det er en særligt brugbar eller ansvarlig tilgang, hvis vi skal løse klimakrisen. Det er jo ikke kun det offentlige, der udleder CO2, men i særdeleshed borgere og virksomheder. Derfor har vi alle sammen et ansvar, og derfor rækker Milton Friedmans tankegang om, at virksomhederne skal fokusere på at maksimere deres profit, heller ikke, hvis vi skal forstå den rolle, virksomhederne spiller i samfundet i dag. 

Fra shareholder- til stakeholderkapitalisme

Den tyske professor Klaus Schwab, grundlæggeren af World Economic Forum, har fremført et alternativ til Friedmans shareholderkapitalisme med ideen om stakeholderkapitalismen. Schwab slår fast, at en virksomhed er en social organisme, som ikke har én primær stakeholder i aktionærerne, men mange stakeholders, som virksomheden skal levere værdi for. Ifølge Schwab er det netop virksomhedens evne til at levere værdi til alle sine stakeholders, der sikrer dens langsigtede værdiskabelse og overlevelse.  

Det var den ide, som lagde grunden til etableringen af World Economic Forum, som i år fejrede sit 50-års jubilæum ved topmødet i Davos, hvor jeg deltog. Her var stakeholderkapitalismen hovedtemaet og jeg mødte under topmødet den britiske Oxford-professor Colin Mayer, der har præget debatten om virksomhedernes rolle i samfundet. Han udgav i 2018 bogen ‘Prosperity’, hvor han argumenterer for, at en virksomhed er en institution, som er i en unik position til både at fremme økonomiske og samfundsmæssige mål.  

Jeg deltog i et debatarrangement med Colin Mayer i Davos, hvor han meget klart udtrykte, hvad en virksomheds rolle er: “The purpose of a business is to solve problems, profitably”. Det er klart, at hvis en virksomhed ikke skaber økonomisk værdi, så er den ikke bæredygtig på længere sigt. Men at skabe økonomisk værdi er ikke en virksomheds formål. En virksomheds formål og kilde til legitimitet er at levere noget, som verden og dens kunder har brug for.

Som virksomhed kan man derfor ikke blot sidde og maksimere profit i en osteklokke og lade staten om at forholde sig til de samfundsmæssige problemer. Der opstår hele tiden nye samfundsmæssige problemer og muligheder, som man som virksomhed er nødt til at forholde sig til, hvis man vil være succesfuld på længere sigt. 

Konkurrencefordel at omstille sig i tide

For et årti siden så vi i Ørsted, at verden bevægede sig i retning af grøn energi. Og vi kunne se, at vi var nødt til at omstille vores virksomhed fra fossil energi til vedvarende energi, hvis vi ville være en del af fremtiden. Havde vi siddet og ventet på, at staten forbød eller på anden måde indførte tung regulering over for fossil energi, havde vi aldrig fået den globale førerposition, vi har nu. At opfange samfundsmæssige strømninger i tide og handle derefter kan i sig selv skabe en konkurrencemæssig fordel i et kommercielt marked.  

De strømninger, man som virksomhed skal have øje for, kommer fra en bred palet af stakeholders, og derfor er man som virksomhed nødt til at agere med øje for mange flere stakeholders end blot sine aktionærer. Aktionærerne spiller selvsagt en afgørende rolle, fordi de bidrager med den kapital, der er grundlaget for, at virksomhederne kan foretage de investeringer, som sætter dem i stand til at løse deres opgaver. Derfor skal aktionærerne have et afkast af den kapital, de stiller til rådighed, for at modsvare den risiko, de tager. Men det er først og fremmest samfundet og kunderne, der formulerer morgendagens problemer og opgaver, som virksomhederne skal løse. 

Når det gælder klimakrisen, er hovedudfordringen at erstatte sort energi med grøn, idet 73 procent af de samlede drivhusgasudledninger kommer fra afbrændingen af fossile brændsler i det globale energisystem. De seneste ti år har vi set en enestående udvikling, hvor grøn energiteknologi er blevet billigere end sort. Det skyldes i høj grad, at EU og dets medlemslande har sat politiske mål og skabt rammer til at understøtte udbygningen af vedvarende energi. Virksomhederne har investeret meget store beløb i at skalere den vedvarende energi, og de har derigennem drevet en omfattende innovation, som har gjort, at vind- og solenergi i dag kan bygges billigere end kraftværker baseret på kul og gas i store dele af verden.  

Det har betydet, at der er vokset en stor industri frem, som i de kommende årtier vil være den afgørende drivkraft i at bygge fremtidens vedvarende energisystem. Og verden over står virksomheder på spring for at investere i vedvarende energi i stor skala, godt hjulpet af investorer, der er parate til at investere enorme beløb i grøn energi.

Der er både brug for politik og marked

Derfor skal vi ikke kun se på det politiske system, når vi søger en løsning på klimakrisen. De teknologier, som vil danne rygraden i fremtidens grønne energisystem, bliver bragt til markedet af virksomhederne, og der ligger masser af dynamik og drivkraft heri. Den drivkraft skal vi i de kommende år udnytte til at sætte fart på den grønne omstilling ved at skabe rammerne for, at virksomhedernes investeringer i grøn energi kan accelereres overalt i verden.   

Og så er vi tilbage ved kommentaren fra den studerende på CBS, hvis tiltro til politikernes evne til at løse klimakrisen var faldet, mens hans tiltro til virksomhederne var steget. Jeg ser det sådan, at vi har brug for begge. Vi har brug for ansvarlige politikere, der tager klimaproblemet alvorligt, som sætter en klar retning for omstillingen til et bæredygtigt samfund, og som skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle og skalere fremtidens bæredygtige løsninger. Og så har vi brug for ansvarlige virksomheder, der ser ud over deres kortsigtede interesser, som tager ansvar for at levere de bæredygtige løsninger, som verden har brug for, og som tager aktivt del i den samfundsmæssige omstilling, der skal til, hvis vi skal bevare en beboelig klode. Lykkes det, er jeg optimist på klimaets vegne.  

——— 

Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Bred forankring er bedre end forhastet klimahandling Bred forankring er bedre end forhastet klimahandling Næste artikel Syrien bløder, men hvad skal det nytte? Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

KOMMENTAR: Ingen vil sidde tilbage som den, der gjorde det dårligst i kampen mod corona. Men giver det mening at sætte alle ressourcer ind på at holde dødstallet helt i bund? Eller risikerer vi at overse enorme omkostninger både økonomisk og sundhedsmæssigt?

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

KOMMENTAR: Tiden kalder på visioner for en verden, som løser de problemer, der ligger i en kapitalistisk logik, som er gået for vidt. Vores kunst- og kulturinstitutioner spiller en vigtig rolle i denne radikale nytænkning af vores samfund, skriver Line Groes.

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Søren Toft lukker ned som selvstændig for i stedet at tiltræde en stilling ved Danmarks EU-ambassade i Bruxelles. Han skal gøre det sexet blandt unge akademikere at opsøge en karriere på europæisk niveau.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Angela Merkel er genindtrådt i rollen som EU’s centrale politiker på grund af coronakrisen, og fordi hendes hjemlige politiske generationsskifte er gået i vasken. Nu er Tysklands kansler angiveligt klar til at fordoble EU’s budget for at sikre solidariteten mellem nord og syd i EU.