Ørsted-direktør: Klimakrisen har gjort det tydeligere, at virksomheder og samfund er tæt forbundet

KOMMENTAR: Der er både brug for politik og marked, hvis klimakrisen skal ende lykkeligt for både virksomhederne og de samfund, de opererer i, argumenterer Ørsteddirektør Jakob Bøss i kommentaren her. Han finder håb i både de politiske visioner og udbredelsen af stakeholderkapitalismen i internationalt erhvervsliv.

Af Jakob Askou Bøss
Strategi- og kommunikationsdirektør, Ørsted

I februar deltog jeg i en debat på Copenhagen Business School, hvor en studerende bemærkede, at da han startede på sit studie, havde han stor tiltro til, at det politiske system ville løse klimakrisen og ringe tiltro til virksomhedernes rolle. I dag så han det omvendt: Han havde ringe tiltro til en politisk løsning og stor tiltro til virksomhederne. Det er tankevækkende. 

Selv er jeg ikke i tvivl om, at det politiske system spiller en afgørende rolle i at bekæmpe klimaforandringerne. Se blot på den ambitiøse og bredt funderede politiske målsætning om at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 procent inden 2030. Eller EU’s årelange indsats for CO2-reduktioner og udbygning af vedvarende energi og senest målet om, at Europa i 2050 skal blive det første CO2-neutrale kontinent.  

Samtidig må vi konstatere, at der godt fire år efter Parisaftalens indgåelse stadig ikke er nogen global handlingsplan til at begrænse temperaturstigningerne. Men uret tikker. Videnskaben siger, at vi har ti år til at halvere de globale udledninger af drivhusgasser, hvis vi skal begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader. Derfor kan vi ikke bare læne os tilbage og vente på en global politisk aftale. Der er brug for omgående handling i alle dele af samfundet, ikke mindst blandt virksomhederne. 

Virksomheders rolle redefineres

Men er det overhovedet en virksomheds rolle at tage den form for samfundsmæssigt ansvar? Ikke hvis man spørger den amerikanske økonomiprofessor Milton Friedman, der i 1970 udgav sit berømte essay “The Social Responsibility of Business is to Increase its Profits”. Her fremfører han, at en virksomheds ansvar alene er i forhold til dens aktionærer. Virksomhedernes samfundsmæssige ansvar var og er – inden for lovens rammer – udelukkende at profitmaksimere. Hvis en virksomhed skal forfølge andre hensyn end ren profitmaksimering, kan det kun forventes at ske som følge af offentlig regulering.  

Friedmans tankegang antager en klar arbejdsdeling mellem stat og virksomheder: Staten skal løse samfundsmæssige problemer, mens virksomhederne skal fokusere på at drive forretning, sælge deres produkter og skabe overskud. Den tankegang går igen, når vi tilkender det politiske system hovedansvaret for at løse klimakrisen: Det globale politiske system må forhandle en global løsning og lægge en plan for, hvordan vi bekæmper klimaforandringerne. Og først når den plan foreligger, og når de rette rammer er skabt, kan virksomhederne – i det omfang, det er i deres kommercielle egeninteresse – bidrage til løsningen.  

Jeg mener grundlæggende ikke, at det er en særligt brugbar eller ansvarlig tilgang, hvis vi skal løse klimakrisen. Det er jo ikke kun det offentlige, der udleder CO2, men i særdeleshed borgere og virksomheder. Derfor har vi alle sammen et ansvar, og derfor rækker Milton Friedmans tankegang om, at virksomhederne skal fokusere på at maksimere deres profit, heller ikke, hvis vi skal forstå den rolle, virksomhederne spiller i samfundet i dag. 

Fra shareholder- til stakeholderkapitalisme

Den tyske professor Klaus Schwab, grundlæggeren af World Economic Forum, har fremført et alternativ til Friedmans shareholderkapitalisme med ideen om stakeholderkapitalismen. Schwab slår fast, at en virksomhed er en social organisme, som ikke har én primær stakeholder i aktionærerne, men mange stakeholders, som virksomheden skal levere værdi for. Ifølge Schwab er det netop virksomhedens evne til at levere værdi til alle sine stakeholders, der sikrer dens langsigtede værdiskabelse og overlevelse.  

Det var den ide, som lagde grunden til etableringen af World Economic Forum, som i år fejrede sit 50-års jubilæum ved topmødet i Davos, hvor jeg deltog. Her var stakeholderkapitalismen hovedtemaet og jeg mødte under topmødet den britiske Oxford-professor Colin Mayer, der har præget debatten om virksomhedernes rolle i samfundet. Han udgav i 2018 bogen ‘Prosperity’, hvor han argumenterer for, at en virksomhed er en institution, som er i en unik position til både at fremme økonomiske og samfundsmæssige mål.  

Jeg deltog i et debatarrangement med Colin Mayer i Davos, hvor han meget klart udtrykte, hvad en virksomheds rolle er: “The purpose of a business is to solve problems, profitably”. Det er klart, at hvis en virksomhed ikke skaber økonomisk værdi, så er den ikke bæredygtig på længere sigt. Men at skabe økonomisk værdi er ikke en virksomheds formål. En virksomheds formål og kilde til legitimitet er at levere noget, som verden og dens kunder har brug for.

Som virksomhed kan man derfor ikke blot sidde og maksimere profit i en osteklokke og lade staten om at forholde sig til de samfundsmæssige problemer. Der opstår hele tiden nye samfundsmæssige problemer og muligheder, som man som virksomhed er nødt til at forholde sig til, hvis man vil være succesfuld på længere sigt. 

Konkurrencefordel at omstille sig i tide

For et årti siden så vi i Ørsted, at verden bevægede sig i retning af grøn energi. Og vi kunne se, at vi var nødt til at omstille vores virksomhed fra fossil energi til vedvarende energi, hvis vi ville være en del af fremtiden. Havde vi siddet og ventet på, at staten forbød eller på anden måde indførte tung regulering over for fossil energi, havde vi aldrig fået den globale førerposition, vi har nu. At opfange samfundsmæssige strømninger i tide og handle derefter kan i sig selv skabe en konkurrencemæssig fordel i et kommercielt marked.  

De strømninger, man som virksomhed skal have øje for, kommer fra en bred palet af stakeholders, og derfor er man som virksomhed nødt til at agere med øje for mange flere stakeholders end blot sine aktionærer. Aktionærerne spiller selvsagt en afgørende rolle, fordi de bidrager med den kapital, der er grundlaget for, at virksomhederne kan foretage de investeringer, som sætter dem i stand til at løse deres opgaver. Derfor skal aktionærerne have et afkast af den kapital, de stiller til rådighed, for at modsvare den risiko, de tager. Men det er først og fremmest samfundet og kunderne, der formulerer morgendagens problemer og opgaver, som virksomhederne skal løse. 

Når det gælder klimakrisen, er hovedudfordringen at erstatte sort energi med grøn, idet 73 procent af de samlede drivhusgasudledninger kommer fra afbrændingen af fossile brændsler i det globale energisystem. De seneste ti år har vi set en enestående udvikling, hvor grøn energiteknologi er blevet billigere end sort. Det skyldes i høj grad, at EU og dets medlemslande har sat politiske mål og skabt rammer til at understøtte udbygningen af vedvarende energi. Virksomhederne har investeret meget store beløb i at skalere den vedvarende energi, og de har derigennem drevet en omfattende innovation, som har gjort, at vind- og solenergi i dag kan bygges billigere end kraftværker baseret på kul og gas i store dele af verden.  

Det har betydet, at der er vokset en stor industri frem, som i de kommende årtier vil være den afgørende drivkraft i at bygge fremtidens vedvarende energisystem. Og verden over står virksomheder på spring for at investere i vedvarende energi i stor skala, godt hjulpet af investorer, der er parate til at investere enorme beløb i grøn energi.

Der er både brug for politik og marked

Derfor skal vi ikke kun se på det politiske system, når vi søger en løsning på klimakrisen. De teknologier, som vil danne rygraden i fremtidens grønne energisystem, bliver bragt til markedet af virksomhederne, og der ligger masser af dynamik og drivkraft heri. Den drivkraft skal vi i de kommende år udnytte til at sætte fart på den grønne omstilling ved at skabe rammerne for, at virksomhedernes investeringer i grøn energi kan accelereres overalt i verden.   

Og så er vi tilbage ved kommentaren fra den studerende på CBS, hvis tiltro til politikernes evne til at løse klimakrisen var faldet, mens hans tiltro til virksomhederne var steget. Jeg ser det sådan, at vi har brug for begge. Vi har brug for ansvarlige politikere, der tager klimaproblemet alvorligt, som sætter en klar retning for omstillingen til et bæredygtigt samfund, og som skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle og skalere fremtidens bæredygtige løsninger. Og så har vi brug for ansvarlige virksomheder, der ser ud over deres kortsigtede interesser, som tager ansvar for at levere de bæredygtige løsninger, som verden har brug for, og som tager aktivt del i den samfundsmæssige omstilling, der skal til, hvis vi skal bevare en beboelig klode. Lykkes det, er jeg optimist på klimaets vegne.  

——— 

Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Bred forankring er bedre end forhastet klimahandling Bred forankring er bedre end forhastet klimahandling Næste artikel Syrien bløder, men hvad skal det nytte? Syrien bløder, men hvad skal det nytte?
Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

LEDELSE Det er måske ikke hver dag, du forholder dig til din egen relevans som leder. Men det kan være afgørende for, om du kan bevare dit reelle ledelsesmandat, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

DIGITAL OMSTILLING Coronakrisen blev et moment of truth for Japans offentlige sektor, der er håbløst bagud med at digitalisere kommunikationen med borgerne. Papirdokumenter med traditionelle hanko-stempler overføres med fax, og først nu udvikles noget, der ligner NemID. Danmark øjner it-eksportmuligheder til det coronaramte japanske bureaukrati. 

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

GRØN OMSTILLING Klimapartnerskaberne har været en stor succes – så stor, at den nu manifesterer sig som et hårdt pres på regeringen fra erhvervslivet, der vil have mere fart på den grønne omstilling. Klimaloven, klimapartnerskaberne og Danmarks grønne industripolitik er rollemodeller for hele EU. 

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

GRØN OMSTILLING Dan Jørgensen er stolt af sine bedrifter i 2020. Klimaministeren kan ikke genkende billedet af en regering, der hænger i bremsen. Der er nedsat fire nye arbejdsgrupper, som skal fremme klimainitiativer på tværs af sektorerne. Og forude venter tre nye strategier for Power to X, CO2-lagring og elektrificering af Danmark.

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

GRØN OMSTILLING Selvom coronakrisen stjal mediebilledet, blev 2020 et travlt klimaår for erhvervslivet, klimapartnerskaberne og regeringen. Her er nogle af årets vigtigste grønne begivenheder.

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

GRØN OMSTILLING I 2030 skal CO2-udledningerne fra produktionsvirksomhederne være reduceret med 95 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er målet i klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder. Men det kommer til at kræve en helt ny tilgang i de små og mellemstore virksomheder, hvor klimakamp endnu ikke fylder i hverdagen.

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

LEDELSE Læger Uden Grænser sender færre eksperter ud i verden i en tid med corona. Rådgivning via Teams, Skype eller Zoom kan løse nogle opgaver. Denne positive erfaring vil ændre praksis i organisationen, spår ny direktør.

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

POLITIK OG VELFÆRD De toneangivende techgiganter indgik en historisk alliance om at stoppe Trumps direkte adgang til de amerikanske vælgere. Dermed eksponerede de mere end nogensinde deres reelle politiske magt.

Stine Bosse anbefaler

Stine Bosse anbefaler

LEDELSE Stine Bosse glæder sig over en højskolesangbog, hvor alle kan synge med, og så anbefaler hun en græsk klassiker, der minder os om, at også nazisterne var mennesker med følelser, længsler og omsorg for andre.

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

LEDELSE Erhvervsuddannelserne på de amerikanske universiteter Harvard og Columbia føjer certifikater og livslang læring til deres programmer. Det er et skift, der siger noget grundlæggende om vores samfund. 

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

DIGITAL OMSTILLING Diskussionen har ulmet længe, men optøjerne på Capitol Hill og den efterfølgende nedlukning af Trumps konti på Twitter og Facebook har gjort et centralt spørgsmål meget påtrængende: Hvem skal bestemme, hvad der må siges online? EU-Kommissionen har et bud.

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

KOMMENTAR En af de positive effekter af covid-epidemien i Indien er, at indiske startups og iværksættere har formået at arbejde tæt sammen med indiske forskere om at udvikle løsninger hurtigt og effektivt. Nu overvejer man, om den form for innovation kan overføres til at løse udfordringerne med bærdygtighed, skriver det danske innovationscenter i Bangalore

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

LEDELSE En opgave for ledere i 2021 bliver at se ud over Teams-møderne og de hurtige corona-omstillinger og se på den helt store omstilling, der vil kendetegne 2020’erne: omstillingen fra den ekstraktive tænkning til den regenerative. Også i den daglige ledelse, skriver Mads Thimmer.

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

GRØN OMSTILLING Den schweiziske investeringsbank J. Safra Sarasin piller de grønne fjer af Danmark. Godt nok er Danmark et af verdens foregangslande, men vi når ikke Parisaftalens mål ved at følge den nuværende kurs, siger folkene bag bankens nye fremskrivningsmodel, der har til formål at vise konsekvenserne ved virksomhedernes klimaplaner.

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

ØKONOMI Danmarks Statistisk har, siden coronakrisen brød ud, spurgt virksomheder om deres frygt for at måtte lukke som følge af covid-19. Siden foråret er frygten overordnet set mindsket, og generelt vurderes risikoen for at måtte afvikle virksomheden på grund af covid-19 som lille – også inden for serviceerhverv samlet set.

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

POLITIK OG VELFÆRD Da coronakrisen ramte Danmark, var beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere højere, end den har været i fire årtier. Krisen har heller ikke været den katastrofe for integrationen, som mange ellers havde spået. Tre af landets førende eksperter betegner udviklingen som meget positiv. Den lave beskæftigelse blandt indvandrerkvinder og unge mænd uden uddannelse er dog to store udfordringer.

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

POLITIK OG VELFÆRD Rekordhøje beskæftigelsestal for ikkevestlige indvandrere gør forskningsdirektør Torben Tranæs optimistisk – på en moderat, forskeragtig facon. Han ser store muligheder i fokus på særlige brancher og udpeger den manglende integration af unge, mandlige efterkommere som et af samfundets største problemer.

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

POLITIK OG VELFÆRD Vesthimmerland ligger nummer ét på ranglisten over de kommuner, der er bedst til at få indvandrerkvinder i job. Det er en svær opgave. Så hvad er opskriften på deres succes? Det giver et jobcenter og to virksomheder deres forklaring på.

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

POLITIK OG VELFÆRD I Furesø Kommune tror man ikke på et quickfix, der kan skaffe ikkevestlige indvandrerkvinder varige job. Løsningen er langvarig og kræver grundige samtaler om kønsroller og helbred.

Et job giver dig frihed

Et job giver dig frihed

NYT JOB For Abdulkarim Alasat er jobbet på fabrikken i Tullebølle nøglen til frihed.

Investorer lægger klimapres på virksomheder

Investorer lægger klimapres på virksomheder

GRØN OMSTILLING En lang række store investorer indskærper over for nogle af Europas største virksomheder, at de skal arbejde Parisaftalen grundigt ind i deres forretninger. Der blæser nye grønne vinde i den finansielle sektor, lyder vurderingen fra eksperter.

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

KULTURANBEFALING Ellen Klarskov Lauritzen værdsætter kunsten at fatte sig i korthed på arbejdet, men leder efter det modsatte, når hun har fri. Hun anbefaler en murstensroman, der dvæler ved detaljen, og forbereder sig på foråret med elektronisk dansk musik. 

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

DIGITAL OMSTILLING Scenarier har det med at være deprimerende læsning. De enorme udfordringer og forandringer, der er på vej, virker skræmmende. Wired-journalisten Peter Leydens scenarie The transformation er en fortælling om fremtiden, man faktisk bliver inspireret og i bedre humør af at læse.

Omstillingen - et uddrag

Omstillingen - et uddrag

DIGITAL OMSTILLING The transformation – Omstillingen – er et scenarie i seks afsnit, der beskriver verdens udvikling fra 2020 til 2050. Scenariet er udformet som artikler, skrevet i år 2100 af den fiktive journalist Stuart Rand, der kigger tilbage på de tre årtiers radikale forandringer.  

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

KOMMENTAR I en nyhedsstrøm præget af corona og præsidentvalget i USA har få bemærket, at der sidste måned blev indgået verdens største frihandelsaftale, der omfatter størstedelen af Asien, Australien og New Zealand. Innovation Centre Denmark i Shanghai fortæller, hvordan aftalen også får betydning for danske virksomheder.

Når visioner er virkningsløse

Når visioner er virkningsløse

LEDELSE Visionsbaseret ledelse kan skabe fælles retning og motivation. Men visioner kan også blive et skønmaleri, som skaber polarisering eller fortrænger svære diskussioner og afvejninger, skriver Klaus Majgaard, der har et bud på, hvordan du undgår det.

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

GRØN OMSTILLING Det nye år bliver et travlt klimaår for Danmark, EU og resten af verden. Milliarder af euro, dollar og yuan ligger klar til investeringer i rene teknologier fra krisepakker og stadigt mere klimabevidste private investorer. Analytikere taler om en decideret acceleration i den grønne omstilling, og i de mest optimistiske scenarier er Parismålet igen i sigte.

Michael Løve anbefaler

Michael Løve anbefaler

KULTURANBEFALING Nettos direktør, Michael Løve, har fundet podcasten, der sikrer, at hans døtre aldrig vil ryge. Og så anbefaler han det nyeste værk af lufthavnslitteraturens ukronede konge om det USA, han kender bedst.

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

ØKONOMI Uden nævneværdig dramatik er statsgælden kravlet mod nye højder under coronakrisen. Lave renter er den nye normal, og derfor er gæld næsten gratis. Et lille år efter det globale pandemichok melder spørgsmålet sig, om vi er forberedte på det, de færreste økonomer forventer. 

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

ØKONOMI Som udsteder af verdens mest anvendte valuta høster USA økonomiske fordele, andre lande kun kan drømme om. Den position er ikke akut truet, men vi er måske ved at se begyndelsen på enden, og det kan tvinge USA til at sætte tæring efter næring.

2021 – corona år to

2021 – corona år to

POLITIK OG VELFÆRD Coronaen har forandret vores samfund og vores liv for altid. Nu bliver opgaven at tage det bedste med os ind i 2021 og huske på, hvad livskvalitet er.

Følsom nytårshilsen

Følsom nytårshilsen

Tårer og topledelse var stadig en følsom affære i 2020.

På Mandag Morgen har vi i årets løb talt med tre topchefer, der alle på hver deres måde har været tvunget til at forholde sig til store følelser i deres lederskab. 

Mød den kontroversielle mediechef, den revolutionære revisor og politikeren, der blev kaldt ’isdronningen’. 

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Trods pandemi, klimakrise, økonomisk krise og politisk ustabilitet har 2020 også vist vejen til lysere tider. Vi har samlet nogle af de historier, der har givet os håb her på Mandag Morgens redaktion det seneste år.

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

POLITIK OG VELFÆRD Hvad er de gode – og hvad er de dårlige erfaringer fra coronakrisen? Fredericia Kommune er gået systematisk til værks for at finde svar – og har fået input fra over 5000 borgere, der er kogt ned til et idékatalog. Den fremgangsmåde kan være med til at ændre kommunen og organisationen, mener kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe. 

Danske fintechs spinder guld på (andres) kriminalitet

Danske fintechs spinder guld på (andres) kriminalitet

DIGITAL OMSTILLING Fintech-revolutionen i Danmark har betydet fremvækst af virksomheder, der løser verdensomspændende problemer med svindel og anden kriminalitet. Det potentielle marked er enormt, men herhjemme er blandt andet den danske tillid en barriere for innovationen.

Digital kunst med politisk slagkraft

Digital kunst med politisk slagkraft

DIGITAL OMSTILLING Digital teknologi kan bruges af borgere til at afsløre myndigheder. Den engelske organisation Forensic Architecture har det seneste tiår produceret videoer, der minutiøst dokumenterer overgreb og stiller myndigheder til ansvar. Museer og gallerier er gruppens vigtigste medier.

ICDK: CarbonTech til fangst af CO2 vinder frem i Californien

ICDK: CarbonTech til fangst af CO2 vinder frem i Californien

GRØN OMSTILLING Nye teknologier hjælper os med at redde klimaet ved at trække CO2 ud af luften – det er en nødvendighed, hvis vi skal nå Paris-aftalens klimamål. Og Californien er endnu en gang i front med hensyn til ‘carbontech’, skriver Innovation Center Denmark fra Silicon Valley.