“Frihed er det bedste guld”. Sådan lyder de første strofer i en af de ældste danske sange, forfattet tilbage i 1439, tilsat musik af Carl Nielsen i 1920. Det er også et gentaget budskab i flere politiske udmeldinger i den danske valgkamp i 2022 og generelt et vil­kår, vi forbinder med vores demokratiske styreform. Så meget desto smerteligere og udfordrende bliver det at skulle give af­kald på noget af den frihed i fremtiden. Men stadig mere tyder på, at det bliver tilfældet, og at vi selv træffer det valg – på de­mokratisk vis.

Årsagen er den hast og den styrke, klimakrisen udvikler sig med, og vores manglende evne og vilje til i tide at gennem­føre de nødvendige løsninger. Det er den igangværende COP 27-konference i Ægypten et bevis på. Mens verdens ledere for 27. gang forsøger at identificere fælles globale svar, må de sam­tidig konstatere, at de hidtidige klimamål om 1,5 grader ikke længere kan realiseres. I stedet har vi kurs mod det dobbelte – op mod tre grader.

De og vi har stadig friheden til at vælge trygheden og finde ud af, hvordan det valg også kan skabe en stærk livskvalitet.

Erik Rasmussen , Stifter af Sustainia og Mandag Morgen

Mens mange håber på, at endnu ukendte og uprøvede tek­nologier skal skabe det store gennembrud, overser man den afgørende kendsgerning, at svaret handler om os selv – vores egen adfærd og livsform. Flere internationale analyser har do­kumenteret, at op imod 70 procent af CO₂-udledningerne skyl­des vores forbrug. Det gælder især i rige lande som Danmark, der følgelig også må levere de største adfærdsændringer.