Klimakrisen konfronterer os med et svært valg mellem tryghed og frihed

“Frihed er det bedste guld”. Sådan lyder de første strofer i en af de ældste danske sange, forfattet tilbage i 1439, tilsat musik af Carl Nielsen i 1920. Det er også et gentaget budskab i flere politiske udmeldinger i den danske valgkamp i 2022 og generelt et vil­kår, vi forbinder med vores demokratiske styreform. Så meget desto smerteligere og udfordrende bliver det at skulle give af­kald på noget af den frihed i fremtiden. Men stadig mere tyder på, at det bliver tilfældet, og at vi selv træffer det valg – på de­mokratisk vis.

Årsagen er den hast og den styrke, klimakrisen udvikler sig med, og vores manglende evne og vilje til i tide at gennem­føre de nødvendige løsninger. Det er den igangværende COP 27-konference i Ægypten et bevis på. Mens verdens ledere for 27. gang forsøger at identificere fælles globale svar, må de sam­tidig konstatere, at de hidtidige klimamål om 1,5 grader ikke længere kan realiseres. I stedet har vi kurs mod det dobbelte – op mod tre grader.