“Frihed er det bedste guld”. Sådan lyder de første strofer i en af de ældste danske sange, forfattet tilbage i 1439, tilsat musik af Carl Nielsen i 1920. Det er også et gentaget budskab i flere politiske udmeldinger i den danske valgkamp i 2022 og generelt et vil­kår, vi forbinder med vores demokratiske styreform. Så meget desto smerteligere og udfordrende bliver det at skulle give af­kald på noget af den frihed i fremtiden. Men stadig mere tyder på, at det bliver tilfældet, og at vi selv træffer det valg – på de­mokratisk vis.

Årsagen er den hast og den styrke, klimakrisen udvikler sig med, og vores manglende evne og vilje til i tide at gennem­føre de nødvendige løsninger. Det er den igangværende COP 27-konference i Ægypten et bevis på. Mens verdens ledere for 27. gang forsøger at identificere fælles globale svar, må de sam­tidig konstatere, at de hidtidige klimamål om 1,5 grader ikke længere kan realiseres. I stedet har vi kurs mod det dobbelte – op mod tre grader.

De og vi har stadig friheden til at vælge trygheden og finde ud af, hvordan det valg også kan skabe en stærk livskvalitet.

Erik Rasmussen
Stifter af Sustainia og Mandag Morgen

Mens mange håber på, at endnu ukendte og uprøvede tek­nologier skal skabe det store gennembrud, overser man den afgørende kendsgerning, at svaret handler om os selv – vores egen adfærd og livsform. Flere internationale analyser har do­kumenteret, at op imod 70 procent af CO₂-udledningerne skyl­des vores forbrug. Det gælder især i rige lande som Danmark, der følgelig også må levere de største adfærdsændringer.