Klods-Hans: Fremtidens model for forretningsudvikling?

Måske var H.C. Andersen i sin fortælling om Klods-Hans i virkeligheden på forkant med vores tids organisations- og strategiorakler og smarte konsulenter.

Cirkulær økonomi, upcycling, disruption, blue ocean-strategi. De fleste tænker nok på disse buzzwords som moderne strategi- og forretningsbegreber. Men principperne bag er universelle.

De fleste kender til H.C. Andersens eventyr om Klods-Hans, den typiske underdog, der stik imod alles forventninger vinder prinsessen og det halve kongerige ved hjælp af en død krage, en gammel træsko og pludder af den fineste slags.

Tre umiddelbart helt ubrugelige ting, som Klods-Hans til sine to brødres store fornøjelse og senere fortrydelse tilsyneladende ser en stor værdi i.

Eventyret, der daterer sig tilbage til 1855, er i sin essens indbegrebet af cirkulær økonomi. Sat lidt på spidsen: Hvis ikke forvandlingen af en død krage til et royalt måltid, en ødelagt træsko til en stegepande, og pludder fra grøften forvandlet til brun sauce er upcycling af højeste karat, så ved jeg ikke, hvad det skulle være?  

Klods-Hans så værdi og nytte i de ressourcer, alle andre havde dømt ude som affald, og det gjorde ham til en overraskende vinder.

Fortællingen illustrerer ikke blot, at flertallet kan stirre sig blinde på åbenlyse potentialer og endda håne andre for at udfordre den gængse forståelse. Det er også en påmindelse om, at man selv med veletablerede og ressourcestærke modstandere kan trodse alle odds og vinde.

Visioner er vigtige

På den måde lærer H.C. Andersen os, at succes kommer af evnen til at se ud over de gængse forhold, magtstrukturer og normer, af en stor mængde gåpåmod og selvtillid og ikke mindst ved at have talegaverne i orden til at kunne forklare sin vision.

Visionen er ét og alt; at du har set en vej, som de fleste andre endnu ikke har fået øjnene op for. Har du det, skal du ikke lade dig slå ud af manglen på udstyr, finansiering osv.

I stedet skal du bruge det faktum, at du indtil nu har turdet stole på din vision og intuition og har haft modet til at gå din egen vej – det skal du fortsætte med. 

Tanken om Klods Hans opstod i forbindelse med fusionen af min virksomhed The Circular Way med Lendager Groups strategiske enhed efter et længerevarende samarbejde.

Her brugte Anders Lendager i et møde netop Klods-Hans som reference til den metode, der med succes er blevet brugt til at skabe nye byggematerialer ved at kortlægge affaldsstrømme og upcycle, hvad der ellers var affald til ny værdi og funktion.

Et eksempel er de luksuriøse træpaneler, Lendager Group lavede til kontorbygningen Copenhagen Towers II i Ørestaden. Panelerne blev lavet af gamle vinduesrammer, og her gik man specifikt efter de grimmeste vinduer. Dem, som ingen andre kunne se nogen værdi i og derfor var lige til at tage.

Det er de erfaringer, vi nu i fællesskab bygger videre på og fortæller om, så vi kan få aktiveret mange flere Klods-Hans’er.

For nok har virksomheder og politikere på det seneste fået øjnene op for potentialet i at skabe bæredygtig forretning til gavn for både virksomhed, samfund og klima gennem cirkulær økonomi, men alt for tit er afstanden fra den spirende ide til reel handling for stor en mundfuld for selv de mest ambitiøse virksomheder.

Gør barrierer til styrker

Desto mere jeg tænkte over det, desto tydeligere blev det, at sammenhængen mellem Klods-Hans og Lendager Groups succes stikker meget dybere end blot det at lave affald om til guld.

Det handler om at fejre sin forskellighed og se sin agilitet og vision som styrker. Derfor har vi nu indført månedens Klods-Hans som en hæder til den medarbejder, der har set muligheder frem for barrierer og taget et skridt ad gangen for at nå succes.

For er du vores tids svar på Klods-Hans, betyder det, at du er villig til at udfordre normerne og bryde de eksisterende rammer.

Skal det lykkes, kræver det, at du er opmærksom på risici og barrierer, men at du ikke ser dem som stopklodser. Tværtimod.

De skal ses som fundamentet for, at din forretningsidé får succes. Du skal forstå de eksisterende strukturer, normer og reguleringer for at kunne ændre dem.

Kun sådan kan du skabe bæredygtig forandring og forretning og positionere dig i det såkaldte ’blue ocean’, hvor din unikke idé løser et hidtil ikkeerkendt behov, og der derfor ingen reel konkurrence er – for nu at bruge Insead-professorerne Kim og Mauborgnes udtryk i deres udvikling af teorien om Blue Ocean Strategy. 

Accepterer du de nuværende spilleregler, der er med til at opretholde den eksisterende sociale orden, har du med stor sandsynlighed tabt på forhånd.

Der er brug for Klods-Hans’er

Verden, som vi kender den, er under forandring, og der er brug for radikal nytænkning.

Digitalisering, globalisering og urbanisering er blot et par af de megatrends, der i øjeblikket revolutionerer vores samfund.

Samtidig vokser den globale befolkning, og flere og flere går fra fattigdom til at blive en del af middelklassen.

Det betyder, at efterspørgslen på mad, elektricitet og boliger stiger. Vores klima er også under forandring. Stigninger i temperatur og vandstand er blot et par eksempler herpå.

Lige nu påvirker disse tendenser hinanden negativt. Øget forbrug medfører øgede klimaforandringer, og de øgede klimaforandringer skaber nye problemer og tendenser, som vi har svært ved at tilpasse os.

Men sådan behøver det ikke at være. Problemer kan gøres til løsninger ved hjælp af den cirkulære økonomi, men det kræver, at vi tør tro på transformationen, og tør sætte spørgsmålstegn ved det eksisterende.

Også når vi måske er de første, der gør det.

Som den store amerikanske forfatter F. Scott Fitzgerald tilbage i 1936 så rammende beskrev det i novellen ’The Crack-Up’:

"The test of a first-rate intelligence is the ability to hold two opposed ideas in the mind at the same time, and still retain the ability to function. One should, for example, be able to see that things are hopeless and yet be determined to make them otherwise."

I et samfund under forandring, hvor traditionelle segmenter og markeder ikke er, som de var engang, hvor grænser konstant brydes, teknologien når nye højder med hidtil uset hastighed, er det netop essentielt at kunne se ud over normerne, sætte spørgsmålstegn ved det, alle andre tager for givet, og stole på egen intuition. 

Når mit team og jeg i samarbejde med resten af Lendager Group hjælper andre virksomheder med recirkulation, dvs. at gøre deres affaldsstrømme til nye produkter, ser vi det derfor som en fordel, at vi er en lille, men visionær spiller.

Vigtigst af alt giver vi ikke op. Vores udgangspunkt er, at det kan lykkes, og vi skal overbevises om det modsatte – ikke omvendt, som det desværre alt for ofte er tilfældet, hvilket er ualmindelig hæmmende for udviklingen i dag.

Kommunikér som Klods-Hans

Transformative løsninger skal efterspørges. Er der ingen aftagere til dine løsninger, vil din gennemslagskraft være begrænset, uanset hvor god din ide er.

Dermed er vi tilbage ved Klods-Hans’ evne til at kommunikere og fortælle sin historie, så prinsessen bliver overbevist om, at det netop er ham, hun skal vælge – at det er ham, hun skal dele kongeriget med.

Det kan selvsagt ikke stå alene, men storytelling er den altafgørende medhjælper til at sikre både intern og ekstern opbakning. Nærværende klumme er et eksempel på dette. 

Det er også derfor, at mit team og jeg sammen med resten af Lendager Group nu for anden gang har sat Wasteland-udstillingen op.

På Wasteland viser vi på bedste Klods-Hans-vis, hvordan affald gøres til ressourcer og genanvendt som byggematerialer.

Det gør vi med et brændende ønske om at gøre bæredygtighed nærværende og forståelig for hele den danske befolkning. 

Og vigtigst af alt, for at fremhæve, at vi kan gøre tingene anderledes. For at give håb og inspirere alle – høj som lav – til at skabe forandringer, hvor end de har mulighed for at gøre det.

Jeg tror på, at virksomheder gennem innovation skal drive transformationen mod et regenerativt samfund, hvor forretning og miljø er hinandens forudsætninger frem for modsætninger.

Men hvis det skal blive til virkelighed, er vi nødt til at tage nye metoder i brug og begynde at designe både forretningsmodeller, materialer og produkter på helt nye måder, så vi kan skabe bæredygtige løsninger uden at gå på kompromis med pris, kvalitet eller æstetik. 

Det kræver mod, selvtillid, tro på egen intuition og evnen til at fortælle omverdenen, hvorfor netop din vision er vigtig.

Forrige artikel Ungdirektøren har ordet Ungdirektøren har ordet Næste artikel Luk Kvickly Luk Kvickly
  • Anmeld

    Thomas Johansen · MacMann Berg, direktør

    Velskrevet, inspirerende og konkret!

    Er vild med din sammenligning med disruption og Klodshans. Gode stærke metaforer. Meget inspirerende skrevet. Tak for det!

  • Anmeld

    Ditte Lysgaard Vind

    Tak

    Selv tak Thomas, altid dejligt med feedback!

  • Anmeld

    Heidi Graff · Interplay

    Herligt med Klods Hans

    Klods Hans som metafor og direkte hverdagspraksis er skøn. Ikke kun i relation til bæredygtighed men også ift evnen til at kunne få øje på det betydningsfulde i det umiddebart ubetydelige, at kunne anvende det forhåndenværende på nye og kreative måder og ikke være så nervøs for det "uperfekte".


Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

SOMMERLÆSNING: Perfekthedskravene anno 2019 står tydeligt for professor Nina Smith. De studerende på universitetet spørger hende, hvordan de kan opnå en topkarakter, og de bryder grædende sammen – nogle bliver ligefrem aggressive – hvis en karakter er dårligere end det, de forventede. Særligt pigerne. Selv ville Nina Smith aldrig have klaret sig i dag, fortalte hun mig i januar, da hun modigt stillede op til serien 'Uperfekte Interview'. Hun har for eksempel ingen formel ph.d.-titel. Hun brugte de første ti år af sit arbejdsliv på noget, der var ”spild af tid”, og hun fik flere gange afslag, da hun tilbage i 80’erne søgte stillinger på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

SOMMERLÆSNING: Industrisamfundet er under afvikling og en ny økonomisk logik er ved at overtage. I januar i år beskrev jeg i et tema, hvordan vi går fra produkter til løsninger, fra fabrikker og faste forsyningskæder til platforme og netværker af co-creators. Gamle kategorier som ”fastansatte”, ”forbrugere” og ”ejerskab” bliver udfordret. Hotelbranchen, taxa-selskaberne og medieindustrien var de første til at mærke omstillingen.

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

SOMMERLÆSNING: I starten af 2019 satte vi på Ugebrevet Mandag Morgen fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der har bidt sig fast hos særligt de unge. Det kan aflæses i stress, selvværdsproblemer psykiske nedbrud og generel mistrivsel. Der er desværre over lang tid blevet skabt et forvrænget billede af det gode liv, som skal være fejlfrit og fyldt med høje karakterer. Men sådan ér livet jo ikke, og det satte jeg mig for at illustrere gennem en interviewserien 'Uperfekte Interview', hvor jeg udfordrede forbilleder, der i mediebilledet kan virke perfekt, til at blotte deres mere uperfekte sider. Første modige person var daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, der tilbage i december fortalte mig om en lang række af mindre perfekte episoder i sit liv. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er et interview med millionæren fra Brønshøj, Djaffar Shalchi. Selv siger han, at hans succes skyldes det danske velfærdssamfund og grundtanken om, at de bredeste skuldre skal løfte mest. Derfor arbejder han for, at verdens rigeste mennesker, det vil sige folk som ham selv, beskattes hårdere på deres formuer. Pengene skal bruges til opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål. Han er selv godt i gang ved at have doneret over halvdelen af sin formue til velgørende formål.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist