Kommunerne indfører velfærdsteknologi i blinde

Svag ledelse og manglende samarbejde betyder, at kommunerne arbejder tilfældigt og ukoordineret med indførelsen af ny velfærdsteknologi. Det er ellers regeringens erklærede mål, at robotter og digitalisering skal hente store effektiviseringsgevinster på den offentlige velfærd og sikre Danmark et veritabelt eksporteventyr, når en underskov af innovative danske virksomheder tager deres velfærdsteknologiske løsninger ud på det globale marked. I stedet er de danske virksomheder nu truet af udenlandsk konkurrence.

Indførelsen af ny velfærdsteknologi sejler i landets kommuner.

Når en kommune indfører robotstøvsugere eller genoptræner syge pr. video, sker det oftest, uden at kommunen har analyseret konsekvenserne for borgere og personale – eller for den sags skyld sat et mål for, hvad teknologien skal give af effektiviseringsgevinst. Det er heller ikke sandsynligt, at kommunen har studeret de erfaringer, som andre kommuner har gjort sig med samme teknologier, for der sker i dag ingen koordineret erfaringsopsamling eller -udveksling imellem landets 98 kommuner. På samme måde køber kommunerne ind hver for sig, med fare for, at de investerer i it-systemer, der viser sig ikke at kunne tale sammen hen over kommunegrænserne.

Kommunernes indførelse af velfærdsteknologi er ”et klondike, der i mange tilfælde er drevet af teknologifix – eksempelvis hos en salgsdirektør, der begejstret kan fortælle om en ny teknologi, som kommunen så køber”. Sådan lyder karakteristikken fra en af dem, der har størst indsigt i området – Per Schultz Eeg, senior-principal i virksomheden Devoteam, der arbejder med strategisk rådgivning om velfærdsteknologi.

Login