Maersk-koncernen er på vej ud af den olie- og gasindustri, som det store industrikonglomerat på Esplanaden har været engageret i siden 1962. Frem mod 2025 vil Maersk, der gennem årtier har været en magtfuld aktør i dansk energipolitik, gradvis sælge sine olie- og gasforretninger fra og dermed lægge den fossile energis æra bag sig. Samtidig vil Maersk offensivt forsvare og udbygge sin position som verdensleder inden for den globale shippingindustri, der står foran en smertefuld konsolideringsfase. Se figur 1.

Fremover vil Danmarks største virksomhed målt på omsætning udvikle sine transport- og energirelaterede forretninger i en miljømæssigt bæredygtig retning. Ikke fordi Maersk nu uegennyttigt vil redde kloden, men fordi topcheferne på Esplanaden og den magtfulde ejerfamilie mener, at man på den måde bedst udviser rettighed omhu i forvaltningen af virksomhedens materielle og værdimæssige arv. Se figur 2.

Sådan lyder konklusionen på Mandag Morgens analyse af de langsigtede perspektiver, der tegner sig for Maersk-gruppen, som inden udgangen af september vil offentliggøre omfattende planer for virksomhedens struktur og langsigtede strategi. Analysen bygger på samtaler med uafhængige iagttagere med særlig indsigt i Maersks aktuelle forretninger, ejerskab og historie og dets rolle som en diskret, men magtfuld aktør og lobbyist i politik og samfundsliv.

Nyheden om, at der nu kommer en plan for det nye Maersk blev offentliggjort 23. juni af bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen, som samme dag fyrede topchef Nils Smedegaard Andersen. Bestyrelsesformanden gjorde det her klart, at man seriøst overvejer at splitte det store industrikonglomerat op, således at man fremover får en helt ny virksomhedsstruktur og -strategi.

Der er med andre ord lagt op til meget betydelige forandringer i en af Danmarks mest ikoniske virksomheder – forandringer, som både får konsekvenser for dansk erhvervs- og energipolitik og for andre aktører i den globale shippingindustri. Se tekstboks.

I Maersk ønsker Louise Münter, Head of Media and Stakeholder Relations, ikke at oplyse andet, end hvad bestyrelsesformanden sagde 23. juni. Hvad angår kommende Maersk struktur og strategi, har Maersk-koncernen
ingen kommentarer.

Regimeskifte på Esplanaden

Allerede før fyringen af Smedegaard stod det klart, at der var ændringer på vej i den øverste ledelse af Maersk-koncernen. To uger tidligere blev det nemlig oplyst, at den 38-årige Robert Mærsk Uggla pr. 1. september i år ville tiltræde som direktør i A.P. Møller Holding, hvor ejerfamiliens kontrollerende aktiepost i Maersk-gruppen ligger. Bestyrelsesformand i dette selskab er hans mor, Ane Mærsk Mc-Kinney Uglga. Dette skridt kan kun tolkes en vej: At ejerfamilien igen vil overtage den reelle ledelse af Maersk-gruppen, og at Robert Mærsk Uggla fremover skal være den reelle leder af Maersk, sådan som hans morfar, Mærsk Mc-Kinney Møller, og oldefar, A.P. Møller, har været det siden 1912.

Lektor Martin Iversen, shippingekspert ved CBS, betegner de forestående begivenheder som et regulært regimeskifte.

”Når en så stor virksomhed skifter ud i topledelsen og samtidig meddeler, at der både er en ny virksomhedsstruktur og en helt ny strategi på vej, så er der tale om et regimeskifte,” siger Martin Iversen.

”Det er tydeligt, at der skal ske noget grundlæggende nyt i Maersk, som er presset i begge sine kerneforretninger, shipping og olieudvinding. Mit bud er, at Maersk vil sætte al sin kraft ind på at vinde den darwinistiske overlevelseskamp, der er på vej i den globale shippingindustri. Og at man over tid vil trække sig ud af olie- og gasindustrierne,” siger Martin Iversen.

Spekulationerne om et eventuelt Maerskfarvel til olieindustrien fik næring, da det i slutningen af juni i år stod klart, at Maersk Oil ikke længere skal drive udvindingen fra oliefeltet Al Shaheen i Qatar, som man har drevet siden 1992, og som har udgjort 40 pct. af Maersk Oils omsætning. Den særdeles profitable opgave i Qatar skal i de næste 25 år udføres af det franske olieselskab Total.

”Hvis spørgsmålet er, om Maersk er i olie om 10 år, så er mit gæt, at det er de ikke. Men hvis Maersk beslutter sig for at afvikle olie- og gasforretningerne, er det ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden,” siger Morten Imsgard, senioranalytiker i Sydbank med ansvar for bl.a. A.P. Møller-Mærsk og Dong Energy.

Efter tabet af den store olieforretning i Qatar producerer Maersk Oil olie i Danmark, Storbritannien, Kasakhstan, den amerikanske del af Den Mexicanske Gulf og Algeriet. Herudover har man udviklingsaktiviteter i Angola, Etiopien, Grønland, Brasilien, irakisk Kurdistan, Kenya og Norge, hvoraf de to sidstnævnte projekter ifølge Maersk selv er de mest lovende. Maersk-koncernens resultat for 2015 understreger, hvor negativt Maersk Oil i øjeblikket påvirker gruppens samlede regnskab. Se figur 3.

Maersk tvunget til at se langt

Tomas Kristiansen, redaktør for Shipping-Watch, der dækker den globale shippingindustri, vurderer, at Maersk-koncernen i dag er så hårdt presset på sine to vigtigste forretningsområder, shipping og olieudvinding, at man ganske enkelt ser sig tvunget til helt grundlæggende at vurdere, hvilke forretningsområder der vil være interessante for Maersk i et 20-30-års perspektiv.

”Inden for energibranchen er det jo primært vedvarende energikilder, investorerne er interesseret i lige nu. Olieprisen er lav, og det er svært at forudsige, hvordan den udvikler sig. Shippingindustrien har det også svært på grund af overkapacitet og lave fragtrater. Forretningerne med at fragte containere mellem verdensdelene har traditionelt baseret sig på, at man i Asien har kunnet få sine varer fremstillet billigere end i Europa og USA. Her må Maersk spørge sig selv, hvad nye teknologier som 3D-print og avancerede robotter kommer til at betyde,”siger Kristiansen, der ligesom Imsgard fra Sydbank finder der overvejende sandsynligt, at Maersk er væsentligt mindre involveret og måske helt fraværende i olie- og gasindustrien i midten af det kommende årti.

Morten Hahn-Pedersen, historiker og forfatter til en række bøger om Maersk - ikke mindst om olie- og gasforretningerne – mener, at Maersk fortsat vil være aktiv i disse industrier i 2025. Omvendt anser han det for overvejende sandsynligt, at Maersk i de kommende år går ind i brancher, der, som han formulerer det, “har noget med bæredygtighed og miljø at gøre”.

”Lige nu er situationen, at man er hårdt ramt på begge de ben, som ledelsen har fokuseret på i de senere år. Man har på den måde gjort sig sårbar ved at koncentrere sig om kerneforretningerne,” siger Morten Hahn-Pedersen.

Martin Iversen, lektor ved Copenhagen Business School, vurderer på sin side, at Maersk-koncernen vil være ude af olie- og gasindustrien i 2025.

”Det er en kapitalkrævende industri, hvor Maersk-koncernen ikke er ledende, og som i øvrigt ikke synes at have særligt attraktive langsigtede perspektiver,” siger han.

Store muskler kan drive omstilling

Christian Ibsen, direktør i den grønne tænketank Concito, understreger, at Maerskkoncernen har ydet et stærkt bidrag til at øge energieffektiviteten og dermed bæredygtigheden i den globale shippingindustri.

”Men det er klart, at hvis Maersk fremover vælger at forfølge yderligere grønne forretningsmuligheder, vil det være en meget positiv udvikling. Hvis Maersk sætter sine store muskler ind bag den grønne omstilling, vil det være noget, der vil drive positive forandringer både i Danmark og på globalt plan,” siger Christian Ibsen.

Connie Hedegaard, tidligere klima- og energiminister og EU-kommissær, mener, at det vil tjene Maersks egne interesser, hvis man engagerer sig i vedvarende energi, uanset hvilken beslutning man måtte træffe, for så vidt angår olie- og gasforretningerne.

”Når jeg ser ud over det globale energilandskab, er der to hovedgrupper af selskaber. Der er dem, der mener, at de er sat i verden for at udvinde den sidste fossile energi. Og så er der dem, der ligesom eksempelvis Total vælger at sige, at man udvikler sine forretninger inden for vedvarende energi, alt imens man driver de andre forretninger. Det er klart min opfattelse, at dem, der sadler om i god ro og orden, vil opleve en mere ordentlig transition,” siger Hedegaard.

Den tidligere EU-kommissær er i øjeblikket er ved at lægge sidste hånd på en omfattende rapport til Norges statsminister, Erna Solberg, der analyserer, hvordan nordmændene bedst håndterer overgangen fra den fossile energiæra til fremtidens bæredygtige energiforsyning.

Risikovilje og kompleksitet

Mens aktører over hele verden venter på de potentielt historiske udmeldinger fra Esplanaden, foregår der intense og kvalificerede gætterier om, hvordan Maersk-koncernen fremover vil strukturere sine forretninger.

Investeringsbanken Carnegie har på udarbejdet fire scenarier for, hvordan Maersk vil kunne se ud i fremtiden. Et af scenarierne, som også andre iagttagere anser for en meget realistisk mulighed, handler om, at Maerskkoncernen fremover opdeles i to store divisioner: Maersk Shipping eller Maersk Transport og så en energidivision, som enten kan hedde Maersk Oil eller Maersk Energy. Ifølge Carnegie har det den store fordel, at investorer fremover vil kunne investere i containershipping uden samtidig at skulle investere i olie og energi eller omvendt. Disse to store divisioner vil i givet fald få hver sin topchef, som så refererer til Robert Uggla i A.P. Møller Holding A/S.

Mens det som fortalt ikke er muligt at få kommentarer fra Esplanaden til planerne, har Ane Uggla, bestyrelsesformand i holdingselskabet, tidligere udtalt sig om sit syn på, hvordan man bør forvalte selskabets aktiver og dets historiske værdier.

”Uanset om man er i shipping eller i energi, er nutidens markeder mindre og mindre forudsigelige, hvilket øger kompleksiteten … Selvfølgelig skal man være meget omhyggelig og undersøge (nye muligheder, red.) grundigt, men ikke i en sådan grad, at man går glip af forretningsmuligheder ... Men værdierne (om rettidig omhu, red.) bør ikke blive en forhindring for at løbe de nødvendige kalkulerede risici,” sagde Uggla i 2014 i et interview lavet af Maersk-koncernen selv.

[quote align="right" author="John Gapper, kommentator på Financial Times."] Virksomheder i cykliske industrier har det med at gentage de samme fejltagelser.[/quote]

John Gapper, kommentator på Financial Times, hæftede sig forleden ved Maersk-koncernens håndtering af de svære vilkår i den globale shippingindustri, som blev understreget, da verdens 7. største containerrederi, det sydkoreanske Hanjin Shipping, i sidste måned gik i betalingsstandsning.

”Virksomheder i cykliske industrier har det med at gentage de samme fejl. De investerer tungt tæt på toppen af en cyklus i et forsøg på at slå konkurrenterne. Når nedturen kommer – samtidig med den nye kapacitet – falder priserne, og de svageste kollapser. Kort hukommelse og unge erhvervsledere er formentlig de skyldige,” skrev Gapper og fortsatte: ”I teorien burde Maersk og deres største rivaler profitere af Hanjins fallit. Når mindre selskaber med mindre kapital falder, burde det skubbe kapacitet ud af sektoren og presse fragtraterne op ad. Det var derfor, Maersk byggede sine enorme skibe: Man vil opnå storskalafordele og gøre livet surt for konkurrenterne. Det har ikke fungeret. Maersk Line er løbet ind i underskud i år. Søren Skou, den nye chef, planlægger nu en omstrukturering. Triple E-ekspansionen virkede alt for godt: I stedet for langsomt at presse rivalerne knuste Maersk hurtigt alle spillere inklusive sig selv.”

Direkte kanal til Statsministeriet

Der er ingen tvivl om, at det meget velhavende Maersk står med gode muligheder for at overleve den kommende konsolidering i industrien. Men der er heller ingen tvivl om, at behovet for konsolidering er stort. Det fremgik af rapporten “The Impact of Mega Ships”, som International Transport Forum under OECD udgav i sommeren 2015.

”Udviklingen af verdens containerflåde i det seneste årti er afkoblet fra udviklingen i den globale handel og aktuelle efterspørgsel. Fra 1996 til 2007 udviklede containerkapaciteten sig parallelt med udviklingen i handlen. Men siden 2007 er kapaciteten vokset i samme takt som tidligere uden at tilpasse sig stagnationen i den globale handelsudvikling,” hedder det i rapporten.

Hans Engell, der var først forsvars- og siden justitsminister i perioden 1982-1993, konstaterer, at Maersk-koncernen anno 2016 trods sin størrelse spiller en langt mindre rolle i dansk samfundsliv, end det var tilfældet under først A.P. Møller og siden sønnen Mærsk Mc-Kinney Møller.

”Den gamle hr. Møller havde vældig tætte relationer til Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne og Venstre. Under Mærsk Mc-Kinney Møller løb virksomheden fra alle konkurrenterne. Og han blandede sig meget, hvilket skabte en enorm irritation,” fortæller Engell og fortsætter:

”Jeg husker, at jeg i min tid som forsvarsminister ofte fik brev fra skibsrederen. De indeholdt som regel en artikel, som han havde revet ud af en amerikansk avis eller magasin. Og så var de altid ledsaget af en håndskrevet bemærkning om, at jeg ikke behøvede at ulejlige mig med at svare. Det kunne man jo så tænke over,” siger Engell.

”I dag er Maersk en helt anderledes erhvervsprofessionel virksomhed. Men de er fortsat i en klasse for sig selv. Mens andre danske virksomheder driver Public Affairsvirksomhed (lobbyvirksomhed, red.) på Christiansborg, opererer Maersk fortsat på øverste hylde. Hvis Maersk har noget, man vil tale med regeringen om, henvender man sig direkte til Statsministeriet eller til Udenrigsministeriet,” siger Engell.

LÆS OGSÅ: Lav oliepris har kostet 100.000 job omkring Nordsøen

LÆS OGSÅ: Seks grunde til, at oliens tidsalder er forbi

LÆS OGSÅ: Tysk-russisk gaspagt undergraver EU’s energiunion