Der er stigende bekymring for Danmarks IT-sikkerhed og konsekvenserne af cyberangreb på  samfundskritiske strukturer. Senest har Rigsrevisionens risikovurdering for IT-sikkerheden i Skatteministeriet været alarmerende høj. Rigsrevisionen påpeger, at hullede IT-systemer kan medføre en reel fare for, at staten ved et hackerangreb ikke vil kunne inddrage skatter og afgifter eller udbetale løn, SU og andre sociale ydelser som pension og lignende.

Cybersikkerhed er ikke kun et teknologisk problem, men også en organisatorisk udfordring. Rigsrevisionens rapport om Skatteministeriet kritiserer særligt manglen på en nødplan for opretholdelse af statens funktioner under et eventuelt angreb, ligesom den kritiserer, at der ikke er en plan for intern krisestyring.

Vi mangler kort sagt funktionelle teknologiske løsninger for at kunne beskytte vores IT-systemer.

Kvantecomputere vender op og ned på sikkerheden

Teknologisk er der et stigende fokus på kvanteløsninger. Systemer, der bygger på brugen af kvantecomputere og software, der simulerer kvante-fænomener, kan tilbyde nye, sikre kommunikationsmetoder, foruden en kryptering, der tåler infiltration langt bedre end de nuværende IT-sikkerhedssystemer.

Det er stadig en relativt ny og umoden teknologi, men når den forlader laboratorierne, vil den få store konsekvenser – ikke mindst for cybersikkerhed.

En kvantecomputer er kort fortalt i stand til at bearbejde matematiske beregninger parallelt i tid. Det betyder, at en sådan computer gør det muligt at analysere større mængder af data og løse hidtil usete datalogiske problemer hinsides enhver klassisk computers kapacitet.

De nuværende krypteringsstandarder hviler alle på samme matematiske fundament, såkaldt ‘large number factoring’. En stor del af sikkerheden ligger i, at de beregninger, der skal til for at bryde krypteringen, er ekstremt omfattende.

Men en kvantecomputer vil på få sekunder kunne løse komplekse matematiske problemer, der for en konventionel computer ville tage milliarder af år.

Derfor vil kvantecomputere kunne udgøre en enorm sikkerhedstrussel, som sætter de gældende standarder over styr. Det betyder, at teknologien også kan anvendes til at afsløre fortrolige data og penetrere samtlige eksisterende sikkerhedssystemer – hvilket bringer alt fra personlige data over forretningshemmeligheder til klassificerede nationale efterretninger i fare.

Et andet og nyere scenarie er kendt som kvantehacking, hvor kvantevidenskabens nye teknologier gør det muligt at penetrere eksisterende krypteringsteknologier, hvis teknologien kommer i de forkerte hænder.

En kvantecomputer vil potentielt kunne penetrere eksisterende krypteringsnøgler og passwords med lethed.

Særligt skrøbelig bliver vores samfunds infrastruktur, eksempelvis vores systemer omkring smarte el- og vandmålere, kontrolsystemer til bortledning af spilde- og regnvand og signalsystemer til tog- og flydrift samt trafikregulering.

Dansk forskning i verdensklasse

Fungerende kvantecomputere er formentlig stadig en del år ude i fremtiden, men der sker jævnligt teknologiske gennembrud, der underbygger, at de eksotiske nye computere reelt kan fungere. Det er nu blot et spørgsmål om, hvornår teknologien bliver så sofistikeret, at den kan gøres brugbar og tilgængelig for almindelige brugere.

Fremtidens supercomputer baseret på kvanteteknologi er således ikke længere en imaginær vision. De amerikanske myndigheder, såsom National Security Agency (NSA) og National Institute of Standards and Technology (NIST), anbefaler, at der i kritiske IT-systemer overgås til post-kvantekryptografi-algoritmer, der kan modstå angreb fra en kvantecomputer.

Danske forskere har en lang tradition for at udmærke sig internationalt indenfor kvantefysik og nu kvantecomputere, og vi har spirende startups, som udenlandske investorer finder interessante.

IT-branchen har sammen med Niels Bohr Institutet etableret en dansk kvanteforening, Danish Quantum Community, og KU har iværksat en ny uddannelse i kvanteinformation.

Der er ingen tvivl om, at Danmark har potentialet til at vækste inden for kvante-computing – og måske kan cybersikkerhed være en af de anvendelser, der løfter den danske forskning til at blive et eksporteventyr.

Når forskning bliver til innovation

Hvis den danske forskning skal blive til en ny stor industri, kan vi med fordel se på, hvordan Israel har formået at blive en af de førende nationer indenfor cybersikkerhed.

Israel var blandt de første lande i verden til at imødekomme de nye sikkerhedstrusler. Det er et land, der har lært af skade, og som i praksis konstant er under cyberangreb. Det er kendetegnende for Israel at have blik for, hvor den næste trussel kommer fra, og man forudså tidligt de faremomenter, som lanceringen af en supercomputer kan forårsage.

Israels daværende premierminister annoncerede i 2018 et initiativ, der havde til formål at opgradere Israels sikkerhed til at blive det, han kaldte ’kvantesikker’. Initiativet inkluderer flere forskningsmidler til kvanteforskning i Israel. Det israelske cyberdirektorat har nedsat en taskforce til at understøtte håndteringen af kvantesikkerhed.

Cybersikkerhed er kommet på skoleskemaet og er blevet en af de mest prestigefyldte discipliner for den israelske ungdom. Det skyldes i høj grad de særlige, elitære træningsforløb og rundhåndede offentlige investeringer, der har skabt Israels cyberindustri, som vi kender den i dag.  Eksempelvis er der ikke én af de mange israelske tech-unicorns, der ikke har en militærtrænet high tech-ekspert i kulissen.

Israel har på kort tid formået ikke blot at sikre sig selv mod angreb, men også at omdanne den teknologiske ekspertise og viden inden for cybersikkerhed til et reelt væksteventyr. I skrivende stund huser Israel over 450 virksomheder inden for cybersikkerhed, og branchen har på kort tid skaleret på imponerende vis.

I 2018 tiltrak Israels cybervirksomheder således en milliard dollars i udenlandske investeringer, hvilket dengang svarede til 30 procent af de globale investeringer i sektoren.

I dag lyder vurderingen, at Israel snart tegner sig for halvdelen af de globale investeringer i cybersikkerhed – sidste år var hjemtaget af investeringer på 2,9 milliarder dollars.

Det afgørende i denne fortælling er dog, at israelske kvanteforskere sammen med resten af verden kigger i retning af Danmark. Til trods for en noget haltende sikkerhedssituation på IT-området har Danmark gode muligheder for at levere på kvantedagsordenen.

Men som den Israelske historie viser, kræver det en målrettet indsats at gøre højtspecialiseret viden og tekniske kompetencer til et nyt globalt væksteventyr.