Ansvarlige investeringer er ikke en ny opfindelse, og der eksisterer en hel række principper for at styre investeringer i en mere social retning. Guldstandarden er FN’s principper for ansvarlige investeringer, UNPRI. Fælles for principperne er, at de skal hjælpe investorer med at styre uden om risici, så en investering ikke gør skade på mennesker, miljø, klima mv. Nu skubber kvinder internationalt på en helt ny tænkning, som kræver, at investeringer ikke kun måler økonomiske risici, men aktivt skaber positiv social forandring. Det giver håb for fremtiden ved at bane vej for et nyt investeringsparadigme.

Danske kvinders investeringsiver har længe været begrænset, men det vil ændre sig, i takt med at kvinder akkumulerer cool cash gennem job og arv. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at den nuværende tendens i USA, hvor flere kvinder er begyndt at være aktive på aktiemarkedet, vil smitte af på Danmark inden længe.

Impact investments vinder frem

På den anden side af Atlanten er kvinderne i fuld gang med at blande sig på investorscenen. Og det er en tendens, som har vind i sejlene. I de kommende årtier står amerikanske kvinder til at arve omkring 70 pct. af den 41 billioner dollar store arv, som overgår fra en generation til den næste. Historisk set er det den største pengeoverførsel, der er sket mellem generationer. Og en af forklaringerne på, at kvinderne vil modtage en større andel, er, at de generelt lever længere end mænd. Dertil skal lægges de penge, som flere og flere kvinder tjener gennem vellønnede job.

Den udvikling sætter skub i efterspørgslen på nye typer af investeringstilbud og især de investeringer, som på ’globalistisk’ kaldes impact investments. Det er investeringer i virksomheder, organisationer og fonde, som skaber sociale såvel som økonomiske afkast.

Et eksempel er indiske Embrace Innovations, som har udviklet en slags kuvøser eller babyvarmere til for tidligt fødte i udviklingslande. Produktet koster kun 1 procent af en traditionel kuvøse. Mange børn født før tid i udviklingslande dør, fordi deres små kroppe ikke kan holde varmen. Det sociale afkast ved at lægge sine penge her er en højere overlevelsesrate for spædbørn født under vanskelige kår. Embrace er stadig en ny virksomhed, men den har alligevel formået at tiltrække investeringer fra en række kapitalfonde med forventninger om både sociale og økonomiske gevinster.

Ikke hinandens modsætninger

Studier peger da også på, at sociale og finansielle afkast ikke er hinandens modsætninger. The Global Impact Investment Network har dokumenteret, at sociale afkast ikke straffer den økonomiske gevinst. Andre studier peger dog på, at investorer skal væbne sig med mere tålmodighed, førend afkastet ruller ind.

[quote align="left" author=""]Resultatet er et nyt investeringsparadigme, hvor både hjernen og hjertet styrer, hvor pengene skal placeres.[/quote]

Endnu et eksempel på investeringer med socialt afkast er forsikringer til fattige i udviklingslande. Det drejer sig blandt andet om de mennesker, som intet traditionelt forsikringsselskab vil forsikre.

Når en tragisk begivenhed som f.eks. dødsfald eller alvorlig sygdom rammer en familieforsørger, tvinger det ofte fattige mennesker ud i gæld for at få mad på bordet. Her kan en forsikring være med til at holde familier oven vande i vanskelige situationer. Uden en sådan form for økonomisk sikkerhedsnet tvinges mange af familierne til at låne penge hos lokale lånehajer for at overleve.

Vælger man at investere i en sådan forsikringsvirksomhed, er et af de sociale afkast på investeringen, at man kan være med til at bidrage til, at fattige mennesker ikke ender i yderligere forarmelse. Investeringsfonden LeapFrog estimerer, at den årlige kollektive købekraft for mennesker, som lever for ti dollars om dagen, vil stige fra to billioner i 2012 til fem billioner dollars i 2022. Så investeringer i virksomheder som udbyder forsikringer til den målgruppe giver både mening socialt og finansielt.  

Det er den slags investeringer, som efterspørgslen vil stige på, i takt med at kvinderne melder sig på investeringsscenen. Resultatet er et nyt investeringsparadigme, hvor både hjernen og hjertet styrer, hvor pengene skal placeres.

Markedets nye psykologi

Tendensen er som skrevet stærkest på det amerikanske marked. Og her viser undersøgelser, at den amerikanske kvinde opfører sig markant anderledes som investor end sit mandlige modstykke. Hun er ifølge Wall Street Journal mere fokuseret på investeringernes formål og vælger oftere mere langsigtede investeringer end mænd. Det kvindelige fokus på formål betyder, at mange kvinder søger afkast, som både er sociale og økonomiske.

[quote align="right" author=""]Mens 40 pct. af kvinderne er interesserede i investeringer med sociale afkast, gælder det kun for 26 procent af mændene.[/quote]

Mænd derimod er mere aggressive investorer end kvinder, de foretager flere handler og tænker mere kortsigtet i forhold til deres investeringer. Hjerneforskere peger på, at mænd er mere påvirkede af hormoner, når de investerer og reagerer kraftigere på kursudsving. Kvinder derimod er mindre i hormonernes vold, når kurserne pludselig dykker, så de holder en rolig hånd på rattet og sælger ikke nødvendigvis ud, blot fordi kursen går op eller ned. En anden forskel er, at mænd stoler mere på egen dømmekraft, når pengene skal placeres, hvorimod kvinder er flittigere brugere af rådgivning. En amerikansk undersøgelse viser, at mens 40 pct. af kvinderne er interesserede i investeringer med sociale afkast, gælder det kun for 26 procent af mændene. Det igangværende skifte på markedet giver mulighed for at designe helt nye produkter, som imødekommer den nye efterspørgsel både nu og i fremtiden.

Forvarsel om fremtiden  

Min egen datter er et godt billede på, hvor markedet er på vej hen. En morgen, da vi er ved at gøre klar til at spille Matador, spørger jeg, om hun vil være bank i spillet. Hun kigger op fra spillepladen med et undrende blik og udbryder: ’Hvad er en bank, mor?’. Efter at jeg er kommet mig over chokket over, at hun ingen idé har om, hvad en bank er og laver, roder jeg mig ud i forklaringer om, at en bank er en slags stor sparegris, så folk ikke behøver have penge liggende og flyde derhjemme. Sparegrishistorien affødte ikke flere opfølgende spørgsmål, så den var åbenbart ikke spændende nok at grave videre i for en syvårig. Selv kendte jeg i den alder både navnet og logoet på familiens bank. Jeg havde bankbog og børneopsparing og stod tit i tætpakkede køer sammen med min mor for at hæve penge.

[quote align="left" author=""]Hvad nu hvis pengene i banken faktisk spillede en rolle i samfundet, så jeg kunne tilbyde min datter en fortælling om den forskel, vores opsparing er med til at skabe?[/quote]

Den efterfølgende weekend tog min datter og jeg på tur for at se nærmere på fænomenet en bank. Oplevelsen mindede om dengang, hun på Posthusmuseet fik øje på en udstillet telefonboks. Hun brød sammen af grin over, at mennesker engang gik ind i små glasbokse midt på fortovet for at ringe. Det var så mærkeligt, at det affødte længerevarende krampelatter. Banken blev mødt med samme grineflip, da hun opdagede, at nogle mennesker står i kø for at få penge eller for at få en snak om penge med en rådgiver. I hendes hoved gav banken lige så lidt mening som telefonboksen.

Men hvad nu hvis pengene i banken faktisk spillede en rolle i samfundet, så jeg kunne tilbyde min datter en fortælling om den forskel, vores opsparing er med til at skabe? Hvad nu hvis banken banede vej for en bedre verden gennem investeringer med sociale afkast? Så havde vores samtale set helt anderledes ud, og så havde banken måske ikke lignet et fortidslevn på linje med en telefonboks.

Rødder i samfundet  

For blot få år siden virkede det umuligt at kunne investere sine penge for at skabe sociale afkast sideløbende med økonomisk gevinst. I dag er det ikke længere utænkeligt. Her lurer en kæmpe ny mulighed for at indrette investeringer efter de nye typer af efterspørgsel, som spirer frem.

Det giver endda mulighed for nye og medrivende fortællinger fra finansmarkederne, frem for det nuværende tørre volapyk, som præger investeringsverdenen. Sociale afkast rummer et skatkammer af gode historier om samfundet og empatiske penges rolle heri. Det er historier om kuvøser til babyer og forsikringer til fattige, som vil afføde en perlerække af nysgerrige opfølgende spørgsmål fra både min datter og de fleste af os andre. Det kan måske være med til at forhindre, at miniatureudgaver af banker ikke kommer til at fylde på museerne ved siden af telefonboksene i fremtiden.