Kvindelige investorer gør en social forskel

Kvinder vægter sociale afkast på deres investeringer højere end mænd. De fokuserer ikke kun på økonomien, men ønsker også at gøre verden til et bedre sted.

Ansvarlige investeringer er ikke en ny opfindelse, og der eksisterer en hel række principper for at styre investeringer i en mere social retning. Guldstandarden er FN’s principper for ansvarlige investeringer, UNPRI. Fælles for principperne er, at de skal hjælpe investorer med at styre uden om risici, så en investering ikke gør skade på mennesker, miljø, klima mv. Nu skubber kvinder internationalt på en helt ny tænkning, som kræver, at investeringer ikke kun måler økonomiske risici, men aktivt skaber positiv social forandring. Det giver håb for fremtiden ved at bane vej for et nyt investeringsparadigme.

Danske kvinders investeringsiver har længe været begrænset, men det vil ændre sig, i takt med at kvinder akkumulerer cool cash gennem job og arv. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at den nuværende tendens i USA, hvor flere kvinder er begyndt at være aktive på aktiemarkedet, vil smitte af på Danmark inden længe.

Impact investments vinder frem

På den anden side af Atlanten er kvinderne i fuld gang med at blande sig på investorscenen. Og det er en tendens, som har vind i sejlene. I de kommende årtier står amerikanske kvinder til at arve omkring 70 pct. af den 41 billioner dollar store arv, som overgår fra en generation til den næste. Historisk set er det den største pengeoverførsel, der er sket mellem generationer. Og en af forklaringerne på, at kvinderne vil modtage en større andel, er, at de generelt lever længere end mænd. Dertil skal lægges de penge, som flere og flere kvinder tjener gennem vellønnede job.

Den udvikling sætter skub i efterspørgslen på nye typer af investeringstilbud og især de investeringer, som på ’globalistisk’ kaldes impact investments. Det er investeringer i virksomheder, organisationer og fonde, som skaber sociale såvel som økonomiske afkast.

Et eksempel er indiske Embrace Innovations, som har udviklet en slags kuvøser eller babyvarmere til for tidligt fødte i udviklingslande. Produktet koster kun 1 procent af en traditionel kuvøse. Mange børn født før tid i udviklingslande dør, fordi deres små kroppe ikke kan holde varmen. Det sociale afkast ved at lægge sine penge her er en højere overlevelsesrate for spædbørn født under vanskelige kår. Embrace er stadig en ny virksomhed, men den har alligevel formået at tiltrække investeringer fra en række kapitalfonde med forventninger om både sociale og økonomiske gevinster.

Ikke hinandens modsætninger

Studier peger da også på, at sociale og finansielle afkast ikke er hinandens modsætninger. The Global Impact Investment Network har dokumenteret, at sociale afkast ikke straffer den økonomiske gevinst. Andre studier peger dog på, at investorer skal væbne sig med mere tålmodighed, førend afkastet ruller ind.

[quote align="left" author=""]Resultatet er et nyt investeringsparadigme, hvor både hjernen og hjertet styrer, hvor pengene skal placeres.[/quote]

Endnu et eksempel på investeringer med socialt afkast er forsikringer til fattige i udviklingslande. Det drejer sig blandt andet om de mennesker, som intet traditionelt forsikringsselskab vil forsikre.

Når en tragisk begivenhed som f.eks. dødsfald eller alvorlig sygdom rammer en familieforsørger, tvinger det ofte fattige mennesker ud i gæld for at få mad på bordet. Her kan en forsikring være med til at holde familier oven vande i vanskelige situationer. Uden en sådan form for økonomisk sikkerhedsnet tvinges mange af familierne til at låne penge hos lokale lånehajer for at overleve.

Vælger man at investere i en sådan forsikringsvirksomhed, er et af de sociale afkast på investeringen, at man kan være med til at bidrage til, at fattige mennesker ikke ender i yderligere forarmelse. Investeringsfonden LeapFrog estimerer, at den årlige kollektive købekraft for mennesker, som lever for ti dollars om dagen, vil stige fra to billioner i 2012 til fem billioner dollars i 2022. Så investeringer i virksomheder som udbyder forsikringer til den målgruppe giver både mening socialt og finansielt.  

Det er den slags investeringer, som efterspørgslen vil stige på, i takt med at kvinderne melder sig på investeringsscenen. Resultatet er et nyt investeringsparadigme, hvor både hjernen og hjertet styrer, hvor pengene skal placeres.

Markedets nye psykologi

Tendensen er som skrevet stærkest på det amerikanske marked. Og her viser undersøgelser, at den amerikanske kvinde opfører sig markant anderledes som investor end sit mandlige modstykke. Hun er ifølge Wall Street Journal mere fokuseret på investeringernes formål og vælger oftere mere langsigtede investeringer end mænd. Det kvindelige fokus på formål betyder, at mange kvinder søger afkast, som både er sociale og økonomiske.

[quote align="right" author=""]Mens 40 pct. af kvinderne er interesserede i investeringer med sociale afkast, gælder det kun for 26 procent af mændene.[/quote]

Mænd derimod er mere aggressive investorer end kvinder, de foretager flere handler og tænker mere kortsigtet i forhold til deres investeringer. Hjerneforskere peger på, at mænd er mere påvirkede af hormoner, når de investerer og reagerer kraftigere på kursudsving. Kvinder derimod er mindre i hormonernes vold, når kurserne pludselig dykker, så de holder en rolig hånd på rattet og sælger ikke nødvendigvis ud, blot fordi kursen går op eller ned. En anden forskel er, at mænd stoler mere på egen dømmekraft, når pengene skal placeres, hvorimod kvinder er flittigere brugere af rådgivning. En amerikansk undersøgelse viser, at mens 40 pct. af kvinderne er interesserede i investeringer med sociale afkast, gælder det kun for 26 procent af mændene. Det igangværende skifte på markedet giver mulighed for at designe helt nye produkter, som imødekommer den nye efterspørgsel både nu og i fremtiden.

Forvarsel om fremtiden  

Min egen datter er et godt billede på, hvor markedet er på vej hen. En morgen, da vi er ved at gøre klar til at spille Matador, spørger jeg, om hun vil være bank i spillet. Hun kigger op fra spillepladen med et undrende blik og udbryder: ’Hvad er en bank, mor?’. Efter at jeg er kommet mig over chokket over, at hun ingen idé har om, hvad en bank er og laver, roder jeg mig ud i forklaringer om, at en bank er en slags stor sparegris, så folk ikke behøver have penge liggende og flyde derhjemme. Sparegrishistorien affødte ikke flere opfølgende spørgsmål, så den var åbenbart ikke spændende nok at grave videre i for en syvårig. Selv kendte jeg i den alder både navnet og logoet på familiens bank. Jeg havde bankbog og børneopsparing og stod tit i tætpakkede køer sammen med min mor for at hæve penge.

[quote align="left" author=""]Hvad nu hvis pengene i banken faktisk spillede en rolle i samfundet, så jeg kunne tilbyde min datter en fortælling om den forskel, vores opsparing er med til at skabe?[/quote]

Den efterfølgende weekend tog min datter og jeg på tur for at se nærmere på fænomenet en bank. Oplevelsen mindede om dengang, hun på Posthusmuseet fik øje på en udstillet telefonboks. Hun brød sammen af grin over, at mennesker engang gik ind i små glasbokse midt på fortovet for at ringe. Det var så mærkeligt, at det affødte længerevarende krampelatter. Banken blev mødt med samme grineflip, da hun opdagede, at nogle mennesker står i kø for at få penge eller for at få en snak om penge med en rådgiver. I hendes hoved gav banken lige så lidt mening som telefonboksen.

Men hvad nu hvis pengene i banken faktisk spillede en rolle i samfundet, så jeg kunne tilbyde min datter en fortælling om den forskel, vores opsparing er med til at skabe? Hvad nu hvis banken banede vej for en bedre verden gennem investeringer med sociale afkast? Så havde vores samtale set helt anderledes ud, og så havde banken måske ikke lignet et fortidslevn på linje med en telefonboks.

Rødder i samfundet  

For blot få år siden virkede det umuligt at kunne investere sine penge for at skabe sociale afkast sideløbende med økonomisk gevinst. I dag er det ikke længere utænkeligt. Her lurer en kæmpe ny mulighed for at indrette investeringer efter de nye typer af efterspørgsel, som spirer frem.

Det giver endda mulighed for nye og medrivende fortællinger fra finansmarkederne, frem for det nuværende tørre volapyk, som præger investeringsverdenen. Sociale afkast rummer et skatkammer af gode historier om samfundet og empatiske penges rolle heri. Det er historier om kuvøser til babyer og forsikringer til fattige, som vil afføde en perlerække af nysgerrige opfølgende spørgsmål fra både min datter og de fleste af os andre. Det kan måske være med til at forhindre, at miniatureudgaver af banker ikke kommer til at fylde på museerne ved siden af telefonboksene i fremtiden.

Forrige artikel Virtual reality vil ændre dit liv for altid Næste artikel Patientoplevelser kan blive væksteventyr

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.