Kvindelige investorer gør en social forskel

Kvinder vægter sociale afkast på deres investeringer højere end mænd. De fokuserer ikke kun på økonomien, men ønsker også at gøre verden til et bedre sted.

Ansvarlige investeringer er ikke en ny opfindelse, og der eksisterer en hel række principper for at styre investeringer i en mere social retning. Guldstandarden er FN’s principper for ansvarlige investeringer, UNPRI. Fælles for principperne er, at de skal hjælpe investorer med at styre uden om risici, så en investering ikke gør skade på mennesker, miljø, klima mv. Nu skubber kvinder internationalt på en helt ny tænkning, som kræver, at investeringer ikke kun måler økonomiske risici, men aktivt skaber positiv social forandring. Det giver håb for fremtiden ved at bane vej for et nyt investeringsparadigme.

Danske kvinders investeringsiver har længe været begrænset, men det vil ændre sig, i takt med at kvinder akkumulerer cool cash gennem job og arv. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at den nuværende tendens i USA, hvor flere kvinder er begyndt at være aktive på aktiemarkedet, vil smitte af på Danmark inden længe.

Impact investments vinder frem

På den anden side af Atlanten er kvinderne i fuld gang med at blande sig på investorscenen. Og det er en tendens, som har vind i sejlene. I de kommende årtier står amerikanske kvinder til at arve omkring 70 pct. af den 41 billioner dollar store arv, som overgår fra en generation til den næste. Historisk set er det den største pengeoverførsel, der er sket mellem generationer. Og en af forklaringerne på, at kvinderne vil modtage en større andel, er, at de generelt lever længere end mænd. Dertil skal lægges de penge, som flere og flere kvinder tjener gennem vellønnede job.

Den udvikling sætter skub i efterspørgslen på nye typer af investeringstilbud og især de investeringer, som på ’globalistisk’ kaldes impact investments. Det er investeringer i virksomheder, organisationer og fonde, som skaber sociale såvel som økonomiske afkast.

Et eksempel er indiske Embrace Innovations, som har udviklet en slags kuvøser eller babyvarmere til for tidligt fødte i udviklingslande. Produktet koster kun 1 procent af en traditionel kuvøse. Mange børn født før tid i udviklingslande dør, fordi deres små kroppe ikke kan holde varmen. Det sociale afkast ved at lægge sine penge her er en højere overlevelsesrate for spædbørn født under vanskelige kår. Embrace er stadig en ny virksomhed, men den har alligevel formået at tiltrække investeringer fra en række kapitalfonde med forventninger om både sociale og økonomiske gevinster.

Ikke hinandens modsætninger

Studier peger da også på, at sociale og finansielle afkast ikke er hinandens modsætninger. The Global Impact Investment Network har dokumenteret, at sociale afkast ikke straffer den økonomiske gevinst. Andre studier peger dog på, at investorer skal væbne sig med mere tålmodighed, førend afkastet ruller ind.

[quote align="left" author=""]Resultatet er et nyt investeringsparadigme, hvor både hjernen og hjertet styrer, hvor pengene skal placeres.[/quote]

Endnu et eksempel på investeringer med socialt afkast er forsikringer til fattige i udviklingslande. Det drejer sig blandt andet om de mennesker, som intet traditionelt forsikringsselskab vil forsikre.

Når en tragisk begivenhed som f.eks. dødsfald eller alvorlig sygdom rammer en familieforsørger, tvinger det ofte fattige mennesker ud i gæld for at få mad på bordet. Her kan en forsikring være med til at holde familier oven vande i vanskelige situationer. Uden en sådan form for økonomisk sikkerhedsnet tvinges mange af familierne til at låne penge hos lokale lånehajer for at overleve.

Vælger man at investere i en sådan forsikringsvirksomhed, er et af de sociale afkast på investeringen, at man kan være med til at bidrage til, at fattige mennesker ikke ender i yderligere forarmelse. Investeringsfonden LeapFrog estimerer, at den årlige kollektive købekraft for mennesker, som lever for ti dollars om dagen, vil stige fra to billioner i 2012 til fem billioner dollars i 2022. Så investeringer i virksomheder som udbyder forsikringer til den målgruppe giver både mening socialt og finansielt.  

Det er den slags investeringer, som efterspørgslen vil stige på, i takt med at kvinderne melder sig på investeringsscenen. Resultatet er et nyt investeringsparadigme, hvor både hjernen og hjertet styrer, hvor pengene skal placeres.

Markedets nye psykologi

Tendensen er som skrevet stærkest på det amerikanske marked. Og her viser undersøgelser, at den amerikanske kvinde opfører sig markant anderledes som investor end sit mandlige modstykke. Hun er ifølge Wall Street Journal mere fokuseret på investeringernes formål og vælger oftere mere langsigtede investeringer end mænd. Det kvindelige fokus på formål betyder, at mange kvinder søger afkast, som både er sociale og økonomiske.

[quote align="right" author=""]Mens 40 pct. af kvinderne er interesserede i investeringer med sociale afkast, gælder det kun for 26 procent af mændene.[/quote]

Mænd derimod er mere aggressive investorer end kvinder, de foretager flere handler og tænker mere kortsigtet i forhold til deres investeringer. Hjerneforskere peger på, at mænd er mere påvirkede af hormoner, når de investerer og reagerer kraftigere på kursudsving. Kvinder derimod er mindre i hormonernes vold, når kurserne pludselig dykker, så de holder en rolig hånd på rattet og sælger ikke nødvendigvis ud, blot fordi kursen går op eller ned. En anden forskel er, at mænd stoler mere på egen dømmekraft, når pengene skal placeres, hvorimod kvinder er flittigere brugere af rådgivning. En amerikansk undersøgelse viser, at mens 40 pct. af kvinderne er interesserede i investeringer med sociale afkast, gælder det kun for 26 procent af mændene. Det igangværende skifte på markedet giver mulighed for at designe helt nye produkter, som imødekommer den nye efterspørgsel både nu og i fremtiden.

Forvarsel om fremtiden  

Min egen datter er et godt billede på, hvor markedet er på vej hen. En morgen, da vi er ved at gøre klar til at spille Matador, spørger jeg, om hun vil være bank i spillet. Hun kigger op fra spillepladen med et undrende blik og udbryder: ’Hvad er en bank, mor?’. Efter at jeg er kommet mig over chokket over, at hun ingen idé har om, hvad en bank er og laver, roder jeg mig ud i forklaringer om, at en bank er en slags stor sparegris, så folk ikke behøver have penge liggende og flyde derhjemme. Sparegrishistorien affødte ikke flere opfølgende spørgsmål, så den var åbenbart ikke spændende nok at grave videre i for en syvårig. Selv kendte jeg i den alder både navnet og logoet på familiens bank. Jeg havde bankbog og børneopsparing og stod tit i tætpakkede køer sammen med min mor for at hæve penge.

[quote align="left" author=""]Hvad nu hvis pengene i banken faktisk spillede en rolle i samfundet, så jeg kunne tilbyde min datter en fortælling om den forskel, vores opsparing er med til at skabe?[/quote]

Den efterfølgende weekend tog min datter og jeg på tur for at se nærmere på fænomenet en bank. Oplevelsen mindede om dengang, hun på Posthusmuseet fik øje på en udstillet telefonboks. Hun brød sammen af grin over, at mennesker engang gik ind i små glasbokse midt på fortovet for at ringe. Det var så mærkeligt, at det affødte længerevarende krampelatter. Banken blev mødt med samme grineflip, da hun opdagede, at nogle mennesker står i kø for at få penge eller for at få en snak om penge med en rådgiver. I hendes hoved gav banken lige så lidt mening som telefonboksen.

Men hvad nu hvis pengene i banken faktisk spillede en rolle i samfundet, så jeg kunne tilbyde min datter en fortælling om den forskel, vores opsparing er med til at skabe? Hvad nu hvis banken banede vej for en bedre verden gennem investeringer med sociale afkast? Så havde vores samtale set helt anderledes ud, og så havde banken måske ikke lignet et fortidslevn på linje med en telefonboks.

Rødder i samfundet  

For blot få år siden virkede det umuligt at kunne investere sine penge for at skabe sociale afkast sideløbende med økonomisk gevinst. I dag er det ikke længere utænkeligt. Her lurer en kæmpe ny mulighed for at indrette investeringer efter de nye typer af efterspørgsel, som spirer frem.

Det giver endda mulighed for nye og medrivende fortællinger fra finansmarkederne, frem for det nuværende tørre volapyk, som præger investeringsverdenen. Sociale afkast rummer et skatkammer af gode historier om samfundet og empatiske penges rolle heri. Det er historier om kuvøser til babyer og forsikringer til fattige, som vil afføde en perlerække af nysgerrige opfølgende spørgsmål fra både min datter og de fleste af os andre. Det kan måske være med til at forhindre, at miniatureudgaver af banker ikke kommer til at fylde på museerne ved siden af telefonboksene i fremtiden.

Forrige artikel Virtual reality vil ændre dit liv for altid Næste artikel Patientoplevelser kan blive væksteventyr
Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Amazon, Facebook og Google er vokset til gigantstørrelser, fordi de amerikanske myndigheder undlod at håndhæve konkurrencelovgivningen. Sådan lyder påstanden fra den anerkendte amerikanske juraprofessor Tim Wu i en ny bog. Han mener, det er på høje tid at gøre noget ved det. 

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

"Investeringer i fællesskaber er de mest profitable"

Demokratisk tilgang til virksomhedsdrift er udbredt i kreative brancher, og det er den bedste investering, man kan gøre, mener Peter Ingemann, der ud over sit eget musikalske virke har været revisor for et utal af kunstnere.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen.