Kvinder er en ”underskudsforretning”

Næsten 40 år efter kvindernes indtog på arbejdsmarkedet er der fortsat overraskende stor forskel på, hvor meget kvinder og mænd økonomisk bidrager med til velfærdsstaten. Som velfærdssamfundet er skruet sammen i dag, er kvinder en ”underskudsforretning” målt over hele livet, mens mænd betaler mere til samfundskassen, end de får ud af den.

En nyfødt dansk pige vil i snit modtage 1,6 million kr. mere fra det offentlige i form af overførsler og offentlige velfærdsydelser, end hun kommer til at bidrage med via skatter og afgifter gennem sit liv.

For en nyfødt dreng er det lige omvendt. Han vil i snit komme til at bidrage med 0,6 million kr. mere, end han vil modtage i sit liv – altså en forskel på 2,2 millioner kr. sammenlignet med den nyfødte pige. Se figur 1.

Den store forskel" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/12682-tka_fig2_maend_er_skaffedyr.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/c20df-tka_fig2_maend_er_skaffedyr.png | Forstør   Luk

Forskellen mellem mænd og kvinder er størst i de erhvervsaktive år.

Kilde: Specialkørsel fra De Økonomiske Råds sekretariat, baseret på DREAM-kørsler af grundforløbet for Dansk Økonomi, Forår 2012. [/graph]

Det viser en analyse foretaget af professor Nina Smith fra Institut for Økonomi på Aarhus Universitet på baggrund af beregninger fra De Økonomiske Råds sekretariat. Se tekstboks. Hun mener, at den store kønsforskel svækker Danmarks finanspolitiske holdbarhed, og efterlyser politiske initiativer til at styrke den fremtidige finansiering af velfærdssamfundet.

”Selv om danske kvinder har været flere årtier på arbejdsmarkedet, er de stadig i en økonomisk situation, hvor de er afhængige af forsørgelse. Forskellen er bare, at det ikke længere er ægtemanden og familien, der er forsørgeren, men velfærdsstaten. Der er behov for at nytænke familievenlige velfærdsordninger som barselsordninger, hvis forskellen mellem mænd og kvinder skal mindskes, og kvinder i større grad skal bidrage til at sikre finanspolitisk holdbarhed. Som velfærdsstaten er indrettet nu, spilder Danmark både talent og uddannelsesinvesteringer,” siger Nina Smith.

Corydon forsvarer kvinderne

Den enorme kønsforskel har indtil nu været totalt forbigået i den brede offentlige debat om velfærdssamfundets fremtid. Den opsigtsvækkende analyse viser, at kvinder stort set gennem hele livet bidrager økonomisk mindre end mænd.

Forskellen begynder allerede som 13-årige og varer resten af livet. Den største forskel mellem mænd og kvinder er i den erhvervsaktive alder. Når kvinder bidrager mest til velfærdssamfundet – som 43-årige – er deres nettobidrag på 73.000 kr. Til sammenligning topper mænd som 44-årige på næsten det dobbelte nettobidrag, nemlig 144.000 kr. Se figur 2.

[graph title="Mænd er skaffedyr" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Specialkørsel fra De Økonomiske Råds sekretariat, baseret på DREAM-kørsler af grundforløbet for Dansk Økonomi, Forår 2012. 

Der er flere årsager til denne markante kønsforskel. En af de væsentligste årsager er, at kvinder generelt får lavere løn end mænd og har en lavere erhvervsfrekvens. Mænd arbejder knap seks timer mere om ugen end kvinder i snit. Kvinder tager også langt den største del af barselsperioden og har større fravær pga. børns sygedag. Langt flere mænd end kvinder har lederambitioner og ender på direktionsgangen eller i bestyrelseslokalet. Kvinder trækker sig også tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet, og de lever i snit godt fire år mere end mænd.

Finansminister Bjarne Corydon betegner den nye opgørelse som ”opsigtsvækkende”.

”Det er interessante tal og giver naturligvis anledning til at tage en debat om, hvad der er årsag til denne udvikling, frem for bare en banal konklusion om, at mænd bidrager til velfærdsstaten, og det gør kvinder ikke. Og her tager jeg landets kvinder i forsvar,” siger Bjarne Corydon.

Han peger på, at kvindernes lavere erhvervsdeltagelse bl.a. skyldes, at de varetager nogle ulønnede funktioner i hjemmet, som er nødvendige for deres families liv – og at de både lever længere og er gift med mænd, som er ældre end dem selv: ”Mænd dør ofte tidligere end deres koner, og udgifterne til dem er relativt begrænsede, da de ofte bæres af deres ægtefæller. Kvinder dør ofte alene og plejes af samfundet i deres sidste levetid. Det gør dem dyrere end deres ægtefæller. Men derfor har de jo ikke ydet et mindre bidrag end deres ægtefæller. Måske snarere tværtimod,” tilføjer finansministeren.

Fejlinvestering af rang

Danske kvinder var blandt de første i verden, som forlod den ulønnede rolle som husmoder for at træde ind på arbejdsmarkedet. Kvinders indtog bliver ofte fremhævet som en af de største ændringer bag finansieringen og udbygningen af den danske velfærdsstat, fordi de i kraft af deres nye rolle som lønmodtagere blev skattebetalere.

Men kvindernes indtog betød også en kraftig stigning på udgiftssiden, da mange af de opgaver, kvinderne hidtil havde foretaget ulønnet i hjemmene, såsom børnepasning og pleje af syge og ældre, nu i stort omfang blev lagt over til det offentlige. Og samtidig er andelen af den voksne befolkning på overførselsindkomster som førtidspension og barsel steget kraftigt. Hvor der i 1960 kun var 5 pct. af den voksne befolkning på overførselsindkomst – eksklusive folkepension – er tallet nu vokset til ca. 19 pct. Se figur 3.

Husmødrenes tid er forbi" caption="Figur 3  

Figur 4  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/22779-tka_fig4_mor_passer_boern_og_far_arbejder.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/31367-tka_fig4_mor_passer_boern_og_far_arbejder.png | Forstør   Luk

Siden 1990 er fars andel af barselsperioden kun steget minimalt.

Kilde: Danmarks Statistik. [/graph]

Den fortsatte store kønsforskel er ikke mindst bemærkelsesværdig i dag, hvor piger og kvinder har overhalet drenge og mænd på uddannelsesfronten. De klarer sig bedre i folkeskolen og gymnasiet. Flere yngre kvinder gennemfører i dag en ungdomsuddannelse end drenge. Flere kvinder end mænd får i dag en kompetencegivende videregående uddannelse eller erhvervsuddannelse. Og 60 pct. af de kandidater, der forlader universitetet, er kvinder.

”Det er tankevækkende, at kvinder klarer sig langt bedre i uddannelsessystemet, og vi bruger langt flere offentlige skattekroner på at uddanne kvinderne betydeligt længere tid end mænd, og så betaler vi kvinderne for at gå hjemme og passe børn. Det er jo en fejlinvestering af rang. Mener man, at det er bedst, kvinder passer børnene, så må den logiske beslutning jo også være, at så skulle flere kvinder uddannes på husmoderskoler og ikke på de dyre universiteter,” siger Nina Smith, der selv er mor til fire børn.

”Jeg sidder lige nu faktisk og passer to af mine børnebørn, så forældrene kan gøre karriere,” tilføjer hun med et grin.

Bjarne Corydon forudser, at kvindernes fremmarch på uddannelsesfronten vil mindske noget af forskellen mellem kønnene.

”Der er en lille revolution under opmarch på uddannelsessiden og en dynamisk udvikling, som vil vise sig i løbet af de kommende generationer. Hvad kvindernes kraftigt øgede uddannelsesudbud vil gøre ved vores kønsmønstre og arbejdskultur i Danmark, kan man ikke fange i denne modelberegning om mænd og kvinders bidrag til velfærdsstaten. Min forventning er, at forholdet mellem kønnene vil være anderledes end det, vi kender i dag,” siger Bjarne Corydon.

Se til Island

Hvis man foretog det tankeeksperiment, at hver nyfødt kvinde ikke kostede 1,6 millioner kr. over livet, men kun eksempelvis 0,6 millioner kr., ville det forbedre de offentlige budgetter med 30 milliarder kr. årligt – svarende til en forbedring af den finanspolitiske holdbarhed på 1,7 pct. af BNP. Det er ca. syv gange så meget som den stærkt omdiskuterede dagpengereform, der i det sidste halve år har redet regeringen som en mare.

Umiddelbart er der dog ikke meget, der tyder på, at denne massive kønsforskel bliver mindre i de kommende år, medmindre der fra politisk side bliver taget hånd om sagen, mener Nina Smith. Hun efterlyser bl.a., at flere danske mænd skal tage barselsorlov, da fædre kun tager ca. 9 pct. af orlovsperioden. Se figur 4.

[graph title="Mor passer børn" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Danmarks Statistik, Statistisk 10-årsoversigt, diverse år, og Statistikbanken. 

Hun fremhæver Island som et eksempel. Her har man delt barselsorloven op, så tre måneder er reserveret til moren, tre måneder til deling og tre måneder til faren. Hvis faren ikke tager orlov, falder den bort. Det har betydet, at de islandske mænd i dag sidder på ca. en tredjedel af barselsperioden.

”Jeg betragter den islandske ordning som den mest optimale barselsordning. Al forskning viser, at gabet mellem mænd og kvinders karriere opstår i forbindelse med fødsler og vokser herfra. Den logiske policy-konklusion er derfor at lave nogle mere kønsneutrale orlovsordninger i Danmark,” siger Nina Smith.

Før folketingsvalget i 2011 foreslog S og SF i et fælles ligestillingsudspil, at 12 uger af barselsperioden skal øremærkes til mænd. ”Det er en absolut nødvendighed at arbejde med en bedre fordeling af barslen mellem forældrene,” lød det fra de to partier. Forslaget kom også med i regeringsgrundlaget. Men nu har man foreløbig skudt forslaget til hjørne og har i stedet nedsat et udvalg, som skal undersøge konsekvenserne af at indføre øremærket barsel til fædre.

Finansminister Bjarne Corydon er en af de mænd, der trækker gennemsnittet op. Han har fire børn og har sammenlagt været på orlov i 18 måneder.

”De 18 måneder har været nogle af de bedste i mit liv, og jeg kan kun sige, at det er højst anbefalelsesværdigt,” siger Corydon.

Når han alligevel tøver med at øremærke en del af barselsordningen til mænd, hænger det bl.a. sammen med økonomien. Han henviser til, at de øvrige nordiske lande, som Sverige, Norge og Island, har øremærket en del af deres barselsorlov til mænd i forbindelse med en generel udvidelse af ordningerne. Der er altså ikke tale om, at politikerne har taget en del af kvindernes orlov og reserveret den til mænd.

”En generel udvidelse af barselsordningen, som det er sket i andre nordiske lande, har jeg svært ved at se for mig med den nuværende økonomiske situation i Danmark. Men vi diskuterer for øjeblikket internt i regeringen, hvorvidt en del af orlovsordningen skal reserveres til mænd,” siger Corydon.

Det kønsopdelte arbejdsmarked

En anden barriere for at sikre en mere reel ligestilling er hele vores kønsopdelte arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er efterhånden blevet som et ægteskab, hvor det private er manden, og hvor det offentlige er kvinden, der i stort omfang er på deltid.

Det hæmmer fleksibiliteten og gør det svært for kommunerne at tiltrække flere mænd. Det problem ser ikke ud til at blive mindre de kommende år, da knap en fjerdedel – 200.000 – af samtlige offentligt beskæftigede er over 55 år og står til snart at forlade arbejdsmarkedet. Heraf udgør kvinder to ud af tre ansatte.

Både de offentlige arbejdsgivere og lønmodtagere må påtage sig deres del af skylden for det kønsopdelte arbejdsmarked, da de i overenskomsterne har prioriteret typiske kvindekrav som omsorgsdage, børns sygedage og gode barselsvilkår på bekostning af lønudviklingen og andre mere mandlige værdier.

Sådan er beregningen udført

”Danmark har et af verdens mest kønsopdelte arbejdsmarkeder, da så mange kvinder har søgt over i det offentlige som sygeplejersker, pædagoger, lærere og plejere. Fagforeninger har prioriteret at få gode barselsordninger og andre familievenlige ordninger i stedet for måske lønstigninger. Det har nu skabt en boomerang, da det er rationelt for kvinderne at søge over i den offentlige sektor for at få familielivet til at hænge sammen,” siger Nina Smith.

Det stærkt kønsopdelte arbejdsmarked var også en af de kraftige advarselslamper, som Lønkommissionen tændte, da de tilbage i 2010 kulegravede de fire fyrtårne – løn, køn, uddannelse og fleksibilitet. Hvis udviklingen fortsætter som hidtil, går der ikke mange år, før den kommunale sektor vil være endnu mere kvindedomineret med op imod 70-80 pct. kvindelige ledere og en arbejdsstyrke bestående næsten udelukkende af kvinder, hvoraf over halvdelen arbejder på deltid.

Hele Nina Smiths analyse, ”Kvindernes økonomiske bidrag til velfærdsstaten”, kan læses i De Økonomiske Råds jubilæumsskrift.

Forrige artikel Download den nye udgave af Guide to Sustainia Næste artikel EU-kommissær vil bane vejen for europæisk Grønlands-konsortium

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

De seneste par uger har al snak om Kina fokuseret på udbruddet af coronavirus covid-19. Situationen minder på mange måder om udbruddet af sarsvirus tilbage i 2003. Derfor er det relevant at drage et par techrelaterede paralleller, idet sars faktisk spillede en stor rolle i udviklingen af Kinas techlandskab, som vi kender det i dag.

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

KOMMENTAR: Mange af landets kommuner er ved at finde vejen til stærkere lokalt engagement og mindre bureaukrati. Men hvis deres forehavende skal lykkes, har de brug for, at Christiansborgs politikere sætter en markant ny retning.

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

KOMMENTAR: Det er oplagt at også den offentlige sektor begynder at bruge avanceret dataanalyse til at levere mere effektiv og præcis service. Men det kræver, at vi som borgere forstår, hvad der foregår, og at vi kan nære tillid til, at teknologien bliver brugt til vores bedste.

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

KOMMENTAR: Netavisen Pio overholdt ikke god presseskik, da den gik til angreb på Mandag Morgens journalistik. Sagen viser ifølge Mandag Morgens chefredaktør, at den socialdemokratiske avis er partiets – og regeringens – forlængede arm. 

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

EU skal beholde sin førerposition, lød det fra kommissionsformand von der Leyen. Derfor lancerer Kommissionen nu en række strategier, der skal sætte turbo på den digitale vækst, uden at sætte borgernes rettigheder over styr.

Når medarbejderen bliver din mor

Når medarbejderen bliver din mor

KOMMENTAR: Lederfaget er fyldt med anvisninger til, hvordan ledere håndterer en udfordrende medarbejder. Men medarbejdere udvikler også strategier for, hvordan de håndterer en udfordrende chef. Nogle strategier er defensive og manipulerende. Andre er omsorgsfulde og udviklingsorienterede.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl, er blevet mindet om næstekærligheden i uafrystelig dokumentarfilm og har lyttet til historier fra livet på dødsgangen.

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.