Kvinder er en ”underskudsforretning”

Næsten 40 år efter kvindernes indtog på arbejdsmarkedet er der fortsat overraskende stor forskel på, hvor meget kvinder og mænd økonomisk bidrager med til velfærdsstaten. Som velfærdssamfundet er skruet sammen i dag, er kvinder en ”underskudsforretning” målt over hele livet, mens mænd betaler mere til samfundskassen, end de får ud af den.

En nyfødt dansk pige vil i snit modtage 1,6 million kr. mere fra det offentlige i form af overførsler og offentlige velfærdsydelser, end hun kommer til at bidrage med via skatter og afgifter gennem sit liv.

For en nyfødt dreng er det lige omvendt. Han vil i snit komme til at bidrage med 0,6 million kr. mere, end han vil modtage i sit liv – altså en forskel på 2,2 millioner kr. sammenlignet med den nyfødte pige. Se figur 1.

Den store forskel" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/12682-tka_fig2_maend_er_skaffedyr.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/c20df-tka_fig2_maend_er_skaffedyr.png | Forstør   Luk

Forskellen mellem mænd og kvinder er størst i de erhvervsaktive år.

Kilde: Specialkørsel fra De Økonomiske Råds sekretariat, baseret på DREAM-kørsler af grundforløbet for Dansk Økonomi, Forår 2012. [/graph]

Det viser en analyse foretaget af professor Nina Smith fra Institut for Økonomi på Aarhus Universitet på baggrund af beregninger fra De Økonomiske Råds sekretariat. Se tekstboks. Hun mener, at den store kønsforskel svækker Danmarks finanspolitiske holdbarhed, og efterlyser politiske initiativer til at styrke den fremtidige finansiering af velfærdssamfundet.

”Selv om danske kvinder har været flere årtier på arbejdsmarkedet, er de stadig i en økonomisk situation, hvor de er afhængige af forsørgelse. Forskellen er bare, at det ikke længere er ægtemanden og familien, der er forsørgeren, men velfærdsstaten. Der er behov for at nytænke familievenlige velfærdsordninger som barselsordninger, hvis forskellen mellem mænd og kvinder skal mindskes, og kvinder i større grad skal bidrage til at sikre finanspolitisk holdbarhed. Som velfærdsstaten er indrettet nu, spilder Danmark både talent og uddannelsesinvesteringer,” siger Nina Smith.

Corydon forsvarer kvinderne

Den enorme kønsforskel har indtil nu været totalt forbigået i den brede offentlige debat om velfærdssamfundets fremtid. Den opsigtsvækkende analyse viser, at kvinder stort set gennem hele livet bidrager økonomisk mindre end mænd.

Forskellen begynder allerede som 13-årige og varer resten af livet. Den største forskel mellem mænd og kvinder er i den erhvervsaktive alder. Når kvinder bidrager mest til velfærdssamfundet – som 43-årige – er deres nettobidrag på 73.000 kr. Til sammenligning topper mænd som 44-årige på næsten det dobbelte nettobidrag, nemlig 144.000 kr. Se figur 2.

[graph title="Mænd er skaffedyr" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Specialkørsel fra De Økonomiske Råds sekretariat, baseret på DREAM-kørsler af grundforløbet for Dansk Økonomi, Forår 2012. 

Der er flere årsager til denne markante kønsforskel. En af de væsentligste årsager er, at kvinder generelt får lavere løn end mænd og har en lavere erhvervsfrekvens. Mænd arbejder knap seks timer mere om ugen end kvinder i snit. Kvinder tager også langt den største del af barselsperioden og har større fravær pga. børns sygedag. Langt flere mænd end kvinder har lederambitioner og ender på direktionsgangen eller i bestyrelseslokalet. Kvinder trækker sig også tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet, og de lever i snit godt fire år mere end mænd.

Finansminister Bjarne Corydon betegner den nye opgørelse som ”opsigtsvækkende”.

”Det er interessante tal og giver naturligvis anledning til at tage en debat om, hvad der er årsag til denne udvikling, frem for bare en banal konklusion om, at mænd bidrager til velfærdsstaten, og det gør kvinder ikke. Og her tager jeg landets kvinder i forsvar,” siger Bjarne Corydon.

Han peger på, at kvindernes lavere erhvervsdeltagelse bl.a. skyldes, at de varetager nogle ulønnede funktioner i hjemmet, som er nødvendige for deres families liv – og at de både lever længere og er gift med mænd, som er ældre end dem selv: ”Mænd dør ofte tidligere end deres koner, og udgifterne til dem er relativt begrænsede, da de ofte bæres af deres ægtefæller. Kvinder dør ofte alene og plejes af samfundet i deres sidste levetid. Det gør dem dyrere end deres ægtefæller. Men derfor har de jo ikke ydet et mindre bidrag end deres ægtefæller. Måske snarere tværtimod,” tilføjer finansministeren.

Fejlinvestering af rang

Danske kvinder var blandt de første i verden, som forlod den ulønnede rolle som husmoder for at træde ind på arbejdsmarkedet. Kvinders indtog bliver ofte fremhævet som en af de største ændringer bag finansieringen og udbygningen af den danske velfærdsstat, fordi de i kraft af deres nye rolle som lønmodtagere blev skattebetalere.

Men kvindernes indtog betød også en kraftig stigning på udgiftssiden, da mange af de opgaver, kvinderne hidtil havde foretaget ulønnet i hjemmene, såsom børnepasning og pleje af syge og ældre, nu i stort omfang blev lagt over til det offentlige. Og samtidig er andelen af den voksne befolkning på overførselsindkomster som førtidspension og barsel steget kraftigt. Hvor der i 1960 kun var 5 pct. af den voksne befolkning på overførselsindkomst – eksklusive folkepension – er tallet nu vokset til ca. 19 pct. Se figur 3.

Husmødrenes tid er forbi" caption="Figur 3  

Figur 4  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/22779-tka_fig4_mor_passer_boern_og_far_arbejder.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/31367-tka_fig4_mor_passer_boern_og_far_arbejder.png | Forstør   Luk

Siden 1990 er fars andel af barselsperioden kun steget minimalt.

Kilde: Danmarks Statistik. [/graph]

Den fortsatte store kønsforskel er ikke mindst bemærkelsesværdig i dag, hvor piger og kvinder har overhalet drenge og mænd på uddannelsesfronten. De klarer sig bedre i folkeskolen og gymnasiet. Flere yngre kvinder gennemfører i dag en ungdomsuddannelse end drenge. Flere kvinder end mænd får i dag en kompetencegivende videregående uddannelse eller erhvervsuddannelse. Og 60 pct. af de kandidater, der forlader universitetet, er kvinder.

”Det er tankevækkende, at kvinder klarer sig langt bedre i uddannelsessystemet, og vi bruger langt flere offentlige skattekroner på at uddanne kvinderne betydeligt længere tid end mænd, og så betaler vi kvinderne for at gå hjemme og passe børn. Det er jo en fejlinvestering af rang. Mener man, at det er bedst, kvinder passer børnene, så må den logiske beslutning jo også være, at så skulle flere kvinder uddannes på husmoderskoler og ikke på de dyre universiteter,” siger Nina Smith, der selv er mor til fire børn.

”Jeg sidder lige nu faktisk og passer to af mine børnebørn, så forældrene kan gøre karriere,” tilføjer hun med et grin.

Bjarne Corydon forudser, at kvindernes fremmarch på uddannelsesfronten vil mindske noget af forskellen mellem kønnene.

”Der er en lille revolution under opmarch på uddannelsessiden og en dynamisk udvikling, som vil vise sig i løbet af de kommende generationer. Hvad kvindernes kraftigt øgede uddannelsesudbud vil gøre ved vores kønsmønstre og arbejdskultur i Danmark, kan man ikke fange i denne modelberegning om mænd og kvinders bidrag til velfærdsstaten. Min forventning er, at forholdet mellem kønnene vil være anderledes end det, vi kender i dag,” siger Bjarne Corydon.

Se til Island

Hvis man foretog det tankeeksperiment, at hver nyfødt kvinde ikke kostede 1,6 millioner kr. over livet, men kun eksempelvis 0,6 millioner kr., ville det forbedre de offentlige budgetter med 30 milliarder kr. årligt – svarende til en forbedring af den finanspolitiske holdbarhed på 1,7 pct. af BNP. Det er ca. syv gange så meget som den stærkt omdiskuterede dagpengereform, der i det sidste halve år har redet regeringen som en mare.

Umiddelbart er der dog ikke meget, der tyder på, at denne massive kønsforskel bliver mindre i de kommende år, medmindre der fra politisk side bliver taget hånd om sagen, mener Nina Smith. Hun efterlyser bl.a., at flere danske mænd skal tage barselsorlov, da fædre kun tager ca. 9 pct. af orlovsperioden. Se figur 4.

[graph title="Mor passer børn" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Danmarks Statistik, Statistisk 10-årsoversigt, diverse år, og Statistikbanken. 

Hun fremhæver Island som et eksempel. Her har man delt barselsorloven op, så tre måneder er reserveret til moren, tre måneder til deling og tre måneder til faren. Hvis faren ikke tager orlov, falder den bort. Det har betydet, at de islandske mænd i dag sidder på ca. en tredjedel af barselsperioden.

”Jeg betragter den islandske ordning som den mest optimale barselsordning. Al forskning viser, at gabet mellem mænd og kvinders karriere opstår i forbindelse med fødsler og vokser herfra. Den logiske policy-konklusion er derfor at lave nogle mere kønsneutrale orlovsordninger i Danmark,” siger Nina Smith.

Før folketingsvalget i 2011 foreslog S og SF i et fælles ligestillingsudspil, at 12 uger af barselsperioden skal øremærkes til mænd. ”Det er en absolut nødvendighed at arbejde med en bedre fordeling af barslen mellem forældrene,” lød det fra de to partier. Forslaget kom også med i regeringsgrundlaget. Men nu har man foreløbig skudt forslaget til hjørne og har i stedet nedsat et udvalg, som skal undersøge konsekvenserne af at indføre øremærket barsel til fædre.

Finansminister Bjarne Corydon er en af de mænd, der trækker gennemsnittet op. Han har fire børn og har sammenlagt været på orlov i 18 måneder.

”De 18 måneder har været nogle af de bedste i mit liv, og jeg kan kun sige, at det er højst anbefalelsesværdigt,” siger Corydon.

Når han alligevel tøver med at øremærke en del af barselsordningen til mænd, hænger det bl.a. sammen med økonomien. Han henviser til, at de øvrige nordiske lande, som Sverige, Norge og Island, har øremærket en del af deres barselsorlov til mænd i forbindelse med en generel udvidelse af ordningerne. Der er altså ikke tale om, at politikerne har taget en del af kvindernes orlov og reserveret den til mænd.

”En generel udvidelse af barselsordningen, som det er sket i andre nordiske lande, har jeg svært ved at se for mig med den nuværende økonomiske situation i Danmark. Men vi diskuterer for øjeblikket internt i regeringen, hvorvidt en del af orlovsordningen skal reserveres til mænd,” siger Corydon.

Det kønsopdelte arbejdsmarked

En anden barriere for at sikre en mere reel ligestilling er hele vores kønsopdelte arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er efterhånden blevet som et ægteskab, hvor det private er manden, og hvor det offentlige er kvinden, der i stort omfang er på deltid.

Det hæmmer fleksibiliteten og gør det svært for kommunerne at tiltrække flere mænd. Det problem ser ikke ud til at blive mindre de kommende år, da knap en fjerdedel – 200.000 – af samtlige offentligt beskæftigede er over 55 år og står til snart at forlade arbejdsmarkedet. Heraf udgør kvinder to ud af tre ansatte.

Både de offentlige arbejdsgivere og lønmodtagere må påtage sig deres del af skylden for det kønsopdelte arbejdsmarked, da de i overenskomsterne har prioriteret typiske kvindekrav som omsorgsdage, børns sygedage og gode barselsvilkår på bekostning af lønudviklingen og andre mere mandlige værdier.

Sådan er beregningen udført

”Danmark har et af verdens mest kønsopdelte arbejdsmarkeder, da så mange kvinder har søgt over i det offentlige som sygeplejersker, pædagoger, lærere og plejere. Fagforeninger har prioriteret at få gode barselsordninger og andre familievenlige ordninger i stedet for måske lønstigninger. Det har nu skabt en boomerang, da det er rationelt for kvinderne at søge over i den offentlige sektor for at få familielivet til at hænge sammen,” siger Nina Smith.

Det stærkt kønsopdelte arbejdsmarked var også en af de kraftige advarselslamper, som Lønkommissionen tændte, da de tilbage i 2010 kulegravede de fire fyrtårne – løn, køn, uddannelse og fleksibilitet. Hvis udviklingen fortsætter som hidtil, går der ikke mange år, før den kommunale sektor vil være endnu mere kvindedomineret med op imod 70-80 pct. kvindelige ledere og en arbejdsstyrke bestående næsten udelukkende af kvinder, hvoraf over halvdelen arbejder på deltid.

Hele Nina Smiths analyse, ”Kvindernes økonomiske bidrag til velfærdsstaten”, kan læses i De Økonomiske Råds jubilæumsskrift.

Forrige artikel Download den nye udgave af Guide to Sustainia Næste artikel EU-kommissær vil bane vejen for europæisk Grønlands-konsortium

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

ANALYSE: USA's øgede interesse for Grønland er en gave til Grønland og Danmark. Den store ø vil få væsentligt bedre infrastruktur, og Danmark kan få øget indflydelse på både den globale sikkerhedspolitik og på klimapolitikken.

Invitér Donald Trump til Grønland

Invitér Donald Trump til Grønland

KOMMENTAR: Kombinationen af manglende klimahandling og uduelig politisk ledelse er en giftig cocktail, som kan udløse en alvorlig økonomisk krise

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Sjældent er så mange nye flygtninge kommet i job så hurtigt som i dag. Antallet af flygtninge, som har et job året efter, de er ankommet til Danmark, er mangedoblet på bare fire år, viser analyse. Kvinder halter dog fortsat langt efter mændene, og der er store kommunale forskelle.

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.