Kvinder er en ”underskudsforretning”

Næsten 40 år efter kvindernes indtog på arbejdsmarkedet er der fortsat overraskende stor forskel på, hvor meget kvinder og mænd økonomisk bidrager med til velfærdsstaten. Som velfærdssamfundet er skruet sammen i dag, er kvinder en ”underskudsforretning” målt over hele livet, mens mænd betaler mere til samfundskassen, end de får ud af den.

En nyfødt dansk pige vil i snit modtage 1,6 million kr. mere fra det offentlige i form af overførsler og offentlige velfærdsydelser, end hun kommer til at bidrage med via skatter og afgifter gennem sit liv.

For en nyfødt dreng er det lige omvendt. Han vil i snit komme til at bidrage med 0,6 million kr. mere, end han vil modtage i sit liv – altså en forskel på 2,2 millioner kr. sammenlignet med den nyfødte pige. Se figur 1.

Den store forskel" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/12682-tka_fig2_maend_er_skaffedyr.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/c20df-tka_fig2_maend_er_skaffedyr.png | Forstør   Luk

Forskellen mellem mænd og kvinder er størst i de erhvervsaktive år.

Kilde: Specialkørsel fra De Økonomiske Råds sekretariat, baseret på DREAM-kørsler af grundforløbet for Dansk Økonomi, Forår 2012. [/graph]

Det viser en analyse foretaget af professor Nina Smith fra Institut for Økonomi på Aarhus Universitet på baggrund af beregninger fra De Økonomiske Råds sekretariat. Se tekstboks. Hun mener, at den store kønsforskel svækker Danmarks finanspolitiske holdbarhed, og efterlyser politiske initiativer til at styrke den fremtidige finansiering af velfærdssamfundet.

”Selv om danske kvinder har været flere årtier på arbejdsmarkedet, er de stadig i en økonomisk situation, hvor de er afhængige af forsørgelse. Forskellen er bare, at det ikke længere er ægtemanden og familien, der er forsørgeren, men velfærdsstaten. Der er behov for at nytænke familievenlige velfærdsordninger som barselsordninger, hvis forskellen mellem mænd og kvinder skal mindskes, og kvinder i større grad skal bidrage til at sikre finanspolitisk holdbarhed. Som velfærdsstaten er indrettet nu, spilder Danmark både talent og uddannelsesinvesteringer,” siger Nina Smith.

Corydon forsvarer kvinderne

Den enorme kønsforskel har indtil nu været totalt forbigået i den brede offentlige debat om velfærdssamfundets fremtid. Den opsigtsvækkende analyse viser, at kvinder stort set gennem hele livet bidrager økonomisk mindre end mænd.

Forskellen begynder allerede som 13-årige og varer resten af livet. Den største forskel mellem mænd og kvinder er i den erhvervsaktive alder. Når kvinder bidrager mest til velfærdssamfundet – som 43-årige – er deres nettobidrag på 73.000 kr. Til sammenligning topper mænd som 44-årige på næsten det dobbelte nettobidrag, nemlig 144.000 kr. Se figur 2.

[graph title="Mænd er skaffedyr" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Specialkørsel fra De Økonomiske Råds sekretariat, baseret på DREAM-kørsler af grundforløbet for Dansk Økonomi, Forår 2012. 

Der er flere årsager til denne markante kønsforskel. En af de væsentligste årsager er, at kvinder generelt får lavere løn end mænd og har en lavere erhvervsfrekvens. Mænd arbejder knap seks timer mere om ugen end kvinder i snit. Kvinder tager også langt den største del af barselsperioden og har større fravær pga. børns sygedag. Langt flere mænd end kvinder har lederambitioner og ender på direktionsgangen eller i bestyrelseslokalet. Kvinder trækker sig også tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet, og de lever i snit godt fire år mere end mænd.

Finansminister Bjarne Corydon betegner den nye opgørelse som ”opsigtsvækkende”.

”Det er interessante tal og giver naturligvis anledning til at tage en debat om, hvad der er årsag til denne udvikling, frem for bare en banal konklusion om, at mænd bidrager til velfærdsstaten, og det gør kvinder ikke. Og her tager jeg landets kvinder i forsvar,” siger Bjarne Corydon.

Han peger på, at kvindernes lavere erhvervsdeltagelse bl.a. skyldes, at de varetager nogle ulønnede funktioner i hjemmet, som er nødvendige for deres families liv – og at de både lever længere og er gift med mænd, som er ældre end dem selv: ”Mænd dør ofte tidligere end deres koner, og udgifterne til dem er relativt begrænsede, da de ofte bæres af deres ægtefæller. Kvinder dør ofte alene og plejes af samfundet i deres sidste levetid. Det gør dem dyrere end deres ægtefæller. Men derfor har de jo ikke ydet et mindre bidrag end deres ægtefæller. Måske snarere tværtimod,” tilføjer finansministeren.

Fejlinvestering af rang

Danske kvinder var blandt de første i verden, som forlod den ulønnede rolle som husmoder for at træde ind på arbejdsmarkedet. Kvinders indtog bliver ofte fremhævet som en af de største ændringer bag finansieringen og udbygningen af den danske velfærdsstat, fordi de i kraft af deres nye rolle som lønmodtagere blev skattebetalere.

Men kvindernes indtog betød også en kraftig stigning på udgiftssiden, da mange af de opgaver, kvinderne hidtil havde foretaget ulønnet i hjemmene, såsom børnepasning og pleje af syge og ældre, nu i stort omfang blev lagt over til det offentlige. Og samtidig er andelen af den voksne befolkning på overførselsindkomster som førtidspension og barsel steget kraftigt. Hvor der i 1960 kun var 5 pct. af den voksne befolkning på overførselsindkomst – eksklusive folkepension – er tallet nu vokset til ca. 19 pct. Se figur 3.

Husmødrenes tid er forbi" caption="Figur 3  

Figur 4  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/22779-tka_fig4_mor_passer_boern_og_far_arbejder.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/31367-tka_fig4_mor_passer_boern_og_far_arbejder.png | Forstør   Luk

Siden 1990 er fars andel af barselsperioden kun steget minimalt.

Kilde: Danmarks Statistik. [/graph]

Den fortsatte store kønsforskel er ikke mindst bemærkelsesværdig i dag, hvor piger og kvinder har overhalet drenge og mænd på uddannelsesfronten. De klarer sig bedre i folkeskolen og gymnasiet. Flere yngre kvinder gennemfører i dag en ungdomsuddannelse end drenge. Flere kvinder end mænd får i dag en kompetencegivende videregående uddannelse eller erhvervsuddannelse. Og 60 pct. af de kandidater, der forlader universitetet, er kvinder.

”Det er tankevækkende, at kvinder klarer sig langt bedre i uddannelsessystemet, og vi bruger langt flere offentlige skattekroner på at uddanne kvinderne betydeligt længere tid end mænd, og så betaler vi kvinderne for at gå hjemme og passe børn. Det er jo en fejlinvestering af rang. Mener man, at det er bedst, kvinder passer børnene, så må den logiske beslutning jo også være, at så skulle flere kvinder uddannes på husmoderskoler og ikke på de dyre universiteter,” siger Nina Smith, der selv er mor til fire børn.

”Jeg sidder lige nu faktisk og passer to af mine børnebørn, så forældrene kan gøre karriere,” tilføjer hun med et grin.

Bjarne Corydon forudser, at kvindernes fremmarch på uddannelsesfronten vil mindske noget af forskellen mellem kønnene.

”Der er en lille revolution under opmarch på uddannelsessiden og en dynamisk udvikling, som vil vise sig i løbet af de kommende generationer. Hvad kvindernes kraftigt øgede uddannelsesudbud vil gøre ved vores kønsmønstre og arbejdskultur i Danmark, kan man ikke fange i denne modelberegning om mænd og kvinders bidrag til velfærdsstaten. Min forventning er, at forholdet mellem kønnene vil være anderledes end det, vi kender i dag,” siger Bjarne Corydon.

Se til Island

Hvis man foretog det tankeeksperiment, at hver nyfødt kvinde ikke kostede 1,6 millioner kr. over livet, men kun eksempelvis 0,6 millioner kr., ville det forbedre de offentlige budgetter med 30 milliarder kr. årligt – svarende til en forbedring af den finanspolitiske holdbarhed på 1,7 pct. af BNP. Det er ca. syv gange så meget som den stærkt omdiskuterede dagpengereform, der i det sidste halve år har redet regeringen som en mare.

Umiddelbart er der dog ikke meget, der tyder på, at denne massive kønsforskel bliver mindre i de kommende år, medmindre der fra politisk side bliver taget hånd om sagen, mener Nina Smith. Hun efterlyser bl.a., at flere danske mænd skal tage barselsorlov, da fædre kun tager ca. 9 pct. af orlovsperioden. Se figur 4.

[graph title="Mor passer børn" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Danmarks Statistik, Statistisk 10-årsoversigt, diverse år, og Statistikbanken. 

Hun fremhæver Island som et eksempel. Her har man delt barselsorloven op, så tre måneder er reserveret til moren, tre måneder til deling og tre måneder til faren. Hvis faren ikke tager orlov, falder den bort. Det har betydet, at de islandske mænd i dag sidder på ca. en tredjedel af barselsperioden.

”Jeg betragter den islandske ordning som den mest optimale barselsordning. Al forskning viser, at gabet mellem mænd og kvinders karriere opstår i forbindelse med fødsler og vokser herfra. Den logiske policy-konklusion er derfor at lave nogle mere kønsneutrale orlovsordninger i Danmark,” siger Nina Smith.

Før folketingsvalget i 2011 foreslog S og SF i et fælles ligestillingsudspil, at 12 uger af barselsperioden skal øremærkes til mænd. ”Det er en absolut nødvendighed at arbejde med en bedre fordeling af barslen mellem forældrene,” lød det fra de to partier. Forslaget kom også med i regeringsgrundlaget. Men nu har man foreløbig skudt forslaget til hjørne og har i stedet nedsat et udvalg, som skal undersøge konsekvenserne af at indføre øremærket barsel til fædre.

Finansminister Bjarne Corydon er en af de mænd, der trækker gennemsnittet op. Han har fire børn og har sammenlagt været på orlov i 18 måneder.

”De 18 måneder har været nogle af de bedste i mit liv, og jeg kan kun sige, at det er højst anbefalelsesværdigt,” siger Corydon.

Når han alligevel tøver med at øremærke en del af barselsordningen til mænd, hænger det bl.a. sammen med økonomien. Han henviser til, at de øvrige nordiske lande, som Sverige, Norge og Island, har øremærket en del af deres barselsorlov til mænd i forbindelse med en generel udvidelse af ordningerne. Der er altså ikke tale om, at politikerne har taget en del af kvindernes orlov og reserveret den til mænd.

”En generel udvidelse af barselsordningen, som det er sket i andre nordiske lande, har jeg svært ved at se for mig med den nuværende økonomiske situation i Danmark. Men vi diskuterer for øjeblikket internt i regeringen, hvorvidt en del af orlovsordningen skal reserveres til mænd,” siger Corydon.

Det kønsopdelte arbejdsmarked

En anden barriere for at sikre en mere reel ligestilling er hele vores kønsopdelte arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er efterhånden blevet som et ægteskab, hvor det private er manden, og hvor det offentlige er kvinden, der i stort omfang er på deltid.

Det hæmmer fleksibiliteten og gør det svært for kommunerne at tiltrække flere mænd. Det problem ser ikke ud til at blive mindre de kommende år, da knap en fjerdedel – 200.000 – af samtlige offentligt beskæftigede er over 55 år og står til snart at forlade arbejdsmarkedet. Heraf udgør kvinder to ud af tre ansatte.

Både de offentlige arbejdsgivere og lønmodtagere må påtage sig deres del af skylden for det kønsopdelte arbejdsmarked, da de i overenskomsterne har prioriteret typiske kvindekrav som omsorgsdage, børns sygedage og gode barselsvilkår på bekostning af lønudviklingen og andre mere mandlige værdier.

Sådan er beregningen udført

Beregningerne udtrykker, hvad en hypotetisk gennemsnitsmand og -kvinde netto ville bidrage med, hvis personen gennemlevede sit liv fra 0 til 100 år med de aktuelle skatteregler, offentlige udgiftsstandarder og overførselsregler.

Beregningerne er foretaget af De Økonomiske Råds sekretariat på basis af de omfattende registeroplysninger, der findes i administrative registre over danskernes overførsler, forbrug af offentlig service og skattebetalinger.

Øvrige offentlige udgifter, der ikke kan fordeles individuelt på mænd og kvinder, som f.eks. forsvar og kongehus, er fordelt ligeligt på alle danskere.

Alle tal, der ligger til grund for beregningerne, bygger på faktiske data. Det er altså ikke data, der er fremskrevet i mange årtier, eller data, der bygger på antagelser om økonomiske ligevægte eller tilsvarende forhold, hvilket ofte fremføres som kritik mod langsigtede økonomiske fremskrivninger.

”Danmark har et af verdens mest kønsopdelte arbejdsmarkeder, da så mange kvinder har søgt over i det offentlige som sygeplejersker, pædagoger, lærere og plejere. Fagforeninger har prioriteret at få gode barselsordninger og andre familievenlige ordninger i stedet for måske lønstigninger. Det har nu skabt en boomerang, da det er rationelt for kvinderne at søge over i den offentlige sektor for at få familielivet til at hænge sammen,” siger Nina Smith.

Det stærkt kønsopdelte arbejdsmarked var også en af de kraftige advarselslamper, som Lønkommissionen tændte, da de tilbage i 2010 kulegravede de fire fyrtårne – løn, køn, uddannelse og fleksibilitet. Hvis udviklingen fortsætter som hidtil, går der ikke mange år, før den kommunale sektor vil være endnu mere kvindedomineret med op imod 70-80 pct. kvindelige ledere og en arbejdsstyrke bestående næsten udelukkende af kvinder, hvoraf over halvdelen arbejder på deltid.

Hele Nina Smiths analyse, ”Kvindernes økonomiske bidrag til velfærdsstaten”, kan læses i De Økonomiske Råds jubilæumsskrift.

Forrige artikel Download den nye udgave af Guide to Sustainia Næste artikel EU-kommissær vil bane vejen for europæisk Grønlands-konsortium