Kvinder er en ”underskudsforretning”

Næsten 40 år efter kvindernes indtog på arbejdsmarkedet er der fortsat overraskende stor forskel på, hvor meget kvinder og mænd økonomisk bidrager med til velfærdsstaten. Som velfærdssamfundet er skruet sammen i dag, er kvinder en ”underskudsforretning” målt over hele livet, mens mænd betaler mere til samfundskassen, end de får ud af den.

En nyfødt dansk pige vil i snit modtage 1,6 million kr. mere fra det offentlige i form af overførsler og offentlige velfærdsydelser, end hun kommer til at bidrage med via skatter og afgifter gennem sit liv.

For en nyfødt dreng er det lige omvendt. Han vil i snit komme til at bidrage med 0,6 million kr. mere, end han vil modtage i sit liv – altså en forskel på 2,2 millioner kr. sammenlignet med den nyfødte pige. Se figur 1.

Den store forskel" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/12682-tka_fig2_maend_er_skaffedyr.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/c20df-tka_fig2_maend_er_skaffedyr.png | Forstør   Luk

Forskellen mellem mænd og kvinder er størst i de erhvervsaktive år.

Kilde: Specialkørsel fra De Økonomiske Råds sekretariat, baseret på DREAM-kørsler af grundforløbet for Dansk Økonomi, Forår 2012. [/graph]

Det viser en analyse foretaget af professor Nina Smith fra Institut for Økonomi på Aarhus Universitet på baggrund af beregninger fra De Økonomiske Råds sekretariat. Se tekstboks. Hun mener, at den store kønsforskel svækker Danmarks finanspolitiske holdbarhed, og efterlyser politiske initiativer til at styrke den fremtidige finansiering af velfærdssamfundet.

”Selv om danske kvinder har været flere årtier på arbejdsmarkedet, er de stadig i en økonomisk situation, hvor de er afhængige af forsørgelse. Forskellen er bare, at det ikke længere er ægtemanden og familien, der er forsørgeren, men velfærdsstaten. Der er behov for at nytænke familievenlige velfærdsordninger som barselsordninger, hvis forskellen mellem mænd og kvinder skal mindskes, og kvinder i større grad skal bidrage til at sikre finanspolitisk holdbarhed. Som velfærdsstaten er indrettet nu, spilder Danmark både talent og uddannelsesinvesteringer,” siger Nina Smith.

Corydon forsvarer kvinderne

Den enorme kønsforskel har indtil nu været totalt forbigået i den brede offentlige debat om velfærdssamfundets fremtid. Den opsigtsvækkende analyse viser, at kvinder stort set gennem hele livet bidrager økonomisk mindre end mænd.

Forskellen begynder allerede som 13-årige og varer resten af livet. Den største forskel mellem mænd og kvinder er i den erhvervsaktive alder. Når kvinder bidrager mest til velfærdssamfundet – som 43-årige – er deres nettobidrag på 73.000 kr. Til sammenligning topper mænd som 44-årige på næsten det dobbelte nettobidrag, nemlig 144.000 kr. Se figur 2.

[graph title="Mænd er skaffedyr" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Specialkørsel fra De Økonomiske Råds sekretariat, baseret på DREAM-kørsler af grundforløbet for Dansk Økonomi, Forår 2012. 

Der er flere årsager til denne markante kønsforskel. En af de væsentligste årsager er, at kvinder generelt får lavere løn end mænd og har en lavere erhvervsfrekvens. Mænd arbejder knap seks timer mere om ugen end kvinder i snit. Kvinder tager også langt den største del af barselsperioden og har større fravær pga. børns sygedag. Langt flere mænd end kvinder har lederambitioner og ender på direktionsgangen eller i bestyrelseslokalet. Kvinder trækker sig også tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet, og de lever i snit godt fire år mere end mænd.

Finansminister Bjarne Corydon betegner den nye opgørelse som ”opsigtsvækkende”.

”Det er interessante tal og giver naturligvis anledning til at tage en debat om, hvad der er årsag til denne udvikling, frem for bare en banal konklusion om, at mænd bidrager til velfærdsstaten, og det gør kvinder ikke. Og her tager jeg landets kvinder i forsvar,” siger Bjarne Corydon.

Han peger på, at kvindernes lavere erhvervsdeltagelse bl.a. skyldes, at de varetager nogle ulønnede funktioner i hjemmet, som er nødvendige for deres families liv – og at de både lever længere og er gift med mænd, som er ældre end dem selv: ”Mænd dør ofte tidligere end deres koner, og udgifterne til dem er relativt begrænsede, da de ofte bæres af deres ægtefæller. Kvinder dør ofte alene og plejes af samfundet i deres sidste levetid. Det gør dem dyrere end deres ægtefæller. Men derfor har de jo ikke ydet et mindre bidrag end deres ægtefæller. Måske snarere tværtimod,” tilføjer finansministeren.

Fejlinvestering af rang

Danske kvinder var blandt de første i verden, som forlod den ulønnede rolle som husmoder for at træde ind på arbejdsmarkedet. Kvinders indtog bliver ofte fremhævet som en af de største ændringer bag finansieringen og udbygningen af den danske velfærdsstat, fordi de i kraft af deres nye rolle som lønmodtagere blev skattebetalere.

Men kvindernes indtog betød også en kraftig stigning på udgiftssiden, da mange af de opgaver, kvinderne hidtil havde foretaget ulønnet i hjemmene, såsom børnepasning og pleje af syge og ældre, nu i stort omfang blev lagt over til det offentlige. Og samtidig er andelen af den voksne befolkning på overførselsindkomster som førtidspension og barsel steget kraftigt. Hvor der i 1960 kun var 5 pct. af den voksne befolkning på overførselsindkomst – eksklusive folkepension – er tallet nu vokset til ca. 19 pct. Se figur 3.

Husmødrenes tid er forbi" caption="Figur 3  

Figur 4  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/22779-tka_fig4_mor_passer_boern_og_far_arbejder.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/31367-tka_fig4_mor_passer_boern_og_far_arbejder.png | Forstør   Luk

Siden 1990 er fars andel af barselsperioden kun steget minimalt.

Kilde: Danmarks Statistik. [/graph]

Den fortsatte store kønsforskel er ikke mindst bemærkelsesværdig i dag, hvor piger og kvinder har overhalet drenge og mænd på uddannelsesfronten. De klarer sig bedre i folkeskolen og gymnasiet. Flere yngre kvinder gennemfører i dag en ungdomsuddannelse end drenge. Flere kvinder end mænd får i dag en kompetencegivende videregående uddannelse eller erhvervsuddannelse. Og 60 pct. af de kandidater, der forlader universitetet, er kvinder.

”Det er tankevækkende, at kvinder klarer sig langt bedre i uddannelsessystemet, og vi bruger langt flere offentlige skattekroner på at uddanne kvinderne betydeligt længere tid end mænd, og så betaler vi kvinderne for at gå hjemme og passe børn. Det er jo en fejlinvestering af rang. Mener man, at det er bedst, kvinder passer børnene, så må den logiske beslutning jo også være, at så skulle flere kvinder uddannes på husmoderskoler og ikke på de dyre universiteter,” siger Nina Smith, der selv er mor til fire børn.

”Jeg sidder lige nu faktisk og passer to af mine børnebørn, så forældrene kan gøre karriere,” tilføjer hun med et grin.

Bjarne Corydon forudser, at kvindernes fremmarch på uddannelsesfronten vil mindske noget af forskellen mellem kønnene.

”Der er en lille revolution under opmarch på uddannelsessiden og en dynamisk udvikling, som vil vise sig i løbet af de kommende generationer. Hvad kvindernes kraftigt øgede uddannelsesudbud vil gøre ved vores kønsmønstre og arbejdskultur i Danmark, kan man ikke fange i denne modelberegning om mænd og kvinders bidrag til velfærdsstaten. Min forventning er, at forholdet mellem kønnene vil være anderledes end det, vi kender i dag,” siger Bjarne Corydon.

Se til Island

Hvis man foretog det tankeeksperiment, at hver nyfødt kvinde ikke kostede 1,6 millioner kr. over livet, men kun eksempelvis 0,6 millioner kr., ville det forbedre de offentlige budgetter med 30 milliarder kr. årligt – svarende til en forbedring af den finanspolitiske holdbarhed på 1,7 pct. af BNP. Det er ca. syv gange så meget som den stærkt omdiskuterede dagpengereform, der i det sidste halve år har redet regeringen som en mare.

Umiddelbart er der dog ikke meget, der tyder på, at denne massive kønsforskel bliver mindre i de kommende år, medmindre der fra politisk side bliver taget hånd om sagen, mener Nina Smith. Hun efterlyser bl.a., at flere danske mænd skal tage barselsorlov, da fædre kun tager ca. 9 pct. af orlovsperioden. Se figur 4.

[graph title="Mor passer børn" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Danmarks Statistik, Statistisk 10-årsoversigt, diverse år, og Statistikbanken. 

Hun fremhæver Island som et eksempel. Her har man delt barselsorloven op, så tre måneder er reserveret til moren, tre måneder til deling og tre måneder til faren. Hvis faren ikke tager orlov, falder den bort. Det har betydet, at de islandske mænd i dag sidder på ca. en tredjedel af barselsperioden.

”Jeg betragter den islandske ordning som den mest optimale barselsordning. Al forskning viser, at gabet mellem mænd og kvinders karriere opstår i forbindelse med fødsler og vokser herfra. Den logiske policy-konklusion er derfor at lave nogle mere kønsneutrale orlovsordninger i Danmark,” siger Nina Smith.

Før folketingsvalget i 2011 foreslog S og SF i et fælles ligestillingsudspil, at 12 uger af barselsperioden skal øremærkes til mænd. ”Det er en absolut nødvendighed at arbejde med en bedre fordeling af barslen mellem forældrene,” lød det fra de to partier. Forslaget kom også med i regeringsgrundlaget. Men nu har man foreløbig skudt forslaget til hjørne og har i stedet nedsat et udvalg, som skal undersøge konsekvenserne af at indføre øremærket barsel til fædre.

Finansminister Bjarne Corydon er en af de mænd, der trækker gennemsnittet op. Han har fire børn og har sammenlagt været på orlov i 18 måneder.

”De 18 måneder har været nogle af de bedste i mit liv, og jeg kan kun sige, at det er højst anbefalelsesværdigt,” siger Corydon.

Når han alligevel tøver med at øremærke en del af barselsordningen til mænd, hænger det bl.a. sammen med økonomien. Han henviser til, at de øvrige nordiske lande, som Sverige, Norge og Island, har øremærket en del af deres barselsorlov til mænd i forbindelse med en generel udvidelse af ordningerne. Der er altså ikke tale om, at politikerne har taget en del af kvindernes orlov og reserveret den til mænd.

”En generel udvidelse af barselsordningen, som det er sket i andre nordiske lande, har jeg svært ved at se for mig med den nuværende økonomiske situation i Danmark. Men vi diskuterer for øjeblikket internt i regeringen, hvorvidt en del af orlovsordningen skal reserveres til mænd,” siger Corydon.

Det kønsopdelte arbejdsmarked

En anden barriere for at sikre en mere reel ligestilling er hele vores kønsopdelte arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er efterhånden blevet som et ægteskab, hvor det private er manden, og hvor det offentlige er kvinden, der i stort omfang er på deltid.

Det hæmmer fleksibiliteten og gør det svært for kommunerne at tiltrække flere mænd. Det problem ser ikke ud til at blive mindre de kommende år, da knap en fjerdedel – 200.000 – af samtlige offentligt beskæftigede er over 55 år og står til snart at forlade arbejdsmarkedet. Heraf udgør kvinder to ud af tre ansatte.

Både de offentlige arbejdsgivere og lønmodtagere må påtage sig deres del af skylden for det kønsopdelte arbejdsmarked, da de i overenskomsterne har prioriteret typiske kvindekrav som omsorgsdage, børns sygedage og gode barselsvilkår på bekostning af lønudviklingen og andre mere mandlige værdier.

Sådan er beregningen udført

”Danmark har et af verdens mest kønsopdelte arbejdsmarkeder, da så mange kvinder har søgt over i det offentlige som sygeplejersker, pædagoger, lærere og plejere. Fagforeninger har prioriteret at få gode barselsordninger og andre familievenlige ordninger i stedet for måske lønstigninger. Det har nu skabt en boomerang, da det er rationelt for kvinderne at søge over i den offentlige sektor for at få familielivet til at hænge sammen,” siger Nina Smith.

Det stærkt kønsopdelte arbejdsmarked var også en af de kraftige advarselslamper, som Lønkommissionen tændte, da de tilbage i 2010 kulegravede de fire fyrtårne – løn, køn, uddannelse og fleksibilitet. Hvis udviklingen fortsætter som hidtil, går der ikke mange år, før den kommunale sektor vil være endnu mere kvindedomineret med op imod 70-80 pct. kvindelige ledere og en arbejdsstyrke bestående næsten udelukkende af kvinder, hvoraf over halvdelen arbejder på deltid.

Hele Nina Smiths analyse, ”Kvindernes økonomiske bidrag til velfærdsstaten”, kan læses i De Økonomiske Råds jubilæumsskrift.

Forrige artikel Download den nye udgave af Guide to Sustainia Næste artikel EU-kommissær vil bane vejen for europæisk Grønlands-konsortium

Kære politikere, fortæl nu sandheden om hvad klimakampen koster

Kære politikere, fortæl nu sandheden om hvad klimakampen koster

Verden har ifølge fremtrædende forskere totalt undervurderet omkostningerne ved at løse klimaproblemerne Det gælder også danske politikere, som knytter helt urealistiske forventninger til prisen på den grønne omstilling. Vi må indse, at vi ikke undgår at træffe svære økonomiske valg.

En glemt dansk succeshistorie

En glemt dansk succeshistorie

Demokratiske virksomheder sender ofte flere penge i omløb i deres lokalsamfund og er bedre rustet til at tage hensyn til det omgivende samfund. De overlever bedre i krisetider og står faktisk for en betydelig del af de danske arbejdspladser. Alligevel er ejerformen en næste glemt størrelse i den offentlige samtale.

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rødgrønne julemand

Wammen blev den rødgrønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.