Kvinder er en ”underskudsforretning”

Næsten 40 år efter kvindernes indtog på arbejdsmarkedet er der fortsat overraskende stor forskel på, hvor meget kvinder og mænd økonomisk bidrager med til velfærdsstaten. Som velfærdssamfundet er skruet sammen i dag, er kvinder en ”underskudsforretning” målt over hele livet, mens mænd betaler mere til samfundskassen, end de får ud af den.

En nyfødt dansk pige vil i snit modtage 1,6 million kr. mere fra det offentlige i form af overførsler og offentlige velfærdsydelser, end hun kommer til at bidrage med via skatter og afgifter gennem sit liv.

For en nyfødt dreng er det lige omvendt. Han vil i snit komme til at bidrage med 0,6 million kr. mere, end han vil modtage i sit liv – altså en forskel på 2,2 millioner kr. sammenlignet med den nyfødte pige. Se figur 1.

Den store forskel" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/12682-tka_fig2_maend_er_skaffedyr.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/c20df-tka_fig2_maend_er_skaffedyr.png | Forstør   Luk

Forskellen mellem mænd og kvinder er størst i de erhvervsaktive år.

Kilde: Specialkørsel fra De Økonomiske Råds sekretariat, baseret på DREAM-kørsler af grundforløbet for Dansk Økonomi, Forår 2012. [/graph]

Det viser en analyse foretaget af professor Nina Smith fra Institut for Økonomi på Aarhus Universitet på baggrund af beregninger fra De Økonomiske Råds sekretariat. Se tekstboks. Hun mener, at den store kønsforskel svækker Danmarks finanspolitiske holdbarhed, og efterlyser politiske initiativer til at styrke den fremtidige finansiering af velfærdssamfundet.

”Selv om danske kvinder har været flere årtier på arbejdsmarkedet, er de stadig i en økonomisk situation, hvor de er afhængige af forsørgelse. Forskellen er bare, at det ikke længere er ægtemanden og familien, der er forsørgeren, men velfærdsstaten. Der er behov for at nytænke familievenlige velfærdsordninger som barselsordninger, hvis forskellen mellem mænd og kvinder skal mindskes, og kvinder i større grad skal bidrage til at sikre finanspolitisk holdbarhed. Som velfærdsstaten er indrettet nu, spilder Danmark både talent og uddannelsesinvesteringer,” siger Nina Smith.

Corydon forsvarer kvinderne

Den enorme kønsforskel har indtil nu været totalt forbigået i den brede offentlige debat om velfærdssamfundets fremtid. Den opsigtsvækkende analyse viser, at kvinder stort set gennem hele livet bidrager økonomisk mindre end mænd.

Forskellen begynder allerede som 13-årige og varer resten af livet. Den største forskel mellem mænd og kvinder er i den erhvervsaktive alder. Når kvinder bidrager mest til velfærdssamfundet – som 43-årige – er deres nettobidrag på 73.000 kr. Til sammenligning topper mænd som 44-årige på næsten det dobbelte nettobidrag, nemlig 144.000 kr. Se figur 2.

[graph title="Mænd er skaffedyr" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Specialkørsel fra De Økonomiske Råds sekretariat, baseret på DREAM-kørsler af grundforløbet for Dansk Økonomi, Forår 2012. 

Der er flere årsager til denne markante kønsforskel. En af de væsentligste årsager er, at kvinder generelt får lavere løn end mænd og har en lavere erhvervsfrekvens. Mænd arbejder knap seks timer mere om ugen end kvinder i snit. Kvinder tager også langt den største del af barselsperioden og har større fravær pga. børns sygedag. Langt flere mænd end kvinder har lederambitioner og ender på direktionsgangen eller i bestyrelseslokalet. Kvinder trækker sig også tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet, og de lever i snit godt fire år mere end mænd.

Finansminister Bjarne Corydon betegner den nye opgørelse som ”opsigtsvækkende”.

”Det er interessante tal og giver naturligvis anledning til at tage en debat om, hvad der er årsag til denne udvikling, frem for bare en banal konklusion om, at mænd bidrager til velfærdsstaten, og det gør kvinder ikke. Og her tager jeg landets kvinder i forsvar,” siger Bjarne Corydon.

Han peger på, at kvindernes lavere erhvervsdeltagelse bl.a. skyldes, at de varetager nogle ulønnede funktioner i hjemmet, som er nødvendige for deres families liv – og at de både lever længere og er gift med mænd, som er ældre end dem selv: ”Mænd dør ofte tidligere end deres koner, og udgifterne til dem er relativt begrænsede, da de ofte bæres af deres ægtefæller. Kvinder dør ofte alene og plejes af samfundet i deres sidste levetid. Det gør dem dyrere end deres ægtefæller. Men derfor har de jo ikke ydet et mindre bidrag end deres ægtefæller. Måske snarere tværtimod,” tilføjer finansministeren.

Fejlinvestering af rang

Danske kvinder var blandt de første i verden, som forlod den ulønnede rolle som husmoder for at træde ind på arbejdsmarkedet. Kvinders indtog bliver ofte fremhævet som en af de største ændringer bag finansieringen og udbygningen af den danske velfærdsstat, fordi de i kraft af deres nye rolle som lønmodtagere blev skattebetalere.

Men kvindernes indtog betød også en kraftig stigning på udgiftssiden, da mange af de opgaver, kvinderne hidtil havde foretaget ulønnet i hjemmene, såsom børnepasning og pleje af syge og ældre, nu i stort omfang blev lagt over til det offentlige. Og samtidig er andelen af den voksne befolkning på overførselsindkomster som førtidspension og barsel steget kraftigt. Hvor der i 1960 kun var 5 pct. af den voksne befolkning på overførselsindkomst – eksklusive folkepension – er tallet nu vokset til ca. 19 pct. Se figur 3.

Husmødrenes tid er forbi" caption="Figur 3  

Figur 4  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/22779-tka_fig4_mor_passer_boern_og_far_arbejder.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/31367-tka_fig4_mor_passer_boern_og_far_arbejder.png | Forstør   Luk

Siden 1990 er fars andel af barselsperioden kun steget minimalt.

Kilde: Danmarks Statistik. [/graph]

Den fortsatte store kønsforskel er ikke mindst bemærkelsesværdig i dag, hvor piger og kvinder har overhalet drenge og mænd på uddannelsesfronten. De klarer sig bedre i folkeskolen og gymnasiet. Flere yngre kvinder gennemfører i dag en ungdomsuddannelse end drenge. Flere kvinder end mænd får i dag en kompetencegivende videregående uddannelse eller erhvervsuddannelse. Og 60 pct. af de kandidater, der forlader universitetet, er kvinder.

”Det er tankevækkende, at kvinder klarer sig langt bedre i uddannelsessystemet, og vi bruger langt flere offentlige skattekroner på at uddanne kvinderne betydeligt længere tid end mænd, og så betaler vi kvinderne for at gå hjemme og passe børn. Det er jo en fejlinvestering af rang. Mener man, at det er bedst, kvinder passer børnene, så må den logiske beslutning jo også være, at så skulle flere kvinder uddannes på husmoderskoler og ikke på de dyre universiteter,” siger Nina Smith, der selv er mor til fire børn.

”Jeg sidder lige nu faktisk og passer to af mine børnebørn, så forældrene kan gøre karriere,” tilføjer hun med et grin.

Bjarne Corydon forudser, at kvindernes fremmarch på uddannelsesfronten vil mindske noget af forskellen mellem kønnene.

”Der er en lille revolution under opmarch på uddannelsessiden og en dynamisk udvikling, som vil vise sig i løbet af de kommende generationer. Hvad kvindernes kraftigt øgede uddannelsesudbud vil gøre ved vores kønsmønstre og arbejdskultur i Danmark, kan man ikke fange i denne modelberegning om mænd og kvinders bidrag til velfærdsstaten. Min forventning er, at forholdet mellem kønnene vil være anderledes end det, vi kender i dag,” siger Bjarne Corydon.

Se til Island

Hvis man foretog det tankeeksperiment, at hver nyfødt kvinde ikke kostede 1,6 millioner kr. over livet, men kun eksempelvis 0,6 millioner kr., ville det forbedre de offentlige budgetter med 30 milliarder kr. årligt – svarende til en forbedring af den finanspolitiske holdbarhed på 1,7 pct. af BNP. Det er ca. syv gange så meget som den stærkt omdiskuterede dagpengereform, der i det sidste halve år har redet regeringen som en mare.

Umiddelbart er der dog ikke meget, der tyder på, at denne massive kønsforskel bliver mindre i de kommende år, medmindre der fra politisk side bliver taget hånd om sagen, mener Nina Smith. Hun efterlyser bl.a., at flere danske mænd skal tage barselsorlov, da fædre kun tager ca. 9 pct. af orlovsperioden. Se figur 4.

[graph title="Mor passer børn" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Danmarks Statistik, Statistisk 10-årsoversigt, diverse år, og Statistikbanken. 

Hun fremhæver Island som et eksempel. Her har man delt barselsorloven op, så tre måneder er reserveret til moren, tre måneder til deling og tre måneder til faren. Hvis faren ikke tager orlov, falder den bort. Det har betydet, at de islandske mænd i dag sidder på ca. en tredjedel af barselsperioden.

”Jeg betragter den islandske ordning som den mest optimale barselsordning. Al forskning viser, at gabet mellem mænd og kvinders karriere opstår i forbindelse med fødsler og vokser herfra. Den logiske policy-konklusion er derfor at lave nogle mere kønsneutrale orlovsordninger i Danmark,” siger Nina Smith.

Før folketingsvalget i 2011 foreslog S og SF i et fælles ligestillingsudspil, at 12 uger af barselsperioden skal øremærkes til mænd. ”Det er en absolut nødvendighed at arbejde med en bedre fordeling af barslen mellem forældrene,” lød det fra de to partier. Forslaget kom også med i regeringsgrundlaget. Men nu har man foreløbig skudt forslaget til hjørne og har i stedet nedsat et udvalg, som skal undersøge konsekvenserne af at indføre øremærket barsel til fædre.

Finansminister Bjarne Corydon er en af de mænd, der trækker gennemsnittet op. Han har fire børn og har sammenlagt været på orlov i 18 måneder.

”De 18 måneder har været nogle af de bedste i mit liv, og jeg kan kun sige, at det er højst anbefalelsesværdigt,” siger Corydon.

Når han alligevel tøver med at øremærke en del af barselsordningen til mænd, hænger det bl.a. sammen med økonomien. Han henviser til, at de øvrige nordiske lande, som Sverige, Norge og Island, har øremærket en del af deres barselsorlov til mænd i forbindelse med en generel udvidelse af ordningerne. Der er altså ikke tale om, at politikerne har taget en del af kvindernes orlov og reserveret den til mænd.

”En generel udvidelse af barselsordningen, som det er sket i andre nordiske lande, har jeg svært ved at se for mig med den nuværende økonomiske situation i Danmark. Men vi diskuterer for øjeblikket internt i regeringen, hvorvidt en del af orlovsordningen skal reserveres til mænd,” siger Corydon.

Det kønsopdelte arbejdsmarked

En anden barriere for at sikre en mere reel ligestilling er hele vores kønsopdelte arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er efterhånden blevet som et ægteskab, hvor det private er manden, og hvor det offentlige er kvinden, der i stort omfang er på deltid.

Det hæmmer fleksibiliteten og gør det svært for kommunerne at tiltrække flere mænd. Det problem ser ikke ud til at blive mindre de kommende år, da knap en fjerdedel – 200.000 – af samtlige offentligt beskæftigede er over 55 år og står til snart at forlade arbejdsmarkedet. Heraf udgør kvinder to ud af tre ansatte.

Både de offentlige arbejdsgivere og lønmodtagere må påtage sig deres del af skylden for det kønsopdelte arbejdsmarked, da de i overenskomsterne har prioriteret typiske kvindekrav som omsorgsdage, børns sygedage og gode barselsvilkår på bekostning af lønudviklingen og andre mere mandlige værdier.

Sådan er beregningen udført

”Danmark har et af verdens mest kønsopdelte arbejdsmarkeder, da så mange kvinder har søgt over i det offentlige som sygeplejersker, pædagoger, lærere og plejere. Fagforeninger har prioriteret at få gode barselsordninger og andre familievenlige ordninger i stedet for måske lønstigninger. Det har nu skabt en boomerang, da det er rationelt for kvinderne at søge over i den offentlige sektor for at få familielivet til at hænge sammen,” siger Nina Smith.

Det stærkt kønsopdelte arbejdsmarked var også en af de kraftige advarselslamper, som Lønkommissionen tændte, da de tilbage i 2010 kulegravede de fire fyrtårne – løn, køn, uddannelse og fleksibilitet. Hvis udviklingen fortsætter som hidtil, går der ikke mange år, før den kommunale sektor vil være endnu mere kvindedomineret med op imod 70-80 pct. kvindelige ledere og en arbejdsstyrke bestående næsten udelukkende af kvinder, hvoraf over halvdelen arbejder på deltid.

Hele Nina Smiths analyse, ”Kvindernes økonomiske bidrag til velfærdsstaten”, kan læses i De Økonomiske Råds jubilæumsskrift.

Forrige artikel Download den nye udgave af Guide to Sustainia Næste artikel EU-kommissær vil bane vejen for europæisk Grønlands-konsortium

Folketinget kørt ud på et sidespor

Folketinget kørt ud på et sidespor

Ministre og embedsmænd har fået overladt en stigende magt fra Folketinget gennem bemyndigelser i lovgivningen. Det er vurderingen i et nyt forskningsprojekt, der konkluderer, at der er meget lidt politisk kontrol med, hvad der sker, når først en lov er vedtaget og skal implementeres.

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

At arbejde hjemmefra er måske blot en forsmag på en ny måde at organisere arbejde og virksomheder på, når man mere konsekvent bruger digitale værktøjer. Den amerikanske designer John Maeda fortæller i en ny rapport om at gå skridtet videre fra distancearbejde til distribueret arbejde.

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Danmark arbejder på højtryk for at udvikle løsninger til den grønne omstilling, og danske virksomheder og forskning kan få en førende position i fremtidens klimavenlige økonomi. Men hvis man vil op i global skala, kan der være inspiration og investeringer at finde i Silicon Valley. Også på det grønne område har det enestående miljø for innovation noget at byde på.

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

I marts er prisen på EU’s CO2-kvoter raslet ned. Tre klimaorganisationer efterspørger politiske indgreb, der skal sikre fortsat fremdrift i den grønne omstilling, mens eksperter fra Københavns og Aarhus Universitet opfordrer til at slå koldt vand i blodet. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.