Læger skal lege børn raske

Patienter og pårørende sidder med ved bordet, når der tages beslutninger om Rigshospitalets nye børnehospital, Børneriget. De har været med til at udforme fem bærende principper for det kommende byggeri. Det første princip handler om leg.

Læger og sygeplejersker skal finde deres indre legebarn frem, når de behandler alvorligt syge børn, på det kommende børnehospital, Børneriget. Sådan lyder et af de i alt fem bærende designprincipper, der skal styre både den kommende bygning og dens organisation.

Selv om der er tale om et sygehus, handler det første af de fem principper om integreret leg: ’Gør legen til en integreret del af Børnerigets design, liv og forløb.’

”Vi havde snakket om at bygge de bedste legestuer, men børnene leger jo hele tiden. Så det er ikke nok med legestuer; den integrerede leg skal være hele dna’et i bygningen. Børnene hinker på P-pladsen, de kravler på vores statuer og hopper i gangene,” siger projektdirektør Bent Ottesen, Børneriget.

Målet er nu, at lægerne og sygeplejerskerne også integrerer leg i behandlingen. Det kan fjerne børns angst eller ubehag og på den måde gøre både konsultationer og behandlinger bedre.

Leg skaber hospital i verdensklasse

| Forstør   Luk

Kilde: Børneriget - Brugeroplevelsen på verdens bedste hospitaler for børn og familier.


”Vi tror på, at der er et meget stort uudnyttet potentiale ved at integrere legen,” siger projektleder Anne-Mette Termansen.

De fem designprincipper har projektorganisationen bag det nye hospital udviklet i samarbejde med en lang række aktører. Personalet har været med i processen. Fra første færd har repræsentanter for både patienter og pårørende deltaget i de diskussioner, der har formet visionen og nu også udbudsmaterialet for det nye hospital.

”Vi har virkelig arbejdet med, hvordan vi kan inddrage brugerne. På det allerførste møde i styringsgruppen fik tre brugere de første ord, hvor de skulle fortælle os om deres ønsker til, hvad et nyt børnehospital kunne indeholde. Det gav så gode input, at vi sagde: Ja, vi må have patienterne eller de pårørende med hele vejen,” siger Bent Ottesen.

Inddragelsen af patienter har allerede sat sine spor i udbudsmaterialet. Bent Ottesen, Anne-Mette Termansen og deres projektgruppe havde for eksempel forestillet sig, at køkkener og alrum skulle slås sammen. Et forslag, de arbejdede med, indtil en af patienterne, en dreng på 12 år, sagde, at når han var i behandling, kunne han ikke tåle lugten af mad. Han ville derfor aldrig opholde sig i den slags kombinerede rum.

”Den dreng fik os til at vende det hele om, så de to funktioner, køkken og ophold, nu ligger i hver deres rum,” siger Bent Ottesen.

Seks præ-kvalificerede virksomheder har deltaget i projektkonkurrencen og afleverede i december deres projektforslag. Til marts udpeges de tre virksomheder, som projektorganisationen forhandler videre med i et forløb, hvor den endelige vinder udpeges i september.

Børneriget er det første store hospital, der sendes i udbud efter udbuddet af supersygehusene. Byggeriet af Det Nye Universitetshospital i Aarhus er det første af supersygehusene, og her blev vinderprojektet kåret i december 2007, altså for snart 10 år siden.

Allerede på det tidspunkt sagde regionernes topfolk, at supersygehusene først og fremmest skulle bygges til patienterne og ikke til overlægerne. Det betyder bl.a., at der i alle byggerier har været fokus på at skabe de bedste rammer for de forløb, der karakteriserer behandlingen af stadig flere patienter.

En kræftpatient møder for eksempel en lang række specialister fra meget forskellige fagområder under sin behandling. Det samme miks af eksperter gælder for stadig flere patienter.

Det første af de ni tværgående temaer, der har præget udviklingen af Det Nye Universitetshospital i Aarhus, handler netop om det gode patientforløb. Senere er patientpaneler kommet til, hvor projekt- eller udviklingsgruppen bag et sygehus har kunnet bede patienter tage stilling til udvalgte spørgsmål.

Nu, ti år efter, sætter Børneriget ikke bare fokus på de gode forløb, og ”nøjes” ikke med at spørge patienter i paneler eller på workshops; de inddrager systematisk patienter i beslutningerne, helt fra det første møde i projektorganisationens styregruppe.

”Patienterne og de pårørende vil virkelig gerne bidrage og give noget tilbage til ’systemet’. Det giver dem mening i nogle ellers helt meningsløse forløb, hvor deres barn kan være ramt af meget alvorlig sygdom,” siger Bent Ottesen.

Dermed markerer udviklingen af Børneriget en ny fase i den måde, sygehuse inddrager patienter på.

”I arbejdet med Det Nye Universitetshospital i Aarhus har der først og fremmest været fokus på at organisere behandlingen, så patienten hele tiden sættes i centrum. Nu trækker flere og flere hospitaler patienterne med i beslutningerne, ikke bare om patienternes egen behandling, men også i tilrettelæggelsen af patientforløb og i hospitalets udvikling og drift,” siger professor Kirsten Lomborg, der blandt andet har forsket i patientinvolvering på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.

Forrige artikel Pssstttt – her skal du søge job Næste artikel Indien overvejer borgerløn Indien overvejer borgerløn