Leder du med – og ikke mod – din hjerne?

KOMMENTAR: For mange ledere er grænsen mellem konstruktive tankeprocesser og endeløse bekymringer hårfin. Skal hovedet bruges effektivt og bæredygtigt, kræver det viden om, hvordan hjernen fungerer. Erhvervspsykolog Susanne Dalgaard fortæller dig her, hvad du som leder bør vide om din hjerne, hvis du skal bruge hovedet klogt.

Af Susanne Clausager Dalgaard, erhvervspsykolog

Forestil dig et øjeblik et dyr på savannen. Det kunne være en zebra. Den går fredfyldt og græsser. Pludselig kommer der en løve. Zebraens hjerne signalerer, at der er fare på færde. Det går lynhurtigt. Zebraflokken sætter i bevægelse. Løven bliver træt og vender om. I løbet af kort tid finder zebraen igen et godt græsareal. Mæt tager den en velfortjent lur. Den tænker ikke længere over løven.

Inde i zebraens hjerne leveres de rette hormoner til rette tid: Adrenalin og kortisol mobiliserer zebraen til at reagere hurtigt og effektivt, når der er fare på færde. Dopamin udløses, når zebraen finder gode græsarealer. Og oxytocin aktiveres, når faren er ovre, og der igen er mulighed for tryghed, ro og hvile.

Et ældgammelt forfinet system i balance.

Lederhjernen

Forestil dig nu en leder i en organisation. Han er på vej til et møde, da der pludselig kommer et opkald fra direktøren. Hun stiller et kompliceret spørgsmål til strategien med besked om, at hun gerne vil drøfte det på et møde den næste dag. Direktøren lyder underlig fjern, lidt kort for hovedet. Lederens hjerne går i gang. Den er større end zebraens, har flere funktioner.

Hvad er det gode svar? Er der en løsning? Hvorfor stiller direktøren så mange spørgsmål til de strategiske valg, som bestyrelsen allerede har udtrykt enighed om? Tror hun ikke længere på strategien? Tror hun ikke længere på ham? Spørgsmålene rumsterer inde i hovedet – til mødet, i bilen, under middagen, om aftenen, og selv søvnen er påvirket af den tankeproces, som spørgsmålet har sat i gang.

Kigger vi ind i lederens hjerne, så ser vi, at den ældre del af hjernen fungerer efter nogenlunde de samme principper som zebraens. Den kan mobilisere lederen og reagere hurtigt. Derudover gør den mere avancerede del af lederens hjerne, neocortex, det muligt for ham at gennemskue komplekse sammenhænge, løse problemer, være kreativ og tænke strategisk.

I modsætning til zebraen kan lederen gennemskue, at konkurrenterne lurer derude. Han ved, at verden er kompleks. Han ved også, at hans job er på lånt tid. Ultimativt ved han, at han skal dø en dag. Det er en evolutionær gave, som også har en bagside.

Med bevidstheden om fortid og fremtid følger også evnen til at bekymre sig, fastholde truslen. Sker det for ofte og for længe, bliver lederens utrolige hjerne hans egen værste fjende. Trusselsniveauet kan forblive højt, og lederen når aldrig til zebraens fred-og-ingen-fare-tilstand. En tilstand, som lederen har brug for at være i for at være i balance med sig selv og træffe gode beslutninger.

Derfor reagerer vi ikke ens

Men hjernens komplicerede reaktionsmønstre stopper ikke her.

Hvordan lederens hjerne reagerer, når direktøren ringer, afhænger af lederens egen personlige historie. Lederens liv og erfaringer har formet hjernen, så den med tiden har lært, hvad der er spændende, farligt og trygt for netop ham.

Måske ser han direktørens spørgsmål som en kærkommen udfordring. Måske opfatter han det som en trussel mod sin position.

Måske aktiveres et behov for at føle sig kompetent. Måske får han spontant lyst til at udfordre og stille spørgsmål tilbage.

Hans reaktion farves af, hvilke erfaringer han har med sig i rygsækken. Hans hjernes historie og mødet med autoriteter. Hvad der for en person er en spændende mulighed, kan for en anden opleves som en trussel.

Vi er heller ikke lige tilbøjelige til at gå ind i det uhensigtsmæssige loop af bekymringer. Gennem vores liv og virke har vi tillært os tankevaner, som påvirker hjernens funktion.

Zebrahjerner træffer ikke gode beslutninger

Den evolutionære logik vil sikre overlevelse med den konsekvens, at "zebrahjernen" slukker for "lederhjernen", hvis der er fare på færde.

Lederens evne til at løse komplekse problemstillinger kan mindskes, hvis ældre dele af hjernen aktiveres. Og der er masser af løver i organisationerne, som kan aktivere "zebrahjernen". Trusler, som kan holdes i live af "lederhjernens" evne til at bekymre sig. Og forstærkes af lederens personlige erfaringer.

Noget af det, der kan vække zebrahjernen på en arbejdsplads, er mangel på grundlæggende tillid og tryghed. Grupper, vi føler os udelukket fra. Frygten for ikke at være god nok.  

Men hvordan påvirker det så de beslutninger, vi træffer?

Evnen til at reflektere er afgørende for lederen. Han må nøgternt kunne forholde sig til, hvad organisationen har brug for på et givent tidspunkt for at kunne lykkes med strategien. Hvordan kompetencer og ressourcer sættes bedst i spil. Hvilke investeringer og udviklingstiltag der er behov for. Den kompetente leder reflekterer også over sig selv, sine egne aktier i sagen, sine styrker og blinde vinkler.

Lederen har brug for neocortex.

Men tipper evnen til at reflektere og løse komplekse problemer over og bliver til endeløse bekymringer, så bliver det svært for lederen at holde hovedet koldt og løse sin opgave kompetent.

Sådan bruger du hovedet

Som leder har du brug for at kende din hjerne. Du skal bruge hovedet til at spørge dig selv, hvad hjernen egentlig har gang i lige nu. Bruger jeg neocortex til at løse en svær opgave? Reflekterer jeg over komplekse ledelsesmæssige problemstillinger, hvor jeg overvejer fordele og ulemper, som kan kvalificere mine valg? Eller flygter jeg fra løver eller personlige erfaringer? Er jeg i gang med at fastholde en bekymring, der aktiverer hjernen i et uhensigtsmæssigt spin?

Hjernen skal nogle gange aktivt hjælpes til at være effektiv og i balance.

Nogle ledere oplever, at deres tanker og bekymringer er ukontrollerbare og løber af med dem. Grænserne mellem problemløsning, refleksion og endeløse, ufrugtbare bekymringer udviskes. For mange er det forbundet med både psykisk mistrivsel og ineffektivitet.

Fra terapiens verden ved vi, at vi ikke er herre over, hvilke tanker der dukker op i bevidstheden. Men den gode nyhed er, at vi i høj grad har indflydelse på, hvad vi gør ved dem, og hvor vi retter vores opmærksomhed hen. Hvilke tankeprocesser vi samler op, og hvilke vi lader passere.

Forestil dig en leder, der bruger den viden om sin hjerne

En leder, der har denne viden om sin hjerne, ved, at han skal bruge hovedet til at løse komplekse problemstillinger. Han sætter tid af til refleksion og problemløsning. Sidder lederen derimod i et andet møde eller hjemme ved middagsbordet, så er det ineffektivt at bruge neocortex til problemløsning.

Og hvad så med spørgsmålet fra direktøren?

Når tanken om direktørens spørgsmål spontant dukker op, så bør lederen lade den tanke passe sig selv for en tid og aktivt vælge et fokus her og nu. Det vil hjælpe hjernen til at stabilisere sig. Når lederen skal sove den aften, skal han lade tankerne være i fred, bare lade den ene tanke tage den anden. Det sker alligevel sjældent, at ideen til, hvordan man bedst håndterer mødet med chefen, opstår i natlige bekymringer.

Det lyder så let, men det er det ikke altid. Det kræver øvelse og bevidsthed at lede med sin hjerne. Nogle gange er der skabt så meget ubalance og dårlige tankevaner, at lederen får brug for hjælp.

Forestil dig, hvilken forskel det vil gøre for lederens liv og virke, hvis han bruger hovedet rigtigt. Og forestil dig så, hvilken forskel det kan gøre for lederens organisation, hvis han bruger denne viden om hjernen, når han leder andre?

I en tid, hvor temaer som det grænseløse arbejdsliv, stress og mental sundhed er i fokus, samtidig med at organisationerne stiller krav om effektivitet og efterspørger mere innovative løsninger, er der behov for at lede med – og ikke mod – hjernen.

Forrige artikel Mette Frederiksen sælger politik til de yngste via 'influencere' Mette Frederiksen sælger politik til de yngste via 'influencere' Næste artikel "Jeg bliver holdt ansvarlig for min økonomiske bundlinje – ikke for verdensmålene"

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Tirsdag mødes Lars Løkke Rasmussen, Emmanuel Macron og Angela Merkel med lederne af de 25 andre EU-lande for at finde EU’s ledere for de kommende fem år. Tyskland og Frankrig synes på vej mod en forståelse, der kan gavne Vestager i bestræbelserne på at blive EU-Kommissionens første kvindelige leder.

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.