Leder du med – og ikke mod – din hjerne?

KOMMENTAR: For mange ledere er grænsen mellem konstruktive tankeprocesser og endeløse bekymringer hårfin. Skal hovedet bruges effektivt og bæredygtigt, kræver det viden om, hvordan hjernen fungerer. Erhvervspsykolog Susanne Dalgaard fortæller dig her, hvad du som leder bør vide om din hjerne, hvis du skal bruge hovedet klogt.

Af Susanne Clausager Dalgaard, erhvervspsykolog

Forestil dig et øjeblik et dyr på savannen. Det kunne være en zebra. Den går fredfyldt og græsser. Pludselig kommer der en løve. Zebraens hjerne signalerer, at der er fare på færde. Det går lynhurtigt. Zebraflokken sætter i bevægelse. Løven bliver træt og vender om. I løbet af kort tid finder zebraen igen et godt græsareal. Mæt tager den en velfortjent lur. Den tænker ikke længere over løven.

Inde i zebraens hjerne leveres de rette hormoner til rette tid: Adrenalin og kortisol mobiliserer zebraen til at reagere hurtigt og effektivt, når der er fare på færde. Dopamin udløses, når zebraen finder gode græsarealer. Og oxytocin aktiveres, når faren er ovre, og der igen er mulighed for tryghed, ro og hvile.

Et ældgammelt forfinet system i balance.

Lederhjernen

Forestil dig nu en leder i en organisation. Han er på vej til et møde, da der pludselig kommer et opkald fra direktøren. Hun stiller et kompliceret spørgsmål til strategien med besked om, at hun gerne vil drøfte det på et møde den næste dag. Direktøren lyder underlig fjern, lidt kort for hovedet. Lederens hjerne går i gang. Den er større end zebraens, har flere funktioner.

Hvad er det gode svar? Er der en løsning? Hvorfor stiller direktøren så mange spørgsmål til de strategiske valg, som bestyrelsen allerede har udtrykt enighed om? Tror hun ikke længere på strategien? Tror hun ikke længere på ham? Spørgsmålene rumsterer inde i hovedet – til mødet, i bilen, under middagen, om aftenen, og selv søvnen er påvirket af den tankeproces, som spørgsmålet har sat i gang.

Kigger vi ind i lederens hjerne, så ser vi, at den ældre del af hjernen fungerer efter nogenlunde de samme principper som zebraens. Den kan mobilisere lederen og reagere hurtigt. Derudover gør den mere avancerede del af lederens hjerne, neocortex, det muligt for ham at gennemskue komplekse sammenhænge, løse problemer, være kreativ og tænke strategisk.

I modsætning til zebraen kan lederen gennemskue, at konkurrenterne lurer derude. Han ved, at verden er kompleks. Han ved også, at hans job er på lånt tid. Ultimativt ved han, at han skal dø en dag. Det er en evolutionær gave, som også har en bagside.

Med bevidstheden om fortid og fremtid følger også evnen til at bekymre sig, fastholde truslen. Sker det for ofte og for længe, bliver lederens utrolige hjerne hans egen værste fjende. Trusselsniveauet kan forblive højt, og lederen når aldrig til zebraens fred-og-ingen-fare-tilstand. En tilstand, som lederen har brug for at være i for at være i balance med sig selv og træffe gode beslutninger.

Derfor reagerer vi ikke ens

Men hjernens komplicerede reaktionsmønstre stopper ikke her.

Hvordan lederens hjerne reagerer, når direktøren ringer, afhænger af lederens egen personlige historie. Lederens liv og erfaringer har formet hjernen, så den med tiden har lært, hvad der er spændende, farligt og trygt for netop ham.

Måske ser han direktørens spørgsmål som en kærkommen udfordring. Måske opfatter han det som en trussel mod sin position.

Måske aktiveres et behov for at føle sig kompetent. Måske får han spontant lyst til at udfordre og stille spørgsmål tilbage.

Hans reaktion farves af, hvilke erfaringer han har med sig i rygsækken. Hans hjernes historie og mødet med autoriteter. Hvad der for en person er en spændende mulighed, kan for en anden opleves som en trussel.

Vi er heller ikke lige tilbøjelige til at gå ind i det uhensigtsmæssige loop af bekymringer. Gennem vores liv og virke har vi tillært os tankevaner, som påvirker hjernens funktion.

Zebrahjerner træffer ikke gode beslutninger

Den evolutionære logik vil sikre overlevelse med den konsekvens, at "zebrahjernen" slukker for "lederhjernen", hvis der er fare på færde.

Lederens evne til at løse komplekse problemstillinger kan mindskes, hvis ældre dele af hjernen aktiveres. Og der er masser af løver i organisationerne, som kan aktivere "zebrahjernen". Trusler, som kan holdes i live af "lederhjernens" evne til at bekymre sig. Og forstærkes af lederens personlige erfaringer.

Noget af det, der kan vække zebrahjernen på en arbejdsplads, er mangel på grundlæggende tillid og tryghed. Grupper, vi føler os udelukket fra. Frygten for ikke at være god nok.  

Men hvordan påvirker det så de beslutninger, vi træffer?

Evnen til at reflektere er afgørende for lederen. Han må nøgternt kunne forholde sig til, hvad organisationen har brug for på et givent tidspunkt for at kunne lykkes med strategien. Hvordan kompetencer og ressourcer sættes bedst i spil. Hvilke investeringer og udviklingstiltag der er behov for. Den kompetente leder reflekterer også over sig selv, sine egne aktier i sagen, sine styrker og blinde vinkler.

Lederen har brug for neocortex.

Men tipper evnen til at reflektere og løse komplekse problemer over og bliver til endeløse bekymringer, så bliver det svært for lederen at holde hovedet koldt og løse sin opgave kompetent.

Sådan bruger du hovedet

Som leder har du brug for at kende din hjerne. Du skal bruge hovedet til at spørge dig selv, hvad hjernen egentlig har gang i lige nu. Bruger jeg neocortex til at løse en svær opgave? Reflekterer jeg over komplekse ledelsesmæssige problemstillinger, hvor jeg overvejer fordele og ulemper, som kan kvalificere mine valg? Eller flygter jeg fra løver eller personlige erfaringer? Er jeg i gang med at fastholde en bekymring, der aktiverer hjernen i et uhensigtsmæssigt spin?

Hjernen skal nogle gange aktivt hjælpes til at være effektiv og i balance.

Nogle ledere oplever, at deres tanker og bekymringer er ukontrollerbare og løber af med dem. Grænserne mellem problemløsning, refleksion og endeløse, ufrugtbare bekymringer udviskes. For mange er det forbundet med både psykisk mistrivsel og ineffektivitet.

Fra terapiens verden ved vi, at vi ikke er herre over, hvilke tanker der dukker op i bevidstheden. Men den gode nyhed er, at vi i høj grad har indflydelse på, hvad vi gør ved dem, og hvor vi retter vores opmærksomhed hen. Hvilke tankeprocesser vi samler op, og hvilke vi lader passere.

Forestil dig en leder, der bruger den viden om sin hjerne

En leder, der har denne viden om sin hjerne, ved, at han skal bruge hovedet til at løse komplekse problemstillinger. Han sætter tid af til refleksion og problemløsning. Sidder lederen derimod i et andet møde eller hjemme ved middagsbordet, så er det ineffektivt at bruge neocortex til problemløsning.

Og hvad så med spørgsmålet fra direktøren?

Når tanken om direktørens spørgsmål spontant dukker op, så bør lederen lade den tanke passe sig selv for en tid og aktivt vælge et fokus her og nu. Det vil hjælpe hjernen til at stabilisere sig. Når lederen skal sove den aften, skal han lade tankerne være i fred, bare lade den ene tanke tage den anden. Det sker alligevel sjældent, at ideen til, hvordan man bedst håndterer mødet med chefen, opstår i natlige bekymringer.

Det lyder så let, men det er det ikke altid. Det kræver øvelse og bevidsthed at lede med sin hjerne. Nogle gange er der skabt så meget ubalance og dårlige tankevaner, at lederen får brug for hjælp.

Forestil dig, hvilken forskel det vil gøre for lederens liv og virke, hvis han bruger hovedet rigtigt. Og forestil dig så, hvilken forskel det kan gøre for lederens organisation, hvis han bruger denne viden om hjernen, når han leder andre?

I en tid, hvor temaer som det grænseløse arbejdsliv, stress og mental sundhed er i fokus, samtidig med at organisationerne stiller krav om effektivitet og efterspørger mere innovative løsninger, er der behov for at lede med – og ikke mod – hjernen.

Forrige artikel Mette Frederiksen sælger politik til de yngste via 'influencere' Mette Frederiksen sælger politik til de yngste via 'influencere' Næste artikel "Jeg bliver holdt ansvarlig for min økonomiske bundlinje – ikke for verdensmålene"

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Mandag Morgen har bedt Årets Leder 2018 Lasse Rich Henningsen om tre kulturanbefalinger. Han nævner blandt andet en fem år gammel Oscartale, der har gjort stort indtryk på ham.

Pas på den neutrale embedsmand

Pas på den neutrale embedsmand

KOMMENTAR: Forundersøgelser før en undersøgelseskommission kan være en god ting. Vel at mærke med en neutral, ekstern udspørger. Vi skal holde fast i, at ansvaret er ministerens og den neutrale embedsmand handler på ministerens ansvar.

Leder du med – og ikke mod – din hjerne?

Leder du med – og ikke mod – din hjerne?

KOMMENTAR: For mange ledere er grænsen mellem konstruktive tankeprocesser og endeløse bekymringer hårfin. Skal hovedet bruges effektivt og bæredygtigt, kræver det viden om, hvordan hjernen fungerer. Erhvervspsykolog Susanne Dalgaard fortæller dig her, hvad du som leder bør vide om din hjerne, hvis du skal bruge hovedet klogt.