Analyse af 
Erik Rasmussen

Ledernes nye virkelighed: Revolution eller regulering?

Et dramatisk forandret risikobillede ændrer betingelserne for at udøve lederskab. Hvis virksomhederne vil have en positiv indflydelse på verden og på deres egne fremtidige vilkår, er det nu, der skal bedrives aktivistisk lederskab.

Den akutte og hastigt accelererende energikrise er blot et af mange symptomer på en ny virkelighed og en ny verdensorden. Energikrisen føjer sig ind i rækken af andre store kriser, der inden for de seneste tre år har udløst den mest turbulente periode siden Anden Verdenskrig: En verdensomspændende pandemi med vidtforgrenede økonomiske og sociale følgevirkninger, en krig i Europa, hvis konsekvenser vi endnu ikke kan overskue, eskalerende klimaforandringer med både voldsomme hedebølger og oversvømmelser af bibelske dimensioner.

Blot for at nævne nogle af de vigtigste. Men gang dem med en faktor to eller tre, så har vi udsigten for de næste tre år – takket være de mange afledte konsekvenser. De forskellige kriser væver sig ind i hinanden, forstærker hinanden og muterer til nye varianter af trusler. 
 
Ingen af disse kriser kan løses isoleret, men skal ses i sammenhæng, hvis man ikke vil risikere, at kriser spreder sig som wildfires. Et eksempel: Mens politikerne fokuserer på energikrisen på bekostning af klimaforandringerne, accelererer klodens opvarmning yderligere og passerer kritiske tipping points. 
 
Fællesnævneren i det nye og hastigt ændrede trusselsbillede er kravet til nye løsninger, der er systemiske. Det vil sige, at de skal adressere flere udfordringer samtidigt, og at de skal trække på såvel offentlige som private ressourcer og kompetencer samtidigt. Virksomhederne bliver en nødvendig spiller i morgendagens løsningshieraki og forventes hurtigt at omstille sig til de nye vilkår.  
 
Virksomhederne skal derfor udvide deres naturlige interessesfære og formål og se løsningen af akutte samfundskriser som et naturligt og hastigt voksende marked i takt med, at kriserne fortsat accelererer. Det betyder også, at ledere har en oplagt og legitim interesse i at engagere sig i de politiske, økonomiske og sociale rammevilkår, som bliver gældende for løsningen af de store samfundskriser. I en verden under ekstrem forandring ligger der meget indflydelse i at forstå udfordringerne og tage ansvar for løsningerne. 

Det stiller virksomhederne og deres ledere over for valget mellem at øve indflydelse på de nye vilkår og dermed medbestemme deres egne eksistensbetingelser eller tabe indflydelse og blive stadig mere regulerede.” 


 

Ledernes nye kampplads 

 
Den omstilling, virksomhedernes ledere skal gennemføre, kan forudses at blive dramatisk og konfrontere dem med svære dilemmaer. De vil blive mødt med skrappe politiske krav fra mange fronter: EU, nationale politikere, investorer, stadig flere aktivistgrupper, medarbejdere, ngo’er med flere. Det vil ske i takt med, at de store samfundsproblemer – ikke mindst de accelererende klimaforandringer – stiller voksende krav om indgreb og reguleringer.   
 
Det mærker energivirksomhederne, når EU-Kommissionen foreslår at begrænse de ekstraordinære overskud, de har indkasseret på energikrisen. Og det mærker de hollandske landmænd, som har indledt et frontalopgør med en regering, der vil tvinge dem til drastiske reduktioner og omlægninger i produktionen for at overholde såvel klima- og miljøkrav som EU-direktiver. Dette er blot enkelte eksempler på, at løsningen af akutte og accelererende samfundskriser kan skabe en ny kampplads, hvor virksomhedernes ledere befinder sig i den yderste frontlinje – uanset om de ønsker det eller ej. Deres langsigtede succes afgøres af, hvor godt og effektivt de spiller den rolle. 
 
Ét synes sikkert: Vi bevæger os hastigt ind i en situation, der kræver gennemgribende ændringer i de strukturer og processer, der skal løse en helt ny type udfordringer – og gøre det hurtigt. Det stiller virksomhederne og deres ledere over for valget mellem at øve indflydelse på de nye vilkår og dermed medbestemme deres egne eksistensbetingelser eller tabe indflydelse og blive stadig mere regulerede.

Forenklet udtrykt er det valget mellem revolution eller regulering. Underforstået at omstillingen til en ny virkelighed kan sammenlignes med en revolution på direktionsgangen. 
 
En effektiv forretning og fortsat vækst er stadig en fundamental forudsætning for at udøve lederskab, men den vindende forudsætning bliver, at væksten opfattes som et fælles gode og bidrager til at skabe bæredygtige og resiliente samfund. Her skal virksomhederne selv spille en central rolle. Med andre ord: Indflydelse på eksterne vilkår bliver en afgørende konkurrencebetingelse i fremtiden. 

En effektiv forretning og fortsat vækst er stadig en fundamental forudsætning for at udøve lederskab, men den vindende forudsætning bliver, at væksten opfattes som et fælles gode og bidrager til at skabe bæredygtige og resiliente samfund.” 

Aktivistisk lederskab 

Det rejser det kritiske og fundamentale spørgsmål, om lederne har de nødvendige forudsætninger og kompetencer til at udøve aktivistisk lederskab. Kravet er nemlig, at de accepterer, at grænsen mellem politik og forretning og mellem privat og offentlig sektor udviskes og bliver mere situationsbestemt. Virksomhedslederne skal dermed også opfylde en klart mere politisk rolle og være synlig i samfundsdebatten. 
 
Det varsler et opgør med en ledelsesfilosofi, der har været dominerende i det meste af efterkrigstiden og kan beskrives som ’MBA-kulturen’. Det refererer til den traditionelle lederuddannelse Master of Business Administration – en uddannelse, der har været en drivende kraft i den industrialisering, som accelererede i årene efter Anden Verdenskrig. Den tager med andre ord udgangspunkt i en anden virkelighed end den, vi er hastigt på vej ind i. 
 
En grundforestilling bag MBA-uddannelsen er, at ledelse er et fag, man kan lære ved at benytte en række metoder og teknikker med fokus på discipliner som strategi, økonomi, lederskab, forretningsforståelse og organisationsudvikling. Fokus er på at effektivisere og optimere de interne processer. Selvom der sker løbende tilpasninger af uddannelsen, tager dens grundlæggende tankesæt kun i begrænset omfang højde for de udfordringer og den kompleksitet, der vil dominere vilkårene i erhvervslivet, og som vil stille helt andre krav til lederskabet. Derfor er der behov for at nytænke de kompetencer, morgendagens ledere skal beherske og dermed også behov for at nytænke lederuddannelsen.  
 
De udfordringer, samfundet netop nu konfronteres med, tvinger enhver virksomhed, sektor og institution til nytænke deres rolle og ansvar. Det gælder også – og især – de uddannelser, der skal forberede og kvalificere nuværende og kommende generationer til en ny virkelighed. Deres fremsyn og omstillingsevne bør i sig selv være en rollemodel for nytænkning. Ud fra de krav og de forventninger, der i fremtiden stilles til erhvervslivets lederskab, er det berettiget at tale om en revolution – af en uddannelse såvel som af et mindset.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu