Løkkes sundhedsplan: 205 regionspolitikere skal fyres

Den kommende sundhedsreform bliver et opgør med de demokratisk valgte regionspolitikere til fordel for nye statslige enheder, erfarer Mandag Morgen. Regeringen vil oprette sundhedsklynger forankret omkring de nuværende 21 akuthospitaler for at få bedre styr på patienternes forløb.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kan være klar med fyresedler til de 205 valgte politikere i Danmarks fem regioner.

Mandag Morgen erfarer, at Lars Løkke Rasmussen lægger op til en nedlæggelse af regionerne med demokratisk valgte regionsråd i forbindelse med regeringens bebudede sundhedsreform, der efter planen skal fremlægges lige efter efterårsferien.

Ifølge Mandag Morgens oplysninger skal de fem regioner med hver 41 valgte politikere erstattes af nye administrative enheder uden folkevalgte politikere. Derudover vil statsministeren supplere de nye administrative enheder med en ny type samarbejde mellem landets i alt 21 akutsygehuse, de praktiserende læger og kommunerne i sygehusenes respektive optageområder. Se figur 1.

Det nye samarbejde omtales som sundhedsklynger og er en fundamental ny måde at organisere sundhedsvæsenet på. De nye sundhedsklynger kan få hver sin ledelse og skal sikre et mere sammenhængende lokalt sundhedsvæsen.

Kombinationen af de to elementer – en nedlæggelse af de nuværende regioner og etableringen af et nyt net af sundhedsklynger – kan paradoksalt nok føre til opbygningen af et nyt administrativt lag i Danmark, alt efter hvordan den endelige udformning bliver.

Denne problemstilling vil imidlertid – i hvert fald i første omgang – stå i skyggen af forslagets politiske styrke: Nedlæggelsen af de fem regioner med en demokratisk valgt ledelse.

Største ændring er politisk

Regeringen har ikke udtænkt den færdige model for Danmarks fremtidige sundhedsvæsen endnu. Mange bolde er fortsat i spil. Men Mandag Morgens analyse, der baserer sig på samtaler med en stribe centrale aktører, viser, at modellen tager mere og mere form.

Nedlæggelsen af de fem regioner har længe stået på De Konservative, Liberal Alliance og ikke mindst Dansk Folkepartis politiske ønskeseddel. Flere kilder peger på, at en nedlæggelse af regionerne netop er, hvad statsministeren lige nu konkret arbejder på.

I stedet for de fem regionale råd arbejder regeringen på at finde en ny model, og det kan ende med at blive en tættere statslig styring af sygehusene samlet omkring fem administrative enheder, der rent geografisk formentlig vil ligne de nuværende regioner.

Ender statsminister Lars Løkke Rasmussen med en model som den skitserede, kan særligt Dansk Folkeparti løfte armene over hovedet: De forkætrede regioner vil forsvinde fra landkortet. Også De Konservative og Liberal Alliance kan notere, at Danmark nu ikke længere skal præges af tre forskellige politiske lag, folketing, regioner og kommuner, men fremover kun af to: Folketinget og kommunerne.

Onde tunger kan dog med en vis ret notere, at den største ændring netop vil være den politiske. I praksis vil driften af sygehusene efter alt at dømme blive samlet i fem statslige, men administrative, enheder.

Ved at nedlægge de demokratisk valgte regionsråd og erstatte dem med administrative enheder kan den mest synlige effekt af denne del af Lars Løkke Rasmussens sundhedsreform blive fyresedlen til regionernes i alt 205 folkevalgte politikere. I første omgang vil hverken sygehusledelser, ansatte eller patienter mærke det store til ændringerne.

Det kan til gengæld blive tilfældet med det andet element til en sundhedsreform, der lige nu indgår i statsministerens tanker, nemlig etableringen af sundhedsklynger grupperet omkring de nuværende 21 akutsygehuse.

Fokus på patienternes forløb

Lars Løkke Rasmussens sundhedsreform skal bl.a. rette op på de mange afbrudte forløb, som mange patienter oplever, når de udskrives fra et sygehus og skal videre til behandling og genoptræning i en kommune eller evt. hos deres praktiserende læge.

I dag styrer sundhedsaftaler mellem regioner og kommuner den slags forløb. Patienterne er bare ikke tilfredse med resultatet. I en undersøgelse fra TrygFonden og Mandag Morgens tænketank mener 66 pct. af de adspurgte, at der ikke er nok sammenhæng mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger.

I takt med at flere og flere behandlinger flyttes ud af sygehusene og ind i folks eget hjem eller tættere på bopælen, er den manglende sammenhæng smertensbarn nummer 1 i det nuværende sundhedsvæsen. Derfor omtales de tre bærende søjler i det danske sundhedsvæsen – sygehusene, praktiserende læger og den kommunale sundhedspleje – også som sundhedens Bermuda-trekant.

Med den nye model kan Lars Løkke Rasmussen forankre ansvaret for patienters forløb i sundhedsklynger opbygget omkring de 21 sygehuse med akutmodtagelser. Vælger han en model med 21 sundhedsklynger med hver sin bestyrelse, vil de i gennemsnit få et optageområde på omkring 300.000 indbyggere.

Inspiration fra tre eksperter

Meget tyder på, at regeringen har ladet sig inspirere kraftigt af de tanker, som tre af landets mest respekterede aktører i sundhedsdebatten lancerede i en kronik i dagbladet Politiken i april i år. Heri argumenterede de to professorer Frede Olesen og Kjeld Møller Pedersen samt tidligere administrerende direktør for Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Petersen for en helt ny måde at organisere sundhedsvæsenet på.

De foreslog at oprette et antal sundhedsklynger rundt om i landet, der får ansvaret for ledelsen af den samlede sundhedsindsats i klyngens optageområde på tværs af hospitaler, praktiserende læger og den kommunale sundhedsindsats.

Ledelsen skulle bestå af mindst tre personer: En praktiserende læge udpeget efter indstilling fra og blandt de klynger, som de praktiserende læger er ved at etablere rundt om i landet; en faglig stærk hjemmesygeplejerske eller tilsvarende efter indstilling fra de kommuner, der betjenes af hospitalet; og en person fra hospitalsledelsen, der har indsigt i og overblik over det samlede sundhedsvæsen.

Regeringens forslag er ikke en tro kopi af de tre sundhedseksperters forslag, men der er hentet stor inspiration.

Da de tre eksperter præsenterede deres forslag, reagerede sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) da også positivt. Dengang sagde hun: ”Det er spændende tanker, også set i forhold til at vi lige nu sidder og arbejder med en ny styringsmodel.”

Ideen om sundhedsklynger kan også være med til at lægge en betydelig dæmper på de kritikere, som mener, at regeringens tanker om at nedlægge regionerne og lægge ansvaret for sygehusene over til staten er et udtryk for endnu mere centralisering.

Sundhedsklyngen skal netop sikre et mere sammenhængende lokalt sundhedsvæsen og forhindre, at folk drukner i sundhedsvæsenets Bermuda-trekant, dvs. oplever en uhensigtsmæssig overgang mellem sygehusene, de praktiserende læger og de kommunale sundhedstilbud.

Sundhedsklyngerne matcher også langt hen ad vejen de tanker, som Socialdemokratiet er begyndt at tale stadig mere varmt for om det nære sundhedsvæsen og oprettelsen af nærhospitaler tæt på borgerne, selv om det stadig synes usikkert, hvad partiet konkret mener med begrebet nærhospitaler.

Modellen med sundhedsklynger har imidlertid også sine svagheder. Det kan i realiteten betyde, at regeringen nu er ved at indføre et ekstra led i sundhedsvæsenet – ud over de nye administrative, regionsbaserede enheder – stik imod intentionerne om et mere enkelt, fleksibelt og sammenhængende sundhedsvæsen.

Topstyret proces

Indtil nu er der ikke sivet meget ud om regeringens planer for den kommende sundhedsreform, når det kommer til strukturen. Vi ved, at det erklærede mål er at skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsenet på tværs af sygehuse, kommuner og praktiserende læger.

Hidtil er det lykkedes regeringens top at holde kortene meget tæt ind til kroppen. Kun få nøglepersoner har været med til at støbe kuglerne på de helt afgørende spørgsmål, som fundamentet for sundhedsvæsenet, ansvarsfordelingen, sammensætningen af den øverste sygehusledelse, den demokratiske organisering og sundhedsvæsenets finansiering.

Lars Løkke Rasmussen har nu sat sig selv i spidsen for det regeringsudvalg, der skal tegne skitserne til en ny sundhedsreform. Samtidig har han nedsat en slags kommandocentral i form af et særligt sekretariat med embedsmænd fra Sundhedsministeriet og Finansministeriet til at sætte mere kød og blod på visionerne. Den tidligere direktør i Ankestyrelsen, Thorkil Juul, skal lede sekretariatet.

Et af de store og fortsat uafklarede spørgsmål er, hvor meget magt de nye sundhedsklynger og de administrative regioner får til at træffe deres egne beslutninger, og hvor meget de bliver topstyret af staten i form af sundhedsministeren og Sundhedsstyrelsens indblanding.

Kan de nye bestyrelser f.eks. prioritere opgaver internt på sygehusene, bestemme placeringer af sygehusafdelinger og selv fastsætte bemandingen?

Hvis bestyrelserne får for meget magt til at lave selvstændige prioriteringer, vil det blive svært for regeringen at sikre danskerne de samme sundhedstilbud og den samme kvalitet, uanset postnummer. Så vil der igen opstå forskelle mellem de nu fem administrative enheder, som jo netop er et af regeringspartiernes væsentligste argumenter for at nedlægge de folkevalgte regioner.

Spørgsmålet er også, hvor langt Lars Løkke Rasmussen vil gå i styrkelsen af denne type lokalt samarbejde. Er der tale om et forum, der i praksis koordinerer forløb mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger, bliver der først og fremmest tale om et mødested uden de store magtbeføjelser.

Men hvis de fem nuværende regioners sundhedsaftaler skal erstattes af sundhedsaftaler mellem hvert eneste af de 21 akutsygehuse og kommunerne i netop deres optageområde, kan sundhedsklyngerne hurtigt blive et nyt, administrativt kraftcenter i lokalområderne.

Og så vil Lars Løkke Rasmussen ikke bare have afskaffet de demokratisk valgte regionsråd og erstattet dem med nye, administrative, regionalt forankrede enheder, han vil også have etableret endnu et administrativt lag omkring sundhedsklyngerne.

En ting er dog fortsat usikker: Resultatet af det kommende folketingsvalg kan spænde ben for Lars Løkkes omfattende planer for fremtidens sundhedsvæsen, hvis han taber valget til Mette Frederiksen. De kommende uger og måneder bliver derfor afgørende for det danske sundhedsvæsen fremtid. 



Jens Reiermann@JReiermann

Velfærdsredaktør på Mandag Morgen. Fokuserer på sundhed, innovation, politik og velfærd. Tidligere redaktør på flere fagblade, reporter for Information samt redaktionssekretær på Orientering på P1.

LÆS MERE


Torben K. Andersen@torbentka

Politisk redaktør på Mandag Morgen med fokus på velfærd, økonomi, sundhed, socialpolitik og offentlig innovation. Har arbejdet i 25 år som politisk journalist og redaktør på bl.a. Aktuelt, Dagen og Jyllands-Posten.

LÆS MERE
Forrige artikel Universitetsudspil med mere menneske – men uden penge Universitetsudspil med mere menneske – men uden penge Næste artikel Derfor vil hvidvasksagen klæbe til Danske Bank Derfor vil hvidvasksagen klæbe til Danske Bank
Hvis coronabesættelsen varer fem år

Hvis coronabesættelsen varer fem år

LEDELSE Mange ledere har trykket pause på medarbejderseminarer, udviklingsprojekter og workshops, til vi kan være sammen igen. Men hvad hvis nedlukningerne trækker ud? Elize Dimare og Johnny Sørensen guider dig til corona- og fremtidssikring af din organisation.

Søren Brostrøm: Uden åbenhed mister du autoriteten

Søren Brostrøm: Uden åbenhed mister du autoriteten

INTERVIEW Ekstremt mediepres. Stram politisk styring. Uenighed, fejl og beklagelser. For Søren Brostrøm er det en del af gamet, når man som moderne autoritet i en krisetid står fast på stærk faglighed og stor åbenhed. Han ærgrer sig bare over, at han snublede i risikokommunikationen. Og så er forsigtighed og proportionalitet i hans øjne ikke modsætninger.

Kun 23 kommuner har whistleblowerordninger

Kun 23 kommuner har whistleblowerordninger

LEDELSE Det er generelt forbundet med stor usikkerhed og utryghed for offentligt ansatte at ytre sig om kritisable forhold på arbejdspladsen, skriver tænketanken Justitia i en analyse.

Jeppe Christiansen anbefaler

Jeppe Christiansen anbefaler

KULTURANBEFALING Maj Invests administrerende direktør, Jeppe Christiansen, beundrer Rane Willerslev for hans indsats på Nationalmuseet og anbefaler tankevækkende bøger om stilhed og livsfilosofi.

En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

POLITIK OG VELFÆRD Danskerne har noget nær verdensrekord i demokratisk deltagelse. Men fire grupper holder sig alt for ofte væk fra stemmeboksen: unge, indvandrere og efterkommere, kortuddannede og personer uden for arbejdsmarkedet. Her kommer deres egne forklaringer på hvorfor. De kan måske rumme nøglen til en løsning. 

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

POLITIK OG VELFÆRD Der er mangel på viden om, hvad der virker, når regioner og kommuner forsøger at gøre en indsats for at få alle med til de lokale valg. Tænketanken Mandag Morgen har samlet en stribe gode ideer og konkrete tiltag, der har vist sig at virke. De fleste tiltag er både enkle og billige.

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktør stå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.