Løkkes sundhedsplan: 205 regionspolitikere skal fyres

Den kommende sundhedsreform bliver et opgør med de demokratisk valgte regionspolitikere til fordel for nye statslige enheder, erfarer Mandag Morgen. Regeringen vil oprette sundhedsklynger forankret omkring de nuværende 21 akuthospitaler for at få bedre styr på patienternes forløb.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kan være klar med fyresedler til de 205 valgte politikere i Danmarks fem regioner.

Mandag Morgen erfarer, at Lars Løkke Rasmussen lægger op til en nedlæggelse af regionerne med demokratisk valgte regionsråd i forbindelse med regeringens bebudede sundhedsreform, der efter planen skal fremlægges lige efter efterårsferien.

Ifølge Mandag Morgens oplysninger skal de fem regioner med hver 41 valgte politikere erstattes af nye administrative enheder uden folkevalgte politikere. Derudover vil statsministeren supplere de nye administrative enheder med en ny type samarbejde mellem landets i alt 21 akutsygehuse, de praktiserende læger og kommunerne i sygehusenes respektive optageområder. Se figur 1.

Det nye samarbejde omtales som sundhedsklynger og er en fundamental ny måde at organisere sundhedsvæsenet på. De nye sundhedsklynger kan få hver sin ledelse og skal sikre et mere sammenhængende lokalt sundhedsvæsen.

Kombinationen af de to elementer – en nedlæggelse af de nuværende regioner og etableringen af et nyt net af sundhedsklynger – kan paradoksalt nok føre til opbygningen af et nyt administrativt lag i Danmark, alt efter hvordan den endelige udformning bliver.

Denne problemstilling vil imidlertid – i hvert fald i første omgang – stå i skyggen af forslagets politiske styrke: Nedlæggelsen af de fem regioner med en demokratisk valgt ledelse.

Største ændring er politisk

Regeringen har ikke udtænkt den færdige model for Danmarks fremtidige sundhedsvæsen endnu. Mange bolde er fortsat i spil. Men Mandag Morgens analyse, der baserer sig på samtaler med en stribe centrale aktører, viser, at modellen tager mere og mere form.

Nedlæggelsen af de fem regioner har længe stået på De Konservative, Liberal Alliance og ikke mindst Dansk Folkepartis politiske ønskeseddel. Flere kilder peger på, at en nedlæggelse af regionerne netop er, hvad statsministeren lige nu konkret arbejder på.

I stedet for de fem regionale råd arbejder regeringen på at finde en ny model, og det kan ende med at blive en tættere statslig styring af sygehusene samlet omkring fem administrative enheder, der rent geografisk formentlig vil ligne de nuværende regioner.

Ender statsminister Lars Løkke Rasmussen med en model som den skitserede, kan særligt Dansk Folkeparti løfte armene over hovedet: De forkætrede regioner vil forsvinde fra landkortet. Også De Konservative og Liberal Alliance kan notere, at Danmark nu ikke længere skal præges af tre forskellige politiske lag, folketing, regioner og kommuner, men fremover kun af to: Folketinget og kommunerne.

Onde tunger kan dog med en vis ret notere, at den største ændring netop vil være den politiske. I praksis vil driften af sygehusene efter alt at dømme blive samlet i fem statslige, men administrative, enheder.

Ved at nedlægge de demokratisk valgte regionsråd og erstatte dem med administrative enheder kan den mest synlige effekt af denne del af Lars Løkke Rasmussens sundhedsreform blive fyresedlen til regionernes i alt 205 folkevalgte politikere. I første omgang vil hverken sygehusledelser, ansatte eller patienter mærke det store til ændringerne.

Det kan til gengæld blive tilfældet med det andet element til en sundhedsreform, der lige nu indgår i statsministerens tanker, nemlig etableringen af sundhedsklynger grupperet omkring de nuværende 21 akutsygehuse.

Fokus på patienternes forløb

Lars Løkke Rasmussens sundhedsreform skal bl.a. rette op på de mange afbrudte forløb, som mange patienter oplever, når de udskrives fra et sygehus og skal videre til behandling og genoptræning i en kommune eller evt. hos deres praktiserende læge.

I dag styrer sundhedsaftaler mellem regioner og kommuner den slags forløb. Patienterne er bare ikke tilfredse med resultatet. I en undersøgelse fra TrygFonden og Mandag Morgens tænketank mener 66 pct. af de adspurgte, at der ikke er nok sammenhæng mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger.

I takt med at flere og flere behandlinger flyttes ud af sygehusene og ind i folks eget hjem eller tættere på bopælen, er den manglende sammenhæng smertensbarn nummer 1 i det nuværende sundhedsvæsen. Derfor omtales de tre bærende søjler i det danske sundhedsvæsen – sygehusene, praktiserende læger og den kommunale sundhedspleje – også som sundhedens Bermuda-trekant.

Med den nye model kan Lars Løkke Rasmussen forankre ansvaret for patienters forløb i sundhedsklynger opbygget omkring de 21 sygehuse med akutmodtagelser. Vælger han en model med 21 sundhedsklynger med hver sin bestyrelse, vil de i gennemsnit få et optageområde på omkring 300.000 indbyggere.

Inspiration fra tre eksperter

Meget tyder på, at regeringen har ladet sig inspirere kraftigt af de tanker, som tre af landets mest respekterede aktører i sundhedsdebatten lancerede i en kronik i dagbladet Politiken i april i år. Heri argumenterede de to professorer Frede Olesen og Kjeld Møller Pedersen samt tidligere administrerende direktør for Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Petersen for en helt ny måde at organisere sundhedsvæsenet på.

De foreslog at oprette et antal sundhedsklynger rundt om i landet, der får ansvaret for ledelsen af den samlede sundhedsindsats i klyngens optageområde på tværs af hospitaler, praktiserende læger og den kommunale sundhedsindsats.

Ledelsen skulle bestå af mindst tre personer: En praktiserende læge udpeget efter indstilling fra og blandt de klynger, som de praktiserende læger er ved at etablere rundt om i landet; en faglig stærk hjemmesygeplejerske eller tilsvarende efter indstilling fra de kommuner, der betjenes af hospitalet; og en person fra hospitalsledelsen, der har indsigt i og overblik over det samlede sundhedsvæsen.

Regeringens forslag er ikke en tro kopi af de tre sundhedseksperters forslag, men der er hentet stor inspiration.

Da de tre eksperter præsenterede deres forslag, reagerede sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) da også positivt. Dengang sagde hun: ”Det er spændende tanker, også set i forhold til at vi lige nu sidder og arbejder med en ny styringsmodel.”

Ideen om sundhedsklynger kan også være med til at lægge en betydelig dæmper på de kritikere, som mener, at regeringens tanker om at nedlægge regionerne og lægge ansvaret for sygehusene over til staten er et udtryk for endnu mere centralisering.

Sundhedsklyngen skal netop sikre et mere sammenhængende lokalt sundhedsvæsen og forhindre, at folk drukner i sundhedsvæsenets Bermuda-trekant, dvs. oplever en uhensigtsmæssig overgang mellem sygehusene, de praktiserende læger og de kommunale sundhedstilbud.

Sundhedsklyngerne matcher også langt hen ad vejen de tanker, som Socialdemokratiet er begyndt at tale stadig mere varmt for om det nære sundhedsvæsen og oprettelsen af nærhospitaler tæt på borgerne, selv om det stadig synes usikkert, hvad partiet konkret mener med begrebet nærhospitaler.

Modellen med sundhedsklynger har imidlertid også sine svagheder. Det kan i realiteten betyde, at regeringen nu er ved at indføre et ekstra led i sundhedsvæsenet – ud over de nye administrative, regionsbaserede enheder – stik imod intentionerne om et mere enkelt, fleksibelt og sammenhængende sundhedsvæsen.

Topstyret proces

Indtil nu er der ikke sivet meget ud om regeringens planer for den kommende sundhedsreform, når det kommer til strukturen. Vi ved, at det erklærede mål er at skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsenet på tværs af sygehuse, kommuner og praktiserende læger.

Hidtil er det lykkedes regeringens top at holde kortene meget tæt ind til kroppen. Kun få nøglepersoner har været med til at støbe kuglerne på de helt afgørende spørgsmål, som fundamentet for sundhedsvæsenet, ansvarsfordelingen, sammensætningen af den øverste sygehusledelse, den demokratiske organisering og sundhedsvæsenets finansiering.

Lars Løkke Rasmussen har nu sat sig selv i spidsen for det regeringsudvalg, der skal tegne skitserne til en ny sundhedsreform. Samtidig har han nedsat en slags kommandocentral i form af et særligt sekretariat med embedsmænd fra Sundhedsministeriet og Finansministeriet til at sætte mere kød og blod på visionerne. Den tidligere direktør i Ankestyrelsen, Thorkil Juul, skal lede sekretariatet.

Et af de store og fortsat uafklarede spørgsmål er, hvor meget magt de nye sundhedsklynger og de administrative regioner får til at træffe deres egne beslutninger, og hvor meget de bliver topstyret af staten i form af sundhedsministeren og Sundhedsstyrelsens indblanding.

Kan de nye bestyrelser f.eks. prioritere opgaver internt på sygehusene, bestemme placeringer af sygehusafdelinger og selv fastsætte bemandingen?

Hvis bestyrelserne får for meget magt til at lave selvstændige prioriteringer, vil det blive svært for regeringen at sikre danskerne de samme sundhedstilbud og den samme kvalitet, uanset postnummer. Så vil der igen opstå forskelle mellem de nu fem administrative enheder, som jo netop er et af regeringspartiernes væsentligste argumenter for at nedlægge de folkevalgte regioner.

Spørgsmålet er også, hvor langt Lars Løkke Rasmussen vil gå i styrkelsen af denne type lokalt samarbejde. Er der tale om et forum, der i praksis koordinerer forløb mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger, bliver der først og fremmest tale om et mødested uden de store magtbeføjelser.

Men hvis de fem nuværende regioners sundhedsaftaler skal erstattes af sundhedsaftaler mellem hvert eneste af de 21 akutsygehuse og kommunerne i netop deres optageområde, kan sundhedsklyngerne hurtigt blive et nyt, administrativt kraftcenter i lokalområderne.

Og så vil Lars Løkke Rasmussen ikke bare have afskaffet de demokratisk valgte regionsråd og erstattet dem med nye, administrative, regionalt forankrede enheder, han vil også have etableret endnu et administrativt lag omkring sundhedsklyngerne.

En ting er dog fortsat usikker: Resultatet af det kommende folketingsvalg kan spænde ben for Lars Løkkes omfattende planer for fremtidens sundhedsvæsen, hvis han taber valget til Mette Frederiksen. De kommende uger og måneder bliver derfor afgørende for det danske sundhedsvæsen fremtid. 



Jens Reiermann@JReiermann

Velfærdsredaktør på Mandag Morgen. Fokuserer på sundhed, innovation, it, politik og velfærd. Tidligere redaktør på flere fagblade, reporter for  Information samt redaktionssekretær på Orientering på P1.

LÆS MERE


Torben K. Andersen@torbentka

Politisk redaktør på Mandag Morgen med fokus på områder som velfærd, økonomi, sundhed, socialpolitik og offentlig innovation. Har arbejdet i 25 år som politisk journalist og redaktør på bl.a. Aktuelt, Dagen og Jyllands-Posten.

LÆS MERE
Forrige artikel Universitetsudspil med mere menneske – men uden penge Universitetsudspil med mere menneske – men uden penge Næste artikel Derfor vil hvidvasksagen klæbe til Danske Bank Derfor vil hvidvasksagen klæbe til Danske Bank
  • Anmeld

    Niels Bentzon · Overlæge

    Godt nyt for fælles journalsystem

    Dette lyder som godt nyt for alle 44,000 medarbejdere i Østdanmark, der p.t. kæmper imod den håbløse og dysfungerende Sundhedsplatform.
    Se begrundelse her:
    https://www.weekendavisen.dk/2018-35/samfund/den-draebende-platform

  • Anmeld

    ove kjær kristensen · Folkepensionist og vikar.

    Sundhedsreformen tangerer Trumps.

    Hvis regeringen får magt til, at nedlægge Regionerne og etablere vores sygehuse som et statslig foretagende, vil det ikke gå lang tid før at staten ikke magter opgaven, så sygehussystemet overgår som private som i USA hvor den samme service koster 3 gange så meget som de danske sygehuse.
    Næsten alle statslige virksomheder er blevet solgt, og det går sandsynligvis den vej for alle statslige virksomheder, og det er vel den skjulte dagsorden for regeringen. Det eneste håb er, at vælgerne forstår denne strategi, at sundhed kan blive en meget dyr?


Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.