Løkkes sundhedsplan: 205 regionspolitikere skal fyres

Den kommende sundhedsreform bliver et opgør med de demokratisk valgte regionspolitikere til fordel for nye statslige enheder, erfarer Mandag Morgen. Regeringen vil oprette sundhedsklynger forankret omkring de nuværende 21 akuthospitaler for at få bedre styr på patienternes forløb.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kan være klar med fyresedler til de 205 valgte politikere i Danmarks fem regioner.

Mandag Morgen erfarer, at Lars Løkke Rasmussen lægger op til en nedlæggelse af regionerne med demokratisk valgte regionsråd i forbindelse med regeringens bebudede sundhedsreform, der efter planen skal fremlægges lige efter efterårsferien.

Ifølge Mandag Morgens oplysninger skal de fem regioner med hver 41 valgte politikere erstattes af nye administrative enheder uden folkevalgte politikere. Derudover vil statsministeren supplere de nye administrative enheder med en ny type samarbejde mellem landets i alt 21 akutsygehuse, de praktiserende læger og kommunerne i sygehusenes respektive optageområder. Se figur 1.

Det nye samarbejde omtales som sundhedsklynger og er en fundamental ny måde at organisere sundhedsvæsenet på. De nye sundhedsklynger kan få hver sin ledelse og skal sikre et mere sammenhængende lokalt sundhedsvæsen.

Kombinationen af de to elementer – en nedlæggelse af de nuværende regioner og etableringen af et nyt net af sundhedsklynger – kan paradoksalt nok føre til opbygningen af et nyt administrativt lag i Danmark, alt efter hvordan den endelige udformning bliver.

Denne problemstilling vil imidlertid – i hvert fald i første omgang – stå i skyggen af forslagets politiske styrke: Nedlæggelsen af de fem regioner med en demokratisk valgt ledelse.

Største ændring er politisk

Regeringen har ikke udtænkt den færdige model for Danmarks fremtidige sundhedsvæsen endnu. Mange bolde er fortsat i spil. Men Mandag Morgens analyse, der baserer sig på samtaler med en stribe centrale aktører, viser, at modellen tager mere og mere form.

Nedlæggelsen af de fem regioner har længe stået på De Konservative, Liberal Alliance og ikke mindst Dansk Folkepartis politiske ønskeseddel. Flere kilder peger på, at en nedlæggelse af regionerne netop er, hvad statsministeren lige nu konkret arbejder på.

I stedet for de fem regionale råd arbejder regeringen på at finde en ny model, og det kan ende med at blive en tættere statslig styring af sygehusene samlet omkring fem administrative enheder, der rent geografisk formentlig vil ligne de nuværende regioner.

Ender statsminister Lars Løkke Rasmussen med en model som den skitserede, kan særligt Dansk Folkeparti løfte armene over hovedet: De forkætrede regioner vil forsvinde fra landkortet. Også De Konservative og Liberal Alliance kan notere, at Danmark nu ikke længere skal præges af tre forskellige politiske lag, folketing, regioner og kommuner, men fremover kun af to: Folketinget og kommunerne.

Onde tunger kan dog med en vis ret notere, at den største ændring netop vil være den politiske. I praksis vil driften af sygehusene efter alt at dømme blive samlet i fem statslige, men administrative, enheder.

Ved at nedlægge de demokratisk valgte regionsråd og erstatte dem med administrative enheder kan den mest synlige effekt af denne del af Lars Løkke Rasmussens sundhedsreform blive fyresedlen til regionernes i alt 205 folkevalgte politikere. I første omgang vil hverken sygehusledelser, ansatte eller patienter mærke det store til ændringerne.

Det kan til gengæld blive tilfældet med det andet element til en sundhedsreform, der lige nu indgår i statsministerens tanker, nemlig etableringen af sundhedsklynger grupperet omkring de nuværende 21 akutsygehuse.

Fokus på patienternes forløb

Lars Løkke Rasmussens sundhedsreform skal bl.a. rette op på de mange afbrudte forløb, som mange patienter oplever, når de udskrives fra et sygehus og skal videre til behandling og genoptræning i en kommune eller evt. hos deres praktiserende læge.

I dag styrer sundhedsaftaler mellem regioner og kommuner den slags forløb. Patienterne er bare ikke tilfredse med resultatet. I en undersøgelse fra TrygFonden og Mandag Morgens tænketank mener 66 pct. af de adspurgte, at der ikke er nok sammenhæng mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger.

I takt med at flere og flere behandlinger flyttes ud af sygehusene og ind i folks eget hjem eller tættere på bopælen, er den manglende sammenhæng smertensbarn nummer 1 i det nuværende sundhedsvæsen. Derfor omtales de tre bærende søjler i det danske sundhedsvæsen – sygehusene, praktiserende læger og den kommunale sundhedspleje – også som sundhedens Bermuda-trekant.

Med den nye model kan Lars Løkke Rasmussen forankre ansvaret for patienters forløb i sundhedsklynger opbygget omkring de 21 sygehuse med akutmodtagelser. Vælger han en model med 21 sundhedsklynger med hver sin bestyrelse, vil de i gennemsnit få et optageområde på omkring 300.000 indbyggere.

Inspiration fra tre eksperter

Meget tyder på, at regeringen har ladet sig inspirere kraftigt af de tanker, som tre af landets mest respekterede aktører i sundhedsdebatten lancerede i en kronik i dagbladet Politiken i april i år. Heri argumenterede de to professorer Frede Olesen og Kjeld Møller Pedersen samt tidligere administrerende direktør for Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Petersen for en helt ny måde at organisere sundhedsvæsenet på.

De foreslog at oprette et antal sundhedsklynger rundt om i landet, der får ansvaret for ledelsen af den samlede sundhedsindsats i klyngens optageområde på tværs af hospitaler, praktiserende læger og den kommunale sundhedsindsats.

Ledelsen skulle bestå af mindst tre personer: En praktiserende læge udpeget efter indstilling fra og blandt de klynger, som de praktiserende læger er ved at etablere rundt om i landet; en faglig stærk hjemmesygeplejerske eller tilsvarende efter indstilling fra de kommuner, der betjenes af hospitalet; og en person fra hospitalsledelsen, der har indsigt i og overblik over det samlede sundhedsvæsen.

Regeringens forslag er ikke en tro kopi af de tre sundhedseksperters forslag, men der er hentet stor inspiration.

Da de tre eksperter præsenterede deres forslag, reagerede sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) da også positivt. Dengang sagde hun: ”Det er spændende tanker, også set i forhold til at vi lige nu sidder og arbejder med en ny styringsmodel.”

Ideen om sundhedsklynger kan også være med til at lægge en betydelig dæmper på de kritikere, som mener, at regeringens tanker om at nedlægge regionerne og lægge ansvaret for sygehusene over til staten er et udtryk for endnu mere centralisering.

Sundhedsklyngen skal netop sikre et mere sammenhængende lokalt sundhedsvæsen og forhindre, at folk drukner i sundhedsvæsenets Bermuda-trekant, dvs. oplever en uhensigtsmæssig overgang mellem sygehusene, de praktiserende læger og de kommunale sundhedstilbud.

Sundhedsklyngerne matcher også langt hen ad vejen de tanker, som Socialdemokratiet er begyndt at tale stadig mere varmt for om det nære sundhedsvæsen og oprettelsen af nærhospitaler tæt på borgerne, selv om det stadig synes usikkert, hvad partiet konkret mener med begrebet nærhospitaler.

Modellen med sundhedsklynger har imidlertid også sine svagheder. Det kan i realiteten betyde, at regeringen nu er ved at indføre et ekstra led i sundhedsvæsenet – ud over de nye administrative, regionsbaserede enheder – stik imod intentionerne om et mere enkelt, fleksibelt og sammenhængende sundhedsvæsen.

Topstyret proces

Indtil nu er der ikke sivet meget ud om regeringens planer for den kommende sundhedsreform, når det kommer til strukturen. Vi ved, at det erklærede mål er at skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsenet på tværs af sygehuse, kommuner og praktiserende læger.

Hidtil er det lykkedes regeringens top at holde kortene meget tæt ind til kroppen. Kun få nøglepersoner har været med til at støbe kuglerne på de helt afgørende spørgsmål, som fundamentet for sundhedsvæsenet, ansvarsfordelingen, sammensætningen af den øverste sygehusledelse, den demokratiske organisering og sundhedsvæsenets finansiering.

Lars Løkke Rasmussen har nu sat sig selv i spidsen for det regeringsudvalg, der skal tegne skitserne til en ny sundhedsreform. Samtidig har han nedsat en slags kommandocentral i form af et særligt sekretariat med embedsmænd fra Sundhedsministeriet og Finansministeriet til at sætte mere kød og blod på visionerne. Den tidligere direktør i Ankestyrelsen, Thorkil Juul, skal lede sekretariatet.

Et af de store og fortsat uafklarede spørgsmål er, hvor meget magt de nye sundhedsklynger og de administrative regioner får til at træffe deres egne beslutninger, og hvor meget de bliver topstyret af staten i form af sundhedsministeren og Sundhedsstyrelsens indblanding.

Kan de nye bestyrelser f.eks. prioritere opgaver internt på sygehusene, bestemme placeringer af sygehusafdelinger og selv fastsætte bemandingen?

Hvis bestyrelserne får for meget magt til at lave selvstændige prioriteringer, vil det blive svært for regeringen at sikre danskerne de samme sundhedstilbud og den samme kvalitet, uanset postnummer. Så vil der igen opstå forskelle mellem de nu fem administrative enheder, som jo netop er et af regeringspartiernes væsentligste argumenter for at nedlægge de folkevalgte regioner.

Spørgsmålet er også, hvor langt Lars Løkke Rasmussen vil gå i styrkelsen af denne type lokalt samarbejde. Er der tale om et forum, der i praksis koordinerer forløb mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger, bliver der først og fremmest tale om et mødested uden de store magtbeføjelser.

Men hvis de fem nuværende regioners sundhedsaftaler skal erstattes af sundhedsaftaler mellem hvert eneste af de 21 akutsygehuse og kommunerne i netop deres optageområde, kan sundhedsklyngerne hurtigt blive et nyt, administrativt kraftcenter i lokalområderne.

Og så vil Lars Løkke Rasmussen ikke bare have afskaffet de demokratisk valgte regionsråd og erstattet dem med nye, administrative, regionalt forankrede enheder, han vil også have etableret endnu et administrativt lag omkring sundhedsklyngerne.

En ting er dog fortsat usikker: Resultatet af det kommende folketingsvalg kan spænde ben for Lars Løkkes omfattende planer for fremtidens sundhedsvæsen, hvis han taber valget til Mette Frederiksen. De kommende uger og måneder bliver derfor afgørende for det danske sundhedsvæsen fremtid. 



Jens Reiermann@JReiermann

Velfærdsredaktør på Mandag Morgen. Fokuserer på sundhed, innovation, politik og velfærd. Tidligere redaktør på flere fagblade, reporter for Information samt redaktionssekretær på Orientering på P1.

LÆS MERE


Torben K. Andersen@torbentka

Politisk redaktør på Mandag Morgen med fokus på velfærd, økonomi, sundhed, socialpolitik og offentlig innovation. Har arbejdet i 25 år som politisk journalist og redaktør på bl.a. Aktuelt, Dagen og Jyllands-Posten.

LÆS MERE
Forrige artikel Universitetsudspil med mere menneske – men uden penge Universitetsudspil med mere menneske – men uden penge Næste artikel Derfor vil hvidvasksagen klæbe til Danske Bank Derfor vil hvidvasksagen klæbe til Danske Bank
Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

GRØN OMSTILLING Hvis det nyligt opstillingsberettigede Veganerpartiet kommer til magten i morgen, bliver Danmark over 200 millioner individer fattigere. Partiets mærkesag er at lukke det konventionelle dyrelandbrug, servere bønnepostej for leverpostejsdanskerne og sætte naturen og dyrene i centrum – på lige fod med mennesket. For nogle et skrækscenarie. For Veganerpartiets forperson Lisel Vad Olsson det eneste scenarie for et medfølende og grønt land, som kan tage kampen op med klimakrise og døende økosystemer.

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

POLITIK OG VELFÆRD Allerede før den første coronavaccine har ramt markedet, er kampen om doserne i fuld gang. Et studie fra Duke University viser, at USA og EU har sat sig hårdt på den forventede produktion, skarpt efterfulgt af Indien, hvilket kan betyde færre og senere vacciner til milliarder af mennesker i andre og mindre velstående lande.

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

GRØN OMSTILLING Vedvarende energi er ikke kun godt for klodens klima. Det er også en nødvendig vej for Europa til regulær selvstændighed i forhold til USA og Rusland. Der kan også være sikkerhedsmæssige risici ved en udvikling, der svækker oliestater som Rusland og Saudi-Arabien og efterlader afrikanske lande med fossil energi. 

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

GRØN OMSTILLING Amerikanske politikere har truet europæiske virksomheder til at stoppe byggeriet af gasrørledningen Nord Stream 2. Sagen er et voldsomt geopolitisk sammenstød mellem USA på det ene side og Tyskland, Rusland og EU på den anden side om Europas energiforsyning.

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

GRØN OMSTILLING USA er blevet selvforsynende med olie. Dét faktum kombineret med den accelererede grønne omstilling betyder, at de gamle oliegiganter som Rusland og Saudi-Arabien mister indflydelse, mens Kina og andre lande, der satser på rene energiteknologier, styrkes.

Koks i regeringens maskinrum

Koks i regeringens maskinrum

LEDELSE Minksagen kommer ikke alene til at trække dybe politiske spor. Det må også blive en anledning til et kritisk eftersyn af ministeriernes topledelser. Det er ikke kun et Fødevareministerium og en fødevareminister, der har et problem.

Velkommen til skandaleministeriet

Velkommen til skandaleministeriet

LEDELSE Rasmus Prehn overtager et ministerium, hvor den tidligere departementscchef har beklaget fejl i ministerbetjeningen. Det er ikke første gang, Fødevareministeriets sagsbehandling halter efter almindelige forvaltningsretlige standarder. Rasmus Prehn skal sørge for, at det bliver den sidste gang.

Kent Damsgaard anbefaler

Kent Damsgaard anbefaler

KULTURANBEFALING Corona kan heldigvis ikke aflyse efterårets flotte farver. Ny administrerende direktør i Forsikring & Pension, Kent Damsgaard, mærker årstiden og anbefaler filmklassiker, der i den grad tåler et gensyn – også sammen med teenagebørnene.

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

POLITIK OG VELFÆRD Frankrigs præsident og Tysklands kansler vil øge EU’s autonomi over for USA og Kina. EU skal stille sig i spidsen for globale koalitioner om sundhed, terror, menneskerettigheder, sådan som man har gjort det på klimaområdet.

Den næste industrielle revolution er biologisk

Den næste industrielle revolution er biologisk

DIGITAL OMSTILLING Industrialiseringen bygger på ingeniørkunst. De teknologier, vi har brugt til fremstilling, har været præget af mekanik og kemi – og drevet af fossile brændsler. Men fremtidens industriproduktion kan for en stor dels vedkommende blive baseret på et helt andet teknologisk paradigme; på biologi.

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

KOMMENTAR Indien har været hårdt ramt af pandemien, men indsatsen for at bekæmpe covid-19 har også udviklet det indiske sundhedssystem, forskningssystem og den medicinske industri med ekspresfart, skriver det danske innovationscenter i Indien.

Hyldest til forstyrrelsen

Hyldest til forstyrrelsen

LEDELSE Prisen for hjemmearbejdets uforstyrrede fokus er mindre innovation og færre løbende småjusteringer af mål, strategier og processer. Coronakrisen har understreget, at en vigtig ledelsesopgave er blot at være til stede og “åben for forstyrrelse”, skriver Mads Thimmer.

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

GRØN OMSTILLING Regeringens økonomiske genstart af Danmark har indtil videre ikke formået at gribe en række grønne muligheder. Sådan lyder kritikken fra en lang række eksperter og DI, som opfordrer regeringen til at udnytte hjælpepakkernes grønne potentialer.

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

POLITIK OG VELFÆRD Som ny kommissionsformand får økonomiprofessor Nina Smith et stort ansvar for at forme fremtidens Danmark med en ny generation af reformer, så flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. I et interview med Mandag Morgen løfter hun sløret for, hvordan hun vil forberede reformerne. Det danske uddannelseslandskab kan stå over for store forandringer.

Fra dimittend til direktør

Fra dimittend til direktør

POLITIK OG VELFÆRD Den tårnhøje ledighed blandt dimittender får universitet, jobcenter og erhvervskontorer til at samarbejde om at finde job til de unge. Nu skal dimittenderne også selv tænke på jobmuligheder i små og mellemstore virksomheder – eller starte deres egen virksomhed.

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

POLITIK OG VELFÆRD Man kan få fuld løn under et kursus, men mulighederne bliver ikke brugt. Ekspert efterlyser en personlig uddannelseskonto og et farvel til et uoverskueligt system af efteruddannelser. Jysk kommune bryder fødekæde fra fravær i folkeskolen til et liv med ufaglærte job.

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

POLITIK OG VELFÆRD Over 600 drenge fra udsatte boligområder har etableret knap 70 mikrovirksomheder i samarbejde med erhvervsfolk og andre frivillige i løbet af ti år. Skoledirektør opfordrer til at skrue ned for skoler og i stedet flytte undervisning ud, hvor borgerne er, for at få flere til at tage en uddannelse. Halvdelen af hans 3.000 kursister bliver undervist andre steder end på skolen. Men incitamenterne halter.

Netværk erstatter isolation

Netværk erstatter isolation

POLITIK OG VELFÆRD Mange års en-til-en-møder mellem jobcentre og kvinder med en ikkevestlig baggrund har ikke fået kvinderne i job eller uddannelse. Nu samler jobcentret i Svendborg kvinder i ti-personersgrupper, hvor de kan støtte hinanden. De har fejret den første mønsterbryder, der har fået et arbejde.

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

POLITIK OG VELFÆRD Minksagen har givet en gedigen forskrækkelse til en regering, der har været fristet til at lede enerådigt. Når presset øges på borgerens rettigheder, skal den demokratiske legitimitet styrkes. Den balance er tippet for regeringen, mener eksperter. 

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

DIGITAL OMSTILLING Under finanskrisen faldt virksomhedernes it-investeringer, men effekten af coronakrisen er en ganske anden. Trods forventet negativt BNP på næsten fire procent i 2020 forventer danske virksomheder at investere mere end 70 milliarder kroner i it i 2020, viser en rundspørge foretaget af DI.

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

LEDELSE Bygningsstyrelsens direktør har set, hvor vigtigt et tætnet vandrør kan være for det amerikanske valg. Og så mener han, at en svensk professor burde komme på ungdomsuddannelsernes pensum.

Panikminister Frederiksen

Panikminister Frederiksen

LEDELSE Mette Frederiksen gør en dyd ud af sit politiske lederskab. Men handlekraften stiller særlige krav til både statsministeren og hendes øverste embedsfolk. Ellers ender det med panikløsninger.

Han skal sætte strøm til klimaministeren

Han skal sætte strøm til klimaministeren

LEDELSE Klimaminister Dan Jørgensen synes at køre på flade batterier. Lars Frelle-Petersen skal som ny departementschef i Klimaministeriet forsøge at give ministeren og klimadagsordenen ny energi.

John Wagner: Uerfarne ministre kan koste Danmark dyrt

John Wagner: Uerfarne ministre kan koste Danmark dyrt

POLITIK OG VELFÆRD Statsministre forsøger at udvise handlekraft, når de hyrer og fyrer ministre, men det svækker folkestyret og medfører ringere politiske løsninger, at mange ministre kun sidder i halvandet år. Tålmodighed og ’ministeruddannelse’ er vejen frem, skriver John Wagner.

Fra nørderi på Nørrebro til milliardintroduktion på børsen i New York

Fra nørderi på Nørrebro til milliardintroduktion på børsen i New York

DIGITAL OMSTILLING Unity er en softwarevirksomhed, der blev stiftet i en lejlighed på Nørrebro i 2004. I september i år blev virksomheden introduceret på børsen i New York med en markedsværdi på 164 milliarder kroner. Men det er de færreste danskere, der har hørt om Unity – endsige forstår, hvad de laver. 

Gamingteknologi er også på vej til din branche

Gamingteknologi er også på vej til din branche

DIGITAL OMSTILLING Spil har for længst overhalet filmindustrien på omsætning, og i de kommende år kan mange af de elementer, vi kender i spilverdenen, også blive en del af den måde, vi generelt omgås digital information på i hverdagen. Spillebranchen vil brede sig til langt mere end bare spil.

Vi skal tale mere om magt og underkastelse

Vi skal tale mere om magt og underkastelse

LEDELSE Vi skal forstå krænkelser og magtmisbrug i lyset af menneskets sociale natur. Derfor må vi tale åbent og bredt om, hvad magt gør ved både dem, der har magten, og deres omgivelser, skriver psykologerne Vibeke Lunding-Gregersen og Louise Dinesen.

Biden er ingen grøn mirakelmager

Biden er ingen grøn mirakelmager

GRØN OMSTILLING Kampen mod klimaforandringerne får et moralsk rygstød, hvis Biden som lovet melder amerikanerne tilbage i Parisaftalen på sin første arbejdsdag i Det Hvide Hus. USA skal være klimadiplomatisk modvægt til Kina og lægge pres på nogle af verdens nølende nationer. Men kun en tåbe frygter ikke de gule veste. 

Danske startups skal lære at tænke stort

Danske startups skal lære at tænke stort

DIGITAL OMSTILLING Der er opstået et stort og dynamisk miljø for startups i Danmark, godt hjulpet af offentlig støtte til den tidlige finansiering og hjælp med uddannelse i kunsten at være entreprenør. Men tag ikke fejl:  Det er stadig risikabelt at starte virksomhed, og det er de færreste, der får realiseret de store ambitioner.

Man skal løse et virkeligt problem

Man skal løse et virkeligt problem

DIGITAL OMSTILLING Af de fire startups, Mandag Morgen har fulgt gennem et år, var det Streamcrux, der havde de største planer – men det var også dem, der måtte give op. Teamet bag Streamcrux er for længst i gang med en ny startup. 

Det handler om, hvor stor din virksomhed kan tænkes at blive

Det handler om, hvor stor din virksomhed kan tænkes at blive

DIGITAL OMSTILLING Man kommer ikke langt i Silicon Valley, hvis ikke ambitionerne er store. Den lektie har startuppen Vertikal AI taget med hjem til Vejle. Det går stærkt med væksten – men der er langt til at være en unicorn. 

Vil hunde spille computerspil?

Vil hunde spille computerspil?

DIGITAL OMSTILLING Idéen bag Go Dogo er en af den slags, de færreste ville have tænkt at nogen kunne have brug for, men på den anden side: You never know. Man kunne faktisk godt forestille sig, at produktet fik et gennembrud. Foreløbig lader det dog vente på sig.

De sociale medier fungerede igen som hadmaskiner

De sociale medier fungerede igen som hadmaskiner

DIGITAL OMSTILLING Facebook og Twitter brugte mange kræfter på at optræde ansvarligt på valgnatten og i det efterfølgende kaos. Men deres underliggende maskiner er ikke ændret – de fremmer polarisering og udfordrer demokratierne i USA og andre lande.

Stresstest af det amerikanske demokrati

Stresstest af det amerikanske demokrati

POLITIK OG VELFÆRD Amerikanerne er normalt overordentligt stolte af deres demokrati. Den forløbne valgkamp 2020 har på mange måder været en prøvelse. Denne gang ikke på grund af udenlandsk indblanding i valget, men på grund af en dyb national splittelse.

Set, læst og hørt: Tine Kaspersen

Set, læst og hørt: Tine Kaspersen

KULTURANBEFALING Rapperen Tessa gør Hortens nye direktør håbefuld på ungdommens vegne, og så giver McKinsey-podcast indblik i problematikker, som ligger langt fra ens eget skrivebord.

Nationalbanken: Banker bør holde øje med klimarisici

Nationalbanken: Banker bør holde øje med klimarisici

ØKONOMI Danske banker bør udvise rettidig omhu og polstre sig til at håndtere klimapolitiske risici, som ikke hidtil har indgået i bankernes risikovægtninger, lyder opfordringen fra Danmark Nationalbank. Banken har offentliggjort sin første klimastresstest af den danske finanssektor. Den viser, at landbruget er et ømt punkt.

Løgnefabrikkerne spreder mistro og tvivl gennem nettet

Løgnefabrikkerne spreder mistro og tvivl gennem nettet

DIGITAL OMSTILLING 'Troll farms', løgnefabrikker, fake news, falske profiler, konspirationsteorier. Internettet har forsynet den demokratiske debat med en voksende mængde nedbrydende elementer. Og der er mere af den slags på vej. 

Grøn energi vinder frem i USA

Grøn energi vinder frem i USA

KOMMENTAR Trump-regeringens agenda har ikke været grøn, men i en føderal stat som USA er det ikke altid centralregeringen i Washington, der har det sidste ord. Hvorvidt USA’s energi skal produceres af kulfyrede kraftværker eller af vindmøller, besluttes af delstaterne, og her er man særligt i det nordøstlige USA gået i en grøn retning, fortæller det danske innovationscenter i Boston