Løkkes sundhedsplan: 205 regionspolitikere skal fyres

Den kommende sundhedsreform bliver et opgør med de demokratisk valgte regionspolitikere til fordel for nye statslige enheder, erfarer Mandag Morgen. Regeringen vil oprette sundhedsklynger forankret omkring de nuværende 21 akuthospitaler for at få bedre styr på patienternes forløb.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kan være klar med fyresedler til de 205 valgte politikere i Danmarks fem regioner.

Mandag Morgen erfarer, at Lars Løkke Rasmussen lægger op til en nedlæggelse af regionerne med demokratisk valgte regionsråd i forbindelse med regeringens bebudede sundhedsreform, der efter planen skal fremlægges lige efter efterårsferien.

Ifølge Mandag Morgens oplysninger skal de fem regioner med hver 41 valgte politikere erstattes af nye administrative enheder uden folkevalgte politikere. Derudover vil statsministeren supplere de nye administrative enheder med en ny type samarbejde mellem landets i alt 21 akutsygehuse, de praktiserende læger og kommunerne i sygehusenes respektive optageområder. Se figur 1.

Det nye samarbejde omtales som sundhedsklynger og er en fundamental ny måde at organisere sundhedsvæsenet på. De nye sundhedsklynger kan få hver sin ledelse og skal sikre et mere sammenhængende lokalt sundhedsvæsen.

Kombinationen af de to elementer – en nedlæggelse af de nuværende regioner og etableringen af et nyt net af sundhedsklynger – kan paradoksalt nok føre til opbygningen af et nyt administrativt lag i Danmark, alt efter hvordan den endelige udformning bliver.

Denne problemstilling vil imidlertid – i hvert fald i første omgang – stå i skyggen af forslagets politiske styrke: Nedlæggelsen af de fem regioner med en demokratisk valgt ledelse.

Største ændring er politisk

Regeringen har ikke udtænkt den færdige model for Danmarks fremtidige sundhedsvæsen endnu. Mange bolde er fortsat i spil. Men Mandag Morgens analyse, der baserer sig på samtaler med en stribe centrale aktører, viser, at modellen tager mere og mere form.

Nedlæggelsen af de fem regioner har længe stået på De Konservative, Liberal Alliance og ikke mindst Dansk Folkepartis politiske ønskeseddel. Flere kilder peger på, at en nedlæggelse af regionerne netop er, hvad statsministeren lige nu konkret arbejder på.

I stedet for de fem regionale råd arbejder regeringen på at finde en ny model, og det kan ende med at blive en tættere statslig styring af sygehusene samlet omkring fem administrative enheder, der rent geografisk formentlig vil ligne de nuværende regioner.

Ender statsminister Lars Løkke Rasmussen med en model som den skitserede, kan særligt Dansk Folkeparti løfte armene over hovedet: De forkætrede regioner vil forsvinde fra landkortet. Også De Konservative og Liberal Alliance kan notere, at Danmark nu ikke længere skal præges af tre forskellige politiske lag, folketing, regioner og kommuner, men fremover kun af to: Folketinget og kommunerne.

Onde tunger kan dog med en vis ret notere, at den største ændring netop vil være den politiske. I praksis vil driften af sygehusene efter alt at dømme blive samlet i fem statslige, men administrative, enheder.

Ved at nedlægge de demokratisk valgte regionsråd og erstatte dem med administrative enheder kan den mest synlige effekt af denne del af Lars Løkke Rasmussens sundhedsreform blive fyresedlen til regionernes i alt 205 folkevalgte politikere. I første omgang vil hverken sygehusledelser, ansatte eller patienter mærke det store til ændringerne.

Det kan til gengæld blive tilfældet med det andet element til en sundhedsreform, der lige nu indgår i statsministerens tanker, nemlig etableringen af sundhedsklynger grupperet omkring de nuværende 21 akutsygehuse.

Fokus på patienternes forløb

Lars Løkke Rasmussens sundhedsreform skal bl.a. rette op på de mange afbrudte forløb, som mange patienter oplever, når de udskrives fra et sygehus og skal videre til behandling og genoptræning i en kommune eller evt. hos deres praktiserende læge.

I dag styrer sundhedsaftaler mellem regioner og kommuner den slags forløb. Patienterne er bare ikke tilfredse med resultatet. I en undersøgelse fra TrygFonden og Mandag Morgens tænketank mener 66 pct. af de adspurgte, at der ikke er nok sammenhæng mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger.

I takt med at flere og flere behandlinger flyttes ud af sygehusene og ind i folks eget hjem eller tættere på bopælen, er den manglende sammenhæng smertensbarn nummer 1 i det nuværende sundhedsvæsen. Derfor omtales de tre bærende søjler i det danske sundhedsvæsen – sygehusene, praktiserende læger og den kommunale sundhedspleje – også som sundhedens Bermuda-trekant.

Med den nye model kan Lars Løkke Rasmussen forankre ansvaret for patienters forløb i sundhedsklynger opbygget omkring de 21 sygehuse med akutmodtagelser. Vælger han en model med 21 sundhedsklynger med hver sin bestyrelse, vil de i gennemsnit få et optageområde på omkring 300.000 indbyggere.

Inspiration fra tre eksperter

Meget tyder på, at regeringen har ladet sig inspirere kraftigt af de tanker, som tre af landets mest respekterede aktører i sundhedsdebatten lancerede i en kronik i dagbladet Politiken i april i år. Heri argumenterede de to professorer Frede Olesen og Kjeld Møller Pedersen samt tidligere administrerende direktør for Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Petersen for en helt ny måde at organisere sundhedsvæsenet på.

De foreslog at oprette et antal sundhedsklynger rundt om i landet, der får ansvaret for ledelsen af den samlede sundhedsindsats i klyngens optageområde på tværs af hospitaler, praktiserende læger og den kommunale sundhedsindsats.

Ledelsen skulle bestå af mindst tre personer: En praktiserende læge udpeget efter indstilling fra og blandt de klynger, som de praktiserende læger er ved at etablere rundt om i landet; en faglig stærk hjemmesygeplejerske eller tilsvarende efter indstilling fra de kommuner, der betjenes af hospitalet; og en person fra hospitalsledelsen, der har indsigt i og overblik over det samlede sundhedsvæsen.

Regeringens forslag er ikke en tro kopi af de tre sundhedseksperters forslag, men der er hentet stor inspiration.

Da de tre eksperter præsenterede deres forslag, reagerede sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) da også positivt. Dengang sagde hun: ”Det er spændende tanker, også set i forhold til at vi lige nu sidder og arbejder med en ny styringsmodel.”

Ideen om sundhedsklynger kan også være med til at lægge en betydelig dæmper på de kritikere, som mener, at regeringens tanker om at nedlægge regionerne og lægge ansvaret for sygehusene over til staten er et udtryk for endnu mere centralisering.

Sundhedsklyngen skal netop sikre et mere sammenhængende lokalt sundhedsvæsen og forhindre, at folk drukner i sundhedsvæsenets Bermuda-trekant, dvs. oplever en uhensigtsmæssig overgang mellem sygehusene, de praktiserende læger og de kommunale sundhedstilbud.

Sundhedsklyngerne matcher også langt hen ad vejen de tanker, som Socialdemokratiet er begyndt at tale stadig mere varmt for om det nære sundhedsvæsen og oprettelsen af nærhospitaler tæt på borgerne, selv om det stadig synes usikkert, hvad partiet konkret mener med begrebet nærhospitaler.

Modellen med sundhedsklynger har imidlertid også sine svagheder. Det kan i realiteten betyde, at regeringen nu er ved at indføre et ekstra led i sundhedsvæsenet – ud over de nye administrative, regionsbaserede enheder – stik imod intentionerne om et mere enkelt, fleksibelt og sammenhængende sundhedsvæsen.

Topstyret proces

Indtil nu er der ikke sivet meget ud om regeringens planer for den kommende sundhedsreform, når det kommer til strukturen. Vi ved, at det erklærede mål er at skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsenet på tværs af sygehuse, kommuner og praktiserende læger.

Hidtil er det lykkedes regeringens top at holde kortene meget tæt ind til kroppen. Kun få nøglepersoner har været med til at støbe kuglerne på de helt afgørende spørgsmål, som fundamentet for sundhedsvæsenet, ansvarsfordelingen, sammensætningen af den øverste sygehusledelse, den demokratiske organisering og sundhedsvæsenets finansiering.

Lars Løkke Rasmussen har nu sat sig selv i spidsen for det regeringsudvalg, der skal tegne skitserne til en ny sundhedsreform. Samtidig har han nedsat en slags kommandocentral i form af et særligt sekretariat med embedsmænd fra Sundhedsministeriet og Finansministeriet til at sætte mere kød og blod på visionerne. Den tidligere direktør i Ankestyrelsen, Thorkil Juul, skal lede sekretariatet.

Et af de store og fortsat uafklarede spørgsmål er, hvor meget magt de nye sundhedsklynger og de administrative regioner får til at træffe deres egne beslutninger, og hvor meget de bliver topstyret af staten i form af sundhedsministeren og Sundhedsstyrelsens indblanding.

Kan de nye bestyrelser f.eks. prioritere opgaver internt på sygehusene, bestemme placeringer af sygehusafdelinger og selv fastsætte bemandingen?

Hvis bestyrelserne får for meget magt til at lave selvstændige prioriteringer, vil det blive svært for regeringen at sikre danskerne de samme sundhedstilbud og den samme kvalitet, uanset postnummer. Så vil der igen opstå forskelle mellem de nu fem administrative enheder, som jo netop er et af regeringspartiernes væsentligste argumenter for at nedlægge de folkevalgte regioner.

Spørgsmålet er også, hvor langt Lars Løkke Rasmussen vil gå i styrkelsen af denne type lokalt samarbejde. Er der tale om et forum, der i praksis koordinerer forløb mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger, bliver der først og fremmest tale om et mødested uden de store magtbeføjelser.

Men hvis de fem nuværende regioners sundhedsaftaler skal erstattes af sundhedsaftaler mellem hvert eneste af de 21 akutsygehuse og kommunerne i netop deres optageområde, kan sundhedsklyngerne hurtigt blive et nyt, administrativt kraftcenter i lokalområderne.

Og så vil Lars Løkke Rasmussen ikke bare have afskaffet de demokratisk valgte regionsråd og erstattet dem med nye, administrative, regionalt forankrede enheder, han vil også have etableret endnu et administrativt lag omkring sundhedsklyngerne.

En ting er dog fortsat usikker: Resultatet af det kommende folketingsvalg kan spænde ben for Lars Løkkes omfattende planer for fremtidens sundhedsvæsen, hvis han taber valget til Mette Frederiksen. De kommende uger og måneder bliver derfor afgørende for det danske sundhedsvæsen fremtid. 



Jens Reiermann@JReiermann

Velfærdsredaktør på Mandag Morgen. Fokuserer på sundhed, innovation, it, politik og velfærd. Tidligere redaktør på flere fagblade, reporter for  Information samt redaktionssekretær på Orientering på P1.

LÆS MERE


Torben K. Andersen@torbentka

Politisk redaktør på Mandag Morgen med fokus på områder som velfærd, økonomi, sundhed, socialpolitik og offentlig innovation. Har arbejdet i 25 år som politisk journalist og redaktør på bl.a. Aktuelt, Dagen og Jyllands-Posten.

LÆS MERE
Forrige artikel Universitetsudspil med mere menneske – men uden penge Universitetsudspil med mere menneske – men uden penge Næste artikel Derfor vil hvidvasksagen klæbe til Danske Bank Derfor vil hvidvasksagen klæbe til Danske Bank
  • Anmeld

    Niels Bentzon · Overlæge

    Godt nyt for fælles journalsystem

    Dette lyder som godt nyt for alle 44,000 medarbejdere i Østdanmark, der p.t. kæmper imod den håbløse og dysfungerende Sundhedsplatform.
    Se begrundelse her:
    https://www.weekendavisen.dk/2018-35/samfund/den-draebende-platform

  • Anmeld

    ove kjær kristensen · Folkepensionist og vikar.

    Sundhedsreformen tangerer Trumps.

    Hvis regeringen får magt til, at nedlægge Regionerne og etablere vores sygehuse som et statslig foretagende, vil det ikke gå lang tid før at staten ikke magter opgaven, så sygehussystemet overgår som private som i USA hvor den samme service koster 3 gange så meget som de danske sygehuse.
    Næsten alle statslige virksomheder er blevet solgt, og det går sandsynligvis den vej for alle statslige virksomheder, og det er vel den skjulte dagsorden for regeringen. Det eneste håb er, at vælgerne forstår denne strategi, at sundhed kan blive en meget dyr?


Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

NY VIDEN: World Economic Forums 'Risk Report' sætter hvert år dagsordenen i Davos. Mens det for 10 år siden var den finansielle og økonomiske krise, der dominerede, er det nu klima- og miljørisici, der har overtaget dagsordenen.

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

INTERVIEW: En ændret økonomi, begrænsede ressourcer og voksende krav om global omfordeling vil i de kommende årtier lægge en dæmper på de rige landes økonomiske vækstmuligheder. Det skal politikerne forberede deres befolkninger på, ellers underminerer vi tilliden til det politiske system, advarer tidligere departementschef Jørgen Ørstrøm Møller. Samfundets næste fase kræver en helt ny social kontrakt.

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Katrine Lester har set Det Kongelige Teaters uhyggelige opsætning af ’Riget’, lyttet til indsigtsfuld podcast fra Altinget Sundhed og læst en voldsom og velskrevet roman om Det Arabiske Forår.

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

Selvom det globale system for kvotehandel ligger helt stille hos FN, så er handlen med kvoter i vækst på andre markeder. Flere stater har ligesom EU oprettet sine egne klimakvoter, og udbydere af klimaprojekter nyder godt af den stigende efterspørgsel på CO2-aflad på et privat marked helt uden regulering.

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Klimakvoterne skulle begrænse landenes udledning af CO2, men systemet skævvrides af det, eksperterne kalder “perverse økonomiske incitamenter”. Her er de to FN-modeller, der fik selv de største kvoteoptimister til at gå nedtrykte hjem fra COP25.

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Både det gamle CO2-kvotemarked under FN og forhandlingerne om det nye system er brudt sammen. Hverken FN's eller EU's kvoter nyder stor tillid i regeringens støttepartier, og dermed er køb og salg af klimakvoter reelt ude af dansk politik. I hvert fald indtil skoen begynder at trykke.

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?