Lolland Kommune har i 2 år sat 25 udsatte familier for bordenden i diskussionen om, hvad der skal til, for at hele familien rykker sig i positiv retning. Det har betydet markante fremskridt for familierne og lige så store ændringer i den måde, som sagsbehandlerne og en lille gruppe af familiekoordinatorer arbejder på.

Mandag Morgen har bedt tre familiekoordinatorer i Lolland Kommune; Lotte Hjort, Pernille Kiehn og Tina Hansen fortælle om det vigtigste og det sværeste i arbejdet med den helhedsorienterede indsats over for udsatte familier.

De siger, at det vigtigste er, at koordinatorerne skubber myndighedsrollen om i anden række. I første række kommer en ny tilgang i mødet med borgerne og familierne.

”Der er mange lovgivningskrav, men jeg starter ikke længere en samtale med at sige, at ’nu mødes vi, fordi kontanthjælp er en midlertidig ydelse, og du skal …’ Jeg spørger i stedet om, hvad de synes, vi skal starte med,” siger Tina Hansen.

I løbet af samtalen taler de både om drømme, ønsker og udfordringer. Drømmene og ønskerne bliver noteret på små grønne sedler, udfordringerne på små røde sedler. Seddel for seddel vokser indsigten i familiens liv, og det gælder både for en familiekoordinator som Tina Hansen og for familien selv.

”Vi bruger de grønne og de røde sedler til at lave en kortlægning sammen med familien. Undervejs sætter familien ord på hver enkelt familiemedlems mål, og de beskriver også selv, hvordan de vil komme hen til målet,” siger Pernille Kiehn.

Hun fremhæver, at familien selv er med til at udforme planen og den rækkefølge, udfordringerne skal løses i. I løbet af forløbet evaluerer familiekoordinatoren sammen med familien, om udviklingen går i den rigtige retning. Går det ikke som ønsket, retter de indsatserne til, eller bytter måske om på rækkefølgen. Se figur 1.

Færre sager giver bedre relationer

De tre familiekoordinatorer har færre sager end hidtil, og det er med til at skabe den nye praksis. Tina Hansen siger, at hun tidligere havde en halv time til hver borger, og at møderne fandt sted på hendes kontor. Nu rykker hun ud til familien og tager mødet ved spisebordet. Det tager tid at komme derud, og det tager også tid, når familien beskriver sin egen situation og skal sætte ord på den, seddel efter seddel.

Den tid opfatter de tre som en investering. De får et bedre billede af familiens situation, og ikke mindst får de en bedre relation til det enkelte familiemedlem.

Og den relation kan være afgørende.

”Jeg får mange sms’er fra familier, hvor de orienterer mig om et problem eller spørger mig til råds. De ved godt, at jeg nok ikke svarer dem en lørdag aften, men at jeg så gør det med det samme mandag morgen. Det vigtige er, at de har fået det sagt,” siger Lotte Hjorth.

Hun mener også, at tilliden betyder, at familierne orienterer hende tidligere om problemer, der ellers kunne vokse sig store.

Det vigtigste er også det sværeste, for den nye måde at møde familierne på repræsenterer et brud med den hidtidige praksis.

”Jeg har mange års erfaring med min rolle som sagsbehandler med en myndighedsfunktion, og jeg har skullet øve mig på den nye måde at være myndighedsperson på, hvor jeg arbejder med at skabe en tillidsfuld relation til familierne. Det er spændende, og det er også svært,” siger hun.

Familiekoordinatorerne har ikke bare en ny rolle over for borgere og familier, de har også en ny rolle i forhold til hinanden.

”Før arbejdede vi i hver vores forvaltning og havde måske kontakt til de samme familier uden at tale ret meget med hinanden. Vi var ikke fælles om opgaveløsningen. Nu sidder vi omkring det samme bord og taler om familierne og deres behov,” siger Pernille Kiehn.

LÆS OGSÅ:

Helhedsindsats’ får udsatte familier tilbage i samfundet

Silkeborg investerer i ledige for at få flere i job

Fyn får unge i gang