Mærsks blågrønne omstilling er rettidig omhu
Mandag Morgen
Det er en stor dag, hver gang en af verdens veldrevne virksomheder indser, at man er bedst tjent med at lægge miljø- og samfundsskadelige forretningsområder bag sig og i stedet satse på bæredygtige aktiviteter, der ikke skader klodens klima eller de lokale samfund, hvor aktiviteterne finder sted.
Det var reelt det valg, Mærsk-koncernen traf i torsdags, da man meddelte, at forretningerne fremover skal organiseres i to divisioner – transport og energi – og at det er førstnævnte, man satser på, mens fremtiden for de olie- og gasaktiviteter, der udgør energidelen, vil blive afgjort inden for de kommende 24 måneder. Længere kunne Mærsk-ledelsen, der har store milliardbeløb bundet i olie- og gasforretninger, ikke gå i denne omgang. Men budskabet er klart. Mærsk er, som Mandag Morgen skrev i denne uge, ved at lægge olie og gas bag sig.
Mærsk-koncernen vil nu for alvor satse på at styrke sin globale førerposition i den shippingindustri, hvor virksomheden på Esplanaden har været en grøn global frontløber med eksemplarisk satsning på at udvikle verdens mest energieffektive containerskibe. Dermed har koncernen med rettidig omhu forberedt sig på den dag, som snart bør komme, hvor forurenende transport af industrivarer fra Asien til Europa og USA pålægges en afgift på bunkerfuel ud fra det fornuftige og rimelige forureneren-betaler-princip.
Hvad angår energiaktiviteterne, var hovedbudskabet, at man nu vil fokusere på Nordsøen, og at man her er åben over for opkøb, frasalg og joint ventures. Omvendt, forstår man, hører de tilbageværende olie- og gasaktiviteter på eksotiske destinationer som Kenya, Algeriet og Kasakhstan ikke længere til blandt de forretninger, Mærsk satser på. Det er glædeligt.
Olie og gas har ikke alene en stærkt skadelig virkning på klodens klima. Udvinding af olie og gas i svage stater verden over har igennem årtier givet anledning til udbredt korruption og politisk misregimente, der har forårsaget stor menneskelig ulykke, manglende udvikling og i sidste ende væbnede konflikter. Og de oversøiske vestlige olie- og gasinteresser har foranlediget, at regeringer i førende nationer som USA, Frankrig og Storbritannien har indgået tvivlsomme alliancer med despotiske magthavere i Mellemøsten, Afrika og Asien. Dette spil har også Danmark i kraft af Maersk Oils aktiviteter været del af. Med Mærsk-koncernens selvvalgte energimæssige fokusering på Nordsøen må man ydermere forvente, at koncernen med dens offshore-kompetencer engagerer sig i de for tiden mest lovende energiforretninger i havet mellem Danmark, Storbritannien og Norge: havvindmøller.
Efter torsdagens udmelding fra Esplanaden vurderede en aktieanalytiker i Berlingske Business, at Mærsks udmelding ”næsten bare er en skrivebordsøvelse”. En sådan vurdering vidner om det kortsyn, der præger verdens børser, men som heldigvis ikke deles af hverken bestyrelsen eller ejerfamilien bag Mærsk-koncernen.
Mærsk-koncernen sagde ikke ligeud, at man vil ud af olie og gas. Det kan man i sagens natur ikke, når man har store milliardbeløb bundet i de forretninger, som man nu skal ud at sælge. Men man behøver ikke den store diplomateksamen for at forstå budskabet fra Esplanaden. Olie og gas, som man har været i siden 1962, er ikke længere forretningsområder, Mærsk vil satse på i fremtiden. Til gengæld viser navneforandringen fra Maersk Oil til Maersk Energy, at det er olien og ikke energien, Mærsk er færdig med. Det står med andre ord klart, at Danmarks største virksomhed målt på omsætning har lagt supertankerens kurs om fra blåsort til blågrøn. Man har vist, at begrebet ’rettidig omhu’ i mindst lige så høj grad handler om at have mod til at forandre, som det handler om den forretningsmæssige konservatisme, som Mærsk hidtil har været kendt for.
LÆS OGSÅ:
