Set for nylig

En visuel klassiker på min hitliste er ’mosaikken i August Bournonvilles Passage’. Den findes mellem Det Kongelige Teaters Gamle Scene og Stærekassen, og der er adgang fra Kongens Nytorv eller Tordenskjoldsgade. Det er Nordens næststørste mosaik med tre millioner stifter. Jeg pønser på at lægge mig på ryggen i passagen under mosaikken med en kop kaffe og bare nyde en stille sommermorgen. Hvis man vil indenfor, kan jeg anbefale den danske kunstner ’Asger Harbou Gjerdeviks udstilling’ i Politikens Forhal. Han laver billeder, jeg har lyst til at blive ved med at se på. Til slut skal med, at coronatiden ikke havde været nær så god uden streaming. Så kast jer over Filmstriben her i slutspurten frem mod åbning og se ’Stalins Død’ (morsom), ’Sagen Collini’ (god tysk film) og ’Det Russiske Hus’ (baseret på John le Carrés roman og med Sean Connery i hovedrollen – det er en sikker og lækker kombination).

Jeg læser gerne og meget. Senest har især to bøger været gode. For det første Stine Pilgaards ’Meter i sekundet’. Det er en finurlig og fin historie om en ung storbykvinde, der som medfølgende kæreste lander med sit nyfødte barn på en højskole i Vestjylland. Jeg kluklo sammen med hovedpersonen, som får prøvet sine idealer om fællesskab grundigt af – det kan blive for meget af det gode. Bogen er fuld af pudsige, kærligt-ironiske episoder, der viser, at uanset vores forskellighed skal vi nok finde ud af det med hinanden på tværs af geografi, alder, livssituation og evner som bilist. For det andet var jeg glad for ’Luftspejling 38’ af den finske forfatter Kjell Westö. Romanen foregår i Helsinki i 1938 og trækker tråde tilbage til den finske borgerkrig i 1918. Det er både en spændende historie om enkeltpersoner og en fortælling om Finlands blodige fødsel som selvstændig nation i randen af den russiske revolution.

Jeg savner virkelig at høre livemusik. Musik giver mig bare mere gåsehud, når jeg er i samme rum som musikerne. På min personlige corona-musik-aften vil jeg starte med at lytte til den afdøde danske saxofonist ’Bent Jædig’ og forestille mig, at jeg sidder på et af Danmarks mange gode jazzsteder. Bagefter vil jeg høre ’Mahlers 5. symfoni’, gerne med Wiener Symphoniker, og drømme om at sidde i en stor koncertsal og lade mig overvælde af, hvad over 100 dygtige musikere kan gøre på den helt store skala. Til sidst vil jeg åbne en kold øl, smide ’Bryan Adams’ i højttalerne og fantasere om, at jeg er sammen med en masse andre mennesker med samme (bedstemoragtige?) smag for rock som mig i en sal tilpas stor til at få en stemning op at køre og dog ikke så stor, at jeg dårligt kan se musikerne.