Med affald skal land bygges

Udvikling af byggematerialer ud af affald udgør et kæmpe potentiale for den grønne omstilling. Derfor lancerer Realdania en international innovationskonkurrence for virksomheder med ideer til, hvordan affald kan genanvendes i byggeriet, skriver Jesper Nygård, direktør i Realdania.

“There is no such thing as ‘away’. When we throw anything away, it must go somewhere.”

Jeg citerer den amerikanske miljøaktivist Annie Leonard, og hendes pointe er for så vidt indlysende, for selvfølgelig forsvinder affald ikke bare. Men citatet kaster ikke desto mindre lys på noget, vi nemt glemmer i vores daglige liv: at vores forbrug har konsekvenser. Affaldet hober sig op, og der er en grænse, som vi skal passe på ikke at overskride.

Annie Leonard, der siden 2014 har været adm. direktør i amerikanske Greenpeace, er blot én af efterhånden mange, der taler for, hvor vigtigt det er, at menneskets brug af naturens ressourcer går fra at være lineært til at være cirkulært. Herhjemme er det f.eks. profiler som KR-fondens bestyrelsesformand, Connie Hedegaard, bestyrelsesformand for Carlsberg Flemming Besenbacher og Dansk Byggeris direktør, Michael H. Nielsen, der stiller sig i spidsen for dagsordenen. Med lineært menes ’den gamle model’, hvor vi udvinder naturressourcer, forarbejder, forbruger og smider væk. I stedet skal vi tænke cirkulært, så de ressourcer, vi bruger, ikke ender som unyttigt affald, men bliver udviklet til produkter, der kan genanvendes. Helst igen og igen.

I den retning går udviklingen allerede. Men der er stadig et meget stort udviklingspotentiale, ikke mindst i byggeriet. Det er derfor, at Realdania i morgen den 24. august lancerer et helt nyt innovationsstøtte-initiativ. Vi har givet det overskriften ’Circular Construction Challenge – Rethink Waste’, og det kunne fint have ovennævnte citat fra Annie Leonard som underoverskrift.

Initiativet er en fortsættelse af Realdanias løbende indsats for at understøtte bæredygtig innovation i byggeriet. En indsats, der er gået ind i en ny og meget ambitiøs fase med etablering af innovations- og væksthubben BLOXHUB i samarbejde med Københavns Kommune og Erhvervsministeriet. Det er netop som en del af BLOXHUB, at Circular Construction Challenge bliver afviklet.

Guld og en brændende platform

Målgruppen for initiativet er innovative virksomheder – store som små – med ideer til, hvordan affald kan genanvendes til byggeriet. Det sker som en konkurrence, hvor alle, der har en god idé, inviteres til at byde ind med et projekt. På den måde skaber vi en åbning for nogle af de nye innovative aktører, som vi og branchen ikke kender på forhånd. 

Circular Construction Challenge

Vi håber at få nogle helt nye tanker på banen. Deltagerne skal i første omgang pitche en god idé, og initiativet går så ud på at hjælpe dem til at samle det rigtige hold af samarbejdspartnere og udvikle den første prototype.

Der er mange gode grunde til at støtte dansk byggeris evne til at bruge recyclede og upcyclede materialer. Der er et enormt potentiale, både når det gælder bæredygtighed, og når det handler om økonomi. ’Genbrug er guld’, lyder Københavns Kommunes slogan for, hvor værdifuldt affald er, hvis vi er dygtige til at sortere og genanvende. Det gælder ikke mindst i byggeriet, hvor omkostningerne og værdierne er kæmpestore.

I beregninger foretaget af Ellen MacArthur Foundation vurderes det, at Danmark alene kan opnå en fortjeneste på op til 45 mia. kr. årligt, hvis man overgår fra lineær til cirkulær økonomi. På verdensplan er tallet beregnet til svimlende 13,4 billioner kr.

Men der er også en brændende platform. Set fra et globalt perspektiv skal der de kommende årtier bygges nye byer i et omfang og et tempo, verden aldrig har oplevet tidligere. Frem til 2050 skal der bygges byer til lige så mange mennesker, som allerede bor i byer i dag. Og vi har ganske enkelt ikke materialerne, hvis det skal foregå på en måde, hvor vi ikke udpiner jordens ressourcer, så der ikke er noget tilbage til de kommende generationer. 

Affald og materialeforbrug i tal

Både potentialerne og den brændende platform er med til at understrege, hvorfor vi skal omstille til cirkulært byggeri, der netop giver os to fordele: Vi skiller os af med det affald, vi producerer enormt meget af, og får i tilgift nye råvarer til byggematerialer og -processer, som vi i den grad har brug for.

Datingservice for byggefirmaer

Realdania skyder som sagt Circular Construction Challenge i gang i morgen. Det sker med et kickoff-møde hos BLOXHUB i BLOX, hvor også erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) deltager.

Godt en måned senere – den 1. oktober – er der frist for at indsende projektideer, og efter en totrins-selektionsproces udvælges i starten af det nye år tre vinderhold, der går ind i et innovationsforløb på omkring seks måneder. Vi har afsat 1 mio. kr. til hvert af de tre vinderhold, midler, der konkret skal gå til at udvikle en fysisk prototype.

Hvad der gør Circular Construction Challenge til en særlig form for innovationsstøtte, er – ud over pengene – især det ambitiøse setup, der er lavet med sparring og rådgivning. Vi har været heldige at samle et meget stærkt internationalt dommerpanel bestående af fire danske og fem internationale profiler fra henholdsvis USA, Holland, England, Sverige og Grækenland med stor viden om innovation, bæredygtighed og byggebranchen i almindelighed. Ud over at vurdere og udvælge de tre vinderhold skal det internationale setup bidrage til, at vinderne får hjælp til at inddrage samarbejdspartnere fra hele verden. På den måde er det en slags datingservice til de deltagende virksomheder.

Det er Dansk Design Center (DDC), der står for selve afviklingen af innovationsforløbet. DDC er valgt, fordi de er eksperter i virksomhedsrådgivning, innovationsforløb og designtænkning.

Det er svært at få ideer, der aldrig er set før. Og når det kommer til at skabe nye produkter ud af affald, er der en række forhold, der komplicerer innovationen yderligere. Affald har ’historie’ og ’bagage’. Innovation med rene, jomfruelige materialer er alt andet lige mindre kompliceret, fordi de i modsætning til affaldsprodukter ikke er blandet med alt muligt.

Genanvendelse af mursten kan f.eks. kun lade sig gøre, hvis man kan adskille dem fra den mørtel, der binder dem sammen. Vinduesglas kan først genanvendes, hvis gummilister og vinduesrammer skilles fra. Byggeaffald kan også indeholde farlige og sundhedsskadelige materialer, som kræver en særlig håndtering, og som vanskeliggør genanvendelse. Og noget affald bliver værdiløst, hvis det ikke bliver håndteret med det samme.

Udfordringer er der nok af.

En byggesten til fremtiden

Men byggeriet er en klimamæssig magtfaktor og på en lang række parametre en motor for samfundsudviklingen. Derfor er byggeriet nødt til aktivt at påtage sig en stor del af opgaven og stille sig innovationsparat i spidsen, hvis den grønne omstilling skal tage fart. Det er branchen helt klar over – ikke mindst i Dansk Byggeri, hvor man kender både sit ansvar og sin besøgelsestid.

Det fik man senest syn for i et fælles debatindlæg fra før sommerferien af førnævnte direktør Michael H. Hansen og tidligere miljøminister Ida Auken (R), hvor de taler for et affaldsfrit Danmark i 2050. Deres indlæg vil jeg tillade mig at citere et par linjer fra, da det fint spejler nogle af de visioner, vi også i Realdania har for et bæredygtigt Danmark. De skriver bl.a.:

”Vi skal gentænke og genbruge! Vi skal skabe grønne alliancer mellem erhvervsledere, embedsmænd, forskere og borgere. Og vi skal gøre affaldshåndtering til en forretning. Hvis vi arbejder målrettet, kan Danmark blive epicenter for cirkulær økonomi.”

Netop, fristes jeg til at sige. Det er en ambition, Realdania gerne stiller sig bag. Og med et initiativ som Circular Construction Challenge, der har fokus på at styrke innovation i byggebranchen og på udvikling af nye ideer og samarbejder herhjemme og internationalt, håber vi at bidrage med i hvert fald én af de mange byggeklodser, som fremtidens bæredygtige samfund skal bygges på.



Jesper Nygård

Adm. direktør i Realdania. Skriver om byggeri, bymiljøer og filantropisk virksomhed.

LÆS MERE
Forrige artikel Digitalismen er død – længe leve computeren Digitalismen er død – længe leve computeren Næste artikel Tre danske erhvervsikoner gør andet halvår usædvanligt spændende Tre danske erhvervsikoner gør andet halvår usædvanligt spændende

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.