Med Pippi på lederjob

Ledelsesinspiration kan komme fra mange retninger – også fra en lille pige med store kræfter, der ikke er bange for at vende tingene på hovedet.

Da jeg som 27-årig i 1989 blev beboervalgt bestyrelsesformand i boligselskabet AKB, kom jeg samtidig til at repræsentere flere tusinde beboere. Jeg trådte ind i en helt ny rolle, men det skænkede jeg ikke mange tanker.

Derfor var det med største selvfølgelighed, at jeg mødte op til forhandlinger med Københavns daværende socialdemokratiske overborgmester, Egon Weidekamp, i det tøj, jeg altid havde på dengang: slidte cowboybukser, T-shirt, lædervest og en rød snor som bælte.

Det var en kompliceret forhandling om mange hundrede millioner kroner ved en opsplitning af et boligselskab i to. Vi var ikke nået ret langt, før Weidekamp afbrød og sagde: ”Jesper, du skal vide, at jeg normalt ikke forhandler med folk, der møder frem i havearbejdstøj.”

Jeg tror, at det, han prøvede at sige, var: ’Hvis du vil opnå noget med den magt, du har fået, er det ikke nok, at du har fået den. Du skal tage den på dig, træde ind i.’

Der er ingen enkel opskrift på, hvordan man skal agere – eller for den sags skyld klæde sig – når man bliver leder. Man kan fylde kilometervis af reoler med litteratur om ledelse, hvor der absolut er masser af nyttig inspiration at hente. Men i en verden, hvor det er svært at forudsige morgendagen, er man i bund og grund nødt til at stole på sig selv, lytte til egne værdier og etik og så ellers lære af sine erfaringer, både de gode og dårlige.

Og så er der de helt skæve vinkler på ledelse, som vi nok alle sammen finder hen ad vejen. For mig kommer mine skæve vinkler fra en pige, som hverken er voksen eller chef for nogen. Hendes navn er Pippilotta Viktualia Rullgardina Krusmynta Efraimsdotter Långstrump.

Pippi har en fandenivoldskhed, en evne til at turde og ikke være bange for janteloven. Det er der behov for i ledelse. Til gengæld skal man nok undlade at holde aber og bilde nogen ind, at man har en far, der er sørøver. Ikke desto mindre har Pippi nogle pointer, som jeg har ladet mig inspirere af i mit eget arbejdsliv.

Her vil jeg dele tre af dem.

’Det har jeg aldrig gjort før, så det klarer jeg helt sikkert’

Du kan ikke vente med at tage beslutninger, til du er 100 pct. sikker. Udviklingen går hurtigt, og hele brancher og internationale virksomheder er forsvundet eller er alvorligt udfordret, fordi de ikke havde modet eller visionen til at se mulighederne. Grundigt forarbejde, analyser og strategier er et must i en professionel organisation, men ofte er du på de sidste meter nødt til primært at stole på dine instinkter. Og så er det vigtigt at sikre, at hele organisationen og ikke mindst medarbejderne er risikovillige og trygge nok til at sige til og fra og ikke mindst at turde begå fejl.

Et af mine yndlingseksempler er Dr. Spencer Silver, der i 1968 blev bedt om at udvikle en superstærk lim til sin arbejdsgiver, 3M. Mens Silver forsøgte sig frem, kom han til at udvikle en lim, der kunne klæbe igen og igen. Til gengæld var den ikke superstærk. I stedet for at se det som en fejl, arbejdede 3M videre med ideen, der senere blev til de små farvede Post-it-sedler, som de fleste af os kender.

Hvis alt Realdanias filantropiske arbejde og alle vores projekter virker, er vi for uambitiøse. Så er vi ikke den driver inden for det byggede miljø, vi ønsker at være. Derfor er ordet ’fejl’ egentlig heller ikke retvisende, for en fejl forudsætter jo, at man ved, hvad man gør. Og det gør man jo netop ikke, når man aldrig har gjort det før.

Jeg mener selvfølgelig ikke, at man skal gå frem med hovedet under armen. Men som leder – og dermed ofte generalist – er det vigtigt at tillade, at der bliver eksperimenteret og prøvet på ny, og at andre ved mere om nogle fagområder, end man selv gør. Kort sagt skal man som leder give plads til en kritisk forbedrings- og feedbackkultur.

De fleste af os kommer ind i ledelse fra job, hvor vi netop var dybt nede i et eller flere fagområder og havde ansvaret for konkrete projekter og i allersidste ende for, at kommaerne stod rigtigt. Jeg er sikker på, at både nye og garvede ledere kan skrive under på, at det kontroltab er en af de svære øvelser som leder: at slippe medarbejderne og opgaverne løs med tillid og rum for ’at fejle’ og prøve igen. Det handler om evnen til at sige pyt! Jeg øver mig stadig hver eneste dag.

’Den, der er meget stærk, skal også være meget rar’

Denne leveregel for Pippi bruger jeg rigtig meget i mit job. I Realdania er vi meget bevidste om, at vi er store og stærke og har stor indflydelse, når man kigger på den spilleplade, vi kalder det byggede miljø. I Altingets magtanalyse, der analyserer magten i civilsamfundet, er Realdania nummer to på listen efter A.P. Møller Fonden. Det forpligter. Som jeg sagde til Altinget, ser jeg topplaceringen som et udtryk for, at vores forehavende er lykkedes: at have indflydelse på samfundsudviklingen via det byggede miljø.

Når det så er sagt, så er mit næste budskab: Vær bevidst om din magt – ellers risikerer du uforvarende at ende med at misbruge den. Det er her Pippis leveregel rammer spot on. For det er helt legitimt at have magt og indflydelse, og man skal ikke være bange for at bruge den til at skubbe ting i en bestemt retning, såvel internt som eksternt. Men magt forpligter i henseende til, hvordan du agerer.

Det siger sig selv, at man som leder ikke altid vil blive opfattet som rar, for man træffer også beslutninger, som ikke alle er enige i. Det er et vilkår. Men man kan komme langt med dialog og vilje til at lytte – især til dem, der er uenige. For mig er kodeordene respekt og ordentlighed.

Det er de samme principper, vi i Realdania følger i de mange partnerskaber, vi har med kommuner, organisationer, ildsjæle, virksomheder og andre. Respekt for hinandens viden, kompetencer, ståsteder og rammevilkår. Og evnen til at lytte og finde fælles løsninger.

Der er ingen tvivl om, at det indimellem kan blive opfattet, som om vi i Realdania blander os meget i de projekter, vi går ind i. Vi kommer ikke bare med en check med en masser nuller og går igen. Efter 17 års filantropisk virke i det byggede miljø har vi erfaringer og viden, som vi mener, vi er forpligtede til at bidrage med. Men det er rigtig vigtigt for os, at vi ’blander os’ på en åben og respektfuld måde, gennem dialog og et forpligtende partnerskab, med dem, der skal eje og drive projektet efterfølgende.

Som Tønders borgmester, Henrik Frandsen, har sagt om vores fælles indsats i Tøndermarsken: ”I bund og grund handler det om tillid.”

’Hvis man er stille for længe, visner tungen’

Selv kan jeg næppe beskyldes for at tale for lidt. Jeg er meget opmærksom på, at man ikke forandrer noget udelukkende ved at tale. Men med magt og indflydelse kommer også et ansvar for at deltage i debatten.

Jeg synes, at det er berigende, når erhvervsledere blander sig i den samfundsmæssige diskussion. Ofte ender vigtige offentlige diskussioner om samfundets udvikling med at foregå mellem det offentlige og civilsamfundet. Men sagen er jo, at skal samfundet udvikles, så er det en opgave, alle skal tage på sig – og det gælder også debatten om, hvordan vi gør det. Vi løser kun de væsentlige udfordringer i samfundet, hvis vi forstår hinanden og taler sammen: civilsamfundet, det offentlige og de private virksomheder.

Det er klart, at alle organisationer har iboende grænser for, hvad man kan – og vil – mene noget om. For Realdania gælder f.eks., at vi er politisk neutrale og altid står på et fagligt grundlag, når vi blander os i samfundsdebatten. Men vi insisterer på at ytre os inden for de grænser, dette udgangspunkt udstikker. Af egen erfaring ved jeg, at det for organisationen og topledelsen kræver både mod og tilvænning at stille sig frem i den offentlige debat. Til gengæld er det også givende for både organisationen og det omgivende samfund.

Som topleder har du også ansvaret for, at debatten internt i organisationen er åben og involverende på alle niveauer. Særligt i perioder, hvor virksomheden er under forandring. Uanset om organisationen er offentlig eller privat, er det lederens opgave at åbne for en debat, både ved mødebordet og til fællesmøderne. Og det kan være svært. Siger ingen noget, så spørg aktivt og vis, at du værdsætter medarbejdernes synspunkter – også når de er kritiske. Det, der ikke bliver sagt ved bordet og til fællesmøderne, bliver i stedet sagt ved kaffemaskinen. Men der hører du det ikke.

Min erfaring er, at al dialog er lettere at starte, hvis du giver noget af dig selv og måske tager afsæt i en personlig historie, sådan som jeg har gjort her. Om en pige, der på alle måder hviler i sig selv, stoler på sit instinkt og bevidst bryder grænser for at skabe en forandring.

På mit kontor hænger Pippi. Jeg hilser på hende hver dag. Og dukken fungerer fantastisk som isbryder, når jeg holder møder med mange forskellige parter – interne såvel som eksterne. For mig sender hun et signal om, at her sker der – også – noget anderledes. Og så glemmer vi næsten, at nogle af os er blevet mænd i jakkesæt præcis som Weidekamp.

Forrige artikel Merkel løfter innovationspolitik til et nyt niveau Næste artikel Den deleøkonomiske desillusion

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.