Med Pippi på lederjob

Ledelsesinspiration kan komme fra mange retninger – også fra en lille pige med store kræfter, der ikke er bange for at vende tingene på hovedet.

Da jeg som 27-årig i 1989 blev beboervalgt bestyrelsesformand i boligselskabet AKB, kom jeg samtidig til at repræsentere flere tusinde beboere. Jeg trådte ind i en helt ny rolle, men det skænkede jeg ikke mange tanker.

Derfor var det med største selvfølgelighed, at jeg mødte op til forhandlinger med Københavns daværende socialdemokratiske overborgmester, Egon Weidekamp, i det tøj, jeg altid havde på dengang: slidte cowboybukser, T-shirt, lædervest og en rød snor som bælte.

Det var en kompliceret forhandling om mange hundrede millioner kroner ved en opsplitning af et boligselskab i to. Vi var ikke nået ret langt, før Weidekamp afbrød og sagde: ”Jesper, du skal vide, at jeg normalt ikke forhandler med folk, der møder frem i havearbejdstøj.”

Jeg tror, at det, han prøvede at sige, var: ’Hvis du vil opnå noget med den magt, du har fået, er det ikke nok, at du har fået den. Du skal tage den på dig, træde ind i.’

Der er ingen enkel opskrift på, hvordan man skal agere – eller for den sags skyld klæde sig – når man bliver leder. Man kan fylde kilometervis af reoler med litteratur om ledelse, hvor der absolut er masser af nyttig inspiration at hente. Men i en verden, hvor det er svært at forudsige morgendagen, er man i bund og grund nødt til at stole på sig selv, lytte til egne værdier og etik og så ellers lære af sine erfaringer, både de gode og dårlige.

Og så er der de helt skæve vinkler på ledelse, som vi nok alle sammen finder hen ad vejen. For mig kommer mine skæve vinkler fra en pige, som hverken er voksen eller chef for nogen. Hendes navn er Pippilotta Viktualia Rullgardina Krusmynta Efraimsdotter Långstrump.

Pippi har en fandenivoldskhed, en evne til at turde og ikke være bange for janteloven. Det er der behov for i ledelse. Til gengæld skal man nok undlade at holde aber og bilde nogen ind, at man har en far, der er sørøver. Ikke desto mindre har Pippi nogle pointer, som jeg har ladet mig inspirere af i mit eget arbejdsliv.

Her vil jeg dele tre af dem.

’Det har jeg aldrig gjort før, så det klarer jeg helt sikkert’

Du kan ikke vente med at tage beslutninger, til du er 100 pct. sikker. Udviklingen går hurtigt, og hele brancher og internationale virksomheder er forsvundet eller er alvorligt udfordret, fordi de ikke havde modet eller visionen til at se mulighederne. Grundigt forarbejde, analyser og strategier er et must i en professionel organisation, men ofte er du på de sidste meter nødt til primært at stole på dine instinkter. Og så er det vigtigt at sikre, at hele organisationen og ikke mindst medarbejderne er risikovillige og trygge nok til at sige til og fra og ikke mindst at turde begå fejl.

Et af mine yndlingseksempler er Dr. Spencer Silver, der i 1968 blev bedt om at udvikle en superstærk lim til sin arbejdsgiver, 3M. Mens Silver forsøgte sig frem, kom han til at udvikle en lim, der kunne klæbe igen og igen. Til gengæld var den ikke superstærk. I stedet for at se det som en fejl, arbejdede 3M videre med ideen, der senere blev til de små farvede Post-it-sedler, som de fleste af os kender.

Hvis alt Realdanias filantropiske arbejde og alle vores projekter virker, er vi for uambitiøse. Så er vi ikke den driver inden for det byggede miljø, vi ønsker at være. Derfor er ordet ’fejl’ egentlig heller ikke retvisende, for en fejl forudsætter jo, at man ved, hvad man gør. Og det gør man jo netop ikke, når man aldrig har gjort det før.

Jeg mener selvfølgelig ikke, at man skal gå frem med hovedet under armen. Men som leder – og dermed ofte generalist – er det vigtigt at tillade, at der bliver eksperimenteret og prøvet på ny, og at andre ved mere om nogle fagområder, end man selv gør. Kort sagt skal man som leder give plads til en kritisk forbedrings- og feedbackkultur.

De fleste af os kommer ind i ledelse fra job, hvor vi netop var dybt nede i et eller flere fagområder og havde ansvaret for konkrete projekter og i allersidste ende for, at kommaerne stod rigtigt. Jeg er sikker på, at både nye og garvede ledere kan skrive under på, at det kontroltab er en af de svære øvelser som leder: at slippe medarbejderne og opgaverne løs med tillid og rum for ’at fejle’ og prøve igen. Det handler om evnen til at sige pyt! Jeg øver mig stadig hver eneste dag.

’Den, der er meget stærk, skal også være meget rar’

Denne leveregel for Pippi bruger jeg rigtig meget i mit job. I Realdania er vi meget bevidste om, at vi er store og stærke og har stor indflydelse, når man kigger på den spilleplade, vi kalder det byggede miljø. I Altingets magtanalyse, der analyserer magten i civilsamfundet, er Realdania nummer to på listen efter A.P. Møller Fonden. Det forpligter. Som jeg sagde til Altinget, ser jeg topplaceringen som et udtryk for, at vores forehavende er lykkedes: at have indflydelse på samfundsudviklingen via det byggede miljø.

Når det så er sagt, så er mit næste budskab: Vær bevidst om din magt – ellers risikerer du uforvarende at ende med at misbruge den. Det er her Pippis leveregel rammer spot on. For det er helt legitimt at have magt og indflydelse, og man skal ikke være bange for at bruge den til at skubbe ting i en bestemt retning, såvel internt som eksternt. Men magt forpligter i henseende til, hvordan du agerer.

Det siger sig selv, at man som leder ikke altid vil blive opfattet som rar, for man træffer også beslutninger, som ikke alle er enige i. Det er et vilkår. Men man kan komme langt med dialog og vilje til at lytte – især til dem, der er uenige. For mig er kodeordene respekt og ordentlighed.

Det er de samme principper, vi i Realdania følger i de mange partnerskaber, vi har med kommuner, organisationer, ildsjæle, virksomheder og andre. Respekt for hinandens viden, kompetencer, ståsteder og rammevilkår. Og evnen til at lytte og finde fælles løsninger.

Der er ingen tvivl om, at det indimellem kan blive opfattet, som om vi i Realdania blander os meget i de projekter, vi går ind i. Vi kommer ikke bare med en check med en masser nuller og går igen. Efter 17 års filantropisk virke i det byggede miljø har vi erfaringer og viden, som vi mener, vi er forpligtede til at bidrage med. Men det er rigtig vigtigt for os, at vi ’blander os’ på en åben og respektfuld måde, gennem dialog og et forpligtende partnerskab, med dem, der skal eje og drive projektet efterfølgende.

Som Tønders borgmester, Henrik Frandsen, har sagt om vores fælles indsats i Tøndermarsken: ”I bund og grund handler det om tillid.”

’Hvis man er stille for længe, visner tungen’

Selv kan jeg næppe beskyldes for at tale for lidt. Jeg er meget opmærksom på, at man ikke forandrer noget udelukkende ved at tale. Men med magt og indflydelse kommer også et ansvar for at deltage i debatten.

Jeg synes, at det er berigende, når erhvervsledere blander sig i den samfundsmæssige diskussion. Ofte ender vigtige offentlige diskussioner om samfundets udvikling med at foregå mellem det offentlige og civilsamfundet. Men sagen er jo, at skal samfundet udvikles, så er det en opgave, alle skal tage på sig – og det gælder også debatten om, hvordan vi gør det. Vi løser kun de væsentlige udfordringer i samfundet, hvis vi forstår hinanden og taler sammen: civilsamfundet, det offentlige og de private virksomheder.

Det er klart, at alle organisationer har iboende grænser for, hvad man kan – og vil – mene noget om. For Realdania gælder f.eks., at vi er politisk neutrale og altid står på et fagligt grundlag, når vi blander os i samfundsdebatten. Men vi insisterer på at ytre os inden for de grænser, dette udgangspunkt udstikker. Af egen erfaring ved jeg, at det for organisationen og topledelsen kræver både mod og tilvænning at stille sig frem i den offentlige debat. Til gengæld er det også givende for både organisationen og det omgivende samfund.

Som topleder har du også ansvaret for, at debatten internt i organisationen er åben og involverende på alle niveauer. Særligt i perioder, hvor virksomheden er under forandring. Uanset om organisationen er offentlig eller privat, er det lederens opgave at åbne for en debat, både ved mødebordet og til fællesmøderne. Og det kan være svært. Siger ingen noget, så spørg aktivt og vis, at du værdsætter medarbejdernes synspunkter – også når de er kritiske. Det, der ikke bliver sagt ved bordet og til fællesmøderne, bliver i stedet sagt ved kaffemaskinen. Men der hører du det ikke.

Min erfaring er, at al dialog er lettere at starte, hvis du giver noget af dig selv og måske tager afsæt i en personlig historie, sådan som jeg har gjort her. Om en pige, der på alle måder hviler i sig selv, stoler på sit instinkt og bevidst bryder grænser for at skabe en forandring.

På mit kontor hænger Pippi. Jeg hilser på hende hver dag. Og dukken fungerer fantastisk som isbryder, når jeg holder møder med mange forskellige parter – interne såvel som eksterne. For mig sender hun et signal om, at her sker der – også – noget anderledes. Og så glemmer vi næsten, at nogle af os er blevet mænd i jakkesæt præcis som Weidekamp.

Forrige artikel Merkel løfter innovationspolitik til et nyt niveau Næste artikel Den deleøkonomiske desillusion

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.