Med Pippi på lederjob

Ledelsesinspiration kan komme fra mange retninger – også fra en lille pige med store kræfter, der ikke er bange for at vende tingene på hovedet.

Da jeg som 27-årig i 1989 blev beboervalgt bestyrelsesformand i boligselskabet AKB, kom jeg samtidig til at repræsentere flere tusinde beboere. Jeg trådte ind i en helt ny rolle, men det skænkede jeg ikke mange tanker.

Derfor var det med største selvfølgelighed, at jeg mødte op til forhandlinger med Københavns daværende socialdemokratiske overborgmester, Egon Weidekamp, i det tøj, jeg altid havde på dengang: slidte cowboybukser, T-shirt, lædervest og en rød snor som bælte.

Det var en kompliceret forhandling om mange hundrede millioner kroner ved en opsplitning af et boligselskab i to. Vi var ikke nået ret langt, før Weidekamp afbrød og sagde: ”Jesper, du skal vide, at jeg normalt ikke forhandler med folk, der møder frem i havearbejdstøj.”

Jeg tror, at det, han prøvede at sige, var: ’Hvis du vil opnå noget med den magt, du har fået, er det ikke nok, at du har fået den. Du skal tage den på dig, træde ind i.’

Der er ingen enkel opskrift på, hvordan man skal agere – eller for den sags skyld klæde sig – når man bliver leder. Man kan fylde kilometervis af reoler med litteratur om ledelse, hvor der absolut er masser af nyttig inspiration at hente. Men i en verden, hvor det er svært at forudsige morgendagen, er man i bund og grund nødt til at stole på sig selv, lytte til egne værdier og etik og så ellers lære af sine erfaringer, både de gode og dårlige.

Og så er der de helt skæve vinkler på ledelse, som vi nok alle sammen finder hen ad vejen. For mig kommer mine skæve vinkler fra en pige, som hverken er voksen eller chef for nogen. Hendes navn er Pippilotta Viktualia Rullgardina Krusmynta Efraimsdotter Långstrump.

Pippi har en fandenivoldskhed, en evne til at turde og ikke være bange for janteloven. Det er der behov for i ledelse. Til gengæld skal man nok undlade at holde aber og bilde nogen ind, at man har en far, der er sørøver. Ikke desto mindre har Pippi nogle pointer, som jeg har ladet mig inspirere af i mit eget arbejdsliv.

Her vil jeg dele tre af dem.

’Det har jeg aldrig gjort før, så det klarer jeg helt sikkert’

Du kan ikke vente med at tage beslutninger, til du er 100 pct. sikker. Udviklingen går hurtigt, og hele brancher og internationale virksomheder er forsvundet eller er alvorligt udfordret, fordi de ikke havde modet eller visionen til at se mulighederne. Grundigt forarbejde, analyser og strategier er et must i en professionel organisation, men ofte er du på de sidste meter nødt til primært at stole på dine instinkter. Og så er det vigtigt at sikre, at hele organisationen og ikke mindst medarbejderne er risikovillige og trygge nok til at sige til og fra og ikke mindst at turde begå fejl.

Et af mine yndlingseksempler er Dr. Spencer Silver, der i 1968 blev bedt om at udvikle en superstærk lim til sin arbejdsgiver, 3M. Mens Silver forsøgte sig frem, kom han til at udvikle en lim, der kunne klæbe igen og igen. Til gengæld var den ikke superstærk. I stedet for at se det som en fejl, arbejdede 3M videre med ideen, der senere blev til de små farvede Post-it-sedler, som de fleste af os kender.

Hvis alt Realdanias filantropiske arbejde og alle vores projekter virker, er vi for uambitiøse. Så er vi ikke den driver inden for det byggede miljø, vi ønsker at være. Derfor er ordet ’fejl’ egentlig heller ikke retvisende, for en fejl forudsætter jo, at man ved, hvad man gør. Og det gør man jo netop ikke, når man aldrig har gjort det før.

Jeg mener selvfølgelig ikke, at man skal gå frem med hovedet under armen. Men som leder – og dermed ofte generalist – er det vigtigt at tillade, at der bliver eksperimenteret og prøvet på ny, og at andre ved mere om nogle fagområder, end man selv gør. Kort sagt skal man som leder give plads til en kritisk forbedrings- og feedbackkultur.

De fleste af os kommer ind i ledelse fra job, hvor vi netop var dybt nede i et eller flere fagområder og havde ansvaret for konkrete projekter og i allersidste ende for, at kommaerne stod rigtigt. Jeg er sikker på, at både nye og garvede ledere kan skrive under på, at det kontroltab er en af de svære øvelser som leder: at slippe medarbejderne og opgaverne løs med tillid og rum for ’at fejle’ og prøve igen. Det handler om evnen til at sige pyt! Jeg øver mig stadig hver eneste dag.

’Den, der er meget stærk, skal også være meget rar’

Denne leveregel for Pippi bruger jeg rigtig meget i mit job. I Realdania er vi meget bevidste om, at vi er store og stærke og har stor indflydelse, når man kigger på den spilleplade, vi kalder det byggede miljø. I Altingets magtanalyse, der analyserer magten i civilsamfundet, er Realdania nummer to på listen efter A.P. Møller Fonden. Det forpligter. Som jeg sagde til Altinget, ser jeg topplaceringen som et udtryk for, at vores forehavende er lykkedes: at have indflydelse på samfundsudviklingen via det byggede miljø.

Når det så er sagt, så er mit næste budskab: Vær bevidst om din magt – ellers risikerer du uforvarende at ende med at misbruge den. Det er her Pippis leveregel rammer spot on. For det er helt legitimt at have magt og indflydelse, og man skal ikke være bange for at bruge den til at skubbe ting i en bestemt retning, såvel internt som eksternt. Men magt forpligter i henseende til, hvordan du agerer.

Det siger sig selv, at man som leder ikke altid vil blive opfattet som rar, for man træffer også beslutninger, som ikke alle er enige i. Det er et vilkår. Men man kan komme langt med dialog og vilje til at lytte – især til dem, der er uenige. For mig er kodeordene respekt og ordentlighed.

Det er de samme principper, vi i Realdania følger i de mange partnerskaber, vi har med kommuner, organisationer, ildsjæle, virksomheder og andre. Respekt for hinandens viden, kompetencer, ståsteder og rammevilkår. Og evnen til at lytte og finde fælles løsninger.

Der er ingen tvivl om, at det indimellem kan blive opfattet, som om vi i Realdania blander os meget i de projekter, vi går ind i. Vi kommer ikke bare med en check med en masser nuller og går igen. Efter 17 års filantropisk virke i det byggede miljø har vi erfaringer og viden, som vi mener, vi er forpligtede til at bidrage med. Men det er rigtig vigtigt for os, at vi ’blander os’ på en åben og respektfuld måde, gennem dialog og et forpligtende partnerskab, med dem, der skal eje og drive projektet efterfølgende.

Som Tønders borgmester, Henrik Frandsen, har sagt om vores fælles indsats i Tøndermarsken: ”I bund og grund handler det om tillid.”

’Hvis man er stille for længe, visner tungen’

Selv kan jeg næppe beskyldes for at tale for lidt. Jeg er meget opmærksom på, at man ikke forandrer noget udelukkende ved at tale. Men med magt og indflydelse kommer også et ansvar for at deltage i debatten.

Jeg synes, at det er berigende, når erhvervsledere blander sig i den samfundsmæssige diskussion. Ofte ender vigtige offentlige diskussioner om samfundets udvikling med at foregå mellem det offentlige og civilsamfundet. Men sagen er jo, at skal samfundet udvikles, så er det en opgave, alle skal tage på sig – og det gælder også debatten om, hvordan vi gør det. Vi løser kun de væsentlige udfordringer i samfundet, hvis vi forstår hinanden og taler sammen: civilsamfundet, det offentlige og de private virksomheder.

Det er klart, at alle organisationer har iboende grænser for, hvad man kan – og vil – mene noget om. For Realdania gælder f.eks., at vi er politisk neutrale og altid står på et fagligt grundlag, når vi blander os i samfundsdebatten. Men vi insisterer på at ytre os inden for de grænser, dette udgangspunkt udstikker. Af egen erfaring ved jeg, at det for organisationen og topledelsen kræver både mod og tilvænning at stille sig frem i den offentlige debat. Til gengæld er det også givende for både organisationen og det omgivende samfund.

Som topleder har du også ansvaret for, at debatten internt i organisationen er åben og involverende på alle niveauer. Særligt i perioder, hvor virksomheden er under forandring. Uanset om organisationen er offentlig eller privat, er det lederens opgave at åbne for en debat, både ved mødebordet og til fællesmøderne. Og det kan være svært. Siger ingen noget, så spørg aktivt og vis, at du værdsætter medarbejdernes synspunkter – også når de er kritiske. Det, der ikke bliver sagt ved bordet og til fællesmøderne, bliver i stedet sagt ved kaffemaskinen. Men der hører du det ikke.

Min erfaring er, at al dialog er lettere at starte, hvis du giver noget af dig selv og måske tager afsæt i en personlig historie, sådan som jeg har gjort her. Om en pige, der på alle måder hviler i sig selv, stoler på sit instinkt og bevidst bryder grænser for at skabe en forandring.

På mit kontor hænger Pippi. Jeg hilser på hende hver dag. Og dukken fungerer fantastisk som isbryder, når jeg holder møder med mange forskellige parter – interne såvel som eksterne. For mig sender hun et signal om, at her sker der – også – noget anderledes. Og så glemmer vi næsten, at nogle af os er blevet mænd i jakkesæt præcis som Weidekamp.

Forrige artikel Merkel løfter innovationspolitik til et nyt niveau Næste artikel Den deleøkonomiske desillusion
En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

Nedslidte lønmodtagere skal kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdslivet, lyder opfordringen fra en stribe af LO-fagbevægelsens topfolk. De frygter, at Folketinget i den kommende valgperiode endnu engang vil sætte pensionsalderen op, uden samtidig at indrette arbejdslivet så danskerne kan holde til det.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.