Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Jens Reiermann

MM Special: Den dyre medicin
  • Medicinrådet anbefaler 15 ud af 35 lægemidler, selv om de ikke skaber nogen eller kun lille merværdi for patienterne
  • For 20 år siden udgjorde udgifterne til medicin 3 pct. af sygehusenes udgifter. Nu er det 10 pct.
  • Vores afgørelser dikteres af fagligheden, siger formand for Medicinrådet.
  • Diagnoser af sygdomme ud fra gen-test giver mulighed for skræddersyet behandling

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Dyr medicin var med til at vælte budgettet i Region Sjælland

“Det skal være svært at træffe afgørelser, der påvirker andre menneskers liv og helbred”

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Medicinrådets prioriteringer skulle dæmpe den voldsomme vækst i udgifterne til ny, dyr medicin. Men det er ikke nogen hård vagthund, staten har sat til at vogte over medicinkassen.

Derfor kan ny medicin fortsat spise en stadig større del af sygehusenes budgetter. Det kan betyde færre penge til læger og varme hænder. På sygehusene går næsten hver tiende krone nu til medicin.  

Siden Medicinrådet blev født for et år siden, har de 15 medlemmer evalueret 35 nye lægemidler. Af dem er 25 sluppet gennem nåleøjet og har fået den eftertragtede anbefaling som ”mulig standardbehandling”. Eftertragtet fordi det betyder, at medicinen så lettere kan finde vej ud til sygehusene og deres læger.

Det gælder for eksempel et lægemiddel til de 30 til 35 patienter, der hvert år bliver ramt af en bestemt type lungekræft, eller et lægemiddel til de omkring 10 blødere, som ikke kan behandles med de eksisterende lægemidler. De 30-35 vil opleve, at de først får tilbagefald to år senere end ved den hidtidige behandling, mens bløderne ikke får blødninger.

For nogle patientgrupper er det godt nyt.

Disse to eksempler tilhører den gruppe på 10 anbefalede lægemidler, der tilfører patienterne “stor eller vigtig klinisk merværdi”. Det er afgørelser, der er enkle at træffe og lette at forstå.

Mere bemærkelsesværdige er resten af Medicinrådets anbefalinger. Danmarks nye medicinvagthund lader nemlig 15 nye behandlinger slippe gennem rådets filter, på trods af at lægemidlerne kun skaber en lille eller slet ingen klinisk merværdi for patienterne set i forhold til den medicin, der allerede findes på markedet. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 35 afgørelser, som Medicinrådet har truffet det seneste år. Se figur 1.

“Det kunne godt se ud, som om Medicinrådet er for gavmilde, når de anbefaler så mange lægemidler, der ikke har nogen eller kun lille klinisk merværdi,” siger professor i sundhedsøkonom og politik ved SDU, Kjeld Møller Pedersen.

Der er ellers gode grunde til at holde et godt øje med den nye sygehusmedicin, der ofte er meget dyr. Bare inden for de seneste 12 måneder har sygehusene brugt omkring 550 mio. kr. ekstra på medicin, hvad der svarer til en stigning på 7 pct.

Det er langt mere end stigningen i de samlede bevillinger til sundhedsvæsenet. Medicinen optager med andre ord en stadig større andel af sundhedsbudgettet. Den udvikling sætter hele sundhedsvæsenets økonomi under pres. Senest har Region Sjælland måttet afskedige 198 medarbejdere blandt andet med henvisning til udgifter til ny, dyr sygehusmedicin.

For netop at sikre et rimeligt forhold mellem pris og den merværdi, som et nyt lægemiddel kan skabe for patienterne, blev Medicinrådet etableret tilbage i 2017.

Og formålet var netop at få et prioriteringsled ind, netop hvad angår medicin, der ikke indlysende skaber stor værdi for patienten i forhold til prisen. Det kan derfor overraske, at 15 ud af 25 anbefalinger sker, selv om de ikke skaber nogen eller kun lille klinisk merværdi for patienterne.

Men der ligger faglige hensyn bag, siger den ene af Medicinrådets to formænd, lægefaglig direktør ved Aarhus Universitetshospital Jørgen Schøler Kristensen.

“Vi ser ikke på, om vi skal være flinke, men vi ser meget hårdt på fagligheden, og på hvad der er bevis for, og hvad er der ikke bevis for. Vi er nødt til at stå på det allerbedste metodologiske grundlag, vi har. Det er ikke perfekt, men det er det bedste, vi kan gøre.” 

Den store regning

Endnu er det for tidligt at vurdere, hvad Medicinrådets afgørelser kommer til at koste sygehusene og altså i sidste ende skatteyderne – eller hvor mange penge rådets afgørelser kommer til at spare.

Men Medicinrådets egne baggrundsrapporter kan give et fingerpeg. De omfatter både en lægefaglig vurdering og de økonomiske konsekvenser ved brug af hvert af de lægemidler, Medicinrådet har taget stilling til.

Anvendes de anbefalede 25 lægemidler på den måde, de økonomiske analyser i baggrundsrapporterne beskriver, vil det koste sygehusene ca. 250 mio. kr. ekstra om året. Enkelte af lægemidlerne fører ifølge analyserne til besparelser; det er for eksempel medicinen til bløderne, men langt de fleste er dyrere end den hidtidige behandling.

De 250 mio. kr. skal dog tages med et vist forbehold. Efter Medicinrådet har truffet sin afgørelse, vil prisen på de enkelte lægemidler normalt blive forhandlet ned og i praksis presse de samlede udgifter til den nye medicin ned under det niveau, der indgik i Medicinrådets vurderinger.

Der er dog ingen tvivl om, at ny medicin også er dyr medicin.

Målrettet, men dyr medicin

Det kan lyde utroligt, at regningen for medicin til små patientgrupper, som for eksempel de 30-35 patienter, der hvert år bliver ramt af en bestemt form for lungekræft, kan løbe op i store millionbeløb. Men det er historien om mange bække små.

Behandlingen for hver eneste af netop de kræftpatienter koster i gennemsnit 257.000 kr. mere om året end den eksisterende behandling. Af Medicinalrådets baggrundsrapport fremgår det, at merudgifterne efter tre år vil være på 29,5 mio. kr. om året.

Enkelte af de anbefalede produkter er billigere, men i et enkelt, helt ekstraordinært tilfælde kan behandlingen koste helt op til 4,5 mio. kr. om året. Medicinrådets baggrundsrapporter viser, at priser på mere end 100.000 kr. om året pr. patient langt fra er usædvanlige.

Der er en  rimelig og en mindre rimelig grund til, at behandlingerne er så dyre. 

Den rimelige grund er, at ny medicin meget præcist angriber de enkelte patienters lidelser og det betyder, at det ofte kun vil være ret små grupper af patienter, der vil have glæde af så målrettet en medicin.

Set med medicinalvirksomhedernes briller, er markedet markant mindre, end når der f.eks. er tale om hovedpinepiller, som hjælper langt de fleste mennesker. Bare det lille marked betyder i sig selv, at omkostningerne bliver højere pr. behandling end ved andre behandlinger.

Den mindre rimelige grund er, at ny medicin i nogle tilfælde ikke bare erstatter hidtidige behandlinger, men giver mulighed for at behandle lidelser, man ind til nu ikke har kunnet behandle. I det tilfælde er der ingen konkurrence fra andre lægemidler, og medicinalvirksomheden kan stort set selv fastsætte prisen 

Det er lige præcis situationen for Biogens Spinraza, der henvender sig til små grupper af patienter med muskelsvind. Her er der tale om en monopollignende tilstand, og prisniveauet på op mod 4,5 mio. kr. for behandlingen af en patient om året er ifølge flere analytikere ”uforskammet” højt.

Der er dog indgået en rabataftale mellem Biogen og Amgros, som indkøber medicin til de danske sygehuse. Prisniveauet er hemmeligt, men den tilsvarende aftale i Norge har reduceret prisen med 40 pct. Selv med denne rabat er Spinraza med afstand er det dyreste af de lægemidler, Medicinrådet har anbefalet.

”Vi forstår godt, at prisen på Spinraza rejser spørgsmål, men den er på linje med andre behandlinger til meget sjældne sygdomme. Overskuddet fra salget bidrager til Biogens forskning og udvikling i dét, som kan blive den næste gennembrudbehandling for patienter med f.eks. spinal muskelatrofi, Alzheimers og, Parkinsons. Dette er meget komplekse forskningsområder og risikoen for at fejle er stor, sådan som det er sket for hovedparten af alle hidtidige forsøg,” siger Janne Harder, adm. direktør i Biogen Danmark.

Når den nye medicin er så dyr, kan hver enkelt anbefaling af et nyt lægemiddel betyde, at andre patienter ikke får den behandling, de har brug. Dilemmaet er her, at selv om ingen vil sætte pris på liv, så er der i praksis en øvre grænse for, hvor mange penge selv et rigt land som Danmark kan bruge på sygehusmedicinen. Det viser eksemplet med den netop afsluttede fyringsrunde i Region Sjælland med al tydelighed.

“Sygehusenes udgifter til sygehusmedicin bare stiger og stiger. Udgiften er meget vanskelig at styre for de enkelte regioner, og så går det let, måske for let, ud over andre udgiftsområder. Bare de seneste 12 mdr. steg udgifter til sygehusmedicin med mere end 550 mio. kr. og udgør nu mere end 10,0 pct. af de samlede udgifter til sygehusene. For 20 år siden var andelen kun 3,6 pct. Jeg tror, den udvikling vil fortsætte,” siger professor i sundhedsøkonomi ved SDU, Jes Søgaard. Se figur 2.

Den dyre medicin og valgkampen

Selv om brugen af dyr medicin kan betyde hårde besparelser andre steder i sundhedsvæsenet, ville de to statsministerkandidater Socialdemokratiets Helle Thorning Schmidt og Venstres Lars Løkke Rasmussen under valgkampen op til folketingsvalget i 2015 ikke sige nej til ny dyr medicin.

“Jeg kan ikke se for mig en situation, hvor vi skal til at prioritere. Borgerne forventer verdensklasse, når de møder det danske sundhedsvæsen,” sagde Helle Thorning-Schmidt.

Venstres Lars Løkke Rasmussen sagde:

“Vi må aldrig nogensinde skabe en situation, hvor lægen egentlig er i gang med at skrive: ‘Det er det her, du har brug for.’ Og så skal han putte kuglepennen tilbage i lommen, fordi han ikke har bevilling til det.”

Alligevel vedtog samtlige Folketingets partier og herunder både Venstre og Socialdemokratiet bare 10 måneder efter valget et “princippapir om prioritering for sygehuslægemidler” for at “dæmpe udgiftsvæksten og samtidig sikre patienterne behandling af høj faglig kvalitet”. Princip nummer 6 lyder således:

“Såfremt et nyt lægemiddel skal være standardbehandling, skal der således være et rimeligt forhold mellem prisen på det nye lægemiddel og den merværdi, som lægemidlet vurderes at kunne tilbyde sammenlignet med eksisterende standardbehandling.” Se tekstboks.

Folketingets syv principper for prioritering af ny medicin

Partierne er enige om 7 overordnede principper for prioritering på området for sygehuslægemidler. Alle principper er væsentlige og skal ses i sammenhæng.

1. Faglighed: Grundig og systematisk vurdering af den behandlingsmæssige gevinst for patienterne samt den dokumentation, der ligger til grund herfor. Der skal inddrages den nødvendige og tilstrækkelige faglige ekspertise.

2. Uafhængighed: Vurdering af lægemidler skal ske ud fra objektive kriterier og på baggrund af faglige vurderinger. Der skal være armslængde til det politiske niveau.

3. Geografisk lighed: Der skal ske en ensartet ibrugtagning og anvendelse af lægemidler på tværs af hele landet.

4. Åbenhed: Der skal være størst mulig om både processer, metoder, kriterier og det materiale, der udarbejdes i forbindelse med vurderingen af lægemidler.

5. Hurtig ibrugtagning af ny, effektiv medicin: Patienter skal have gavn af behandlingsmæssige fremskridt. Danmark skal fortsat være et af de lande, der hurtigst ibrugtager nye lægemidler, hvor der er dokumenteret mereffekt.

6. Mere sundhed for pengene: Midlerne i sundhedsvæsenet, herunder til sygehuslægemidler, skal bruges med omtanke, da det ellers kan få konsekvenser for forebyggelse, behandling eller pleje i andre dele af sundhedsvæsenet.

7. Adgang til behandling: Der skal sikres lige adgang for både store og små patientgrupper og tages højde for patienters individuelle behov.

De syv principper udgør grundlaget for Medicinrådets arbejde. Mandag Morgens gennemgang af de 35 beslutninger, Medicinrådet har truffet, viser, at der lægemiddel for lægemiddel sker lige netop den afvejning, som Folketingets partier efterlyser.

Den seneste aftale mellem finansministeriet og Danske Regioner om sygehusenes økonomi understreger, at Medicinrådet på baggrund af de 7 principper skal medvirke til et “afdæmpet behov for sygehusmedicin.”

Danmark er ved at udvikle lige netop den praksis, både Helle Thorning Schmidt og Lars løkke Rasmussen afviste.

Afgørelser uden økonomisk ansvar

Sundhedsøkonomerne Kjeld Møller Pedersen og Jakob Kjellberg bifalder udviklingen. De håber ovenikøbet, at grundlaget for Medicinrådets arbejde bliver skærpet.

I dag gennemgår Medicinrådet den ny medicin og foretager sine anbefalinger lægemiddel for lægemiddel. Men Medicinrådet står ikke til ansvar for de samlede merudgifter for sundhedsvæsenet ved brug af alle de nye lægemidler, Medicinrådet har anbefalet.

“Medicinrådet har ikke et budget eller et måltal, de skal leve op til. De er selvfølgelig klar over, at budgettet ikke er uendeligt stort, men når der ikke er et måltal, kan man være lidt mindre nøjeregnende med udgifterne til det enkelte nye lægemiddel,” siger Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved VIVE.

Jørgen Schøler Kristensen er som formand for Medicinrådet helt på det rene med, at der er en øvre grænse for, hvad sygehusene kan bruge på ny medicin, men – siger han – det er bare ikke hans, men de fem regionernes opgave at foretage den afvejning.

“I Medicinrådet anbefaler vi, at medicin anvendes, eller at den ikke anvendes, som mulig standardbehandling. Det er i sidste ende sygehusejerne, der har ansvaret for sygehusenes budgetter. Så vi anbefaler, om et lægemiddel kan være eller ikke kan være en mulig standardbehandling. Vi træffer ikke beslutninger,” siger han.

Medicinrådets svage fundament

Trods indvendingerne, vender Jakob Kjellberg og Kjeld Møller Pedersen tommeltotterne op for Medicinrådets arbejde i det første år.

“Medicinrådets første år har været en fantastisk begyndelse på diskussionerne af, hvordan vi som samfund kan prioritere medicin,” siger Jakob Kjellberg.

“Under de betingelser, Medicinrådet har fået, er de kommet godt fra start,” siger Kjeld Møller Pedersen.

Han lægger bl.a. vægt på inddragelsen af faglige specialister inden for hvert enkelt af de specialer, der i sidste ende skal bruge lægemidlerne.

Lidt mindre positiv er Morten Freil, der er direktør for Danske Patienter og den ene af patienternes to repræsentanter i Medicinrådet.

“Vi gennemgår lægemidlerne et for et, men vi har svært ved at vurdere, hvor meget vi vil betale, for at patienter undgår kløe som følge a psoriasis, sammenlignet med hvor meget vi vil betale for at forlænge livet for nogle patienter med måske to måneder. Jeg kan ikke sige, hvad der er bedst. Der er nok en merværdi for begge dele. Vi har bare ingen rettesnor til at sammenligne de to meget forskellige typer merværdi,” siger Morten Freil.

Medicinrådet arbejder efter en model, som er inspireret af den tilsvarende tyske organisation, mens lande som Sverige, Norge og England har valgt en anden – og i de to sundhedsøkonomers øjne – mere præcis model.

Modellen i de tre lande bygger på en fælles standard, der måler kvalitetsjusterede leveår eller quality-adjusted life-year (QALY). Metoden giver mulighed for at sammenligne effekter på tværs af de lidelser, patienterne har.

Den engelske søsterorganisation til Medicinrådet, The National Institute for Health and Care Excellence (NICE) anvender bade QALY og har samtidig sat et loft over, hvor meget et af de kvalitetsjusterede leveår må koste. Det er bl.a. derfor NICE ikke har kunnet anbefale brugen af Spinraza. Også Norge arbejder med QALY’s men uden samme økonomiske lofter, der er fastsat i England.

“Jeg håber, man vil overveje, om Danmark skal bruge den samme model som i Norge, Sverige og England. De bruger en ensartet standard, som gør det muligt at sammenligne værdi på tværs af de mange lægemidler,” siger Kjeld Møller Pedersen.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu