Men hvad skal vi leve af?

Valgkampen har indtil nu handlet om at bruge penge. Masser af penge. På velfærd. På klima. På tilbagetrækning. Og hvordan vi bruger pen­ge på udlændinge. På flere sygeplejersker. På flere pædagoger. På flere plejehjem. Og listen kan fort­sættes og forlænges dag efter dag hele vejen til valgda­gen 5. juni. Når der indimellem stilles spørgsmålstegn ved ønskelisten og finansieringen af den, så er svaret på alle bønnerne: det økonomiske råderum. Og så stopper debatten der, for det er langtfra alle, der mestrer disci­plinen at jonglere rundt med tal og forudsætningerne for det der magiske rum.

HVOR ER DEBATTEN OM, hvordan vi skaber basis for at tjene alle de penge, der skal bruges på de forskellige formål i fremtiden, og som skal skabe råderummet i den sidste ende? Hvor er debatten om udviklingen af det pri­vate erhvervsliv, så der kan skabes flere og flere sunde arbejdspladser? Hvor er debatten om fremtiden for vores landbrugsproduktion, som ikke handler om kritik af bi­draget til klimaproblemerne? Eller om fiskeriets fremtid?

Hvor er debatten om den digitale transformation, der sammen med klimaet skaber de allerstørste for­andringer i vores liv og på vores arbejdsmarked de kommende år? Hvor er debatten om de uddannelser og kompetencer, der skal til at drive et digitalt samfund i verdensklasse, som vi ynder at fortælle, at vi skal være? Og hvor er debatten om vores forskningsindsats og evne til innovation? Når vi nu er færdige med at høre om klimalov og velfærdslov og permanent grænsekon­trol og alle de andre vigtige emner, kunne vi så tale om det, vi skal leve af?