Men hvad skal vi leve af?

Valgkampen har indtil nu handlet om at bruge penge. Masser af penge. På velfærd. På klima. På tilbagetrækning. Og hvordan vi bruger pen­ge på udlændinge. På flere sygeplejersker. På flere pædagoger. På flere plejehjem. Og listen kan fort­sættes og forlænges dag efter dag hele vejen til valgda­gen 5. juni. Når der indimellem stilles spørgsmålstegn ved ønskelisten og finansieringen af den, så er svaret på alle bønnerne: det økonomiske råderum. Og så stopper debatten der, for det er langtfra alle, der mestrer disci­plinen at jonglere rundt med tal og forudsætningerne for det der magiske rum.

HVOR ER DEBATTEN OM, hvordan vi skaber basis for at tjene alle de penge, der skal bruges på de forskellige formål i fremtiden, og som skal skabe råderummet i den sidste ende? Hvor er debatten om udviklingen af det pri­vate erhvervsliv, så der kan skabes flere og flere sunde arbejdspladser? Hvor er debatten om fremtiden for vores landbrugsproduktion, som ikke handler om kritik af bi­draget til klimaproblemerne? Eller om fiskeriets fremtid?