Miljøprofit er en god forretning

Danske virksomheder skal blive meget bedre til at udnytte og genanvende deres ressourcer, hvis de skal klare sig i den globale konkurrence. Alt for få virksomheder har opdaget, at miljøprofit er sund fornuft.

Det er en nedslående målsætning, at vi skal være C02-neutrale, begrænse vores energiforbrug og sætte et mindre fodaftryk på jorden. Det kan og vil aldrig være løsningen på vores økonomiske, miljømæssige og sociale kriser. Vi kan ikke begrænse os til en bedre livstil.

Vi hører, at jobskabelse og økonomisk vækst skal føre til bedre sundhed, højere uddannelser og større velstand, men det går dårligt i spænd med den retorik, vi i over 40 år har brugt om miljøet: Begræns, reducer og neutraliser!

Det er, som om miljøforkæmpere sidder fast i det negative ordforråd. Samtidig har økonomerne næsten taget patent på den positive retorik. De taler om vækst, innovation og profit.

Men det er et fuldstændig fordrejet udgangspunkt. Naturen blomstrer bogstavelig talt med overflod og lader sig ikke begrænse og reducere. Et træs affald er nedfaldne blade. De bliver til muld og næringsstoffer – og giver næring til nye træer.

Vi har derfor brug for et paradigmeskifte i vores tilgang til vækst og udvikling. Økonomisk, social og miljømæssig vækst kan og skal følges ad. Vi skal skabe miljøprofit.

Fra natur til business

Denne bæredygtige profit kan illustreres med et eksempel fra naturens verden:

I Argentina lever der flere typer af myrer, som bygger underjordiske byer med op til 5 millioner indbyggere. De dyrker afgrøder, holder husdyr i form af mider og har sofistikerede ventilationskanaler. Der er tale om et symbiotisk samfund, som eksisterer i samhørighed med omgivelserne og rent faktisk bidrager positivt til naturen.

Følg Nicholas Krøyer Blok

Til trods for at alverdens myrers samlede masse er større end massen af alle mennesker på jorden, har myrerne ikke en ødelæggende effekt på miljøet. Og flere forskere peger på, at myrernes evne til overlevelse (de har været på jorden i 130 millioner år mod menneskets sølle 300.000) er, at de forstår, at de er afhængige af deres omgivelser – og vice versa. De skaber kort sagt miljøprofit.

Nu er flere virksomheder begyndt at arbejde ud fra denne tanke.

En af dem er Ecovative, som producerer emballage. I stedet for traditionel indpakning med plastik udnytter de to grundlæggere, Eben Bayer og Gavin McIntyre, at svampe har en evne til at binde træflis sammen. Derved har de skabt en hel ny form for emballage, der ikke produceres, men dyrkes. Det revolutionerer nu hele emballagemarkedet, og hvor konventionel indpakning ødelægger miljøet, bidrager virksomheden positivt med deres komposterbare produkter. Blandt Ecovatives kunder er store virksomheder som Puma og Dell.

Få danske frontløbere

Enkelte danske virksomheder har også vist interesse for denne udvikling og tanken om miljøprofit. F.eks. har Arla meldt ud, at virksomheden vil være affaldsfri i 2020, og de arbejder seriøst med at udvikle alternativ emballage, som bidrager til miljøet.

Endvidere vil Arla etablere et biogasanlæg, som kan håndtere deres spildprodukter og lave dem om til strøm og varme. Overskydende gylle leveres videre til landbrug og fører dermed fosfor og kulstof tilbage til jorden.

Carlsberg er en anden stor spiller i Danmark, som er begyndt at undersøge mulighederne i et kredsløbssystem til indpakningen af deres produkter. Virksomheden har derfor indgået samarbejde med organisationen EPEA, som er en uafhængig institution bag kredsløbs-konceptet Cradle to Cradle, og som skal hjælpe Carlsberg med at udvikle deres nye emballage.

[quote align="right" author=""]Der er tale om et markedspotentiale, der kan skabe milliarder af kroner i omsætning og tusindvis af danske job. Vi skal blot stoppe med at producere affald og designe en produktionsform, hvor alle udtjente produkter bliver ressourcer til ny produktion.[/quote]

EPEA har også hjulpet Maersk med at identificere alle skadelige stoffer i deres kommende containerskibe. Og Maersk bygger nu skibene, så 97 pct. af materialerne kan genbruges til ny stål- og jernproduktion. Dermed fungerer Maersks containerskibe ikke alene til transport, virksomhedens flåde udgør også en flydende ressourcebank, som kan få nyt liv, når skibene sælges som skrot.

Afskaf affald

Økonomi er i høj grad et indlysende og vigtigt incitament til, at danske virksomheder begynder at interessere sig for ikke blot at begrænse deres skader på miljøet, men ligefrem at skabe miljøprofit. I januar 2013 udkom en rapport fra konsulentfirmaet McKinsey, som viser, at emballage-, fødevare- og tekstilbranchen kan spare op til 706 milliarder dollar om året ved at genanvende deres restmaterialer. Miljøprofit handler altså ikke alene om at gøre noget godt – der er også benhårde økonomiske incitamenter til at begive sig ad denne vej.

En af grundlæggerne bag principperne i cradle to cradle, Michael Braungart, var i Danmark i januar, hvor han mødtes med miljøminister Ida Auken, klima- og energiminister Martin Lidegaard og tidligere erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen. De havde alle en interesse i at tale om cradle to cradle og den cirkulære økonomi, som tager udgangspunkt i, at alt affald er ressourcer.

Begrebet er begyndt at dukke op i såvel dansk politik som på EU-plan. Der er tale om et markedspotentiale, der kan skabe milliarder af kroner i omsætning og tusindvis af danske job. Vi skal blot stoppe med at producere affald og designe en produktionsform, hvor alle udtjente produkter bliver ressourcer til ny produktion.

Maersks nye skibe er et godt eksempel: Ved at designe til nem adskillelse og ved at identificere råmaterialernes placering i produktet, sikrer virksomheden muligheden for at genbruge materialerne igen og igen. I et land som Danmark, der profilerer sig og er internationalt anerkendt inden for design, men hvor der ikke er adgang til verdens svindende råmaterialer, haster det med at udvikle lignende løsninger.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Helles House of Cards Næste artikel Søfart er Kinas vigtigste interesse i Arktis
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.