Miljøprofit er en god forretning

Danske virksomheder skal blive meget bedre til at udnytte og genanvende deres ressourcer, hvis de skal klare sig i den globale konkurrence. Alt for få virksomheder har opdaget, at miljøprofit er sund fornuft.

Det er en nedslående målsætning, at vi skal være C02-neutrale, begrænse vores energiforbrug og sætte et mindre fodaftryk på jorden. Det kan og vil aldrig være løsningen på vores økonomiske, miljømæssige og sociale kriser. Vi kan ikke begrænse os til en bedre livstil.

Vi hører, at jobskabelse og økonomisk vækst skal føre til bedre sundhed, højere uddannelser og større velstand, men det går dårligt i spænd med den retorik, vi i over 40 år har brugt om miljøet: Begræns, reducer og neutraliser!

Det er, som om miljøforkæmpere sidder fast i det negative ordforråd. Samtidig har økonomerne næsten taget patent på den positive retorik. De taler om vækst, innovation og profit.

Men det er et fuldstændig fordrejet udgangspunkt. Naturen blomstrer bogstavelig talt med overflod og lader sig ikke begrænse og reducere. Et træs affald er nedfaldne blade. De bliver til muld og næringsstoffer – og giver næring til nye træer.

Vi har derfor brug for et paradigmeskifte i vores tilgang til vækst og udvikling. Økonomisk, social og miljømæssig vækst kan og skal følges ad. Vi skal skabe miljøprofit.

Fra natur til business

Denne bæredygtige profit kan illustreres med et eksempel fra naturens verden:

I Argentina lever der flere typer af myrer, som bygger underjordiske byer med op til 5 millioner indbyggere. De dyrker afgrøder, holder husdyr i form af mider og har sofistikerede ventilationskanaler. Der er tale om et symbiotisk samfund, som eksisterer i samhørighed med omgivelserne og rent faktisk bidrager positivt til naturen.

[text_box align="left" title="Følg Nicholas Krøyer Blok"]

Modtag en automatisk e-mail, hver gang Nicholas Krøyer Blok skriver nye indlæg på MM Blog.

Log på mm.dk med din mail og adgangskode, og klik på "Rediger profil" for at vælge, hvem du vil følge. Du kan også abonnere på udvalgte dagsordener og modtage en mail, hver gang Mandag Morgen publicerer nyt indhold på dine interesseområder.

Opret en gratis profil til mm.dk

[/text_box]

Til trods for at alverdens myrers samlede masse er større end massen af alle mennesker på jorden, har myrerne ikke en ødelæggende effekt på miljøet. Og flere forskere peger på, at myrernes evne til overlevelse (de har været på jorden i 130 millioner år mod menneskets sølle 300.000) er, at de forstår, at de er afhængige af deres omgivelser – og vice versa. De skaber kort sagt miljøprofit.

Nu er flere virksomheder begyndt at arbejde ud fra denne tanke.

En af dem er Ecovative, som producerer emballage. I stedet for traditionel indpakning med plastik udnytter de to grundlæggere, Eben Bayer og Gavin McIntyre, at svampe har en evne til at binde træflis sammen. Derved har de skabt en hel ny form for emballage, der ikke produceres, men dyrkes. Det revolutionerer nu hele emballagemarkedet, og hvor konventionel indpakning ødelægger miljøet, bidrager virksomheden positivt med deres komposterbare produkter. Blandt Ecovatives kunder er store virksomheder som Puma og Dell.

Få danske frontløbere

Enkelte danske virksomheder har også vist interesse for denne udvikling og tanken om miljøprofit. F.eks. har Arla meldt ud, at virksomheden vil være affaldsfri i 2020, og de arbejder seriøst med at udvikle alternativ emballage, som bidrager til miljøet.

Endvidere vil Arla etablere et biogasanlæg, som kan håndtere deres spildprodukter og lave dem om til strøm og varme. Overskydende gylle leveres videre til landbrug og fører dermed fosfor og kulstof tilbage til jorden.

Carlsberg er en anden stor spiller i Danmark, som er begyndt at undersøge mulighederne i et kredsløbssystem til indpakningen af deres produkter. Virksomheden har derfor indgået samarbejde med organisationen EPEA, som er en uafhængig institution bag kredsløbs-konceptet Cradle to Cradle, og som skal hjælpe Carlsberg med at udvikle deres nye emballage.

[quote align="right" author=""]Der er tale om et markedspotentiale, der kan skabe milliarder af kroner i omsætning og tusindvis af danske job. Vi skal blot stoppe med at producere affald og designe en produktionsform, hvor alle udtjente produkter bliver ressourcer til ny produktion.[/quote]

EPEA har også hjulpet Maersk med at identificere alle skadelige stoffer i deres kommende containerskibe. Og Maersk bygger nu skibene, så 97 pct. af materialerne kan genbruges til ny stål- og jernproduktion. Dermed fungerer Maersks containerskibe ikke alene til transport, virksomhedens flåde udgør også en flydende ressourcebank, som kan få nyt liv, når skibene sælges som skrot.

Afskaf affald

Økonomi er i høj grad et indlysende og vigtigt incitament til, at danske virksomheder begynder at interessere sig for ikke blot at begrænse deres skader på miljøet, men ligefrem at skabe miljøprofit. I januar 2013 udkom en rapport fra konsulentfirmaet McKinsey, som viser, at emballage-, fødevare- og tekstilbranchen kan spare op til 706 milliarder dollar om året ved at genanvende deres restmaterialer. Miljøprofit handler altså ikke alene om at gøre noget godt – der er også benhårde økonomiske incitamenter til at begive sig ad denne vej.

En af grundlæggerne bag principperne i cradle to cradle, Michael Braungart, var i Danmark i januar, hvor han mødtes med miljøminister Ida Auken, klima- og energiminister Martin Lidegaard og tidligere erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen. De havde alle en interesse i at tale om cradle to cradle og den cirkulære økonomi, som tager udgangspunkt i, at alt affald er ressourcer.

Begrebet er begyndt at dukke op i såvel dansk politik som på EU-plan. Der er tale om et markedspotentiale, der kan skabe milliarder af kroner i omsætning og tusindvis af danske job. Vi skal blot stoppe med at producere affald og designe en produktionsform, hvor alle udtjente produkter bliver ressourcer til ny produktion.

Maersks nye skibe er et godt eksempel: Ved at designe til nem adskillelse og ved at identificere råmaterialernes placering i produktet, sikrer virksomheden muligheden for at genbruge materialerne igen og igen. I et land som Danmark, der profilerer sig og er internationalt anerkendt inden for design, men hvor der ikke er adgang til verdens svindende råmaterialer, haster det med at udvikle lignende løsninger.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Helles House of Cards Næste artikel Søfart er Kinas vigtigste interesse i Arktis