Miljøprofit er en god forretning

Danske virksomheder skal blive meget bedre til at udnytte og genanvende deres ressourcer, hvis de skal klare sig i den globale konkurrence. Alt for få virksomheder har opdaget, at miljøprofit er sund fornuft.

Det er en nedslående målsætning, at vi skal være C02-neutrale, begrænse vores energiforbrug og sætte et mindre fodaftryk på jorden. Det kan og vil aldrig være løsningen på vores økonomiske, miljømæssige og sociale kriser. Vi kan ikke begrænse os til en bedre livstil.

Vi hører, at jobskabelse og økonomisk vækst skal føre til bedre sundhed, højere uddannelser og større velstand, men det går dårligt i spænd med den retorik, vi i over 40 år har brugt om miljøet: Begræns, reducer og neutraliser!

Det er, som om miljøforkæmpere sidder fast i det negative ordforråd. Samtidig har økonomerne næsten taget patent på den positive retorik. De taler om vækst, innovation og profit.

Men det er et fuldstændig fordrejet udgangspunkt. Naturen blomstrer bogstavelig talt med overflod og lader sig ikke begrænse og reducere. Et træs affald er nedfaldne blade. De bliver til muld og næringsstoffer – og giver næring til nye træer.

Vi har derfor brug for et paradigmeskifte i vores tilgang til vækst og udvikling. Økonomisk, social og miljømæssig vækst kan og skal følges ad. Vi skal skabe miljøprofit.

Fra natur til business

Denne bæredygtige profit kan illustreres med et eksempel fra naturens verden:

I Argentina lever der flere typer af myrer, som bygger underjordiske byer med op til 5 millioner indbyggere. De dyrker afgrøder, holder husdyr i form af mider og har sofistikerede ventilationskanaler. Der er tale om et symbiotisk samfund, som eksisterer i samhørighed med omgivelserne og rent faktisk bidrager positivt til naturen.

Følg Nicholas Krøyer Blok

Til trods for at alverdens myrers samlede masse er større end massen af alle mennesker på jorden, har myrerne ikke en ødelæggende effekt på miljøet. Og flere forskere peger på, at myrernes evne til overlevelse (de har været på jorden i 130 millioner år mod menneskets sølle 300.000) er, at de forstår, at de er afhængige af deres omgivelser – og vice versa. De skaber kort sagt miljøprofit.

Nu er flere virksomheder begyndt at arbejde ud fra denne tanke.

En af dem er Ecovative, som producerer emballage. I stedet for traditionel indpakning med plastik udnytter de to grundlæggere, Eben Bayer og Gavin McIntyre, at svampe har en evne til at binde træflis sammen. Derved har de skabt en hel ny form for emballage, der ikke produceres, men dyrkes. Det revolutionerer nu hele emballagemarkedet, og hvor konventionel indpakning ødelægger miljøet, bidrager virksomheden positivt med deres komposterbare produkter. Blandt Ecovatives kunder er store virksomheder som Puma og Dell.

Få danske frontløbere

Enkelte danske virksomheder har også vist interesse for denne udvikling og tanken om miljøprofit. F.eks. har Arla meldt ud, at virksomheden vil være affaldsfri i 2020, og de arbejder seriøst med at udvikle alternativ emballage, som bidrager til miljøet.

Endvidere vil Arla etablere et biogasanlæg, som kan håndtere deres spildprodukter og lave dem om til strøm og varme. Overskydende gylle leveres videre til landbrug og fører dermed fosfor og kulstof tilbage til jorden.

Carlsberg er en anden stor spiller i Danmark, som er begyndt at undersøge mulighederne i et kredsløbssystem til indpakningen af deres produkter. Virksomheden har derfor indgået samarbejde med organisationen EPEA, som er en uafhængig institution bag kredsløbs-konceptet Cradle to Cradle, og som skal hjælpe Carlsberg med at udvikle deres nye emballage.

[quote align="right" author=""]Der er tale om et markedspotentiale, der kan skabe milliarder af kroner i omsætning og tusindvis af danske job. Vi skal blot stoppe med at producere affald og designe en produktionsform, hvor alle udtjente produkter bliver ressourcer til ny produktion.[/quote]

EPEA har også hjulpet Maersk med at identificere alle skadelige stoffer i deres kommende containerskibe. Og Maersk bygger nu skibene, så 97 pct. af materialerne kan genbruges til ny stål- og jernproduktion. Dermed fungerer Maersks containerskibe ikke alene til transport, virksomhedens flåde udgør også en flydende ressourcebank, som kan få nyt liv, når skibene sælges som skrot.

Afskaf affald

Økonomi er i høj grad et indlysende og vigtigt incitament til, at danske virksomheder begynder at interessere sig for ikke blot at begrænse deres skader på miljøet, men ligefrem at skabe miljøprofit. I januar 2013 udkom en rapport fra konsulentfirmaet McKinsey, som viser, at emballage-, fødevare- og tekstilbranchen kan spare op til 706 milliarder dollar om året ved at genanvende deres restmaterialer. Miljøprofit handler altså ikke alene om at gøre noget godt – der er også benhårde økonomiske incitamenter til at begive sig ad denne vej.

En af grundlæggerne bag principperne i cradle to cradle, Michael Braungart, var i Danmark i januar, hvor han mødtes med miljøminister Ida Auken, klima- og energiminister Martin Lidegaard og tidligere erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen. De havde alle en interesse i at tale om cradle to cradle og den cirkulære økonomi, som tager udgangspunkt i, at alt affald er ressourcer.

Begrebet er begyndt at dukke op i såvel dansk politik som på EU-plan. Der er tale om et markedspotentiale, der kan skabe milliarder af kroner i omsætning og tusindvis af danske job. Vi skal blot stoppe med at producere affald og designe en produktionsform, hvor alle udtjente produkter bliver ressourcer til ny produktion.

Maersks nye skibe er et godt eksempel: Ved at designe til nem adskillelse og ved at identificere råmaterialernes placering i produktet, sikrer virksomheden muligheden for at genbruge materialerne igen og igen. I et land som Danmark, der profilerer sig og er internationalt anerkendt inden for design, men hvor der ikke er adgang til verdens svindende råmaterialer, haster det med at udvikle lignende løsninger.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Helles House of Cards Næste artikel Søfart er Kinas vigtigste interesse i Arktis

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.