Miljøprofit er en god forretning

Danske virksomheder skal blive meget bedre til at udnytte og genanvende deres ressourcer, hvis de skal klare sig i den globale konkurrence. Alt for få virksomheder har opdaget, at miljøprofit er sund fornuft.

Det er en nedslående målsætning, at vi skal være C02-neutrale, begrænse vores energiforbrug og sætte et mindre fodaftryk på jorden. Det kan og vil aldrig være løsningen på vores økonomiske, miljømæssige og sociale kriser. Vi kan ikke begrænse os til en bedre livstil.

Vi hører, at jobskabelse og økonomisk vækst skal føre til bedre sundhed, højere uddannelser og større velstand, men det går dårligt i spænd med den retorik, vi i over 40 år har brugt om miljøet: Begræns, reducer og neutraliser!

Det er, som om miljøforkæmpere sidder fast i det negative ordforråd. Samtidig har økonomerne næsten taget patent på den positive retorik. De taler om vækst, innovation og profit.

Men det er et fuldstændig fordrejet udgangspunkt. Naturen blomstrer bogstavelig talt med overflod og lader sig ikke begrænse og reducere. Et træs affald er nedfaldne blade. De bliver til muld og næringsstoffer – og giver næring til nye træer.

Vi har derfor brug for et paradigmeskifte i vores tilgang til vækst og udvikling. Økonomisk, social og miljømæssig vækst kan og skal følges ad. Vi skal skabe miljøprofit.

Fra natur til business

Denne bæredygtige profit kan illustreres med et eksempel fra naturens verden:

I Argentina lever der flere typer af myrer, som bygger underjordiske byer med op til 5 millioner indbyggere. De dyrker afgrøder, holder husdyr i form af mider og har sofistikerede ventilationskanaler. Der er tale om et symbiotisk samfund, som eksisterer i samhørighed med omgivelserne og rent faktisk bidrager positivt til naturen.

Følg Nicholas Krøyer Blok

Til trods for at alverdens myrers samlede masse er større end massen af alle mennesker på jorden, har myrerne ikke en ødelæggende effekt på miljøet. Og flere forskere peger på, at myrernes evne til overlevelse (de har været på jorden i 130 millioner år mod menneskets sølle 300.000) er, at de forstår, at de er afhængige af deres omgivelser – og vice versa. De skaber kort sagt miljøprofit.

Nu er flere virksomheder begyndt at arbejde ud fra denne tanke.

En af dem er Ecovative, som producerer emballage. I stedet for traditionel indpakning med plastik udnytter de to grundlæggere, Eben Bayer og Gavin McIntyre, at svampe har en evne til at binde træflis sammen. Derved har de skabt en hel ny form for emballage, der ikke produceres, men dyrkes. Det revolutionerer nu hele emballagemarkedet, og hvor konventionel indpakning ødelægger miljøet, bidrager virksomheden positivt med deres komposterbare produkter. Blandt Ecovatives kunder er store virksomheder som Puma og Dell.

Få danske frontløbere

Enkelte danske virksomheder har også vist interesse for denne udvikling og tanken om miljøprofit. F.eks. har Arla meldt ud, at virksomheden vil være affaldsfri i 2020, og de arbejder seriøst med at udvikle alternativ emballage, som bidrager til miljøet.

Endvidere vil Arla etablere et biogasanlæg, som kan håndtere deres spildprodukter og lave dem om til strøm og varme. Overskydende gylle leveres videre til landbrug og fører dermed fosfor og kulstof tilbage til jorden.

Carlsberg er en anden stor spiller i Danmark, som er begyndt at undersøge mulighederne i et kredsløbssystem til indpakningen af deres produkter. Virksomheden har derfor indgået samarbejde med organisationen EPEA, som er en uafhængig institution bag kredsløbs-konceptet Cradle to Cradle, og som skal hjælpe Carlsberg med at udvikle deres nye emballage.

[quote align="right" author=""]Der er tale om et markedspotentiale, der kan skabe milliarder af kroner i omsætning og tusindvis af danske job. Vi skal blot stoppe med at producere affald og designe en produktionsform, hvor alle udtjente produkter bliver ressourcer til ny produktion.[/quote]

EPEA har også hjulpet Maersk med at identificere alle skadelige stoffer i deres kommende containerskibe. Og Maersk bygger nu skibene, så 97 pct. af materialerne kan genbruges til ny stål- og jernproduktion. Dermed fungerer Maersks containerskibe ikke alene til transport, virksomhedens flåde udgør også en flydende ressourcebank, som kan få nyt liv, når skibene sælges som skrot.

Afskaf affald

Økonomi er i høj grad et indlysende og vigtigt incitament til, at danske virksomheder begynder at interessere sig for ikke blot at begrænse deres skader på miljøet, men ligefrem at skabe miljøprofit. I januar 2013 udkom en rapport fra konsulentfirmaet McKinsey, som viser, at emballage-, fødevare- og tekstilbranchen kan spare op til 706 milliarder dollar om året ved at genanvende deres restmaterialer. Miljøprofit handler altså ikke alene om at gøre noget godt – der er også benhårde økonomiske incitamenter til at begive sig ad denne vej.

En af grundlæggerne bag principperne i cradle to cradle, Michael Braungart, var i Danmark i januar, hvor han mødtes med miljøminister Ida Auken, klima- og energiminister Martin Lidegaard og tidligere erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen. De havde alle en interesse i at tale om cradle to cradle og den cirkulære økonomi, som tager udgangspunkt i, at alt affald er ressourcer.

Begrebet er begyndt at dukke op i såvel dansk politik som på EU-plan. Der er tale om et markedspotentiale, der kan skabe milliarder af kroner i omsætning og tusindvis af danske job. Vi skal blot stoppe med at producere affald og designe en produktionsform, hvor alle udtjente produkter bliver ressourcer til ny produktion.

Maersks nye skibe er et godt eksempel: Ved at designe til nem adskillelse og ved at identificere råmaterialernes placering i produktet, sikrer virksomheden muligheden for at genbruge materialerne igen og igen. I et land som Danmark, der profilerer sig og er internationalt anerkendt inden for design, men hvor der ikke er adgang til verdens svindende råmaterialer, haster det med at udvikle lignende løsninger.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Helles House of Cards Næste artikel Søfart er Kinas vigtigste interesse i Arktis

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

NY VIDEN: World Economic Forums 'Risk Report' sætter hvert år dagsordenen i Davos. Mens det for 10 år siden var den finansielle og økonomiske krise, der dominerede, er det nu klima- og miljørisici, der har overtaget dagsordenen.

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

INTERVIEW: En ændret økonomi, begrænsede ressourcer og voksende krav om global omfordeling vil i de kommende årtier lægge en dæmper på de rige landes økonomiske vækstmuligheder. Det skal politikerne forberede deres befolkninger på, ellers underminerer vi tilliden til det politiske system, advarer tidligere departementschef Jørgen Ørstrøm Møller. Samfundets næste fase kræver en helt ny social kontrakt.

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Katrine Lester har set Det Kongelige Teaters uhyggelige opsætning af ’Riget’, lyttet til indsigtsfuld podcast fra Altinget Sundhed og læst en voldsom og velskrevet roman om Det Arabiske Forår.

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

Selvom det globale system for kvotehandel ligger helt stille hos FN, så er handlen med kvoter i vækst på andre markeder. Flere stater har ligesom EU oprettet sine egne klimakvoter, og udbydere af klimaprojekter nyder godt af den stigende efterspørgsel på CO2-aflad på et privat marked helt uden regulering.

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Klimakvoterne skulle begrænse landenes udledning af CO2, men systemet skævvrides af det, eksperterne kalder “perverse økonomiske incitamenter”. Her er de to FN-modeller, der fik selv de største kvoteoptimister til at gå nedtrykte hjem fra COP25.

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Både det gamle CO2-kvotemarked under FN og forhandlingerne om det nye system er brudt sammen. Hverken FN's eller EU's kvoter nyder stor tillid i regeringens støttepartier, og dermed er køb og salg af klimakvoter reelt ude af dansk politik. I hvert fald indtil skoen begynder at trykke.

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?