Det kan bedre betale sig at forhindre en familie i at ende som meget udsatte borgere end at investere i de fleste aktier.

Sådan lyder en ofte gentaget påstand. Nu bliver påstanden understøttet af en ny analyse fra COHERE, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi ved Syddansk Universitet.

”Det er en meget god forretning, hvis man kan undgå, at en families problemer vokser sig så store, at de ender som meget udsatte borgere,” siger ph.d. Line Planck Kongstad, den ene af de fire forskere bag rapporten.

I kroner og øre kan gevinsten blive på 4,9 millioner kr., hvis en kommune sætter gang i for eksempel den type helhedsorienterede indsats, Assens Kommune netop har afprøvet i perioden 2013 til 2016. Indsatsen for hver familie koster i gennemsnit 270.400 kr. Se figur 1.

Line Planck Kongstad understreger, at beregningerne påviser et potentiale, og altså ikke at de sætter lighedstegn mellem indsats og gevinst.

Alligevel kan analysen få betydning for udviklingen af det sociale arbejde i kommunerne.

”Vi plejer ikke at se den type analyser inden for det sociale område. Når vi nu har den, kan vi se, hvor store gevinster der kan være. Det giver os et helt nyt grundlag for at tale sammen om, hvordan vi hjælper borgerne bedst muligt,” siger Preben Siggaard, Chef for Center for Børn og Forebyggelse i Herning kommune og formand for Dansk Selskab for Evidensbaseret Praksis i Velfærdsprofessionerne.

Analysen er et såkaldt registerstudie, som inkluderer alle børn født mellem 1992 og 1998 samt deres forældre. Børnene deles op tre grupper efter deres forældres tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er tale om henholdsvis ikke udsatte eller mindre udsatte børn, udsatte børn og meget udsatte børn.

Det er første gang i Danmark, at der foretages en så omfattende analyse.

Den store milliongevinst opstår, når kommuner forhindrer at mindre udsatte familier ikke ender i gruppen af meget udsatte familier i perioden fra 1998 til 2010.

Indsats og økonomi

Forklaringen på den store gevinst er, at de enkelte medlemmer af udsatte familier på næsten alle parametre klarer sig dårligere end medlemmer af de mindst udsatte familier.

Der er f.eks. markant flere børn, der anbringes uden for hjemmet, medlemmer af udsatte familier har mere kontakt med Politiet og i sidste ende også flere domme. De er mindre i job og har et større forbrug af medicin.

For børnene betyder det, at markant færre får en uddannelse ud over folkeskolens 9. klasse.

”Det er selvfølgelig ikke hele sandheden, men analysen er et skridt på vejen til en mere kvalificeret diskussion af sammenhængen mellem en bestemt indsats og økonomien,” siger Preben Siggaard.

Punkt for punkt er der tale om større menneskelige problemer, der i et regnestykke som det, Line Planck Kongstad og hendes kollegaer har gennemført, ender med en endda meget stor regning for samfundet.

Den største enkeltudgift i regnestykket er omkostninger ved anbringelser af børn.

”Analysen viser, at graden af forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet har meget stor betydning for, hvordan det går deres børn,” siger Line Planck Kongstad.

Dertil kommer, at forskerne har beregnet kommunernes, regionernes og statens andel af udgifterne til de udsatte familier.

”Det er rigtig godt, at forskerne giver et bud på, hvordan omkostninger og den mulige gevinst fordeles. Måske kan det bane vej for nye partnerskaber om forebyggelse, så kommuner, regioner og stat hver for sig bidrager til en fælles indsats. Det kunne både hjælpe kommunernes og regionernes stramme økonomi,” siger Preben Siggaard.

Assens Kommune har bestilt analysen for at få sat tal på det mulige potentiale ved den ekstra indsats, kommunen lige nu foretager over for udsatte familier.

”Når vore politikere fremover skal prioritere, kan de se, at det kan betale sig at investere i ekstra indsatser over for familierne. Der er et stort potentiale i at udvikle et anderledes velfærdssamfund” siger udviklingsdirektør Rikke Berg, Assens kommune.