“Det er en diskussion, vi kommer til.”

Sådan lyder det korte svar fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til kritikken af, at den nyligt indgåede trepartsaftale om en revision af efter- og videreuddannelsessystemet primært er rettet mod faglærte og ufaglærte.

“Vores fokus var at tage afsæt i dem, der havde lavest mulige uddannelsesmæssige forudsætninger, eller slet ingen. Så jeg forstår godt, at der er nogen, der kan savne, at der skal fokus på folk med længevarende uddannelser,” siger han. 

Men der er en årsag til den valgte rækkefølge, påpeger Troels Lund Poulsen.

“Vi skylder altså først at tage fat på nogle af de mennesker, der er ved at falde ud af uddannelsessystemet eller ud af arbejdsmarkedet. Der er vi startet, men det er ikke et enten-eller, men et både-og, og vi vender tilbage til dem, der er højere oppe i uddannelseskæden,” siger ministeren.

Efteruddannelse i stampe

Udfordringen med at opgradere de langt uddannedes kompetencer er blevet aktualiseret af bl.a. nylige fyringer i Nordea, som skyldes nye muligheder med kunstig intelligens. Samtidig peger en ny undersøgelse udarbejdet af McKinsey for Djøf på, at Djøfs medlemmer står til at miste 20 pct. af arbejdsopgaverne inden 2030 som følge af den digitale udvikling. Der er med andre ord talrige grunde til at se nærmere på andre grupper end faglærte og ufaglærte. 

Desuden har det generelle aktivitetsniveau på de videregående voksen- og efteruddannelser stået i stampe. Ifølge en analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut fra foråret har der været et aktivitetsfald på 10 pct. på masteruddannelserne og et fald på 27 pct. på akademiuddannelserne, mens der har været en stigning i aktiviteten på diplomuddannelserne på 17 pct.

Indtil videre er mulighederne for livslang læring for personer, der ikke er enten ufaglærte eller faglærte, imidlertid lagt i hænderne på en arbejdsgruppe. Troels Lund Poulsen forventer, at arbejdsgruppen inden for et år barsler med nogle konkrete tiltag:

“Det er en arbejdsgruppe, der først skal starte op og fungere, og i det kommende år kan vi tage ting ud af den, som vi kan forholde os til politisk. Men der går nok et års tid, inden vi nærmer os en landingsbane for de faggrupper, der ikke er omfattet af trepartsaftalen,” siger han.

Personlig uddannelseskonto

Et af de mulige tiltag, der bl.a. blev lanceret af regeringens ekspertgruppe på videre- og efteruddannelsesområdet, er en personlig uddannelseskonto til alle danskere.

Sådan en konto blev i begyndelsen af 2016 lanceret i Singapore, hvor Troels Lund Poulsen sammen med statsministeren i den forgangne uge har været på officielt besøg, bl.a. for at se nærmere på, hvordan bystaten håndterer den digitale omstilling.

“Uddannelseskontoen er superspændende, men den har bare det problem, at det kun er omkring 7 pct. af befolkningen, der benytter sig af den,” siger han.

Et af problemerne er, vurderer Troels Lund Poulsen, at singaporeanerne mangler incitamenter til at bruge kontoen, og derfor bør en uddannelseskonto kun være en del af en samlet ny løsning. 

“Sandheden er, at der ikke er nogen let løsning. Vi må gentænke en del af uddannelsessystemet. For er vi eksempelvis sikre på, at universiteterne uddanner fornuftigt? Vi skal også sikre, at de, der har videregående kompetencer, har de rigtige incitamenter til også at tage efteruddannelse. Der er en lang række spørgsmål, vi skal diskutere, inden vi introducerer løsninger,” siger han.

Derudover mener han, at vi overordnet set er godt kørende herhjemme. Det er i hvert fald det billede, han sidder tilbage med efter besøget i Singapore:

“Singapore tager en lang række initiativer, som kan være interessante, men overordnet set er vi godt placeret i Danmark. Vi har allerede igangsat mange af de ting, som man drøfter at gøre i Singapore. Derudover var der stor interesse for og anerkendelse af vores disruptionråd, som man slet ikke har igangsat i Singapore endnu,” siger beskæftigelsesministeren.

LÆS OGSÅ: 

Tre grunde til at akademikerne gled ud af trepartsaftalen

Faglige organisationer: Trepartsaftale lader akademikerne i stikken