Ministerposter er for rigtige politikere

Det er ikke altid de bedste politikere, der bliver belønnet med et ministerium. Men hvilke krav er det egentlig, de dygtige ministre skal kunne opfylde, og hvordan hjælper vi dem bedst på vej?

Siden Poul Schlüter var statsminister, har vi i Danmark ikke valgt vores ministre på et sagligt grundlag. I ste­det for kvalitet har de fire efterfølgende regeringsledere fokuseret for meget på kønskvotering, geo­grafi og interne magtkampe. Og placerer vi ikke de dygtigste politikere i ministerierne, så ødelægger vi demokratiet.

Ordene er ikke mine, men Søren Pinds. Han brugte årets start til i Jyllands-Posten at kritisere lige dele S- og V-statsministre – men skulle dog ikke nyde noget af at sætte navn på, hvem af de sidste 20 års ministre, der ikke fortjente deres ministertaburet. Og det behøver han sådan set heller ikke. Vi kan alle sammen komme i tanke om flere gode eksempler. Så lad os blot konstatere, at han har en pointe.

De politiske alliancer trumfer ofte de gode resultater. Og sådan vil det til en vis grad altid være. Men vi kan gøre noget for at hjælpe de gode kva­lifikationer bedre på vej – til en start ved at definere dem.

En dygtig minister …

  • ... er en kompetent kommunikator

En minister skal være i stand til at kommunikere præcist over for både sine kollegaer, den brede befolkning og relevante interessenter. Medierne mistænkeliggør til stadighed professionaliseringen af den politiske kommunikation og fremstiller den som et redskab, der kun har til hensigt at manipulere med både befolkningen og pressen. Men en minister har jo altid forsøgt at sætte sig selv i det bedst mulige lys.

Magthaverne har altid haft råderet over et stort apparat og brugt det i den demokratiske slåskamp – hvad der ikke er noget fordækt i, hvis det sker åbent og gennemskueligt, og hvis de holdes i skak af demokratiske foranstaltninger som f.eks. medierne og parlamentet. Så i stedet for altid at gentage, hvordan professionel kommunikation – ligesom resten af magt­apparatet – fremmer ministerens interesser, bør medierne indse, hvor vigtigt et organiseringsværktøj det er.

Klar kommunikation sikrer den bedst mulige formidling af politiske budskaber. Forståelige formulerin­ger frem­mer simpelthen den de­mo­kratiske samtale mellem beslut­nings­tagerne og den brede befolkning. Og internt er tydelig tale også forudsætningen for en ordentlig arbejdskultur. Statens ansatte kan udføre deres arbejde bedre og mere effektivt, hvis de får udstukket klare retningslinjer fra deres minister.

  • ... har politisk talent og træning

Et ministeremne skal også have erfaring med og flair for den politiske profession. Her adskiller magtens fag sig ikke fra ethvert andet håndværk. Med talent og tilhørende erfaring kommer ro, overblik og en intuitiv fornemmelse for det næste træk. En minister skal have så meget politisk træning, at det sidder på rygraden.

[quote align="right" author=""]Medierne efterlyser tit kandidater med erfaring fra "det virkelige liv". Men der er en grund til, at de er så få: Vælgerne vil ikke have dem.[/quote]

Det bliver jævnligt kritiseret, at man skal have en ungdomspolitisk baggrund eller have siddet i Folketinget i rigtig mange år for at få succes i politik. Medierne efterlyser tit kandidater med erfaring fra "det virkelige liv". Men der er en grund til, at de er så få: Vælgerne vil ikke have dem. I praksis er det i hvert fald de skole­de politikere, som klarer sig bedst, og som vælgerne valg efter valg sætter deres kryds ved.

I sportsverdenen taler man tit om ”de 10.000 timers træning”. Det tager udgangspunkt i erfaringen om, at talent kan føre én et stykke ad vejen, men at en profes­sionel må og skal have 10.000 timers træning med i tasken. Og det samme gælder sådan set for politikerne. De skal også arbejde hårdt for at blive de bedste.

  • ... er en kompetent leder

Det bliver mere og mere komplekst at være minister. Informationsmængden, beslutningstempoet og antal­let af aktører stiger til stadighed. Derfor må og skal en god minister i dag også være en dygtig leder. En mo­derne minister har flere medarbejdere under sig end mange danske topchefer – men har ikke engang de magtmidler, som lederne fra det private erhvervsliv typisk er i besiddelse af. Man kan f.eks. uden videre ikke fyre partikollegaer, der modarbejder én selv. De er ofte demokratisk valgte og har deres egen magtbase i partiet.

Den gode minister skal mere end kunne udstikke en retning. Vedkommende skal også kunne føre sin politik ud i virkeligheden. Derfor undrer det mig, at det politiske system ikke gør mere ud af at udvikle politikernes lederevner. De kan selvfølgelig ikke undgå at arbejde med ledelse, når de bevæger sig op gennem partiernes hierarki – med indflydelsen følger ansvar for kampagnestyring, økonomiske og personalemæssige ressourcer etc. Men der mangler systematisk oplæring og opbygning af ledere inden for dansk politik.

  • ... har et stærkt folkeligt mandat

Demokrati handler om, at befolkningen føler sig repræsenteret af beslutningstagerne. Dermed ikke sagt, at samtlige ministre behøver have bred folkelig appel. Men det er afgørende, at befolkningen føler, at en mini­ster har demokratisk legitimitet. Med tryk på "føler".­ For man kan godt have en demokratisk institution, der i princippet repræsenterer befolkningen, men i praksis ikke opfattes sådan.

I min venstreorienterede ungdom var jeg stor tilhænger af Europa-Parlamentet. Jeg mente, at det burde have mere magt, fordi en folkevalgt forsamling per definition er indbegrebet af demo­krati. Men Europa-Parlamentet er det modsatte, hvis man spørger de fleste borgere. De føler sig ikke repræsenteret af Parlamentet – og dermed bliver dets demokratiske legitimitet teoretisk frem for praktisk. Og det er netop kernen i EU’s udfordring med at vinde bred folkelig opbakning i mange europæiske lande i dag.

Nogle vil helt sikkert argumentere for, at en minister derudover også skal have et indgående kendskab til sit ressortområde. Jeg medgiver, at det altid er fordel at have stor viden selv, men det er ikke en afgørende kvalifikation. Er ministeren dygtig, skal embedsværket med dets detailviden kunne føre ministerens politik ud i livet.

Veltrænede og veltalende

En politiker, der kan leve op til ovenstående krav, har potentialet til at blive en dygtig mini­ster. Men som Pind påpeger, er det ikke nødvendigvis kompetencerne, der bliver vægtet højest i dagens valg af politiske ledere – faktisk bliver det negligeret både i toppen af partierne og ude blandt vælgerne.

To af de fire kompetenceområder, jeg lige har opregnet, bliver i dag prioriteret højere end andre.

For det første er der vedholdende fokus på de kommunikative evner. Det forventes, at politikerne på alle tidspunkter af døgnet kan formulere sig kort og klart til de professionelle medier – og tale direkte til deres vælgere gen­nem de sociale. Det skærper evnerne hos den enkelte politiker og skærer dem fra, der ikke har det i sig.

Som minister har man derudover mulighed for at vælge en særlig rådgiver – to, hvis man er en del af regeringstoppen. Mange ministre vælger her folk med stærke kommunikationsmæssige kompetencer. Det hjælper ministres kommunikation på vej – der er jo ingen, der kan alt selv – og i samarbejde med en spindoktor vil en minister helt naturligt blive endnu bedre til at forklare sin politik tydeligt og målrettet.

For det andet sikrer politikernes naturlige karrierevej op gennem ungdomsorganisationer og partier, at succesfulde toppoliti­kere har både talent og træ­ning.

De politikere, vi viser den største tiltro – f.eks. en Fogh, en Kjærsgaard og under SF’s succes også en Søvndal – har brugt det meste af livet på politisk arbejde. Og det er netop derfor, at de bliver så gode til deres job. Selvfølgelig er der undtagelser, som først tager politik op sent i karrieren. Men det er også tit dem, der ikke får mere end en enkelt valgperiode til at vise, hvor langt de er fra levebrødspolitikernes niveau.

Tag en ministeruddannelse

Til gengæld er der i dag meget lidt fokus på at sikre, at politikerne får den fornødne ledelseserfaring og kompe­ten­ce, før de en dag kommer i spil til en ministertaburet. For selv om en minister kan læne sig op ad en departementschef og dennes erfaring, skal ministeren selv være sin opgave voksen og kunne lede departementsche­fen og hele apparatet. Og så kan det godt være, at politikere i dag tager sig et sidefag i public administration, men det rækker ikke langt nok.

En mulig opgradering kan derfor være, at Folketinget, måske sammen med et af de store universiteter, skaber en de­cideret ministeruddannelse. På den måde kan det politiske system opkvalificere de leder­talenter, som ikke har den nødvendige erfaring med sig ind i arbejdet.

[quote align="left" author=""]I dag vælger befolkningen, hvor mange repræsentanter fra hvert parti der skal i Folketinget. Men befolkningen har reelt meget lidt indflydelse på, hvem der bliver valgt ind.[/quote]

Dem bliver der kun flere af, for politik gennemgår en stadig professionalisering som erhverv, og Folketinget bliver hele tiden yngre.

Her kan man også overveje at indføre politiske kabinetter og juniorministre. Det vil give de unge politiske talenter mulighed for at komme i en slags mesterlære, før de måske selv får det endelige ansvar en dag.

Som det ser ud i dag, er der heller ikke fokus nok på ministrenes folkelige mandat.

Her kan vi med fordel styrke de rammer, som konkurrencen om at blive toppolitiker foregår under. Vi kan f.eks. indføre mekanismer, der begrænser taktiske hensyn til interne partimæssige alliancer, og sætte et større fokus på, om politikerne overhovedet har de kompetencer, der kræves af dem i dag.

Det kan ske ved at forøge den folkelige indflydelse på valget af Folketingets med­lemmer, og især af partiernes ledelse. I dag vælger befolkningen, hvor mange repræsentanter fra hvert parti der skal i Folketinget. Men befolkningen har reelt meget lidt indflydelse på, hvem der bliver valgt ind. Og da de fleste ministre er valgte politikere, er der for lidt folkelig indflydelse på, hvem der arbejder sig hen imod en mulig ministerstilling.

Her kan vi kaste blikket mod USA. Her bliver de politiske kandidater jo typisk valgt ved primærvalg. Den åbne valgproces sikrer, at vælgerne får en større direkte indflydelse på deres politikere, og det betyder, at politikerne allerede i denne udvælgelsesproces må vise flere og mere alsidige kompetencer.

I Danmark kan vi måske en dag vælge en partiformand i et åbent primærvalg. Det vil styrke par­ti­er­ne og måske endda medvirke til at afhjælpe den mistillid til de danske politikere, der ifølge en undersøgelse fra Altinget er fordoblet siden 2011. 60 pct. af danskerne har i dag ”ret eller meget lille tillid til politikere”.

En anden mulighed for at skærpe konkurrencen om at blive politiker er at skabe bedre og endnu mere professionelle betingelser for at være det. Man kan øge lønnen, sikre flere ansatte, sørge for, at Folketinget selv har analyseenheder, der kan matche samfundet og regeringsapparatet, og så videre.

Men alt dette vil kræve, at vi har modet til at tage et opgør med mange etablerede sandheder i den offentlige debat og slagte hellige køer som f.eks., at politik er bedst, hvis det er ren, frivillig idealisme. Den tid, hvor samfundet var sådan, er for længst forsvundet. Og forholder vi os mere reelt til det i den offentlige debat, vil det nok være det bedste og vigtigste skridt hen imod også at få nogle bedre politiske ledere.

Forrige artikel Bæredygtighed i ørkensandet Næste artikel Symptomet DONG

'Woke-kapitalismen' er en farlig linedans, du måske ikke slipper uden om

'Woke-kapitalismen' er en farlig linedans, du måske ikke slipper uden om

LEDELSE ’Wokeness’ og ’cancel-kultur’ er voksende sociale fænomener, der sætter organsiationer i et krydspres mellem aktivistiske grupper og deres modstandere. Og det er ikke længere et sikkert træk bare at holde lav profil, da passivitet i stigende grad også opfattes som implicit stillingtagen, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Set, læst og hørt: Martin Ågerup

Set, læst og hørt: Martin Ågerup

CEPOS’ Martin Ågerup lyttede til podcasts, før det rigtigt var en ting. Han anbefaler her sine favoritter, og så opsummerer han kort en vigtig lære fra Matt Ridleys forfatterskab.

Professorer: Stærk politisk ledelse er mere end at tryne embedsmænd

Professorer: Stærk politisk ledelse er mere end at tryne embedsmænd

LEDELSE Mette Frederiksens oprustning med flere særlige rådgivere vil givetvis styrke det politiske lederskab. Men det må ikke fortrænge den faglige ekspertise, der findes i embedsværket, og de input, man kan få hos kritiske borgere og samfundsaktører, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

GRØN OMSTILLING Det er ikke mange år siden, at idéen om den cirkulære økonomi var noget, kun de mere fanatiske miljøforkæmpere talte om. I dag er begrebet blevet mainstream, og store og små virksomheder har travlt med at lægge deres forretningsmodeller om. Et stort nordisk forskningsprojekt har undersøgt, hvordan man kan gøre i praksis.

ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer

ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer

KOMMENTAR Den sydtyske delstat Baden-Württemberg er den region i Europa, der investerer mest i forskning og innovation. Hele 5,6 procent af BNP anvendes på F&U, fortæller Innovation Centre Denmark i München.

Fra tærende til nærende ledelse

Fra tærende til nærende ledelse

LEDELSE Essensen af verdensmålene er, at vi skal være nærende i stedet for tærende på vores omgivelser. Det gælder også i ledelse. Som leder skal du arbejde for at skabe rum og processer, der både for dig selv og andre skaber mere energi, end de bruger, skriver Flemming Andersen.

Coronavirus er en ulighedsvirus

Coronavirus er en ulighedsvirus

VERDENSMÅL 10 Forskellen mellem rige og fattige stiger i Danmark. Skiftende regeringers mange velfærdsreformer har bidrager til den øgede ulighed. Alligevel er Danmark fortsat et af verdens mest lige samfund sammenlignet med andre lande. Coronakrisen har øget den globale ulighed.

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

VERDENSMÅL 1 & 2 Fattigdom og sult er ikke længere kun en ulandsdebat men en alle-debat. Og det er der mange, der skal vænne sig til, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Vibe Klarup. For selv om Danmark har gode sikkerhedsnet, er der også udfordringer.

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.