Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Af Susanne Clausager Dalgaard, erhvervspsykolog, og Mathias Hovind, erhvervspsykolog

Du har formentlig mange af dem i kalenderen. Møderne.

Og du har det sandsynligvis lige så ambivalent med dem som de fleste andre. For giver de noget, eller er de spild af tid?

Møder er et paradoks i de fleste organisationer. De er en forudsætning for at skabe fælles forståelse, fremdrift og resultater. Men samtidig er de udskældte og forhadte – og måske endda frygtede.

Fra et psykologisk perspektiv er ambivalensen omkring møder også paradoksal. For alt liv handler om ’at mødes’. Og potentialet i at mødes er enormt. Spørgsmålet er, hvorfor mange møder opleves som livløse, uproduktive og spild af tid?

Vi ser, at kompetente og højt betalte mennesker mødes velforberedte og med en klar agenda. De har ofte også en fælles vision, et fælles mål og en fælles interesse i at skabe resultater sammen. Alligevel kan det være svært at få folk til at arbejde på måder, hvor de reelt ’mødes’ om den fælles sag.

Så hvad skal der til, for at vi forbinder os til hinanden psykologisk og dermed kan skabe den fremdrift opgavemæssigt, som vi alle sammen går og drømmer om?

Den synlige og usynlige opgave på mødet

Både på og uden for arbejdet har mennesker to centrale opgaver. Den ene taler vi meget om – den handler om at løse vores opgaver – mens den anden lever en mere hengemt og nærmest hemmelig tilværelse. Den er imidlertid mindst lige så vigtig.

Den handler om arbejdet med at ’høre til’ psykologisk – og dermed også at undgå at blive lukket ned og lukket ude på et følelsesmæssigt plan.

Langt de fleste møder er desværre studier i psykologiske afkoblingsprocesser. Derfor er vores møder nødt til at tage højde for afgørende psykologiske mekanismer, hvis de skal være andet og mere end en pinefuld ørkenvandring.

Vi vil nu kigge lidt dybere ned i det psykologiske DNA i det effektfulde møde, og hvordan en stedmoderlig forvaltning af den menneskelige sårbarhed stiller sig ødelæggende i vejen for, at grupper leverer gode resultater.

The missing link – den psykologiske faktor

Der er som regel styr på de praktiske aspekter af mødet. Agenda, forberedelse, hvem deltager osv.

Men for at forstå, hvad der skal til, for at møder også kan håndtere det afgørende emotionelle aspekt, er det vigtigt at interessere sig for, hvad der psykologisk er på spil for gruppen og dens medlemmer.

Fra fødslen har vi mennesker brug for at forbinde os med gruppen, og at nogen tager vare på os. Individet søger at blive set og blive psykologisk bekræftet i, hvad han eller hun oplever og mærker. Det er en sart og risikofyldt proces, hvor frygten for og faren ved at blive subtilt ekskluderet konstant lurer.

Den sårbarhed bærer vi med os i alle møder. Både dem, vi har på arbejdet, og dem, vi har uden for arbejdet.

I arbejdssammenhæng er det den herskende diskurs, at vi skal være kompetente, overbevisende, velforberedte og robuste. Det er, som om vi lukker øjnene for en del af virkeligheden, som vi alle kender til. Nemlig det faktum, at vi er sårbare og har brug for at blive hørt, set og søgt forstået. Har vi svært ved at vedkende os den – sårbarheden?

I møder betyder det, at vi diskuterer ’sagen’. Men under diskussionen af ’sagen’ er der en psykologisk optagethed af det, der forbinder os. Fra psykologien ved vi, at mennesket i en gruppesammenhæng er optaget af følgende faktorer:

  • Hører jeg til i gruppen?
  • Er mit bidrag værdsat?
  • Hvor ærlig kan jeg være her?

Som leder er anerkendelsen af, hvad gruppen psykologisk er optaget af, vejen til at skabe den forbindelse, der er nødvendig for at gruppen kan få liv.

At lede med hudløs hensynsfuldhed

Det kræver opmærksomhed på både det konkret opgavemæssige og på gruppens psykologiske liv, hvis psykologien ikke skal stå i vejen for ’sagen’. Gruppens medlemmer skal mærke, at deres bidrag og kompetencer er værdsat, og at der er vide rammer for, hvor åbne gruppens medlemmer er over for hinanden.

Åbenhed adskiller sig fra ærlighed ved at rumme en hensynsfuldhed over for hinanden og over for det, som andre bringer ind. Ofte stræber ledere efter møder, hvor de kan være ’hudløst ærlige’. Justeres det til et ideal om at være ’hudløst hensynsfuld’ med dyb respekt for de menneskelige dynamikker, så er der potentiale for, at mødedeltagerne åbent kan forholde sig til sagen. Her er lederen rollemodel. 

Hensynsfuldheden og den psykologiske tryghed er under konstant pres i organisationerne, hvor de fleste har 1000 ideer og endnu flere indfald. Og her nærmer vi os kernen. For hvis du ikke lytter – kan du være sikker på, at ingen hører, hvad du siger.

Hvis du handler ufiltreret på dine impulser – og andre gør det samme – så bliver diskussionerne en karikatur – en perlerække af monologer forklædt som dialog. Alle taler ud fra eget perspektiv. Når vi ikke hører, hvad andre siger – eller bliver lyttet til selv – er der risiko for at blive mere optaget af, hvorvidt jeg hører til, end hvad opgaven kalder på. Hvad tænker de andre om mig? Står jeg alene? Er mit bidrag noget værd? Er min kollegas mentale fravær udtryk for mangel på respekt? Hvad taler vi egentlig om?

Gruppens deltagere bliver optaget af dynamikken snarere end sagen. Ofte resulterer det i, at gruppens medlemmer enten trækker sig eller forsøger at mase deres egne agendaer igennem. Enten får du flade møder uden diskussion, eller også ser møderne dynamiske ud med højlydt argumentation, men det er ofte aktivitet, der ikke skal forveksles med produktivitet.

Lederen som kontaktskaber

Som leder er det afgørende, at du kan rumme dine impulser uden at handle på dem med det samme. Herved opstår kontakt, forståelse og mulighed for, at noget kvalitativt nyt sker. Kan du rumme impulsen og undgå at blive endnu en stemme i koret af monologer, så kan du lytte og forbinde dig på et dybere plan.

I det lys er det paradoksalt, hvor mange ledere der får træning i kommunikation og formidling, men hvor denne dimension mangler. Vi oplever faktisk, at mange ledere er gode til at fremføre budskaber, formidle visioner klart, argumentere og forhandle. Men der er få, der forholder sig til, hvordan man egentlig forbinder sig til hinanden, og hvordan man som leder skaber et rum, hvor det er muligt for andre at gøre det samme.

Som erhvervspsykologer arbejder vi ofte med lederteams, som vi søger at skabe udvikling, erkendelse og fremdrift sammen med. Vi stiller bevidst gruppen i situationer, hvor de er nødt til at knappe skjorten lidt ned, vise sig selv gennem sårbarhed og nænsomt tage vare på hinandens input og udgangspunkter. Vi sætter en ramme, hvor vi kan tale om forretningskritiske temaer i en atmosfære af psykologisk sikkerhed. De fleste grupper kan på den måde diskutere og afstemme næsten alt. Det er ikke magi, selv om det kan føles ganske ekstraordinært. Det er gennemtestet og forklaret videnskabeligt.

Hvis lederen er opmærksom på subtile udelukkelsesmekanismer og alliancer og kan undgå at være overoptaget af sin egen agenda, så kan medlemmerne pludselig samles om en fælles sag. Lederen skal fokusere på at skabe klarhed og et rum med optimal psykologisk sikkerhed. På den måde kan folk pludselig høre hinanden. Så bliver møder genuint menneskelige – til tider gribende – og kan få betydelig forretningsmæssig impact.

---

Susanne Clausager Dalgaard og Mathias Hovind er begge erhvervspsykologer. Indlægget er alene udtryk for skribenternes egne holdninger.

Forrige artikel Ældres ensomhed kan også bygges væk Ældres ensomhed kan også bygges væk Næste artikel Løkke og Frederiksen: To visioner for det politiske maskinrum Løkke og Frederiksen: To visioner for det politiske maskinrum
  • Anmeld

    Anders Wang Maarbjerg · Chefkonsulent

    og pludselig samles vi om en fælles sag

    Jeg køber den.
    At vi skal lytte.
    At vi skal føle at vi bliver hørt
    At der er meget under overfladen, som man for at være en god (møde)leder skal være opmærksom på.

    Men er det bare at lytte og blive hørt?
    Er det ikke også at få en fælles forståelse af hvad produktet af et møde skal være? I andre sammenhænge er det en forudsætning for at øge produktiviteten af man ved hvad man skal producere.
    Er det ikke mødets uskrevne magtspil, der forstærker utrygheden, fedtspillet og de skjulte dagsordener?
    Har man i erhvervspsykologien et godt bud på hvordan man skærper tydeligheden af den egentlige psykologiske dagsorden og reducerer utrygheden i denne?


Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

ANALYSE: USA's øgede interesse for Grønland er en gave til Grønland og Danmark. Den store ø vil få væsentligt bedre infrastruktur, og Danmark kan få øget indflydelse på både den globale sikkerhedspolitik og på klimapolitikken.

Invitér Donald Trump til Grønland

Invitér Donald Trump til Grønland

KOMMENTAR: Kombinationen af manglende klimahandling og uduelig politisk ledelse er en giftig cocktail, som kan udløse en alvorlig økonomisk krise

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Sjældent er så mange nye flygtninge kommet i job så hurtigt som i dag. Antallet af flygtninge, som har et job året efter, de er ankommet til Danmark, er mangedoblet på bare fire år, viser analyse. Kvinder halter dog fortsat langt efter mændene, og der er store kommunale forskelle.

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.