Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Af Susanne Clausager Dalgaard, erhvervspsykolog, og Mathias Hovind, erhvervspsykolog

Du har formentlig mange af dem i kalenderen. Møderne.

Og du har det sandsynligvis lige så ambivalent med dem som de fleste andre. For giver de noget, eller er de spild af tid?

Møder er et paradoks i de fleste organisationer. De er en forudsætning for at skabe fælles forståelse, fremdrift og resultater. Men samtidig er de udskældte og forhadte – og måske endda frygtede.

Fra et psykologisk perspektiv er ambivalensen omkring møder også paradoksal. For alt liv handler om ’at mødes’. Og potentialet i at mødes er enormt. Spørgsmålet er, hvorfor mange møder opleves som livløse, uproduktive og spild af tid?

Vi ser, at kompetente og højt betalte mennesker mødes velforberedte og med en klar agenda. De har ofte også en fælles vision, et fælles mål og en fælles interesse i at skabe resultater sammen. Alligevel kan det være svært at få folk til at arbejde på måder, hvor de reelt ’mødes’ om den fælles sag.

Så hvad skal der til, for at vi forbinder os til hinanden psykologisk og dermed kan skabe den fremdrift opgavemæssigt, som vi alle sammen går og drømmer om?

Den synlige og usynlige opgave på mødet

Både på og uden for arbejdet har mennesker to centrale opgaver. Den ene taler vi meget om – den handler om at løse vores opgaver – mens den anden lever en mere hengemt og nærmest hemmelig tilværelse. Den er imidlertid mindst lige så vigtig.

Den handler om arbejdet med at ’høre til’ psykologisk – og dermed også at undgå at blive lukket ned og lukket ude på et følelsesmæssigt plan.

Langt de fleste møder er desværre studier i psykologiske afkoblingsprocesser. Derfor er vores møder nødt til at tage højde for afgørende psykologiske mekanismer, hvis de skal være andet og mere end en pinefuld ørkenvandring.

Vi vil nu kigge lidt dybere ned i det psykologiske DNA i det effektfulde møde, og hvordan en stedmoderlig forvaltning af den menneskelige sårbarhed stiller sig ødelæggende i vejen for, at grupper leverer gode resultater.

The missing link – den psykologiske faktor

Der er som regel styr på de praktiske aspekter af mødet. Agenda, forberedelse, hvem deltager osv.

Men for at forstå, hvad der skal til, for at møder også kan håndtere det afgørende emotionelle aspekt, er det vigtigt at interessere sig for, hvad der psykologisk er på spil for gruppen og dens medlemmer.

Fra fødslen har vi mennesker brug for at forbinde os med gruppen, og at nogen tager vare på os. Individet søger at blive set og blive psykologisk bekræftet i, hvad han eller hun oplever og mærker. Det er en sart og risikofyldt proces, hvor frygten for og faren ved at blive subtilt ekskluderet konstant lurer.

Den sårbarhed bærer vi med os i alle møder. Både dem, vi har på arbejdet, og dem, vi har uden for arbejdet.

I arbejdssammenhæng er det den herskende diskurs, at vi skal være kompetente, overbevisende, velforberedte og robuste. Det er, som om vi lukker øjnene for en del af virkeligheden, som vi alle kender til. Nemlig det faktum, at vi er sårbare og har brug for at blive hørt, set og søgt forstået. Har vi svært ved at vedkende os den – sårbarheden?

I møder betyder det, at vi diskuterer ’sagen’. Men under diskussionen af ’sagen’ er der en psykologisk optagethed af det, der forbinder os. Fra psykologien ved vi, at mennesket i en gruppesammenhæng er optaget af følgende faktorer:

  • Hører jeg til i gruppen?
  • Er mit bidrag værdsat?
  • Hvor ærlig kan jeg være her?

Som leder er anerkendelsen af, hvad gruppen psykologisk er optaget af, vejen til at skabe den forbindelse, der er nødvendig for at gruppen kan få liv.

At lede med hudløs hensynsfuldhed

Det kræver opmærksomhed på både det konkret opgavemæssige og på gruppens psykologiske liv, hvis psykologien ikke skal stå i vejen for ’sagen’. Gruppens medlemmer skal mærke, at deres bidrag og kompetencer er værdsat, og at der er vide rammer for, hvor åbne gruppens medlemmer er over for hinanden.

Åbenhed adskiller sig fra ærlighed ved at rumme en hensynsfuldhed over for hinanden og over for det, som andre bringer ind. Ofte stræber ledere efter møder, hvor de kan være ’hudløst ærlige’. Justeres det til et ideal om at være ’hudløst hensynsfuld’ med dyb respekt for de menneskelige dynamikker, så er der potentiale for, at mødedeltagerne åbent kan forholde sig til sagen. Her er lederen rollemodel. 

Hensynsfuldheden og den psykologiske tryghed er under konstant pres i organisationerne, hvor de fleste har 1000 ideer og endnu flere indfald. Og her nærmer vi os kernen. For hvis du ikke lytter – kan du være sikker på, at ingen hører, hvad du siger.

Hvis du handler ufiltreret på dine impulser – og andre gør det samme – så bliver diskussionerne en karikatur – en perlerække af monologer forklædt som dialog. Alle taler ud fra eget perspektiv. Når vi ikke hører, hvad andre siger – eller bliver lyttet til selv – er der risiko for at blive mere optaget af, hvorvidt jeg hører til, end hvad opgaven kalder på. Hvad tænker de andre om mig? Står jeg alene? Er mit bidrag noget værd? Er min kollegas mentale fravær udtryk for mangel på respekt? Hvad taler vi egentlig om?

Gruppens deltagere bliver optaget af dynamikken snarere end sagen. Ofte resulterer det i, at gruppens medlemmer enten trækker sig eller forsøger at mase deres egne agendaer igennem. Enten får du flade møder uden diskussion, eller også ser møderne dynamiske ud med højlydt argumentation, men det er ofte aktivitet, der ikke skal forveksles med produktivitet.

Lederen som kontaktskaber

Som leder er det afgørende, at du kan rumme dine impulser uden at handle på dem med det samme. Herved opstår kontakt, forståelse og mulighed for, at noget kvalitativt nyt sker. Kan du rumme impulsen og undgå at blive endnu en stemme i koret af monologer, så kan du lytte og forbinde dig på et dybere plan.

I det lys er det paradoksalt, hvor mange ledere der får træning i kommunikation og formidling, men hvor denne dimension mangler. Vi oplever faktisk, at mange ledere er gode til at fremføre budskaber, formidle visioner klart, argumentere og forhandle. Men der er få, der forholder sig til, hvordan man egentlig forbinder sig til hinanden, og hvordan man som leder skaber et rum, hvor det er muligt for andre at gøre det samme.

Som erhvervspsykologer arbejder vi ofte med lederteams, som vi søger at skabe udvikling, erkendelse og fremdrift sammen med. Vi stiller bevidst gruppen i situationer, hvor de er nødt til at knappe skjorten lidt ned, vise sig selv gennem sårbarhed og nænsomt tage vare på hinandens input og udgangspunkter. Vi sætter en ramme, hvor vi kan tale om forretningskritiske temaer i en atmosfære af psykologisk sikkerhed. De fleste grupper kan på den måde diskutere og afstemme næsten alt. Det er ikke magi, selv om det kan føles ganske ekstraordinært. Det er gennemtestet og forklaret videnskabeligt.

Hvis lederen er opmærksom på subtile udelukkelsesmekanismer og alliancer og kan undgå at være overoptaget af sin egen agenda, så kan medlemmerne pludselig samles om en fælles sag. Lederen skal fokusere på at skabe klarhed og et rum med optimal psykologisk sikkerhed. På den måde kan folk pludselig høre hinanden. Så bliver møder genuint menneskelige – til tider gribende – og kan få betydelig forretningsmæssig impact.

---

Susanne Clausager Dalgaard og Mathias Hovind er begge erhvervspsykologer. Indlægget er alene udtryk for skribenternes egne holdninger.

Forrige artikel Ældres ensomhed kan også bygges væk Ældres ensomhed kan også bygges væk Næste artikel Løkke og Frederiksen: To visioner for det politiske maskinrum Løkke og Frederiksen: To visioner for det politiske maskinrum
Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

EU Kampen om demokratiet i EU går under radaren for de fleste, men der er afgørende ting på spil. I længden kan EU ikke acceptere at finansiere korruption og falske nyheder i Ungarn og Polen.

Hun skal skabe tillid

Hun skal skabe tillid

LEDELSE Nu var der endelig ved at være skabt ro på bassinkanten. Men så blussede balladen op igen. Derfor skal Merete Riisager få genskabt tilliden hurtigst muligt.

Regeringen spiller en grøn defensiv

Regeringen spiller en grøn defensiv

GRØN OMSTILLING Udspillet til en grøn skattereform viser med stadig større tydelighed en regering, der i klimapolitikken lytter mere til traditionalisterne i fagbevægelsen end til erhvervslivets grønne frontløbere. Måske kommer der slet ikke noget udspil til CO2-afgift i denne regeringsperiode. 

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU bør sikre sig langt bedre mod interessekonflikter, skriver EU’s ombudsmand i en afgørelse på en klage over valget af Blackrock som rådgiver om bæredygtig finans. Verdens største kapitalforvalter har indlysende egne interesser på spil i det område, som den nu skal rådgive kommissionen om. Men Kommissionens retningslinjer forhindrer i dag ikke, at Blackrock kan gå direkte fra lobbyist til rådgiver.  

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

LEDELSE Ledere prøver at støtte deres medarbejdere med alt fra overraskende fridage til 30 timers-uger under pandemien. Nogle gange handler det bare om at spørge ”Hvordan har du det, helt oprigtigt?”

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

GRØN OMSTILLING Hvis det nyligt opstillingsberettigede Veganerpartiet kommer til magten i morgen, bliver Danmark over 200 millioner individer fattigere. Partiets mærkesag er at lukke det konventionelle dyrelandbrug, servere bønnepostej for leverpostejsdanskerne og sætte naturen og dyrene i centrum – på lige fod med mennesket. For nogle et skrækscenarie. For Veganerpartiets forperson Lisel Vad Olsson det eneste scenarie for et medfølende og grønt land, som kan tage kampen op med klimakrise og døende økosystemer.

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

POLITIK OG VELFÆRD Allerede før den første coronavaccine har ramt markedet, er kampen om doserne i fuld gang. Et studie fra Duke University viser, at USA og EU har sat sig hårdt på den forventede produktion, skarpt efterfulgt af Indien, hvilket kan betyde færre og senere vacciner til milliarder af mennesker i andre og mindre velstående lande.

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

GRØN OMSTILLING Vedvarende energi er ikke kun godt for klodens klima. Det er også en nødvendig vej for Europa til regulær selvstændighed i forhold til USA og Rusland. Der kan også være sikkerhedsmæssige risici ved en udvikling, der svækker oliestater som Rusland og Saudi-Arabien og efterlader afrikanske lande med fossil energi. 

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

GRØN OMSTILLING Amerikanske politikere har truet europæiske virksomheder til at stoppe byggeriet af gasrørledningen Nord Stream 2. Sagen er et voldsomt geopolitisk sammenstød mellem USA på det ene side og Tyskland, Rusland og EU på den anden side om Europas energiforsyning.

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

GRØN OMSTILLING USA er blevet selvforsynende med olie. Dét faktum kombineret med den accelererede grønne omstilling betyder, at de gamle oliegiganter som Rusland og Saudi-Arabien mister indflydelse, mens Kina og andre lande, der satser på rene energiteknologier, styrkes.

Koks i regeringens maskinrum

Koks i regeringens maskinrum

LEDELSE Minksagen kommer ikke alene til at trække dybe politiske spor. Det må også blive en anledning til et kritisk eftersyn af ministeriernes topledelser. Det er ikke kun et Fødevareministerium og en fødevareminister, der har et problem.

Velkommen til skandaleministeriet

Velkommen til skandaleministeriet

LEDELSE Rasmus Prehn overtager et ministerium, hvor den tidligere departementscchef har beklaget fejl i ministerbetjeningen. Det er ikke første gang, Fødevareministeriets sagsbehandling halter efter almindelige forvaltningsretlige standarder. Rasmus Prehn skal sørge for, at det bliver den sidste gang.

Kent Damsgaard anbefaler

Kent Damsgaard anbefaler

KULTURANBEFALING Corona kan heldigvis ikke aflyse efterårets flotte farver. Ny administrerende direktør i Forsikring & Pension, Kent Damsgaard, mærker årstiden og anbefaler filmklassiker, der i den grad tåler et gensyn – også sammen med teenagebørnene.

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

POLITIK OG VELFÆRD Frankrigs præsident og Tysklands kansler vil øge EU’s autonomi over for USA og Kina. EU skal stille sig i spidsen for globale koalitioner om sundhed, terror, menneskerettigheder, sådan som man har gjort det på klimaområdet.

Den næste industrielle revolution er biologisk

Den næste industrielle revolution er biologisk

DIGITAL OMSTILLING Industrialiseringen bygger på ingeniørkunst. De teknologier, vi har brugt til fremstilling, har været præget af mekanik og kemi – og drevet af fossile brændsler. Men fremtidens industriproduktion kan for en stor dels vedkommende blive baseret på et helt andet teknologisk paradigme; på biologi.

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

KOMMENTAR Indien har været hårdt ramt af pandemien, men indsatsen for at bekæmpe covid-19 har også udviklet det indiske sundhedssystem, forskningssystem og den medicinske industri med ekspresfart, skriver det danske innovationscenter i Indien.

Hyldest til forstyrrelsen

Hyldest til forstyrrelsen

LEDELSE Prisen for hjemmearbejdets uforstyrrede fokus er mindre innovation og færre løbende småjusteringer af mål, strategier og processer. Coronakrisen har understreget, at en vigtig ledelsesopgave er blot at være til stede og “åben for forstyrrelse”, skriver Mads Thimmer.

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

GRØN OMSTILLING Regeringens økonomiske genstart af Danmark har indtil videre ikke formået at gribe en række grønne muligheder. Sådan lyder kritikken fra en lang række eksperter og DI, som opfordrer regeringen til at udnytte hjælpepakkernes grønne potentialer.

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

POLITIK OG VELFÆRD Som ny kommissionsformand får økonomiprofessor Nina Smith et stort ansvar for at forme fremtidens Danmark med en ny generation af reformer, så flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. I et interview med Mandag Morgen løfter hun sløret for, hvordan hun vil forberede reformerne. Det danske uddannelseslandskab kan stå over for store forandringer.

Fra dimittend til direktør

Fra dimittend til direktør

POLITIK OG VELFÆRD Den tårnhøje ledighed blandt dimittender får universitet, jobcenter og erhvervskontorer til at samarbejde om at finde job til de unge. Nu skal dimittenderne også selv tænke på jobmuligheder i små og mellemstore virksomheder – eller starte deres egen virksomhed.

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

POLITIK OG VELFÆRD Man kan få fuld løn under et kursus, men mulighederne bliver ikke brugt. Ekspert efterlyser en personlig uddannelseskonto og et farvel til et uoverskueligt system af efteruddannelser. Jysk kommune bryder fødekæde fra fravær i folkeskolen til et liv med ufaglærte job.

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

POLITIK OG VELFÆRD Over 600 drenge fra udsatte boligområder har etableret knap 70 mikrovirksomheder i samarbejde med erhvervsfolk og andre frivillige i løbet af ti år. Skoledirektør opfordrer til at skrue ned for skoler og i stedet flytte undervisning ud, hvor borgerne er, for at få flere til at tage en uddannelse. Halvdelen af hans 3.000 kursister bliver undervist andre steder end på skolen. Men incitamenterne halter.

Netværk erstatter isolation

Netværk erstatter isolation

POLITIK OG VELFÆRD Mange års en-til-en-møder mellem jobcentre og kvinder med en ikkevestlig baggrund har ikke fået kvinderne i job eller uddannelse. Nu samler jobcentret i Svendborg kvinder i ti-personersgrupper, hvor de kan støtte hinanden. De har fejret den første mønsterbryder, der har fået et arbejde.

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

POLITIK OG VELFÆRD Minksagen har givet en gedigen forskrækkelse til en regering, der har været fristet til at lede enerådigt. Når presset øges på borgerens rettigheder, skal den demokratiske legitimitet styrkes. Den balance er tippet for regeringen, mener eksperter. 

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

DIGITAL OMSTILLING Under finanskrisen faldt virksomhedernes it-investeringer, men effekten af coronakrisen er en ganske anden. Trods forventet negativt BNP på næsten fire procent i 2020 forventer danske virksomheder at investere mere end 70 milliarder kroner i it i 2020, viser en rundspørge foretaget af DI.

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

LEDELSE Bygningsstyrelsens direktør har set, hvor vigtigt et tætnet vandrør kan være for det amerikanske valg. Og så mener han, at en svensk professor burde komme på ungdomsuddannelsernes pensum.

Panikminister Frederiksen

Panikminister Frederiksen

LEDELSE Mette Frederiksen gør en dyd ud af sit politiske lederskab. Men handlekraften stiller særlige krav til både statsministeren og hendes øverste embedsfolk. Ellers ender det med panikløsninger.

Han skal sætte strøm til klimaministeren

Han skal sætte strøm til klimaministeren

LEDELSE Klimaminister Dan Jørgensen synes at køre på flade batterier. Lars Frelle-Petersen skal som ny departementschef i Klimaministeriet forsøge at give ministeren og klimadagsordenen ny energi.

John Wagner: Uerfarne ministre kan koste Danmark dyrt

John Wagner: Uerfarne ministre kan koste Danmark dyrt

POLITIK OG VELFÆRD Statsministre forsøger at udvise handlekraft, når de hyrer og fyrer ministre, men det svækker folkestyret og medfører ringere politiske løsninger, at mange ministre kun sidder i halvandet år. Tålmodighed og ’ministeruddannelse’ er vejen frem, skriver John Wagner.

Fra nørderi på Nørrebro til milliardintroduktion på børsen i New York

Fra nørderi på Nørrebro til milliardintroduktion på børsen i New York

DIGITAL OMSTILLING Unity er en softwarevirksomhed, der blev stiftet i en lejlighed på Nørrebro i 2004. I september i år blev virksomheden introduceret på børsen i New York med en markedsværdi på 164 milliarder kroner. Men det er de færreste danskere, der har hørt om Unity – endsige forstår, hvad de laver. 

Gamingteknologi er også på vej til din branche

Gamingteknologi er også på vej til din branche

DIGITAL OMSTILLING Spil har for længst overhalet filmindustrien på omsætning, og i de kommende år kan mange af de elementer, vi kender i spilverdenen, også blive en del af den måde, vi generelt omgås digital information på i hverdagen. Spillebranchen vil brede sig til langt mere end bare spil.

Vi skal tale mere om magt og underkastelse

Vi skal tale mere om magt og underkastelse

LEDELSE Vi skal forstå krænkelser og magtmisbrug i lyset af menneskets sociale natur. Derfor må vi tale åbent og bredt om, hvad magt gør ved både dem, der har magten, og deres omgivelser, skriver psykologerne Vibeke Lunding-Gregersen og Louise Dinesen.

Biden er ingen grøn mirakelmager

Biden er ingen grøn mirakelmager

GRØN OMSTILLING Kampen mod klimaforandringerne får et moralsk rygstød, hvis Biden som lovet melder amerikanerne tilbage i Parisaftalen på sin første arbejdsdag i Det Hvide Hus. USA skal være klimadiplomatisk modvægt til Kina og lægge pres på nogle af verdens nølende nationer. Men kun en tåbe frygter ikke de gule veste. 

Danske startups skal lære at tænke stort

Danske startups skal lære at tænke stort

DIGITAL OMSTILLING Der er opstået et stort og dynamisk miljø for startups i Danmark, godt hjulpet af offentlig støtte til den tidlige finansiering og hjælp med uddannelse i kunsten at være entreprenør. Men tag ikke fejl:  Det er stadig risikabelt at starte virksomhed, og det er de færreste, der får realiseret de store ambitioner.

Man skal løse et virkeligt problem

Man skal løse et virkeligt problem

DIGITAL OMSTILLING Af de fire startups, Mandag Morgen har fulgt gennem et år, var det Streamcrux, der havde de største planer – men det var også dem, der måtte give op. Teamet bag Streamcrux er for længst i gang med en ny startup. 

Det handler om, hvor stor din virksomhed kan tænkes at blive

Det handler om, hvor stor din virksomhed kan tænkes at blive

DIGITAL OMSTILLING Man kommer ikke langt i Silicon Valley, hvis ikke ambitionerne er store. Den lektie har startuppen Vertikal AI taget med hjem til Vejle. Det går stærkt med væksten – men der er langt til at være en unicorn. 

Vil hunde spille computerspil?

Vil hunde spille computerspil?

DIGITAL OMSTILLING Idéen bag Go Dogo er en af den slags, de færreste ville have tænkt at nogen kunne have brug for, men på den anden side: You never know. Man kunne faktisk godt forestille sig, at produktet fik et gennembrud. Foreløbig lader det dog vente på sig.