Når strategien hedder kaos

Morgendagens ledere skal navigere efter et kompas, der peger i alle retninger på samme tid. Det er betingelserne i det nye konvergenssamfund, hvor alt griber ind i hinanden i et både komplekst og logisk mønster. Her er et bud på de fire nye verdenshjørner, som ledere skal styre efter.

Aldrig har forandringerne i verden været så mange, så store, så hurtige og så uigennemskuelige. Det mest disruptive i tilværelsen er ikke digitaliseringen, men vores virkelighed. Det udfordrer også de medier, som lever af at formidle troværdige nyheder og afkode komplekse sammenhænge, men som løbende må se sig overhalet af uforudsigelige og komplekse begivenheder – eller af fake news. 

Denne udfordring er ikke kun nyhedsmediernes, men enhver leders. Lederens morgendag, markedsmuligheder og konkurrencesituation er lige så svær at gennemskue som nyhedsstrømmen. Dette er ikke overraskende, eftersom netop summen af komplekse begivenheder og nye tendenser også beskriver ledernes verden.

Gårsdagens konkurrenter kan være morgendagens partnere, og hæderkronede og veltjente forretningsmodeller kan være overhalet af nye hurtige virksomheder, som ingen kendte for blot et år siden. Det bekræfter mantraet ‘Kill the core, or the core kills you’, altså at dine spidskompetencer kan være overhalet og udkonkurreret fra det ene år til det andet.

Den uforudsigelige virkelighed erkendes nu også af topcheferne i landets virksomheder. Under overskriften ’Topchefer skrotter de langsigtede strategiplaner’ beskrev Børsen for nylig, hvordan finanskrise, digitalisering og politisk uro har ændret vilkårene for mange virksomheder, og hvorfor langsigtede strategier derfor ikke længere giver mening.

Udfordringens omfang bliver yderligere dokumenteret i en stor undersøgelse fra konsulent- og revisionsfirmaet KPMG. I rapporten ’Succeeding in disruptive times’ redegør 1.600 topledere fra 16 lande for deres problemer og udfordringer med at håndtere de uforudsigelige forandringer.

Fælles for mange af lederne i undersøgelsen er, at de er meget opmærksomme på de hastigt ændrede risici og muligheder, men mange af dem indrømmer også, at de ikke har forudsætningerne for at tackle dem effektivt. 96 pct. af de adspurgte oplyser, at deres virksomhed i øjeblikket er i gang med en større omlægning, og næsten halvdelen af dem har gennemført en eller anden form for større transformation inden for de sidste to år.

Alligevel udtrykker mange af topcheferne i undersøgelsen tvivl om, hvorvidt deres satsning skaber de nødvendige resultater. Det gælder for omkring halvdelen af dem.

I en kommentar til undersøgelsen konstaterer KPMG, at nutidens topledere konfronteres med alvorlige forhindringer i bestræbelserne på at opfylde deres mål, og nævner bl.a. de udfordringer, der knytter sig til massive teknologiske gennembrud og forbrugernes nye behov og krav. Og netop virksomhedernes manglende forståelse af de nye forbrugsmønstre bekymrer KPMG.

Selv om 41 pct. af lederne anser den demografiske udvikling og ændret forbrugsadfærd som en afgørende årsag til udvikling af nye forretningsmodeller, mener kun 16 pct., at det skal have indflydelse på deres strategier inden for de næste 3 år.

Fra strategi til kaos

Summen af disse iagttagelser er, at den primære udfordring f.eks. ikke handler om at udnytte de digitale muligheder hurtigt nok, men i stedet om at forstå det præcise formål med de nye teknologier for dermed at sikre det optimale resultat. Med andre ord handler det ikke så meget om valg af teknologi, men om valg af virkelighed.

Virksomhederne og deres ledere skal navigere i den perfekte storm, hvor kompasset drejer i alle retninger på samme tid. Det betyder, at strategisk ledelse erstattes af kaosledelse. Hvor defensivt og negativt begrebet end forekommer, kan det vise sig at være den sikreste og mest effektive vej til at genskabe overblik, omstillingsevne og dermed en stærkere konkurrenceevne.

Kaosledelse går ud på at erkende den kaotiske og uforudsigelige virkelighed og udvikle redskaber, der er tilpasset de nye vilkår. Realiteten er nemlig, at de forvirrende signaler alligevel danner en eller anden form for mønster, som blot betyder, at lederne skal etablere nye beslutningsgrundlag og udvide deres horisont og inddrage kilder, de normalt ikke bruger. Det kompas, lederne skal navigere efter, har i realiteten fire ’verdenshjørner’, der skal forfølges på samme tid.

De fire verdenshjørner:

1. Den nye virkelighed: Hvis man skuer 15 år tilbage og analyserer, hvilke begivenheder og teknologiske gennembrud m.v. der har haft størst betydning for ens virkelighed – det være sig Google, Facebook, Apple, Amazone m.fl. eller finanskrisen, flygtningekrisen, de politiske højredrejninger etc. – så gang det hele med tre, og vi har konturerne af de næste 5-10 års virkelighed. Det udfordrer og forkaster alle kendte langsigtede fremskrivninger og strategier. Udfordringen er, at begivenhederne griber ind i hinanden og danner nye sammenhængende mønstre og med en accelererende fart.

Et godt råd er bl.a. at forstå sammenhængen imellem nye værdier som f.eks. bæredygtighed, nye teknologier og nye forbrugsmønstre. De tre drivkræfter kan forudses at skabe en ny virkelighed, der bl.a. gør op med hidtidige vækstmodeller, udvikler nye markeder og kræver nye typer af løsninger.

2. De nye løsninger: Forstår man dybden og styrken i de paradigmeskifter, der udfoldes i disse år, er det også nødvendigt at forberede sig på begrebet solutions revolution. Det vil sige løsninger, der udvikles fra alle sider og på alle niveauer i samfundet, f.eks. når borgere, ngo’er, virksomheder, impact-investorer og myndigheder forenes i løsningen af globale udfordringer. Løsninger er ikke længere forbeholdt de få, men beskriver en ny form for crowdfounding, der foregår lige så meget via en app som i ophøjede beslutningsfora.

Ligesom morgendagens dagsordener konvergerer stadig stærkere, gør løsningerne det samme. Og det er netop i det samspil, at ekspotentiel innovation udvikles og nye ekspansive virksomheder skabes. Netop de nye teknologidrevne globale virksomheder som Google, Facebook, Apple, Amazon m.fl. er grænseoverskridende i deres forretningsmodeller og bevæger sig på tværs af alle sektorer. Amazon er f.eks. ikke blot et stort digitalt varehus, men konkurrerer også med transportvirksomheder som Mærsk, med medieverdenen, med filmselskaber og flere andre brancher. Det samme gør de nye forretningsmodeller.

Fremtidens markeder følger derfor samme konvergerende mønstre. Sustainias ’Global Opportunity Report’, som er udviklet med inspiration fra 17.000 ledere i hele verden, dokumenterer, hvordan løsningen af en række globale udfordringer skaber helt nye markeder, og viser f.eks., hvordan sundhed, vand og fødevarer i samspil med nye teknologier åbner et helt nyt markedsunivers.

3. De nye relationer. Konsekvensen af nye disruptive dagsordener og løsninger er behovet for at nyvurdere, hvem der er de nye spillere på markedet – hvem er konkurrenter, og hvem er samarbejdspartnere? Ét er dog sikkert: De traditionelle sektorgrænser og branchebegreber er under hastig opløsning. Enhver virksomhed må løbende revurdere sine relationer og beslutte, hvem der kan bidrage til den eksponentielle vækst. I det nye markedsunivers er det langt vigtigere at identificere partnere end konkurrenter. Ligesom valg af virkelighed kan valg af relationer afgøre ens udviklings- og overlevelsesevne.

4. De nye fortællinger: Et gennemgående tema på DI’s årsmøde i september var behovet for at inddrage samfundsansvar og bæredygtighed i virksomhedernes prioriteringer og strategier. Det var også budskabet på UN Global Compacts Summit i New York ugen forinden. Den stigende og stadig mere udbredte erkendelse er, at virksomheder skal udvide deres ansvar. Deres eksistensberettigelse er ikke blot at tjene aktionærer og skabe entydig vækst på bundlinjen, men at bidrage til et bedre og mere bæredygtigt samfund. Det kan også forudses at være forventningen hos næste generation af medarbejdere. Derfor skal virksomhederne også tilpasse deres fortællinger – deres image – til en ny værdidrevet virkelighed.

Det er disse fire ’verdenshjørner’, som nutidens ledere skal navigere efter, og de udtrykker et logisk mønster, der handler om konvergens. Vi bevæger os hastigt ind i et konvergenssamfund, hvor begivenheder, tendenser, værdier og løsninger griber ind i hinanden i nye mønstre. Det betyder, at virksomhederne nødvendigvis må etablere en ny vigtig kompetence: Et intelligens- og navigationssystem, der lærer dem at afkode de nye mønstre og forstå deres sammenhænge, og hvilke dynamikker der driver dem.

Om end det lyder komplekst, handler det også om at konvergere forskellige aktiviteter – det være sig nyhedsforståelse, markedsanalyse, adfærdsnormer, big data, storytelling m.v. – og koble det med en højtudviklet omstillingsevne. Det er betingelsen for at vælge den virkelighed, som enhver virksomhed skal leve af.

Lykkes det, kan kaos vise sig at blive en utrolig vigtig konkurrenceparameter.

Forrige artikel Nej tak til talenter Nej tak til talenter Næste artikel Filantropi og business som katalytisk cocktail Filantropi og business som katalytisk cocktail

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.