Når strategien hedder kaos

Morgendagens ledere skal navigere efter et kompas, der peger i alle retninger på samme tid. Det er betingelserne i det nye konvergenssamfund, hvor alt griber ind i hinanden i et både komplekst og logisk mønster. Her er et bud på de fire nye verdenshjørner, som ledere skal styre efter.

Aldrig har forandringerne i verden været så mange, så store, så hurtige og så uigennemskuelige. Det mest disruptive i tilværelsen er ikke digitaliseringen, men vores virkelighed. Det udfordrer også de medier, som lever af at formidle troværdige nyheder og afkode komplekse sammenhænge, men som løbende må se sig overhalet af uforudsigelige og komplekse begivenheder – eller af fake news. 

Denne udfordring er ikke kun nyhedsmediernes, men enhver leders. Lederens morgendag, markedsmuligheder og konkurrencesituation er lige så svær at gennemskue som nyhedsstrømmen. Dette er ikke overraskende, eftersom netop summen af komplekse begivenheder og nye tendenser også beskriver ledernes verden.

Gårsdagens konkurrenter kan være morgendagens partnere, og hæderkronede og veltjente forretningsmodeller kan være overhalet af nye hurtige virksomheder, som ingen kendte for blot et år siden. Det bekræfter mantraet ‘Kill the core, or the core kills you’, altså at dine spidskompetencer kan være overhalet og udkonkurreret fra det ene år til det andet.

Den uforudsigelige virkelighed erkendes nu også af topcheferne i landets virksomheder. Under overskriften ’Topchefer skrotter de langsigtede strategiplaner’ beskrev Børsen for nylig, hvordan finanskrise, digitalisering og politisk uro har ændret vilkårene for mange virksomheder, og hvorfor langsigtede strategier derfor ikke længere giver mening.

Udfordringens omfang bliver yderligere dokumenteret i en stor undersøgelse fra konsulent- og revisionsfirmaet KPMG. I rapporten ’Succeeding in disruptive times’ redegør 1.600 topledere fra 16 lande for deres problemer og udfordringer med at håndtere de uforudsigelige forandringer.

Fælles for mange af lederne i undersøgelsen er, at de er meget opmærksomme på de hastigt ændrede risici og muligheder, men mange af dem indrømmer også, at de ikke har forudsætningerne for at tackle dem effektivt. 96 pct. af de adspurgte oplyser, at deres virksomhed i øjeblikket er i gang med en større omlægning, og næsten halvdelen af dem har gennemført en eller anden form for større transformation inden for de sidste to år.

Alligevel udtrykker mange af topcheferne i undersøgelsen tvivl om, hvorvidt deres satsning skaber de nødvendige resultater. Det gælder for omkring halvdelen af dem.

I en kommentar til undersøgelsen konstaterer KPMG, at nutidens topledere konfronteres med alvorlige forhindringer i bestræbelserne på at opfylde deres mål, og nævner bl.a. de udfordringer, der knytter sig til massive teknologiske gennembrud og forbrugernes nye behov og krav. Og netop virksomhedernes manglende forståelse af de nye forbrugsmønstre bekymrer KPMG.

Selv om 41 pct. af lederne anser den demografiske udvikling og ændret forbrugsadfærd som en afgørende årsag til udvikling af nye forretningsmodeller, mener kun 16 pct., at det skal have indflydelse på deres strategier inden for de næste 3 år.

Fra strategi til kaos

Summen af disse iagttagelser er, at den primære udfordring f.eks. ikke handler om at udnytte de digitale muligheder hurtigt nok, men i stedet om at forstå det præcise formål med de nye teknologier for dermed at sikre det optimale resultat. Med andre ord handler det ikke så meget om valg af teknologi, men om valg af virkelighed.

Virksomhederne og deres ledere skal navigere i den perfekte storm, hvor kompasset drejer i alle retninger på samme tid. Det betyder, at strategisk ledelse erstattes af kaosledelse. Hvor defensivt og negativt begrebet end forekommer, kan det vise sig at være den sikreste og mest effektive vej til at genskabe overblik, omstillingsevne og dermed en stærkere konkurrenceevne.

Kaosledelse går ud på at erkende den kaotiske og uforudsigelige virkelighed og udvikle redskaber, der er tilpasset de nye vilkår. Realiteten er nemlig, at de forvirrende signaler alligevel danner en eller anden form for mønster, som blot betyder, at lederne skal etablere nye beslutningsgrundlag og udvide deres horisont og inddrage kilder, de normalt ikke bruger. Det kompas, lederne skal navigere efter, har i realiteten fire ’verdenshjørner’, der skal forfølges på samme tid.

De fire verdenshjørner:

1. Den nye virkelighed: Hvis man skuer 15 år tilbage og analyserer, hvilke begivenheder og teknologiske gennembrud m.v. der har haft størst betydning for ens virkelighed – det være sig Google, Facebook, Apple, Amazone m.fl. eller finanskrisen, flygtningekrisen, de politiske højredrejninger etc. – så gang det hele med tre, og vi har konturerne af de næste 5-10 års virkelighed. Det udfordrer og forkaster alle kendte langsigtede fremskrivninger og strategier. Udfordringen er, at begivenhederne griber ind i hinanden og danner nye sammenhængende mønstre og med en accelererende fart.

Et godt råd er bl.a. at forstå sammenhængen imellem nye værdier som f.eks. bæredygtighed, nye teknologier og nye forbrugsmønstre. De tre drivkræfter kan forudses at skabe en ny virkelighed, der bl.a. gør op med hidtidige vækstmodeller, udvikler nye markeder og kræver nye typer af løsninger.

2. De nye løsninger: Forstår man dybden og styrken i de paradigmeskifter, der udfoldes i disse år, er det også nødvendigt at forberede sig på begrebet solutions revolution. Det vil sige løsninger, der udvikles fra alle sider og på alle niveauer i samfundet, f.eks. når borgere, ngo’er, virksomheder, impact-investorer og myndigheder forenes i løsningen af globale udfordringer. Løsninger er ikke længere forbeholdt de få, men beskriver en ny form for crowdfounding, der foregår lige så meget via en app som i ophøjede beslutningsfora.

Ligesom morgendagens dagsordener konvergerer stadig stærkere, gør løsningerne det samme. Og det er netop i det samspil, at ekspotentiel innovation udvikles og nye ekspansive virksomheder skabes. Netop de nye teknologidrevne globale virksomheder som Google, Facebook, Apple, Amazon m.fl. er grænseoverskridende i deres forretningsmodeller og bevæger sig på tværs af alle sektorer. Amazon er f.eks. ikke blot et stort digitalt varehus, men konkurrerer også med transportvirksomheder som Mærsk, med medieverdenen, med filmselskaber og flere andre brancher. Det samme gør de nye forretningsmodeller.

Fremtidens markeder følger derfor samme konvergerende mønstre. Sustainias ’Global Opportunity Report’, som er udviklet med inspiration fra 17.000 ledere i hele verden, dokumenterer, hvordan løsningen af en række globale udfordringer skaber helt nye markeder, og viser f.eks., hvordan sundhed, vand og fødevarer i samspil med nye teknologier åbner et helt nyt markedsunivers.

3. De nye relationer. Konsekvensen af nye disruptive dagsordener og løsninger er behovet for at nyvurdere, hvem der er de nye spillere på markedet – hvem er konkurrenter, og hvem er samarbejdspartnere? Ét er dog sikkert: De traditionelle sektorgrænser og branchebegreber er under hastig opløsning. Enhver virksomhed må løbende revurdere sine relationer og beslutte, hvem der kan bidrage til den eksponentielle vækst. I det nye markedsunivers er det langt vigtigere at identificere partnere end konkurrenter. Ligesom valg af virkelighed kan valg af relationer afgøre ens udviklings- og overlevelsesevne.

4. De nye fortællinger: Et gennemgående tema på DI’s årsmøde i september var behovet for at inddrage samfundsansvar og bæredygtighed i virksomhedernes prioriteringer og strategier. Det var også budskabet på UN Global Compacts Summit i New York ugen forinden. Den stigende og stadig mere udbredte erkendelse er, at virksomheder skal udvide deres ansvar. Deres eksistensberettigelse er ikke blot at tjene aktionærer og skabe entydig vækst på bundlinjen, men at bidrage til et bedre og mere bæredygtigt samfund. Det kan også forudses at være forventningen hos næste generation af medarbejdere. Derfor skal virksomhederne også tilpasse deres fortællinger – deres image – til en ny værdidrevet virkelighed.

Det er disse fire ’verdenshjørner’, som nutidens ledere skal navigere efter, og de udtrykker et logisk mønster, der handler om konvergens. Vi bevæger os hastigt ind i et konvergenssamfund, hvor begivenheder, tendenser, værdier og løsninger griber ind i hinanden i nye mønstre. Det betyder, at virksomhederne nødvendigvis må etablere en ny vigtig kompetence: Et intelligens- og navigationssystem, der lærer dem at afkode de nye mønstre og forstå deres sammenhænge, og hvilke dynamikker der driver dem.

Om end det lyder komplekst, handler det også om at konvergere forskellige aktiviteter – det være sig nyhedsforståelse, markedsanalyse, adfærdsnormer, big data, storytelling m.v. – og koble det med en højtudviklet omstillingsevne. Det er betingelsen for at vælge den virkelighed, som enhver virksomhed skal leve af.

Lykkes det, kan kaos vise sig at blive en utrolig vigtig konkurrenceparameter.

Forrige artikel Nej tak til talenter Nej tak til talenter Næste artikel Filantropi og business som katalytisk cocktail Filantropi og business som katalytisk cocktail
En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

Nedslidte lønmodtagere skal kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdslivet, lyder opfordringen fra en stribe af LO-fagbevægelsens topfolk. De frygter, at Folketinget i den kommende valgperiode endnu engang vil sætte pensionsalderen op, uden samtidig at indrette arbejdslivet så danskerne kan holde til det.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.