Når strategien hedder kaos

Morgendagens ledere skal navigere efter et kompas, der peger i alle retninger på samme tid. Det er betingelserne i det nye konvergenssamfund, hvor alt griber ind i hinanden i et både komplekst og logisk mønster. Her er et bud på de fire nye verdenshjørner, som ledere skal styre efter.

Aldrig har forandringerne i verden været så mange, så store, så hurtige og så uigennemskuelige. Det mest disruptive i tilværelsen er ikke digitaliseringen, men vores virkelighed. Det udfordrer også de medier, som lever af at formidle troværdige nyheder og afkode komplekse sammenhænge, men som løbende må se sig overhalet af uforudsigelige og komplekse begivenheder – eller af fake news. 

Denne udfordring er ikke kun nyhedsmediernes, men enhver leders. Lederens morgendag, markedsmuligheder og konkurrencesituation er lige så svær at gennemskue som nyhedsstrømmen. Dette er ikke overraskende, eftersom netop summen af komplekse begivenheder og nye tendenser også beskriver ledernes verden.

Gårsdagens konkurrenter kan være morgendagens partnere, og hæderkronede og veltjente forretningsmodeller kan være overhalet af nye hurtige virksomheder, som ingen kendte for blot et år siden. Det bekræfter mantraet ‘Kill the core, or the core kills you’, altså at dine spidskompetencer kan være overhalet og udkonkurreret fra det ene år til det andet.

Den uforudsigelige virkelighed erkendes nu også af topcheferne i landets virksomheder. Under overskriften ’Topchefer skrotter de langsigtede strategiplaner’ beskrev Børsen for nylig, hvordan finanskrise, digitalisering og politisk uro har ændret vilkårene for mange virksomheder, og hvorfor langsigtede strategier derfor ikke længere giver mening.

Udfordringens omfang bliver yderligere dokumenteret i en stor undersøgelse fra konsulent- og revisionsfirmaet KPMG. I rapporten ’Succeeding in disruptive times’ redegør 1.600 topledere fra 16 lande for deres problemer og udfordringer med at håndtere de uforudsigelige forandringer.

Fælles for mange af lederne i undersøgelsen er, at de er meget opmærksomme på de hastigt ændrede risici og muligheder, men mange af dem indrømmer også, at de ikke har forudsætningerne for at tackle dem effektivt. 96 pct. af de adspurgte oplyser, at deres virksomhed i øjeblikket er i gang med en større omlægning, og næsten halvdelen af dem har gennemført en eller anden form for større transformation inden for de sidste to år.

Alligevel udtrykker mange af topcheferne i undersøgelsen tvivl om, hvorvidt deres satsning skaber de nødvendige resultater. Det gælder for omkring halvdelen af dem.

I en kommentar til undersøgelsen konstaterer KPMG, at nutidens topledere konfronteres med alvorlige forhindringer i bestræbelserne på at opfylde deres mål, og nævner bl.a. de udfordringer, der knytter sig til massive teknologiske gennembrud og forbrugernes nye behov og krav. Og netop virksomhedernes manglende forståelse af de nye forbrugsmønstre bekymrer KPMG.

Selv om 41 pct. af lederne anser den demografiske udvikling og ændret forbrugsadfærd som en afgørende årsag til udvikling af nye forretningsmodeller, mener kun 16 pct., at det skal have indflydelse på deres strategier inden for de næste 3 år.

Fra strategi til kaos

Summen af disse iagttagelser er, at den primære udfordring f.eks. ikke handler om at udnytte de digitale muligheder hurtigt nok, men i stedet om at forstå det præcise formål med de nye teknologier for dermed at sikre det optimale resultat. Med andre ord handler det ikke så meget om valg af teknologi, men om valg af virkelighed.

Virksomhederne og deres ledere skal navigere i den perfekte storm, hvor kompasset drejer i alle retninger på samme tid. Det betyder, at strategisk ledelse erstattes af kaosledelse. Hvor defensivt og negativt begrebet end forekommer, kan det vise sig at være den sikreste og mest effektive vej til at genskabe overblik, omstillingsevne og dermed en stærkere konkurrenceevne.

Kaosledelse går ud på at erkende den kaotiske og uforudsigelige virkelighed og udvikle redskaber, der er tilpasset de nye vilkår. Realiteten er nemlig, at de forvirrende signaler alligevel danner en eller anden form for mønster, som blot betyder, at lederne skal etablere nye beslutningsgrundlag og udvide deres horisont og inddrage kilder, de normalt ikke bruger. Det kompas, lederne skal navigere efter, har i realiteten fire ’verdenshjørner’, der skal forfølges på samme tid.

De fire verdenshjørner:

1. Den nye virkelighed: Hvis man skuer 15 år tilbage og analyserer, hvilke begivenheder og teknologiske gennembrud m.v. der har haft størst betydning for ens virkelighed – det være sig Google, Facebook, Apple, Amazone m.fl. eller finanskrisen, flygtningekrisen, de politiske højredrejninger etc. – så gang det hele med tre, og vi har konturerne af de næste 5-10 års virkelighed. Det udfordrer og forkaster alle kendte langsigtede fremskrivninger og strategier. Udfordringen er, at begivenhederne griber ind i hinanden og danner nye sammenhængende mønstre og med en accelererende fart.

Et godt råd er bl.a. at forstå sammenhængen imellem nye værdier som f.eks. bæredygtighed, nye teknologier og nye forbrugsmønstre. De tre drivkræfter kan forudses at skabe en ny virkelighed, der bl.a. gør op med hidtidige vækstmodeller, udvikler nye markeder og kræver nye typer af løsninger.

2. De nye løsninger: Forstår man dybden og styrken i de paradigmeskifter, der udfoldes i disse år, er det også nødvendigt at forberede sig på begrebet solutions revolution. Det vil sige løsninger, der udvikles fra alle sider og på alle niveauer i samfundet, f.eks. når borgere, ngo’er, virksomheder, impact-investorer og myndigheder forenes i løsningen af globale udfordringer. Løsninger er ikke længere forbeholdt de få, men beskriver en ny form for crowdfounding, der foregår lige så meget via en app som i ophøjede beslutningsfora.

Ligesom morgendagens dagsordener konvergerer stadig stærkere, gør løsningerne det samme. Og det er netop i det samspil, at ekspotentiel innovation udvikles og nye ekspansive virksomheder skabes. Netop de nye teknologidrevne globale virksomheder som Google, Facebook, Apple, Amazon m.fl. er grænseoverskridende i deres forretningsmodeller og bevæger sig på tværs af alle sektorer. Amazon er f.eks. ikke blot et stort digitalt varehus, men konkurrerer også med transportvirksomheder som Mærsk, med medieverdenen, med filmselskaber og flere andre brancher. Det samme gør de nye forretningsmodeller.

Fremtidens markeder følger derfor samme konvergerende mønstre. Sustainias ’Global Opportunity Report’, som er udviklet med inspiration fra 17.000 ledere i hele verden, dokumenterer, hvordan løsningen af en række globale udfordringer skaber helt nye markeder, og viser f.eks., hvordan sundhed, vand og fødevarer i samspil med nye teknologier åbner et helt nyt markedsunivers.

3. De nye relationer. Konsekvensen af nye disruptive dagsordener og løsninger er behovet for at nyvurdere, hvem der er de nye spillere på markedet – hvem er konkurrenter, og hvem er samarbejdspartnere? Ét er dog sikkert: De traditionelle sektorgrænser og branchebegreber er under hastig opløsning. Enhver virksomhed må løbende revurdere sine relationer og beslutte, hvem der kan bidrage til den eksponentielle vækst. I det nye markedsunivers er det langt vigtigere at identificere partnere end konkurrenter. Ligesom valg af virkelighed kan valg af relationer afgøre ens udviklings- og overlevelsesevne.

4. De nye fortællinger: Et gennemgående tema på DI’s årsmøde i september var behovet for at inddrage samfundsansvar og bæredygtighed i virksomhedernes prioriteringer og strategier. Det var også budskabet på UN Global Compacts Summit i New York ugen forinden. Den stigende og stadig mere udbredte erkendelse er, at virksomheder skal udvide deres ansvar. Deres eksistensberettigelse er ikke blot at tjene aktionærer og skabe entydig vækst på bundlinjen, men at bidrage til et bedre og mere bæredygtigt samfund. Det kan også forudses at være forventningen hos næste generation af medarbejdere. Derfor skal virksomhederne også tilpasse deres fortællinger – deres image – til en ny værdidrevet virkelighed.

Det er disse fire ’verdenshjørner’, som nutidens ledere skal navigere efter, og de udtrykker et logisk mønster, der handler om konvergens. Vi bevæger os hastigt ind i et konvergenssamfund, hvor begivenheder, tendenser, værdier og løsninger griber ind i hinanden i nye mønstre. Det betyder, at virksomhederne nødvendigvis må etablere en ny vigtig kompetence: Et intelligens- og navigationssystem, der lærer dem at afkode de nye mønstre og forstå deres sammenhænge, og hvilke dynamikker der driver dem.

Om end det lyder komplekst, handler det også om at konvergere forskellige aktiviteter – det være sig nyhedsforståelse, markedsanalyse, adfærdsnormer, big data, storytelling m.v. – og koble det med en højtudviklet omstillingsevne. Det er betingelsen for at vælge den virkelighed, som enhver virksomhed skal leve af.

Lykkes det, kan kaos vise sig at blive en utrolig vigtig konkurrenceparameter.

Forrige artikel Nej tak til talenter Nej tak til talenter Næste artikel Filantropi og business som katalytisk cocktail Filantropi og business som katalytisk cocktail

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.