Når jeg bliver stor

Trods mange forskellige bud på, hvad vi skal leve af i Norden, er én ting sikkert: Vi skal leve af den næste generation. Det bliver stadig tydeligere, at fremtidens velfærd afhænger af vores – og vores børns – evne til at tænke nyt, se muligheder og omsætte ideer til handling. Samfundsudviklingen har medført, at man…
Iben Berg Hougaard

Trods mange forskellige bud på, hvad vi skal leve af i Norden, er én ting sikkert: Vi skal leve af den næste generation. Det bliver stadig tydeligere, at fremtidens velfærd afhænger af vores – og vores børns – evne til at tænke nyt, se muligheder og omsætte ideer til handling.

Samfundsudviklingen har medført, at man i hovedparten af de nordiske lande og selvstyrer i dag har strategier for entreprenørskab i uddannelse på alle niveauer. Det store spørgsmål er dermed ikke længere, om der skal være entreprenørskab i grundskolen – men snarere hvordan der skal arbejdes med det, og hvilke resultater man vil opnå.

Fælles for de nordiske lande er også, at der allerede er en masse lærere og ledere rundt omkring på grundskolerne, der arbejder med nye pædagogiske greb i undervisningen og samarbejder med lokale virksomheder og foreninger, der ikke tidligere har haft deres gang i skolegården. Deres erfaringer med det, der virker og det, der er svært, er værdifulde for den videre udvikling.

I dette magasin præsenterer vi 16 gode eksempler på skoler og projekter, der arbejder med entreprenørskab på meget forskellige måder. Her kan du møde en helt ny skole på Frederiksberg i Danmark, hvor både klasser og skoleskemaer er taget af bordet. Du kan læse om, hvordan de yngste elever på Røsvik skole i Norge bliver modige af at tale i en ”lyttekrog” – og du kan stifte bekendtskab med en 10. klasse på Færøerne, hvor man ikke er blege for at lade eleverne konkurrere med hinanden.

Magasinet er blevet til i samarbejde med Nordisk Ministerråd.

Download rapporten som PDF nedenfor eller læs magasinet online.

Hent PDF


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu