Ni ud af ti danskere ser få fødsler som et problem  

Det lave antal nyfødte børn i Danmark er ikke bare en udfordring, der optager mange politikere og eksperter.

Det er nu ved at gå mere og mere op for befolkningen, at det faktisk er et problem, når der ikke bliver født nok børn.

Rune Lindahl-Jacobsen
Professor i epidemiologi og biodemografi ved Syddansk Universitet

Det er også en tendens, som et stort antal danskere opfatter som problematisk, og som de mener kan få betydelige konsekvenser for samfundet.

Næsten halvdelen af alle danskere mener, at det faldende antal fødsler i enten ”meget høj” eller ”høj” grad er et problem. Andre betegner det som et mindre problem.

Kun under hver tiende dansker mener, at det slet ikke er et problem. 

Det viser en stor undersøgelse, som Deloitte og Kraka har lavet blandt mere end 2.100 respondenter som led i projektet Small Great Nation.

Undersøgelsen viser også, at yngre generationer – både kvinder og mænd – ønsker at få færre børn i dag end ældre generationer.

”Det er to meget interessante fund,” siger en af landets førende forskere på området, professor i epidemiologi og biodemografi Rune Lindahl-Jacobsen fra Syddansk Universitet, og fortsætter:

”Det er nu ved at gå mere og mere op for befolkningen, at det faktisk er et problem, når der ikke bliver født nok børn. Konsekvensen er, at vi har svært ved at reproducere os selv, og så er der jo noget galt. Børn bringer meget glæde med sig. Og en børnefri verden er jo ikke en rar verden.”

Han mener, at den udbredte bekymring om det lave fødselstal også kan hænge sammen med både politikeres og eksperters opfordringer til at få flere børn.

For eksempel har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kaldt det lave fødselstal for ”den største krise i vores samfund”. Og statsminister Mette Frederiksen (S) brugte en del af sin nytårstale sidste år på at forklare, hvorfor regeringen ville indføre gratis fertilitetshjælp til barn nummer to.

Når befolkningen halveres

De senere år er fertiliteten raslet ned i et faretruende og dramatisk tempo. Den er nu nede på 1,5 barn per kvinde og dermed meget langt fra de knap 2,1, som det kræver at opretholde befolkningsantallet.

Når unge kvinder i alderen 18 til 34 år i dag bliver spurgt, hvad deres ideelle antal børn er, ønsker de i snit blot 1,9 barn, viser den nye undersøgelse fra Deloitte og Kraka. Det er en del lavere end ældre generationer. Kvinder i alderen 35 til 55 år ønsker sig 2,1 børn, og for kvinder over 56 år er ønskescenariet 2,3 børn.

For mænds vedkommende er billedet stort set det samme. Mænd under 55 år ønsker sig også færre børn end ældre mænd.

Som Mandag Morgen tidligere har beskrevet, vil Danmarks befolkning være halveret fra de nuværende seks millioner til blot tre millioner i løbet af kun 70 år – svarende til bare et par generationer – hvis den nuværende rekordlave fertilitetsrate fortsætter. Det samme er tilfældet i Sverige, Norge og de øvrige nordiske lande. Beregningerne er baseret på de nuværende tal for fertilitet og middellevetid samt en præmis om, at der ikke vil være nettoindvandring. 

Den nye rapport fra Small Great Nation når frem til en tilsvarende konklusion.

Den officielle fremskrivning af befolkningstallet forventer en stigning frem mod 2050 til 6,2 millioner mennesker i Danmark. Det er den fremskrivning, som blandt andet Finansministeriet bruger til at lave prognoser om behovet for arbejdskraft og om økonomisk holdbarhed.

Men den nye rapport når frem til den stik modsatte konklusion og forudser et fald i befolkningstallet til 5,9 millioner frem mod 2050. 

Det skyldes blandt andet en forventning om, at fertiliteten fortsat vil falde lidt endnu, inden den bliver stabiliseret. Den officielle fremskrivning forventer, at der kommer mere gang i fødslerne de kommende år, og at fertiliteten derfor stiger til 1,7. 

Hvilken af de to forudsigelser der rammer plet, kan kun fremtiden vise.

Frygter udsultning af velfærden

Den suverænt største bekymring blandt danskerne ved den faldende fertilitet er frygten for, at færre børn vil betyde færre skattebetalere til at finansiere skoler, sygehuse, ældrepleje og andre dele af velfærdsstaten.

Hele syv ud af ti af de danskere, der ser den faldende fertilitet som et problem, peger på denne konsekvens som et af de største problemer. 

”Det er så her, vi økonomer har fejlet big time,” sagde økonomiprofessor og senior fellow ved Kraka, den tidligere overvismand Michael Svarer, da han for nylig præsenterede konklusionerne i den nye undersøgelse.

Ifølge Michael Svarer vil en faldende fertilitet ikke svække, men derimod styrke de offentlige finanser i perioden, hvor der er færre børn. For det betyder lavere udgifter til vuggestuer, børnehaver og folkeskoler.

”Man kan sammenligne det med at sætte penge i banken og så vente ti år på, at de trækker renter, så man til den tid kan bruge flere penge. Men sådan er det ikke med børn. Her starter du med at bruge pengene, og det gør, at børn har en negativ effekt på de offentlige finanser,” sagde han.

Men ligesom debatten om, hvordan Finansministeriets regnemodeller er omsorgsblinde for kvinders ulønnede arbejde i hjemmet, mener Rune Lindahl-Jacobsen også, at forældres bidrag til fælleskassen bliver undervurderet i regnestykkerne.

Han henviser til et studie fra sin professorkollega Pieter Vanhuysse fra Syddansk Universitet, der viser, at forældre bidrager med 2,6 gange flere ressourcer til statskassen end ikke-forældre, når man medregner al den tid og de penge, som forældre investerer i den kommende generation af samfundsborgere.

”Når det bliver regnet med, bliver det lige pludselig en rigtig god forretning at have børn, fordi forældrene omfordeler så meget mere til samfundet, end ikke-forældrene gør. Men det bliver tit glemt af økonomerne,” siger Rune Lindahl-Jacobsen.

Stor mangel på hænder

Den lavere fertilitet kan også have mange andre konsekvenser. Det kan øge behovet for øget indvandring. I forvejen er udenlandsk arbejdskraft en væsentlig årsag til den rekordhøje beskæftigelse på over tre millioner mennesker.

Godt fire ud af ti danskere peger på et lavere antal folk med dansk herkomst som en problematisk konsekvens af den lave fertilitet.

Lav fertilitet kan også betyde, at det bliver langt sværere at skaffe nok personale til eksempelvis ældreplejen, når flere ældre skal plejes af mindre ungdomsårgange.