Nordens olieboss vil skære hurtigere og dybere

Siden Eldar Sætres tiltrædelse som topchef i den norske oliegigant Statoil har menuen først og fremmest stået på én ting: nedskæringer. Og det endda besparelser oven på tidligere gennemførte besparelser. For der blev også skåret kraftigt i Statoils aktiviteter før Sætres tiltrædelse. 5.000 medarbejdere og 19 pct. af omkostningerne er skåret væk siden 2013 i allerede planlagte besparelsesrunder. Og det er bestemt ikke slut endnu – det varsler den lave oliepris om. Eldar Sætres nye slogan er ”hurtigere og dybere” omkostningsreduktioner. Det er det, som skal få Statoil til at glide ned som investeringsaktiv for analytikere og investorer her midt i en historisk krise for olieindustrien. Men midt i de brutale nedskæringer og en stadig dalende oliepris er der også grund til optimisme. ”Nu skærer alle olieselskaber ned i alle lande, og i mindst to år er der nedskæringer. Det betyder, at vigtig ny olieproduktion forsvinder ud af markedet, så den ikke længere er der, når der er brug for den. Derfor vil priserne stige, når der opstår mangel," siger Eldar Sætre.
Andreas Oved Askjær Rasmussen

Vi er i en stålbygning i det indre London. Her er udskåret frugt, små stykker pastries og stålgrå kaffemaskiner med friskkværnet italiensk mokka. En mindre hærskare af receptionister iført sorte uniformer vimser rundt.

Ellers er de fremmødte finansfolk med interesse i oliebranchen stort set kun mænd i mørke jakkesæt med hvide eller blå skjorter og det slips, der er obligatorisk, hvis man arbejder i kontorerne i London City. I dag er her også 10-15 norske journalister, som følger dagens hovedperson, Statoils 58-årige topchef, Eldar Sætre.

Mandag Morgen er med for at komme tæt på udviklingen i oliebranchen i skyggen af den ekstremt lave oliepris, som p.t. truer den globale milliardindustri. Vi vil vide, hvordan Nordens største olieselskab Statoil klarer en tid, hvor det i mange tilfælde bedre kan betale sig at lade det sorte guld blive i undergrunden end at tage den op og sælge den til lave priser.

Selv det økonomisk robuste olieselskab Statoil knager under de lave oliepriser. I en periode på 3 uger i januar faldt olieprisen helt ned til 27 dollar pr. tønde. Den har ikke været på et lavere niveau siden 2003. Det er alvorligt for Statoil, som kom ud af 2015 med et negativt resultat på 47 milliarder kr. (IFRS) mod et overskud på 28 milliarder kr. i 2014. Det er først og fremmest nedskrivninger pga. de kraftigt reducerede oliepriser, der sender koncernen i minus.

Lukningstruet er Statoil næppe. Som navnet antyder, har selskabet den norske stat i ryggen med en ejerandel på 67 pct. Men store besparelser er nødvendige, og så er det måske ikke så dumt med en topchef, som er vokset op i Sunnmøre på den norske vestkyst, hvor befolkningen er kendt for at arbejde hårdt og leve mådeholdende liv, som det fremgik af et portræt i Financial Times for en uges tid siden.

Hurtigere og dybere

Siden Eldar Sætres tiltrædelse har Statoil-menuen først og fremmest stået på én ting: nedskæringer. Og det endda besparelser oven på tidligere gennemførte besparelser. For der blev også skåret kraftigt i Statoils aktiviteter før Sætres tiltrædelse. 5.000 medarbejdere og 19 pct. af omkostningerne er skåret væk siden 2013 i allerede planlagte besparelsesrunder. Og det er bestemt ikke slut med det.

Eldar Sætres nye slogan er ”hurtigere og dybere” omkostningsreduktioner. Det er det, som skal få Statoil til at glide ned som investeringsaktiv for analytikere og investorer her midt i Europas finansielle centrum.

”I første omgang handler det om, at vi skal gøre tingene endnu mere effektivt. Først derefter kan vi tale om nye projekter – og om at finde kapacitet til at investere i nye projekter. Vi går kun efter de rigtig gode projekter,” siger Statoil-topchefen til Mandag Morgen.

Alene i 2015 fik Statoil 1,9 milliarder dollar skåret væk ved at øge effektiviteten, mens målsætningen er besparelser på 1,7 milliarder dollar i 2016. Det lyder voldsomt, men Eldar Sætre lægger ikke skjul på, at han også er i en industri, hvor man har levet for fedt for længe:

”Vores industri oplever hårde og udfordrende tider. Vi har oplevet faldende priser i flere år. Det minder os om, at olieindustrien kan være en turbulent branche. Men det har også vist os, at olieindustrien har tilladt omkostningerne og kompleksiteten at vokse ud over bæredygtige niveauer.”

Nu rammer besparelserne på alle tænkelige niveauer, forklarer topchefen – og dem udgør medarbejderskaren kun en del af i oliebranchen.

”Vi arbejder på et bredt spektrum af metoder for at spare. Vi bruger mindre stål, vi modificerer, lukker brønde og udvikler enklere brønde. Vi sparer feltomkostninger og sikrer, at vores platforme bliver billigt og effektivt vedligeholdt. Der er flere og enklere måder at spare på end ved at reducere bemandingen.”

Dystre tider forude

Oliebranchens situation kan i nogen grad sammenlignes med et maratonløb, hvor det handler om at stå igennem og spare for at overleve til bedre tider. Men det bliver formentligt endnu værre, før det bliver godt igen.

En ny rapport fra Morgan Stanley tegnede i sidste uge et meget negativt billede af den kommende tids oliepriser. Investeringsbankens analytikere regner med en oliepris, der falder til 29 dollar pr. tønde i fjerde kvartal. Og i gennemsnit holder sig på ca. 30 dollar året igennem. Det er en markant nedjustering i forhold til en forudsigelse på 59 dollar pr. tønde i en tilsvarende Bloomberg-analyse fra 18. januar. Og det er langt under de mere end 100 dollar, som branchen havde vænnet sig til.

Det sætter Statoils hundedyre investeringer i boreplatforme og udstyr under pres. Sidste år brugte koncernen et niveau på 80 dollar pr. tønde til at beregne værdien af oliekoncernens aktiver, men i sit seneste kvartalsregnskab nævner koncernen slet ikke et estimat for olieprisen. Statoil bekræfter dog, at man nu værdisætter sine aktiviteter ud fra en oliepris på 44 dollar pr. tønde, hvilket stadig er et markant højere niveau end det, som Morgan Stanley nu regner med for 2016.

Selv vil Eldar Sætre slet ikke kommentere koncernens forventninger til prisudviklingen på olie. Det begiver man sig ikke længere ud i, hedder det. Men han tøver dog ikke, når det gælder den langsigtede forventning til olieprisen:

”Den bedste kur mod lave oliepriser er lave oliepriser. Markedet er ved at blive rebalanceret. Hvor lang tid der går, før det vender, er ukendt. Men nu skærer alle olieselskaber ned i alle lande, og i mindst to år er der nedskæringer. Det betyder, at vigtig ny olieproduktion forsvinder ud af markedet, så den ikke længere er der, når der er brug for den. Derfor vil priserne stige, når der opstår mangel."

Fleksibilitet er guld

Statoils strategi er derfor ikke kun et spørgsmål om nedskæringer. Det gælder også om at være klar til at skalere op:

”Når det vender igen, er der attraktive muligheder. Der skal vi være på plads med en effektiv koncern. Men vi skal også stadig investere i attraktive projekter, der giver volumen.”

Den svære udfordring med både at skære ned og samtidig have store reserver, når markedet vender, er en af de mest komplekse opgaver, Statoil står over for. Nogle analytikeres opfattelse er, at olieprisen vender i 2017, mens andre siger 2019, men ingen ved det. Derfor er planen at udskyde så mange beslutninger som muligt, indtil Statoil kender markedets retning.

"Fleksibilitet er guld. Vi har stadig meget fleksibilitet de næste 18 måneder, fordi vi ikke har noget, vi skal beslutte i den periode. Vi vil bruge den tid til at arbejde med projekter og på at komme under 40 dollar pr. tønde."

Ifølge Statoil-topchefen lå projektporteføljen i 2013 med et breakeven pr. tønde på 70 dollar. I 2016 skal den ned på 41 dollar. Det skal sikre, at konkurrenceevnen er intakt på sigt.

Det er især den norske del af olieforretningen, som står for at drive prisen ned. Således er planen med det nye oliefelt Johan Sverdrup i Nordsøen ud for Bergen at få olieprisen ned på 30 dollar pr. tønde. For det andet nye, store oliefelt i Barentshavet ligger man p.t. på en forventet pris på 45 dollar pr. tønde mod 80 dollar i 2013.

Fastholder strategien

Derimod har Statoils internationale forretning det svært. Afdelingen i USA lider, og for nylig er et stort projekt i Tanzania blevet lukket.

Betyder det her, at Statoil går tilbage til Norge i stedet for ud i verden?

"Den norske kontinentalsokkel har været rygraden i vores selskab i mange år. Det er her, vi har vores kernekompetence og konkurrencemæssige fordel, og jeg har lært på handelsskolen, at man skal satse der, hvor man har en konkurrencemæssig fordel. Men Statoil vil blive ved med at se på verden uden for Norge, så der er ikke nogen strategiske ændringer som sådan," lyder det lidt undvigende fra Eldar Sætre.

Fortsætter de lave priser, står Statoil over for flere alvorlige beslutninger, f.eks. at gælden risikerer at vokse efter flere år med underskud.

"Bliver oliepriserne under 50 dollar pr. tønde, vil vi se en øget gældsfaktor. Vi er stadig komfortable. Vi har ikke en linje på f.eks. et gældsniveau på 30 pct., men der kommer et punkt, hvor vi skal se på, hvordan vi styrer det her. Vi har mulighederne, og vi har fleksibiliteten og mulighed for at sælge fra."

På investorkonferencen var der kun ganske lidt fokus på miljø og CO2-reduktion. Men trods den svære økonomiske situation lovede Eldar Sætre, at Statoil skal være blandt verdens mest miljøvenlige olieselskaber:

"Statoil planlægger at være en del af fremtidens lavere CO2-udslip, og jeg hilser klimaaftalen fra Paris velkommen. Olie og gas skal være en del af løsningen. Vi skal være et ledende selskab inden for olie- og gasproduktion, mens strengere CO2-krav bliver en realitet. Vi vil gradvist bygge en ny forretning i vedvarende energi."

Efter den hektiske dag med offentliggørelsen af årsregnskabet og forventningerne til fremtiden steg Statoils aktie med fire kr. til kurs 119. Så jo, verden har stadig tillid til den sindige norske olietopchef.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu