Norge har blandede erfaringer med statslige sygehuse

Venstres forslag om at erstatte regionerne med tre statslige sygehusfællesskaber minder om den norske sygehusreform fra 2002. Men Norge er nu ved at skrotte modellen. Erfaringerne har været blandede: Sygehusenes milliardunderskud er væk, men det skyldes bl.a., at budgetterne er blevet fordoblet. Samtidig har ønsket om ensartet behandling støt og roligt indsnævret det reginoale råderum. Nu er den borgerlige regering ved at forberede en ny national sygehus- og sundhedsplan. 

Torben K. Andersen

Venstres forslag om at nedlægge regionerne til fordel for tre statslige sygehusfællesskaber minder på mange måder om den reform, som Norge gennemførte tilbage i 2002. Her overtog staten ejerskabet af sygehusene fra de 18 såkaldte fylkeskommuner.

Men erfaringerne har været meget blandede, og den borgerlige regering har nu besluttet, at modellen skal skrottes. Den er i gang med at lave en helt ny national sygehus- og sundhedsplan, der vil blive offentliggjort til efteråret.

Som den norske model er skruet sammen i dag, er sygehusene styret af fire regionale sundhedsvirksomheder – ”helseforetak” – der hver har sin egen bestyrelse og ledes af en adm. direktør, der varetager det statslige ejerskab. De bestiller behandlinger og andre sundhedsydelser fra de lokale sygehuse og private leverandører.

Oprindelig bestod bestyrelserne alene af forretningsfolk, økonomer og fagfolk. Men det holdt kun i fire år. Så kom indirekte valgte lokalpolitikere ind i bestyrelserne.

Et af formålene med den norske reform var at sikre en bedre økonomisk styring, idet sygehusene havde svært ved at holde budgetterne. Det er kun lykkedes delvist. Den norske Rigsrevision har konkluderet, at der var et samlet underskud på 25 milliarder kr. i perioden 2002-2008. Siden er der kommet mere styr på balancen mellem indtægter og udgifter. Men det hænger også sammen med, at budgettet for sundhedsvæsenet er mere end fordoblet siden 2002. Norge bruger i dag væsentligt flere penge på sundhed pr. indbygger end Danmark og ligger i top blandt de nordiske lande.

Et andet mål med reformen var at sikre mere ensartet kvalitet i behandlingerne på tværs af landet. Hvert år udsteder det norske sundhedsministerium derfor en slags styringsbrev sammen med den økonomiske bevilling til bestyrelserne i de fire helseforetak. Disse har mulighed for at få taget hensyn til særlige lokale forhold. Men med årene er disse styringsbreve blevet så detaljerede, at de ikke giver ret meget spillerum for lokale hensyn. Samtidig er der blandt både eksperter og politikere en bred erkendelse af, at bureaukratiet er vokset.

Alle partier i Stortinget – bortset fra Arbeiderpartiet – er derfor enige om, at modellen skal skrottes. Det har Solberg-regeringen også skrevet ind i sit regeringsgrundlag. Men hvad de skal afløses af, og om den norske sundhedsmodel vil føre til et endnu mere centraliseret sundhedsvæsen, vil først stå klart til efteråret, når den store sygehus- og sundhedsplan skal fremlægges.

Kjeld Møller Pedersen, der har fulgt den norske reform tæt, vil, trods de meget blandede resultater, ikke betegne den som en fiasko.

”Det vil ikke være fair at kalde den for en fiasko. Men den har styrket min overbevisning om, at sundhedsvæsenet har godt af at have en overordnet ledelse med et demokratisk folkevalgt mandat som i Danmark.”


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu