Ny betalingskortlov er sviende nederlag til detailhandlen - banker kan juble

Forretningerne får nu en ekstraregning på 206 millioner kroner, når kunderne ventes at vælge at betale med kreditkort. Det giver en ekstraregning til især benzin- og dagligvarehandlen, som i sidste ende må betales af forbrugerne selv. Løsningen kan blive fremme af dankortet og forretningernes egne medlemskort.

Det er erhvervslivet og især butikkerne, som i første omgang kommer til at betale ekstraregningen, når det fra januar 2018 bliver forbudt for forretningerne at overvælte kortgebyrer på forbrugerne. Finanstilsynet vurderer, at lovforslaget vil koste erhvervslivet 206 millioner kroner.

Siden 2011 har det i Danmark været tilladt at overvælte gebyrer på forbrugerne for brug af kreditkort i den fysiske handel, mens det i internethandlen var tilladt at overvælte for både debet- og kreditkort. Men det forbydes nu på grund af et nyt betalingstjenestedirektiv fra EU (PSD2), som implementeres via lov om betalinger, som forventes at træde i kraft i januar 2018.

Den nye lovgivning mødes med glæde fra bankerne i for eksempel Lokale Pengeinstitutter, og med stor modstand fra Dansk Erhverv, Dansk Detail og Forbrugerrådet Tænk, der alle ser alvorlige problemer i den nye lovgivning. Hos Dansk Erhverv har man ifølge chefkonsulent Henrik Lundgaard Sedenmark kun nødtvunget accepteret lovgivningen:

”Vi kender priserne på, hvad det koster at tage imod betalingskort, og vi ved derfor, at det er meget dyrere for butikkerne at tage imod betalinger med kreditkort end med dankort. Vi kan se, at det har haft en effekt at overvælte gebyrerne fra kreditkortene på kunderne, da butikkerne dermed har fået kunderne til at vælge de billigste løsninger, hvilket har været dankort i stedet for kreditkort. Konsekvensen af den nye lov bliver dyrere priser for alle forbrugere, og det er samlet set ikke i forbrugernes interesse.”

Dansk Erhverv støtter dankortet, da det er den billigste løsning, og vil arbejde på at informere forbrugerne om, hvorfor det er bedre at bruge dankort end kreditkort.

Hos Dansk Detail peger direktør Jens Birkeholm på, at loven vil koste detailhandlen et trecifret millionbeløb, og at den ud over at give dyrere priser også gør brugen af kort uigennemsigtig for forbrugeren:

”Vi har den holdning, at da det er forbrugerne, som vælger betalingsmidlerne, skal de kunne se omkostningerne. Det ville de kunne, hvis man havde fastholdt muligheden for overvæltning af gebyrer. Når man ikke kan overvælte, kan man ikke se, hvad det koster at betale med kreditkort, og så bliver konkurrencen ringere,” siger Jens Birkeholm, der fremadrettet vil drøfte situationen med sine medlemmer og også er gået aktivt ind i udviklingen af dankortet.

”Dankort er det suverænt billigste betalingsmiddel, og det bakker en samlet detailhandel op om. Jeg tror ikke, det her kommer til at true dankortet, så længe det er det billigste. I første omgang vil det være ligegyldigt for forbrugeren, men som detailhandel er vi nødt til at sige, at forbrugeren skal betale på den billigste måde,” siger han.

Sa°dan fungerer kortsystemet

Figur 1 | Forstør   Luk

Kortbruger betaler et kortgebyr (1) til sin kortudsteder. Dette gebyr kan enten være et a°rligt gebyr eller en engangsbetaling for udstedelse af kortet, ligesom det ogsa° kan være gratis.
Betalingsmodtageren/forretningen betaler et transaktionsbestemt gebyr (2) til kortindløseren, som kaldes et servicegebyr, hvilket kan variere alt efter hvilken type af kort, og hvilken aftale betalingsmodtageren har med indløseren.
Derudover betaler kortindløseren et transaktionsbestemt gebyr (3) – kaldet et interbankgebyr – til kortudstederne. Ba°de kortudsteder og kortindløser betaler en licensafgift til kortselskabet for retten til at udstede og indløse betalingskortet (4). Endelig kan betalingsmodtageren/forretningen opkræve et gebyr af kort- brugeren (5), na°r der betales med et kreditkort i den fysiske handel og ved betaling med alle betalingskort i den ikkefysiske handel. Betalingsmod- tageren/forretningen ma° i dette tilfælde ikke opkræve et højere gebyr end det, betalingsmodtageren/forretningen selv betaler til sin kortindløser for at modtage betalingskortet.

Kilde: ‘Betalingskortmarkedet 2016’, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Detailhandlen får millionudgifter

Det nye lovforslag kommer ifølge Erhvervsministeriet til at ramme 200 virksomheder og personer, som er direkte omfattet af lovforslaget, mens det indirekte vil påvirke ca. 80.000 virksomheder, der modtager betaling direkte fra forbrugerne. Det er meget forskelligt fra branche til branche, om der overvæltes, men i benzin- og oliebranchen og supermarkedsbranchen overvælter de fleste.

Det betyder, at detailhandlen og benzin- og oliebranchen bliver hårdt ramt af det nye gebyrforbud og har millionudgifter i sigte.

Hos Danmarks største detailhandelsvirksomhed, Coop, kommer det til at betyde øgede omkostninger på et mindre millionbeløb, hvis bare brugen af kreditkort fortsætter som nu. Løsningen ligger ifølge Jens Juul Nielsen, informationsdirektør hos Coop, i medlemskort og dankort.

”Vi vil prøve at modvirke, at flere bruger kreditkort. Det betyder i princippet dyrere varer, selv om det i retfærdighedens navn skal siges, at det udgør et mindre millionbeløb af vores samlede omsætning. Vi vil promovere dankortet, herunder vores Coop-medlemsapp, mest muligt for at reducere de ekstra omkostninger, gebyrerne vil medføre for os. Vi har ikke helt konkret lagt os fast på, hvordan vi vil promovere det, men vi vil gøre opmærksom på det i kommunikationen med vores 1,7 millioner medlemmer, og vi vil minde kunderne om det i betalingssituationen,” siger Jens Juul Nielsen.

Coop’s medlemsapp fungerer ved at være tilknyttet et dankort, som er billigere for butikken end internationale kreditkort. Endnu er det kun et mindretal af kunderne, der har appen, da den først blev lanceret for et halvt år siden, men Coop forventer, at det inden for relativt kort tid vil være en større del af kunderne, der bruger appen.

Også benzin- og oliebranchen rammes af forbuddet mod gebyrer. En af de store spillere på markedet er OK Benzin, som ifølge direktør Niels Ole Christensen får forøgede udgifter for nogle millioner kroner på grund af gebyrerne.

”I dag overvælter vi gebyrer på forbrugeren, og det får vi ikke lov til fremover. Dermed bliver det en del af de totale omkostninger, som i sidste ende fordeles på alle kunder. Fremover bliver det ikke forbrugeren, der har glæde af det enkelte betalingsmiddel, der skal betale; det bliver i stedet en del af den samlede betalingsbase, som bliver fordelt på alle,” siger han.

Men der er ikke meget for OK Benzin at gøre ud over at hæve priserne lidt. OK har ligesom Coop sit eget kort med særlige fordele og en app, men de vil ikke brande deres egne kort mere end nu:

”Vi har den strategi, at vores kunder må betale med lige det, de har lyst til. Vi har gjort en dyd af at informere om alle muligheder. Så vi kommer ikke til at fremhæve det ene betalingsmiddel frem for det andet i denne sammenhæng, og vi vil derfor ikke gøre noget aktivt for at få kunder til at skifte fra kreditkort til dankort,” siger Niels Ole Christensen.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu