Bankerne og forbrugerne er de store vindere i første runde, når en ny og indgribende kortgebyrlov træder i kraft og samtidig risikerer dankortet at miste sin dominerende rolle i Danmark. For til januar bliver det forbudt for forretninger at overvælte gebyrer på forbrugerne, når de bruger kreditkort i fysisk handel og både kredit- og debetkort i internethandlen.

Det betyder, at det fremover er forretningerne, der skal betale gebyret, når kunderne vælger kreditkortet. Konsekvensen er, at det i alle de toneangivende butikker og forretningskæder kommer til at koste det samme, om man svinger dankortet eller et kreditkort.

Som kun et af otte EU-lande har det i Danmark indtil nu været tilladt at lade forbrugeren betale gebyrerne, hvilket har givet en tilskyndelse til at vælge det gebyrfri dankort. Men når det ændrer sig, kan det for forbrugeren bedst betale sig at vælge kreditkortet og få gratis kredit i 30-40 dage. Kreditkortet har historisk har været belagt med et gebyr på knap 1 procent, i de store detailhandelskæder fra Coop og Dansk Supermarked, mens andre aktører som f.eks. Lidl har valgt at gøre det gratis at bruge kreditkort.

Den nye lov har lige været i høring og forventes at træde i kraft i januar 2018. Loven udspringer af et nyt betalingstjenestedirektiv fra EU (PSD2), som blandt andet stiller øgede krav til udbydere af betalingstjenester om gennemsigtighed, innovation og sikkerhed. Formålet med direktivet er at skabe større retssikkerhed og mindske de omkostninger og priser, der er forbundet med betalingstjenester.

Kortudstederne i bankerne hilser ifølge Rasmus Poulsen, kortchef i Lokale Pengeinstitutter, den nye lovgivning velkommen. Han peger på, at når gebyret bortfalder, kan det betyder øget indtjening i pengeinstitutterne, hvis flere begynder at bruge kreditkort. Bankerne vil være interesserede i at udstede flere kreditkort end debetkort, og de vil derfor begynde at markedsføre kreditkort igen. Han tilføjer dog, at der også er flere omkostninger forbundet med kreditkort, idet der for eksempel sker mere svindel med dem.

”Vi er som kortudstedere kun positive over for den nye lovgivning, der giver lige vilkår for forskellige kort. I og med at det bliver mere attraktivt at udstede kreditkort i Danmark, bliver det også mere interessant at være kortudsteder,” siger Rasmus Poulsen.

Dropper butikkerne kreditkort?

For kortselskaberne vil forbuddet mod overvæltning af gebyrer betyde, at kreditkort som MasterCard Credit med op til 40 dages kredit og mulighed for at dele store køb op i afdrag, bliver mere udbredt, lyder det fra Henning N. Jensen, der ejer af konsulentfirmaet PlusCON:

”Konsekvensen er, at flere danskere uden tvivl vil bruge kreditkortet igen. Da det blev tilladt at overvælte gebyrer på forbrugerne, faldt brugen af kreditkort med 20-25 procent. Det blev meget synligt for forbrugerne, at de skulle betale gebyret.”

Danskerne bruger i dag ikke kreditkort i særlig stort omfang. Lige nu ligger antallet af betalinger med internationale kreditkort på et langt lavere niveau end betalinger med Visa/Dankort. Antallet af kreditkortbetalinger er steget fra cirka 10 millioner i 1. halvår 2009 til 17 millioner i sidste halvår 2016., mens Visa/Dankort i samme periode er steget fra 402 millioner i til 632 millioner.

Nu vil kreditkortene igen vinde frem, mener Henning N. Jensen. Der er dog en chance for, at nogle betalingsmodtagere (butikker) helt holder op med at tage kreditkortene på grund af gebyrreglerne:

”Forretningerne kan opsige aftalen om at indløse internationale kort, og det kunne man godt være fristet til at tro, at nogle af forretningerne med stor dansk omsætning ville gøre. De kan med sindsro sige, at de ikke tager kreditkort, fordi de fleste danskere har dankort. Midt i København kan du ikke leve uden at tage internationale kreditkort, men når du driver forretning i Korsør, stiller jeg mig tvivlende over for, hvor mange der har brug for at kunne bruge internationale kreditkort. Men vi må vente et til to år og se, hvad der sker,” påpeger han.

Forbrugerne både vinder og taber

Hvis man kigger på kortbrugerne, er det mere end halvdelen, der kender til reglerne for gebyrovervæltning. I 2013 viste en undersøgelse foretaget af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at 31 procent af forbrugerne kendte til reglerne om overvæltning af gebyrer, mens det i 2015 var 55 procent.

Rasmus Poulsen fra Lokale Pengeinstitutter mener ligefrem, at forbrugeren bliver den helt store vinder i kortspillet.

”I dag er forbrugerne tilbageholdende med at bruge kreditkort, fordi de ikke ved, hvor meget gebyret er. Jeg er også selv forbruger, og nogle gange får man sig en overraskelse i forhold til gebyrer, når man bruger kreditkort, selv om butikkerne skal skilte med det. Det giver en bekymring som kunde i forhold til, om man bliver opkrævet gebyr eller ej, og derfor lader forbrugerne kreditkortet blive i lommen. Men når det bliver forbudt at eftersende gebyr, bliver det billigere for forbrugeren at bruge kreditkort,” siger han.

Forbrugerrådet Tænk mener på den anden side ikke, at loven kommer forbrugeren til gode, da de nye regler gør konkurrencen på området uklar og i sidste ende giver højere priser i butikkerne. Forbrugerrådet Tænk hilste det velkommen, da det i 2011 blev tilladt med gebyrer på kreditkorttransaktioner, og seniorøkonom Troels Hauer Holmberg ville gerne have haft reglerne til at gælde for alle transaktioner. Han er derfor på ingen måde tilfreds med den nye lov.

”Den nye lovgivning gør det hele lidt værre, for den forbyder gebyrer på alle kort. Så bliver priskonkurrencen sat ud af kraft, og som kunde kan du ikke mærke, hvad der er dyrt eller billigt. Så bruger bankerne for eksempel forsikringer, ekstra reklamationsret og så videre som lokkemad til at få kunderne til at tage kort med højt overskud. Udviklingen accelereres, og konkurrencen kommer til at handle om, hvem der kan tilknytte de mest attraktive frynsegoder til kortbetalinger. Det har den konsekvens, at vi vil se større brug af dyre kort, det betyder en endnu større regning til butikkerne, og dermed rammer det alle kunder,” siger han.

Supermarkeder kan få en fordel

Men ifølge Rasmus Poulsen vil det faktisk give betalingsmodtagere som supermarkeder en fordel, at de ikke længere kan overvælte gebyrer, fordi det kan betyde mersalg. Lige nu overvælter langt de fleste supermarkeder gebyrer på kreditkort til forbrugerne, og detailbranchen rammes af ekstraomkostninger i millionklassen på grund af den nye lovgivning.

Overvæltningen af gebyrer kan lige nu medføre, at kunden køber sin grill eller havemøbler på et andet betalingskort eller køber på kreditkort i en helt anden butik. Men når kunderne både kan vente med at betale for varen og ikke behøver at betale gebyr, kan det ifølge Rasmus Poulsen give dem mere incitament til at vælge supermarkedet.

Henning N. Jensen fra PlusCON mener dog ikke, at kredit medfører mersalg for private. Historisk set har det, siden kreditkortet blev indført i 1950’erne, været sådan, at forretningen skulle betale et gebyr for at modtage det. Argumentet var, at den kreditomsætning, kreditkortkunderne kom med, var ekstraomsætning, og derfor kunne butikken godt betale gebyret.

”Men hvor det tidligere var forretningsfolk, som havde kreditkortet til firmakontoen, er mere end halvdelen af indehaverne i dag privatpersoner. Argumentationen er dermed ændret, for jeg tror ikke på, at private bruger mere, fordi de har kreditkort, for kreditten skal jo stadig betales,” siger Henning N. Jensen.

Et truet dankort?

Hvis den nye lovgivning kommer til at betyde, at forbrugerne vælger kreditkort, kan det ske på bekostning af dankortet. Allerede nu er der sket en stigning i andelen, som kun har debetkort, og flere og flere betaler også med debetkort, som ikke er dankort. Der er sket en stor stigning i de internationale debetkort fra 16 millioner til 182 millioner transaktioner fra første halvår 2009 til andet halvår 2016. Det finder Troels Hauer Holmberg problematisk, fordi det er forbundet med meget højere gebyrer for butikkerne end dankort og dermed giver en ekstraregning.

”De giver en højere provision til banken, som får en større bid af kagen. Derfor er der stort incitament for bankerne til at markedsføre de internationale debetkort,” siger han.

Ifølge udregninger fra Nationalbanken i 2009 er betalingsomkostningerne lavest for betalinger med dankort, som koster ca. 3 kroner per betaling, mens en kontantbetaling koster lidt over 7 kroner per betaling. Betalinger med internationale kort havde de højeste omkostninger. Dankortet var også billigst i internethandlen.

Det er ifølge Troels Hauer Holmberg problematisk, at der er for stort incitament for bankerne til at markedsføre de dyrere kort. Han mener, at interbankforordningen fra 2015, som regulerer interbankgebyrer i alle EU-medlemsstater ved at fastsætte et loft over gebyrerne ved kreditkort på 0,30 procent og 0,20 procent for debetkort, er gennemført utilstrækkeligt i Danmark.

”Problemet med den måde, vi har gennemført forordningen på, er, at man i lande med billige systemer skulle sænke loftet, så der ikke var incitament til at markedsføre dyrere kort på bekostning af billigere. Men det har man ikke gjort i Danmark, hvor man kun har sat loftet til 0,2 procent for debetkort. Dermed er provisionen meget lavere i dankortsystemet, og man burde sænke loftet til niveauet for dankort,” siger han.

Dankortet repræsenteres af Nets, som også repræsenterer Teller, der er den største indløser af internationale kreditkort som MasterCard og Visa. Søren Winge, pressechef for Nets og Teller mener ikke, at dankortet er truet. Han henviser til en statistik fra Nationalbanken, der viser, at der har været en stor stigning i udstedelsen af Visa/Dankort fra første halvår 2009 til sidste halvår 2016 på næsten 2 millioner kort, mens der ikke var nogen stigning i de internationale kreditkort

”Hvis du ser på, hvor meget dankort og kredit- og debetkort samlet set fylder i forhold til antallet af betalinger, udgør dankortet næsten 80 procent Selv om der ikke længere er gebyrer på kreditkort, vil det for os at se stadig være dankortet, der er det foretrukne alternativ,” siger han.

Generelt promoverer Nets dankortet mere end tidligere, og det sker både gennem funktioner som kontaktløs betaling og betaling på mobilen.

”Der er ikke tvivl om, at der er kommet øget konkurrence inden for betalinger, og det berører også om dankortet. Men det er ikke den manglende mulighed for at overvælte, der kommer til at rykke det store. Der kommer flere og flere kort i lommerne på danskerne, men der er også mange flere transaktioner, og vi ser således en konstant vækst i brugen af dankort,” siger han.

Dankortet er reguleret af betalingstjenesteloven og en bekendtgørelse, som fastsætter prisen på dankort. Den samlede udgift til dankortsystemet lå i 2014 ifølge Forbruger- og Konkurrencestyrelsen på 489 millioner kroner. Udgiften fordeles mellem forretningerne, der har forskellige dankortabonnementer, som varierer alt efter antallet af transaktioner. For forretninger med få transaktioner årligt er prisen per transaktion som minimum 2,8 kroner, mens den for forretninger med mange transaktioner maksimalt er 0,34 kroner.

Dermed er der ifølge Rasmus Poulsen stor forskel på, hvorvidt det betale sig for forretningerne at tage imod dankort:

”Regningen havner hos forretningerne. Men der er stor forskel for forretningerne på, hvad der er billigst. Dankort er for eksempel billigst for de rigtig store, men ikke for de små. Den lille forretning, der kun har få transaktioner, kan ende med at betale flere kroner per dankorttransaktion, fordi de skal betale et fast mindstebeløb til dankortudbyderen. På kreditkortet er det derimod kun en procentsats, de skal betale.”