Ny rapport: Fremtidens oversvømmelser kan skabe klimaflygtninge i Danmark

For præcis et år siden blev Danmark ramt af den værste stormflod i 100 år.

Da vinden pludseligt vendte fra vest til øst, strømmede vandet retur fra Østersøen og ind i de indre danske farvande, hvor vandmasserne skyllede hen over især mange sydlige og østvendte kyststrækninger og de kilometervis af watertubes, som beredskabet havde lagt ud dagen forinden.

Resultatet var ødelagte bygninger og boliger i en skala, der ifølge Naturskaderådet blev ”den dyreste stormflod nogensinde”, fordi erstatningerne ventes at overstige en milliard kroner.

Sådan en dag vil der komme flere af i fremtiden. I takt med klimaforandringerne og de forventelige havvandsstigninger bliver stormfloderne både hyppigere og kraftigere. Og Danmark er særligt udsat.

Det paradoksale er, at vi med stigende præcision ved, hvor stormfloderne vil ramme næste gang. Vi ved, hvilke veje og bygninger der er mest udsatte, hvor stort værditabet omtrent vil blive, og vi ved nogenlunde, hvor mange mennesker der vil miste værdier i oversvømmelserne. Alligevel er vi som samfund slet ikke beredt.

Det viser den nye rapport ’Når stormfloderne rammer’, der offentliggøres i dag af forskernetværket Navigating 360.

Ved hjælp af nye stormflodsberegninger fra DTU giver rapporten det hidtil mest detaljerede indblik i de potentielle lokale skadespåvirkninger ved stormfloder i Danmark i tre forskellige klimascenarier i tre forskellige lokalområder.

Omkostningsberegningerne bliver for første gang opgjort helt ned på bygningsniveau. Så konsekvenserne er til at tage og føle på.

I Kerteminde vil op mod halvdelen af byens erhvervsboliger være udsat for oversvømmelse ved en 100-års stormflodshændelse i et klimascenarie med havvandsstigninger på 60 centimeter. I Nakskov er næsten hver anden bolig udsat. Og i Kalundborg er en tredjedel af byens erhvervsbygninger i farezonen. Alle steder er der milliardomkostninger på spil. 

Erik Rasmussen, der er stifter af Navigating 360, mener, at vi frem for blot at tale om menneskeskabte klimaforandringer skal til at fokusere på ”de klimaskabte menneskeforandringer. 

Klimaets sociale konsekvenser

Hvis en stormflod som den, der ramte Danmark sidste år, rammer igen i en klimaforandret fremtid, hvor havvandsstigningen er langt højere end i dag, kan flere danske byer i værste fald ophøre med at fungere i en længere periode. Vi skal måske til at tale om noget så uvant som danske klimaflygtninge, lyder det fra folkene bag rapporten.

”Klimaforandringer vil give nogle kæmpe lokale konsekvenser for byer og de mennesker, der bor i dem. For ikke nok med at stormfloderne bliver voldsommere. Havniveauets stigninger betyder også, at stormfloderne bliver højere, hvilket får alvorlige konsekvenser for alle aktiviteter i de ramte områder, som kan påvirke alt fra boliger til industri og skabe midlertidige klimaflygtninge,” siger professor i klima og økonomi ved DTU Kirsten Halsnæs, der sammen med sin kollega Per Skougaard Kaspersen, står bag de nye beregninger i rapporten.

Initiativtager til rapporten Erik Rasmussen, der er stifter af Navigating 360, mener, at vi frem for blot at tale om menneskeskabte klimaforandringer skal til at fokusere på ”de klimaskabte menneskeforandringer”.

”En de største udfordringer bliver de menneskelige omkostninger. Alle stormflodsanalyser har til fælles, at de fokuserer meget på vandstigninger, men overser det faktum, at vi skal forholde os til begreber som klimaflygtninge, hvor store befolkningsgrupper kan tvinges fra deres hjem i kortere eller længere tid. Hvad får det af praktiske, økonomiske og psykiske følgevirkninger? Det ved vi ikke endnu,” siger han.

”Realiteten er, at vi som samfund er totalt uforberedte over for en virkelighed, der vil ændre livs- og eksistensbetingelser for mange bysamfund og tusinder af danskere. Men hvem har hvilket ansvar? Ansvaret synes at være stormflodernes første offer,” siger Erik Rasmussen.

Stormfloder er Danmarks jordskælv

Opsangen om at øge samfundets fokus på de sociale konsekvenser af klimaforandringer vækker genklang hos katastrofeforsker og leder af et nyt projekt på Københavns Universitet, der skal undersøge oversvømmelseskonflikter i Danmark.

Antropolog og lektor Kristoffer Albris er enig med folkene bag den nye rapport om, at vi på nuværende tidspunkt ikke har kortlagt alle de sociale, økonomiske og psykiske følgevirkninger af de hyppigere stormfloder, der vil ramme Danmark i fremtiden.

Derfor er det en god idé allerede nu at tænke de fleste oversvømmelsesscenarier igennem. Vi kan lige så godt forberede os på, at der kommer flere ekstreme hændelser, som vil påvirke, den måde vi lever og organiserer os på i Danmark, lyder ræsonnementet.

”Der hersker en idé om, at Danmark er et trygt og roligt sted, hvor der en gang imellem kommer nogle storme og oversvømmelser, som ikke betyder det store,” siger Kristoffer Albris.

”Men det kommer til at ændre sig, for det er almindelig kendt, at Danmark også er ét af de lande i EU, der er mest udsat for stormfloder. Hvor andre lande har jordskælvsfarer, har vi stormfloden. Det er vi lige nu ikke så godt forberedt på.”

Derfor mener han også, at Danmark på et tidspunkt kommer til at skulle håndtere mennesker, der må flytte fra bestemte områder på grund af gentagne stormfloder og oversvømmelser.

”Selvom vi ikke er derude, hvor Danmark risikerer at forsvinde, som nogle østater i Stillehavet har udsigt til, så kommer der til at være områder, som ikke længere er steder, der kan bebos. De mennesker ville så være internt fordrevne klimaflygtninge,” siger forskeren.

Samme oversvømmelse, forskellige lokale konsekvenser. 

Den nye rapport har særligt fokus på Nakskov, Kerteminde og Kalundborg og viser derigennem, hvordan de samme typer af stormfloder vil få vidt forskellige lokale konsekvenser, afhængigt af hvor på Danmarkskortet de rammer.

Ved en såkaldt tiårshændelse og en relativt lille havvandsstigning på 60 centimeter bliver de tre byer oversvømmet i en grad, så næsten hver fjerde bolig eller erhvervsbygning står under vand.

I Nakskov vil det betyde, at halvdelen af byens skoler ville blive oversvømmet, mens byens sundhedscenter også ville blive oversvømmet.

Kigger man på Kerteminde, vil 40 procent af byens sommerhuse blive ramt, hvilket vil skade kommunens økonomi og tiltrækningskraft, mens Kalundborg som en vækstmotor i Danmark med Novo Nordisk i spidsen kan blive ramt af en stormflod, der kan ødelægge ”livsvigtige transportkorridorer som veje, jernbaner og havneanlæg”, som der står i rapporten.

Ved de mere alvorlige 100-årshændelser er der både flere bygninger og flere mennesker, der bliver ramt, og den samlede regning stiger i så fald til noget nær det dobbelte i alle tre byer.

Nakskov er dog særligt udsat og vil selv i det relativt milde scenarie med en tiårshændelse opleve skadesomkostninger på over to milliarder kroner, viser beregningerne fra DTU. 

Borgmestre er i vildrede

I Nakskov Kommune er man godt klar over de dystre udsigter. Byen har flere hundrede år på bagen som Lollands største by og områdets industrielle knudepunkt. Derfor ville en enkelt ekstrem hændelse ved Nakskov ikke blot ramme byen, men også skabe kaskadeeffekter i resten af Lolland. 

"Det er ikke kun tabte økonomiske værdier, der risikerer at stå for fald, hvis ikke Danmark beskytter sig bedre mod fremtidens stormfloder. Menneskers ve og vel spiller også ind"

Kristoffer Albris, lektor, Institut for Antropologi på Københavns Universitet

”Næsten alle vores industriarbejdspladser ligger i og omkring Nakskov, så går de tabt, er jeg bange for, at man også taber resten af Lolland, for så er det ikke et sted, ret mange mennesker vil være fremover,” siger Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen (S).

Han venter utålmodigt på at komme i gang med at etablere en højvandsport i Nakskov Havn, der kan forhindre de værste stormfloder. Men det er svært at finde penge nok til det, forklarer han.

Også Kertemindes borgmester, Kasper Ejsing Olesen (S), venter på penge til at bygge diger og højvandssikring til havnen. Her er det ikke industri, der truer byen, men den tabte indtjening, som et ubeboeligt sommerhusområde og faldende indtægter fra turismen vil medføre.

”Vi har allerede i dag et sommerhusområde, hvor man ikke kan tegne en forsikring, så der risikerer folks ejendomsværdi at forsvinde fuldstændig, ” siger Kerteminde-borgmesteren.

”Men det er også et spørgsmål om at bevare den kulturarv, hvor den gamle fiskerihavn jo sikrer indtægter fra turismen, men også sørger for, at folk har lyst til at blive boende i byen.”

De materielle skader kan have en psykisk slagside

Det er ikke kun tabte økonomiske værdier, der risikerer at stå for fald, hvis ikke Danmark beskytter sig bedre mod fremtidens stormfloder. Menneskers ve og vel spiller også ind, siger såvel eksperterne bag den nye rapport som KU-forskeren Kristoffer Albris.

I arbejdet med oversvømmelser ligger der både et spor af forebyggelse og et spor af beredskab. Og særligt det sidste er overset, når samfundet skal analysere skaderne fra stormfloder.

”Vi risikerer i fremtiden at evakuere byer og måske også ekspropriere eller forlade områder permanent. Og det kan have nogle psykosociale konsekvenser for den enkelte borger, der kan opleve stress og depression, mens ens familie- og arbejdsliv også kan blive påvirket ret kraftigt,” siger katastrofeforskeren.

Så selvom der efterhånden er gode beregninger over de materielle omkostninger ved stormfloder, så mener Kristoffer Albris, at vi stadig har for sparsom viden om, hvordan ekstreme hændelser påvirker mennesker psykologisk og socialt.

Det eneste studie, der er blevet lavet, var efter stormen Bodil i 2013, som viste en klar stigning i både stress, søvnproblemer og PTSD blandt de udsatte beboere. Nogle af de mennesker, hvis bolig blev ramt af stormen, måtte bosætte sig i campingvogne og skurvogne, i flere måneder efter stormen havde lagt sig.

”Det er faktorer, som lægger ekstra til den vægtskål, der siger, at vi bliver nødt til at gøre noget. Og det handler ikke kun om økonomiske hensyn, men i høj grad om menneskers liv og velbefindende,” siger Kristoffer Albris.

For DTU-professor Kirsten Halsnæs har de menneskelige konsekvenser været den primære årsag til, at den nye rapport zoomer helt ind på tre udvalgte byer. På den måde kan man måske bedre illustrere, hvor mange mennesker det egentlig drejer sig om i et lille lokalt bysamfund.

”Det kan jo tage op til flere år at få genopbygget sit hus og få erstatningssagerne på plads. Konsekvenser er dramatiske for folk, der skal flytte et nyt sted hen og måske hjælpe deres børn med at skifte skole, og deres arbejdsplads er måske også ramt,” siger Kirsten Halsnæs. 

Uligheden ses, når stormen har lagt sig

Derfor handler et velforberedt beredskab heller ikke kun om udbygningen af diger, men også om, hvilke områder der er socialt sårbare, som kan fortælle noget om, hvordan beboerne reagerer på en stormflod. Det gælder ikke mindst, når samfundet skal bygges op igen efter stormen.

”Fra amerikansk forskning ved vi, at den sociale variabel i forhold til alder, indkomst og uddannelsesniveau betyder noget for genopbygningsprocessen efter en ekstrem hændelse som en kraftig stormflod,” siger Kristoffer Albris.

”Der er selvfølgelig en sammenhæng mellem, hvor mange ressourcer man har, og ens muligheder for at komme sig efter en ekstrem hændelse. Og her handler det ikke kun om penge, men også om, hvorvidt man har adgang til advokater, kan søge erstatning og forsikring eller måske har et lyttende øre et sted i kommunen eller på Christiansborg,” siger han.

Viderestiller man den problemstilling til Holger Schou Rasmussen, der som borgmester i Lolland Kommune både er særligt udsat for stormfloder og ifølge kommunens egen årsrapport har landets – socioøkonomisk set – ”tungeste borgere”, så er svaret, at staten bliver nødt til at træde til med national planlægning.

Stormfloder må ikke være med til at skabe endnu mere ulighed mellem landets kommuner, mener borgmesteren.

”Jeg håber og tror, at man fra staten ikke kommer til at gøre forskel på forskellige områder i landet. Derfor skal der også snart tages nogle beslutninger fra statens side, for ellers kan det blive skævvridende,” siger Holger Schou Rasmussen og tilføjer, at vi ikke kan bygge diger rundt om hele Danmark.

”Der må man jo kigge på, hvad der rammer færrest mennesker. Og her har jeg det sådan, at vi skal beskytte de områder, hvor der er industri og arbejdspladser, og hvor der er flest boliger i klemme. Et stort landbrug giver to-tre arbejdspladser på Lolland, så det vil give mere mening at lade de arealer oversvømme end by og industri,” siger han.  

I Kommunernes Landsforening, der varetager alle kommuners interesser, ser formand for klima- og miljøudvalget Birgit S. Hansen (S) stormfloder som et ” problem, der bare vokser”. Tusindvis af mennesker ser således ”ind i en usikker økonomisk fremtid, hvor deres boliger eller virksomheder risikerer at blive værdiløse”, siger hun i en skriftlig kommentar til Mandag Morgen.

”Det haster derfor med en national lovgivning, der både sikrer en retfærdig fordeling af udgifterne til klimatilpasning og samtidig tilbyder en bred vifte af muligheder for, at borgerne, kommunerne og ikke mindst staten kan betale for de nødvendige tiltag. Vi er nødt til at komme i gang nu – for det er ikke små projekter, vi står overfor, ” siger Birgit S. Hansen.

Samme slutreplik kommer fra initiativtageren bag den nye rapport.

”’Når stormfloderne rammer’ ser ind i et århundrede, men det er også mindst den tid, det tager, hvis vi som samfund skal forberede os på så gennemgribende omlægninger af by-, bolig- og erhvervsudviklingen, som havvandsstigningerne kræver. Planer skal revideres, og nye udvikles. Vi er allerede bagefter,” siger Erik Rasmussen.