Læst
Om
Bestyrelsesmedlem og leder af eksekutivkomitéen i Den Europæiske Demokratifond, EED.
Jeg kender flere forfattere og syntes, det ville være hyggeligt at høre om deres proces i afslappede rammer et par timer om eftermiddagen - uden at der går (par)middag og vin i den. En af forfatterne, som jeg inviterede til at holde oplæg, var Trine Christensen, tidligere generalsekretær i Amnesty. Trine er ligesom jeg optaget af transitioner og har skrevet en meget smuk bog om mod – og opfundet et nyt ord til det danske ordforråd – ’Kvindsmod’. Hendes bog
'Kvindsmod' består af syv historier om kvinder, der har været og er ekstraordinært modige inden for deres felt. En af kvinderne i bogen er den belarussiske demokratileder Sviatlana Tsikhanouskaya, som jeg har mødtes med flere gange i mit arbejde med Den Europæiske Demokratifond. Hun mener selv, at hun ikke er modig, men bare må gøre det nødvendige – at stå op imod en diktator, der har stjålet valget fra folket i Belarus. Bogen er utrolig velskrevet, og ’jeg’-fortællingerne står meget stærkt. Mod er noget, vi alle har, og hvis vi bruger det – så smitter det.